|
|
|
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188) - KOM (2008) 320
ILO’s konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren blev vedtaget i juni 2007 med dansk støtte. Forslaget til rådsbeslutning indebærer, at medlemsstaterne bemyndiges til at ratificere konvention 188. Bemyndigelsen er nødvendig fordi bestemmelserne om koordinering af sociale sikringsordninger i konvention 188 er underlagt Fællesskabets kompetence.
Forslaget forpligter ikke Danmark til at ratificere konvention 188, men det følger af forslaget, at medlemsstaterne bør iværksætte ratifikaÂtionsÂprocessen inden den 31. december 2012.
Forslaget vil ikke i sig selv fÃ¥ lovgivningsmæssige, statsÂfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vedtog i juni 2007 på den 96. internationale arbejdskonference en konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188). Den er endnu ikke trådt i kraft internationalt.
FormÃ¥let med konvention 188 er at etablere internationale minimumsstandarder for fiskerisektoren. Konventionen er en revision af fire konventioner pÃ¥ fiskeriomrÃ¥det, vedtaget i perioden 1959 – 1966, om mindÂsteÂÂalder, lægeundersøgelser, ansættelsesaftaler, certifikater for officerer og om opholdsrum.
Konventionen omfatter alle fiskeskibe, men har dog skærpede regler for fiskeskibe på 24 meter og derover.
Â
Konvention 188 indeholder bestemmelser om
· rederens, skibsførerens og fiskerens ansvar,
· mindstekravene for arbejde om bord i fiskeskibe, herunder mindstealder og lægeundersøgelse,
· betingelserne for tjenesten, herunder om besætning, hviletid, besætningsliste, ansættelsesaftale, hjemsendelse, formidling og forhyring samt betaling af løn,
· opholdsrum og kost,
· sundhedsforhold, sygdomsbehandling og social sikring, herunder også om arbejdsmiljø samt forebyggelse mod ulykker, beskyttelse i forbindelse med arbejdsbetinget sygdom, arbejdsskade og død.
· overholdelse og håndhævelse, herunder om flagstatskontrol, certifikat, syn, skibsinspektører og klager fra fiskere i udenlandske fiskeskibe.
Konventionen indeholder en bestemmelse om "ikke gunstigere behandling" for at sikre, at skibe fra en stat, der ikke har ratificeret konventionen, ikke behandles gunstigere end skibe, som sejler under flag fra en stat, der har ratificeret den. Lignende bestemmelser kendes fra en række af FN’s søfartsorganisation IMO’s konventioner.Â
Forslaget til rådsbeslutning har hjemmel i TEF artikel 42, der kræver enstemmighed, og behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.
Forslaget indebærer, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 188. En sådan bemyndigelse er nødvendig, da dele af konventionen, fx reglerne om hviletid, skriftlige ansættelsesbeviser og sociale sikringsordninger for personer med EU-bopæl, henhører under Fællesskabets kompetence. Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne opfordres til – og med beslutningen sættes i stand til – at tage de nødvendige skridt til ratificering inden januar 2012.
Europa-Parlamentets udtalelse, jf. TEF artikel 251, foreligger endnu ikke.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant, da forslaget ligger inden for rammerne af Fællesskabets enekompetence.
4. Gældende dansk ret
Konvention 188 vedrører en række love, herunder sømandsloven, lov om skibes sikkerhed og sundhedsloven med tilhørende bekendtgørelser.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Danmarks Fiskeriforening, Fagligt Fælles Forbund og Fiskernes Forbund. Høringen forventes afsluttet inden udgangen af juni mÃ¥ned 2008. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen. Â
6. Andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdning.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark stemte for vedtagelsen af konvention 188 på arbejdskonferencen i ILO sommeren 2007. Danmark har en positiv holdning til vedtagelsen af rådsbeslutningen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rådsbeslutning indebærer ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Dansk ratifikation af konvention 188 vil formentlig have begrænsede statsÂfinansielle konsekvenser; idet konventionen indebærer, at myndighederne skal kontrollere, at konventionens bestemmelser overholdes pÃ¥ skibene og skal udstede certifikater som dokumentation for overholdelsen.Â
Der vil blive redegjort nærmere for de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at en eventuel lovgivning, der åbner mulighed for en dansk ratifikation, fremsættes for Folketinget.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.