Kære Folketingsmedlemmer

 

 

Arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft, og netop i går blev det offentliggjort, at der kun er 49.100 fuldtidsledige i Danmark. Især visse områder indenfor det offentlige oplever i disse år en seriøs mangel på arbejdskraft. Dette drejer sig blandt andet om hele ældresektoren, hvor det livligt debatteres hvordan der i fremtiden kan rekrutteres det fornødne antal medarbejdere til at passe det stigende antal ældre, som demografien viser, at fremtiden byder på. De årgange der i fremtiden skal løfte denne opgave er dog meget små, og der må og skal derfor tænkes alternativt. Et oplagt spørgsmål er derfor, hvorfor I så effektivt begrænser de studerendes mulighed for at bidrage med hænder?

 

Et arbejde indenfor hjemmeplejen er blandt mange unge ikke det mest attraktive job. Ikke desto mindre er der rigtig mange ressourcestærke studerende, der gerne vil løfte en del af opgaven ved siden af studierne – vi gør det, og vi straffes økonomisk på grund af det lave indkomstloft.

 

Jeg ved godt, at rationalet bag det lave indkomstloft ved siden af SU’en er, at vi skal koncentrere os om studierne og komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet, men I ved også, at det ikke er muligt at leve på en SU, uden at kontoen efter endt studietid er gået i alvorlig minus – en situation der hverken er ideel for den enkelte eller for samfundet som helhed.

 

I 2007 lagde jeg 660 arbejdstimer i ældresektoren. Heraf blev 320 timer lagt henover sommeren, hvor man som universitetsstuderende har min. to mdr. sommerferie. Resten er lagt som almen afløsning og som en del af den faste vagtplan, der ganske enkelt ikke hænger sammen uden mine faste vagter.

 

Jeg har arbejdet som afløser på flere plejecentre i 6 år, og mine arbejdsgivere er umådelig glade for mig. Det er de netop fordi jeg er ressourcestærk, kan tænke selvstændigt og samarbejde. I modsætning til mange ’aktiveringsprojekter’ er jeg let at integrere på en arbejdsplads – jeg kræver ikke megen oplæringstid fra et i forvejen presset plejepersonale, og indgår således hurtigt på lige fod med det øvrige personale.

Ved siden af studierne i Politik & Administration arbejder jeg endvidere som studievejleder for mine medstuderende et par timer om ugen, og som gymnastikinstruktør for en masse energifyldte børn. Jeg har gode karakterer, og føler på ingen måde at jeg mangler tid i det daglige. Superkvinde? Nej slet ikke – jeg er noget nær så almindelig som det er muligt at være, så hvorfor vil I ikke udnytte mit potentiale?

 

Til trods for, at jeg i 2007 sagde SU fra i to mdr. står jeg pt. med en regning fra SU styrelsen der lyder på 12.653 kr. Når der er reguleret for skat, svarer det med en timeløn på 104 kr. til, at jeg kunne have arbejdet 73 timer mindre i 2007 og i den sidste ende have stået med det samme beløb på kontoen. I fem weekender kunne jeg altså have ligget på sofaen og indkasseret penge fra SU styrelsen i stedet for at passe beboerne på et ældrecenter. I fem weekender ville min arbejdsplads til gengæld have stået med et hul i arbejdsplanen.[1]

Hvis vi antager, at bare 22 andre studerende har det på samme måde som mig, svarer de timer vi har lagt ”for meget” i systemet til én fuldtidsstilling![2] Og det endda uden at der er medregnet sygedage, som afløsere jo ikke skal have betaling for.

 

Det er mig derfor komplet uforståeligt hvorfor jeg og alle andre studerende, kun må tjene 74.000 kr. ved siden af SU’en, når vi nu gerne vil hjælpe – hjælpe samfundet med at få vagtplanerne til at hænge sammen, og hjælpe vores personlige økonomi, så vi ikke står med gæld, der skal betales af den dag vi som færdiguddannede også står med regninger på hus, bil og børn.

 

Det kan undre, at én gruppe studerende har et højere indkomstloft end øvrige studerende – nemlig studerende med børn, der må have en egenindkomst 96.339 kr. Er der noget tidspunkt, hvor det må antages, at man absolut ikke har ekstra tid til at arbejde ved siden af studier og børnepasning, er det da netop hvis man har børn, så hvorfor ikke lade alle studerende tjene noget mere, så det rent faktisk var muligt at undgå studiegæld?

 

Ovenstående er faktisk skrevet om eftermiddagen torsdag den 29.5.2008. I nyhederne kl. 18 samme dag, kunne jeg så høre, at der nu var indgået forlig på SU området. Skønt tænkte jeg, men glæden blev temmelig hurtigt afløst af dyb skuffelse. De nye regler er jo en direkte forringelse, og løser hverken de studerendes økonomiske problematik eller arbejdsmarkedets mangel på arbejdskraft. I skriver, at I forventer, at arbejdsudbudet øges med ca. 1.800 årsværk, men den nye aftale indeholder jo netop en indbygget ret kraftig incitamentsstruktur der opfordrer os studerende til at arbejde mindre.

Den sølle udvidelse af indkomstloftet med 1500 kr. betyder ikke, at jeg kan arbejde mere – snarere tværtimod. Med afskaffelsen af min mulighed for at gemme SU klip til senere i mit uddannelsesforløb, er mit incitament til give en ekstra hånd i plejesektoren stærkt forringet.

 

Med mit fravalg af to mdr. SU i 2007 kom mit fribeløb op på 92.550 kr. og her havde jeg mulighed for at gemme de to mdr. SU til senere. Med de nye regler bliver mit fribeløb 94.440 kr.[3] hvilket betyder, at jeg også ifølge de nye regler ville have arbejdet 73 timer for meget. I den sammenhæng er ovenstående eksempel på min situation fortsat utrolig relevant. Er der bare 22 andre unge der tænker som mig, har I med de nye regler mistet en fuldtidsstilling. 1500 kr. højere indkomstloft om måneden er simpelthen ikke nok!

 

I håbet om at I snarest finder en ny løsning på indkomstloft problematikken – til gavn for samfundet og til gavn for de studerende.

 

 

Med venlig hilsen

                 Mona Andersen