Til Velfærdsminister

Karen Jespersen

 

Vedr.: Lægekonsulenter/sociallægers rolle i sager om sygedagpenge/revalidering/flexjob og pension.

 

Jeg skriver til dig i forbindelse med jeg har en sag om sygedagpenge i Odense Kommune, hvor sociallægerne udtaler sig i min sag.

 

I min sag udtaler to sociallæger følgende:

 

Sociallæge vurdering af 8 oktober 2007 står følgende:

 

Når pgl.`s skånehensyn imødegås, er der intet til hinder for at kan arbejde på fuld tid.

 

Sociallæge vurdering af 28 marts 2008 står følgende:

 

"Når pågældendes skånehensyn vedgås, skønnes der at være mulighed for, pågældende på sigt vil kunne arbejde fuld tid."

 

Jeg har igennem de sidste 3 år været i behandling for angst og depression som følger af et overfald på en døgn inst. hvor jeg var ansat. Jeg har løbende været til konsultation hos min egen læge som vurdere at jeg har en varig psykisk lidelse. Min egen læge regner ikke med at jeg kan vende tilbage til ordinært arbejde/fuld tids arbejde.

 

Jeg er af den opfattelse at sociallægerne i Odense Kommune udtalelser er i strid med de retningslinjer der findes. Således udtaler de sig om fremtids muligheder samt tilside sætter min egen læges vurderinger.

 

Når sociallægerne udtaler som de gør begynder de også at forhold sig til mit forsørgelses grundlag og dette vil have en opsættende virkning i den socialfaglige vurdering.

 

Jeg finder det ikke rimeligt at sociallægerne udtaler som de gør og vurdere det er i strid mod de retningslinjer som findes på området. Jeg vil derfor anmode dig om at se på denne problemstilling og give svar på om de overtræder retningslinjerne.

 

Jeg har fået udleveret to dokumenter fra socialoverlæge Bjarne Thyssen Jørgensen der beskriver retningslinjerne for sociallægernes arbejde i Odense Kommune.

 

I disse to dokumenter beskrives hvordan Odense Kommune forbeholder sig retten til at gøre som man selv har lyst til samt diskutere i et tværfagligt samarbejde hvor omkring borgernes mulighed for revalidering, pension og øvrige tildelse af ydelser. Det er yderst tvivlsomt at sådan en arbejdsmetode finder sted.

 

Jeg kan undre mig over sociallægerne ikke er underlagt en lovgivning med kun retningslinjer. Man har som borger ingen mulighed for at stille disse læger til ansvar for deres gerninger hvilket krænker min retssikkerhed og retsbevisthed.

 

Jeg vedhæfter kopi af de to nævnte dokumenter.

 

Mvh.

 

Henrik B. Pedersen

Uffesvej 30 2 tv.

5200 Odense V.

 

Ps. Jeg vil gerne bede om svar på denne mail pr brev.