Svendborg den 28. maj 2008.

 

Folketinget.

 

Att.: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Socialudvalg.                    

 

                          Kære medlemmer.

 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil have, at vi alle sammen tager personligt ansvar for vores eget liv.

 

Flex-job søges!

 

Efter jeg blev godkendt til flex-job i juli 2007 har jeg til d.d. søgt ca. 75 uopfordrede stillinger, alle ordinære job. På nettet findes en webside: I job nu! Denne side oplyser om alle nuværende ledige flex-job i landet. Jeg har desværre måttet erfare at det forholder sig sådan at en meget høj procent, omkring 85 % er flex-job indenfor servicefaget. En gruppe jeg ikke hører ind under, hvilket jeg deler med flere andre.

 

Min situation i dag er: En kontoruddannelse fra 1983. Jeg er uddannet socialpædagog. Men et overfald på mit arbejde som socialpædagog i 2003 er årsag til at jeg i dag er godkendt til flex-job. SL, Socialpædagogernes Landsforbunds, Jobkonsulent fra Kreds Vestsjælland Lise Pedersen, har i forløbet været helt fantastisk. Tiden var nu inde for mig til at finde en anden niche for erhverv. Et erhverv hvor jeg kunne gøre brug af min tidligere uddannelse, faglighed, kompetencer og erhvervserfaringer. Vi undersøgte muligheden for optagelse til diplomuddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder. Den blev jeg færdig med i januar 2006.

 

På landsplan er vi ca.11.600 der mangler flex-job. Og vi er ikke alle uddannede indenfor servicefaget. Det fortæller mig at der mangler arbejdsgivere som er med til at tage del i ansvaret overfor flex-job ansøgere i andre faggrupper.

 

 

 

Derfor vil jeg spørge dig Claus Hjort Frederiksen:

 

·        Hvad vil du som beskæftigelsesminister gøre for at ændre ved det faktum at vi er 11.600 der søger flex-job og vi har alle en arbejdskraft evne at byde ind med men ikke noget job?

 

Citat fra: S. 6/30 NYT FRA BESKÆFTIGELSESMINISTERET / marts 2008:

 

Af Claus Hjort Frederiksen, bagsiden af medajlen er, at der hver dag er opgaver, som ikke bliver løst. Fordi der ikke er hænder nok til at løse dem. Og prisen er høj: Vi taber velstand og velfærd. Manglen på arbejdskraft er den største udfordring, det danske samfund står over for.Derfor er jobplanen et must.

 

Jeg taber også velfærd og velstand!

 

Personligt er jeg havnet i ” gråzonen”. Flere arbejdsgivere har villet ansætte mig 37 timer om ugen, med de 50 % refusion fra kommunen som følger med til mig. Skånehensynet finder ”vi ud af”.

Flex-job er jo som udgangspunkt altid 37 timer ugentlig. Når jeg så her gør opmærksom på at jeg er arbejdsprøvet til 20-22 timer om ugen er der mange argumentationer for hvorfor det lige netop ikke kan lade sig gøre hos dem. En anden del af ”gråzonen” er da jeg igen søger job denne gang et flex-job som administrativ medarbejder men man vil ikke ansætte mig da jeg er overkvalificeret til jobbet.

 

SÃ¥ derfor:

 

Flex-job søges!

 

Jeg er gerne til rådighed for en uddybende samtale med yderligere oplysninger såfremt dette ønskes.

 

De bedste hilsner fra

 

Tina Bach

Søgårdsvej 28 st.th.

5700 Svendborg

 

[email protected]

Mobil 40 26 24 54

 

 

NB. Brev er også sendt til

Claus Hjort Frederiksen, Beskæftigelsesminister.