Til folketingsmedlem

Leif Lahn Jensen

 

Jeg skriver til dig fordi jeg har en meget god bekendt som er endt i en meget uheldig situation.

 

Hun er i dag 30 år, og fik i 1997 konstateret en kronisk nerve/muskel sygdom.

I 2004 fik hun tilkendt flexjob i Århus kommune, men sagde det op efter et år, da hun valgte at følge sin kæreste, igennem 4 år, til en anden landsdel, derved havnede hun på kontanthjælp, da den nye kommune jo ikke er forpligtiget til at betale flexydelse.

Juli 2007 flyttede de til København, efter at have været bosat i Ålborg, hvor hun gik på kursus efter en svær depression.

 

September 2007 ringer hun til jobcenteret for at få et møde med en sagsbehandler. Her får hun at vide at hun skal vente på at modtage et brev med indkaldelse til et møde.

Brevet kommer i januar 2008.( I mellem tiden modtager hun dog et skema som alle på kontanthjælp skal udfylde. Deri står der man skal til møde hver 3. måned…. )

Under mødet med sagsbehandleren bliver de enige om at hun skal i jobprøvning, som skal ende med et flexjob. Hun får at vide at der vil gå ca. 3 måneder inden hun bliver indkaldt til møde i kompetence afdelingen, hvor man skal finde ud af hvor og hvordan.

 

I maj 2008 er der stadigvæk ikke kommet en indkaldelse til møde, så min bekendte vælger selv at opsøge en arbejdsplads og hun finder et sted som er yderst interesseret. Hun kontakter kommunen, hvor hun ikke kan træffe sagsbehandleren, men der bliver lovet at vedkommende ringer tilbage hurtigst mulig. Hun må dog selv ringe igen dagen efter og får så fat i sagsbehandleren. Det får hun ikke meget ud af. Hun får at vide at de ikke har tid til at tage sig af hendes sag, da der er meget andet arbejde der skal afleveres inden 1. juni. Så sagen vil blive sendt videre til Revacentret, der tager sig af jobprøvningen, så hun skal bare vente på at der kommer et brev fra Revacentret.

Firmaet som gerne vil have min bekendte i jobprøvning kontaktede også sagsbehandleren, men der var ikke noget at gøre, sagsbehandleren lovede dog at sende sagen videre som hastesag. Og de venter stadig…

 

Jeg kan ikke forstå at man i Danmark skal træde på personer som ligger ned. At der ikke kan findes penge, tid og hjælp til mennesker der gerne VIL, og har bevist at de KAN. Det er jo et spørgsmål om at sagsbehandleren får tid til at sætte sig ordentlig ind i deres sag, hvilket i min bekendtes tilfælde kunne have bevist at hun både kan og vil.

 

Jeg kan heller ikke forstå at hvis man i en kommune har fået tilkendt flexjob og må sige sit job op fordi man skal flytte til en anden kommune, mister retten til flexydelse og ender på kontanthjælp. Ikke kun økonomisk bliver man dårligere stillet men også sagsbehandlingstiden bliver længere.

 

Jeg synes det er vigtigt at formidle denne sag videre til dig som politikker, i håb om at du kan være med til at skabe mulighed for at forbedre hjælpen til andre i samme situation som min bekendte.

 

Med venlig hilsen

Jan Mathiesen

Østbakken 9

8586 Ørum Djurs

Mail: [email protected]