Jobcenter Helsingør
Sygedagpengeenheden
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
10. december 2007
Att. ---------------------------
Klage over afgørelse vedr. Refusionssag --------------------------
Undertegnede skal herved påklage imod Helsingør Kommunes afgørelse i ovennævnte sag, som De har meddelt mig i brev af 19. november 2007.
Undertegnede finder det urimeligt at kommunen stopper refusionen for ----------------. Jeg skal herved bede Dem revurdere afgørelsen og fortsætte udbetalingen.
Årsagen hertil er, at ----------------- fortsat er sygemeldt og netop har indleveret en ny lægeerklæring 26. november 2007 fra samme læge som også har udtalt sig til kommunen i sagen. Den nye lægeerklæring løber frem til og med 3. januar 2008.
Undertegnede kan ikke undlade at udbetale løn under sygdom --------------- som følge af Kommunens afgørelse al den stund, hun er i besiddelse af ny lægeerklæring. De henviser til Dagpengelovens § 7. Vi formoder det er stk 3 der ligger til grund for Deres afgørelse. Problemet er bare, at det for undertegnede ser ud som om, det er en kommunal afgørelse og ikke en lægefaglig afgørelse, der ligger til grund for refusionsophøret. Det baserer vi på, at ------------------ netop igen har fået udfærdiget ny lægeerklæring pt 26. november.
Bedømmelsen af uarbejdsdygtighed skal ske med udgangspunkt i det arbejde og det arbejdsområde som ---------------- udførte kort før sygemeldingen. Der er ikke grundlag for at bedømme ------------på et bredere grundlag end hendes hidtidige arbejde. ---------------- er derfor berettiget til dagpenge, som fuldt ud uarbejdsdygtig og dermed er arbejdsgiver berettiget til dagpengerefusion fuldt ud. Det er min vurdering at afslag på dagpengerefusion er i strid med en Højesteretsafgørelse, hvorfor jeg er berettiget til at få refusion af dagpenge i den resterende periode, hvor ---------------- er sygemeldt.
Kopi af Højesterets afgørelse U 2004 2128 h vedlægges.
Vi forventer, at de revurderer Deres afgørelse. I modsat fald forventer vi, de behandler denne henvendelse som egentlig klage.
Med venlig hilsen
John Nielsen
Bager Bechs Eftf.