Mandatnotits
for
ILO’s 97. Arbejdskonference
Genève
2008
Instruktion for den danske regeringsdelegation
                          Â
Beskæftigelsesministeriet
Maj 2008
Indhold
2. Regeringsinstruks vedrørende konferencens emner.
Konferencens tekniske emner:
a. Komitéen til fremme af landlig beskæftigelse med henblik på fattigdoms-bekæmpelse.
b. Komitéen om styrkelse af ILO's rolle til at assistere sine medlemsstater for at nå deres mål i en globaliseringskontekst.
c. Komitéen om færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling.
Øvrige emner:
d. Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- og budgetforslag for 2008-2009.
e. Applikationskomitéen.
· General survey om arbejdskontrakter i offentlige kontrakter.
f. Generaldirektørens rapport.
g. Den globale rapport om foreningsfrihed i praksis.
3. Politiske landespørgsmål som forventes behandlet på konferencen.
a. Burma. Â
b. De besatte palæstinensiske områder.
c. Andre lande.
a. Den Internationale Arbejdsorganisation.
b. ILO’s mandat.
c. ILO-konventioner og henstillinger.
d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.
e. Dansk programsamarbejde med ILO.
Bilag 1 ILO-organisationsdiagram
Bilag 2 Oversigt over dansk personale i ILO
Bilag 3 ILO’s strategiske mål
Bilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport
Bilag 5 Bilag 6 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO
1. Indledning.
Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 97. Internationale Arbejdskonference, som afholdes den 28. maj til den 13. juni 2008 i Genève. Mandatnotitsen dækker de emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève.
Dagsordenen for ILO’s Internationale Arbejdskonference indeholder altid tre tekniske emner, der skifter fra år til år. I visse tilfælde er der tale om 2. behandlinger af emner, der har været behandlet på tidligere konferencer. Udover de tre tekniske emner, er der en række faste punkter på dagsordenen, f.eks. den såkaldte Applikationskomité.
2. Regeringsinstruks vedrørende konferencens emner.
a. Komitéen til fremme af landlig beskæftigelse med henblik på fattigdomsbekæmpelse
ILO har forud for den generelle diskussion på konferencen udarbejdet rapport IV, der redegør for baggrunden for diskussionen samt beskriver situationen og udviklingen i landlig beskæftigelse i forhold til økonomisk aktivitet og reduktion af fattigdom. Desuden præsenteres problemstillingen i forhold til de fire strategiske mål i Decent Work-dagsordenen: beskæftigelse, social beskyttelse, arbejdstagerrettigheder og social dialog.
Det er 20 Ã¥r siden ILO sidst havde en konferencediskussion om landlig beskæftigelse, og selvom konklusionerne fra den gang iflg. ILO har haft vidtrækkende betydning, sÃ¥ er det nu tid til at bringe nye strategier pÃ¥ banen. Vigtigheden af problemstillingen er bl.a. understreget af den globale forpligtelse i forhold til Millennium Development Goals (MDG) om halveringen af fattigdommen inden 2015. Decent Work-dagsordenen og den integrerede tilgang, der ligger heri, ses som komplementerende og bidragende til at nÃ¥ MDG.Â
ILO’s rapport viser at ca. 75 pct. af verdens fattige bor i landdistrikter, og at deres indtægt oftest kommer fra landbrugsaktiviteter og typisk ikke er tilstrækkelig til at dække de mest basale behov. Globaliseringen og en stigende urbanisering fremhæves som faktorer, der bidrager til strukturelle ændringer i bÃ¥de de industrialiserede lande og udviklingslandene med betydning for landlig beskæftigelse. MDG har givet fornyet interesse for at se pÃ¥ udviklingen af produktiv beskæftigelse i den landlige sektor, hvilket støttes af en række udviklingsorganisationer. Det fremhæves som afgørende at sikre samarbejde og sammenhæng i indsatsen og se pÃ¥ rammevilkÃ¥rene for en bæredygtig udvikling. Â
Â
ILO’s arbejde med Decent Work, Global Employment Agenda og Decent Work Country Programmes ses som et godt udgangspunkt for drøftelser om en fornyet indsats. Rapporten gennemgår en række data og analyserer udviklingen i landlig beskæftigelse i forhold til bl.a. andelen af arbejdsstyrke og økonomisk aktivitet, og der er desuden systematisk set på kønsfordelingen af arbejdsstyrken.
Rapporten indeholder fire kapitler, der hvert vedrører et af de fire strategiske mål i Decent Work dagsorden og kommer med et omfattende sæt politikanbefalinger for hvert område. Disse føres videre til et forslag til en handlingsplan for den fremtidige indsats. Det understreges, at landbrug spiller en afgørende rolle for at sikre en økonomisk udvikling og strukturelle ændringer. Økonomisk vækst er således en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig faktor til at sikre en fattigdomsreduktion, også anstændig regeringsførelse spiller en afgørende rolle.
Forslaget til handlingsplanen for landlig beskæftigelse til reduktion af fattigdom indeholder en række elementer for hvert af de strategiske mÃ¥l under Decent Work som f.eks.; fremme af gode rammevilkÃ¥r for bæredygtige virksomheder, sikre uddannelse og træning, introduktion af basal social beskyttelse, udvikle nye metoder til at lette arbejdsrelaterede transitioner, fremme af de fundamentale arbejdstagerrettigheder, støtte til øget trepartsdialog og støtte til øget samarbejde pÃ¥ tværs af ministerier og andre institutioner omkring udviklingsspørgsmÃ¥l for den landlige sektor.  Â
Der lægges op til en diskussion af de forskellige strategier og betingelser for fremme af landlig beskæftigelse samt en drøftelse af ILO’s bureau og medlemmernes rolle til fremme heraf.
Â
Parternes holdning
LO støtter ILO’s arbejde med Decent Work, Global Employment Agenda og Decent Work Country Programmes og ser det som et godt udgangspunkt for drøftelser om en fornyet indsats.
Der er ikke afgivet særskilte bemærkninger fra arbejdsgiversiden side til dette punkt.
Dansk holdning
Fattigdomsbekæmpelse er det overordnede formål med al dansk udviklingsbistand og udvikling af landbrugssektoren spiller her en central rolle i forhold til at sikre en bredt baseret, fattigdomsorienteret og bæredygtig økonomisk vækst. Støtten til udvikling af landbrugssektoren udgør et væsentligt element i dansk bistandssamarbejde.
Den danske bistand til landbrugssektoren vil i tråd med udviklingen i nationale fattigdomsstrategier over de kommende år i stigende grad blive koblet til aktiviteter med fokus på generel økonomisk udvikling i landområderne, herunder fokus på at sikre de bedste rammevilkår for en sådan udvikling (eks. infrastruktur, privatsektorudvikling, lovgivning og regulering samt levering af en række serviceydelser). Samspillet mellem den offentlige og den private sektor indgår derfor som et væsentligt element i bistanden. Fremme af kvinders økonomiske rettigheder indgår som et fokusområde i støtte til landbrugsudvikling, ligesom landbrugets påvirkning af miljøet er et centralt tema.
Dette falder i tråd med en række af de problemstillinger, strategier og forslag, ILO præsenterer i den fremlagte rapport og forslag til handlingsplan. Danmark støtter den integrerede tilgang til udvikling, som ligger i ILO’s Decent Work og fremme af national, regional og internationalt samarbejde om at nå MDG.
b. Komitéen om færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling
ILO’s rapport Skills for improved productivity, employment growth and development, der danner grundlag for en generel diskussion på konferencen, omhandler, hvorledes lande – indenfor et Decent Work-perspektiv[1] – kan udvikle deres kompetence- og færdighedsbase og derved øge både antallet af arbejdstagere og produktiviteten i arbejde. Utilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling holder landene fanget i en ond cirkel af lav uddannelse, lav produktivitet og lave indkomster.
Rapporten analyserer, hvordan strategier til at højne og styrke relevansen af kompetencetræning og fremme adgangen til at flere kan opnÃ¥ færdigheder kan hjælpe landene til større produktivitet, beskæftigelse og udvikling. Færdigheder forstÃ¥s i rapporten bredt som bÃ¥de grundlæggende uddannelse, forberedende opkvalificering og livslang læring.Â
Formålet med rapporten er på denne baggrund bl.a. at give eksempler på nogle landes erfaringer med investeringer i udvikling af færdigheder og herigennem øget produktivitet for herigennem at sikre højere lønninger og varig jobskabelse. Desuden demonstreres hvordan livslang læring reducerer omkostningerne ved teknologiske forandringer ved at ruste arbejdstagere til anden beskæftigelse. Øget opmærksomhed på betydningen af kompetenceudvikling for at opnå formalisering af den uformelle økonomi samt fokus på de sociale parters rolle i forhold til at fremme færdighedsudvikling med henblik på at forbedre produktiviteten bliver ligeledes fremhævet.
Mens de første kapitler i rapporten undersøger de udfordringer, som lande, firmaer og særligt udsatte persongrupper står overfor i dag i forhold til at opnå større produktivitet og øge beskæftigelsen, ses der i kapitel 5 frem i tiden. Der peges på social dialog som instrument til at koordinere processerne omkring udvikling af færdigheder og nationale udviklingsstrategier samt på kompetencebehovsvurderinger og informationssystemer for tidligt at kunne forudsige kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Kapitel 6 ser på, hvorledes politikker rettet mod færdigheds- og kompetenceudvikling kan bruges til at finde gode løsninger ift. udefrakommende forandringer af økonomien. Rapporten afsluttes med et kort resumé af de vigtigste indstillinger samt 6 forslag til diskussionspunkter.
Parternes holdning
LO kan støtte målet om uddannelse og opkvalificering for flest mulige. Det bør imidlertid præciseres, at uddannelse og opkvalificering bør have et klart jobfokus.
Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at uddannelse og efteruddannelse er vigtige faktorer for økonomisk vækst og stigende beskæftigelse, men det er vigtigt at understrege, at mere uddannelse ikke alene fører højere produktivitet og til flere jobs – også ny teknologi og nye former for arbejdsorganisering påvirker dagsordenen.
Det er vigtigt at understrege, at udvikling af færdigheder skal samtænkes med efterspørgslen fra erhvervslivet, og der skal fokuseres på relevante færdigheder, som fører til jobs i erhvervslivet.
Uddannelsessystemet skal indrettes fleksibelt og målrettes således at det spiller sammen med de ændrede behov på arbejdsmarkedet.
Dansk holdning
Danmark har den samme dagsorden som mange andre lande ift. kompetence- og færdighedsudvikling. Dvs. at Danmark kan tiltræde målet om uddannelse og opkvalificering for flest muligt. Det bør imidlertid præciseres, at uddannelse og opkvalificering bør have et klart jobfokus. Dvs. der bør ikke fokuseres entydigt på mere uddannelse og opkvalificering, men i nogen grad også på jobmulighederne inden for de områder, hvor der gives uddannelse og opkvalificering. Et centralt tema, der knytter sig hertil, er at arbejdstagerne skal sikres mulighed for at omstille sig ift. forskydninger i efterspørgslen. En arbejdstager med ikke-efterspurgte kvalifikationer kan på samme vis som en arbejdstager uden kvalifikationer fanges i en spiral af lav produktivitet og deraf følgende lav løn.
Derfor er man fra dansk side enige i, at det er afgørende at udvikle og bruge redskaber, der understøtter indsatsen til at bestemme, hvilke områder på arbejdsmarkedet, der oplever ekspansion og hvilke, der oplever nedgang. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med beskæftigelsesregionerne udviklet et redskab til identifikation af områder med de bedste jobmuligheder.
c. Komitéen om styrkelse af ILO's rolle til at assistere sine medlemsstater for at nå deres mål i en globaliseringskontekst (Anden generel diskussion).
Der er på årets konference en anden generel diskussion om styrkelse af ILO’s kapacitet for bedre at kunne assistere medlemslandene i deres indsats for at fremme Decent Work-dagsordenen[2]. Diskussionen er opfølgning på sidste års konference diskussion om samme emne[3].
Der har i perioden efter drøftelserne sidste Ã¥r løbende været trepartsdrøftelser i ILO om emnet som led i forberedelse til dette Ã¥rs konference. ILO har til brug for dette præsenteret en række tekster med forslag til bl.a. cykliske reviews for de fire strategiske prioriteter under Decent Work og udkast til en â€autoritativ tekst†som har været drøftet. Disse dokumenter er optrykt i Rapport VI, der danner grundlag for drøftelserne pÃ¥ Ã¥rets konference.
Danmark har deltaget aktivt i drøftelserne og koordineringen af nordiske indlæg og EU-indlæg herom. Der har fra dansk side været fokus på at sikre, at resultatet af komitéens arbejde vil bidrage til en operationalisering af Decent Work-dagsordenen, der vil kunne bidrage til en fokusering og styrkelse af ILO’s arbejde. Der må samtidig ikke ske en udvanding af ILO’s normskabende og monitorerende rolle. Desuden har det været en prioritet, at der ikke vil blive tale om øgede rapporteringsforpligtelser for medlemslandene.
ILO genintroducerer debatten ved at fremhæve, hvordan globaliseringen har betydning for implementeringen af ILO’s mandat, og det understreges, hvordan der i dag – med den store depression, 2. Verdenskrig og den kolde krig på afstand – er en ny global forståelse og nødvendighed for globale tiltag. Det fremhæves som en historisk mulighed. Derudover er dette muligheden for ikke bare at bekræfte ILO’s mandat men også diskutere ILO’s opgaver i lyset af globalisering og Decent Work - dagsordenen. ILO fremhæver, at det er vigtigt, at denne proces bygger på konsensus, for at den skal kunne gøre en forskel. Men det understreges fra ILO’s side, at dette års drøftelse og evt. autoritative dokument ikke skal ende i en laveste fællesnævner, men det højst mulige acceptable for alle.
     Â
ILO gennemgår baggrunden for diskussionen, som er en udløber af Verdenskommissionen om den sociale dimension af globaliseringens arbejde og rapport. Dette har bl.a. været fulgt op i ILO’s Styrelsesråd med en særlig arbejdsgruppe herom, og beslutningen om at have temaet for en teknisk komité på en Arbejdskonference med mulighed for opfølgende diskussion. Baggrunden for diskussionen er desuden beskrevet i Mandatnotitsen for den danske regeringsdelegation forud for den 96. Arbejdskonference 2007.
Drøftelserne på sidste års konference resulterede i en resolution, der pålagde ILO at forberede et udkast til en mulig autoritativ tekst, samt at forberede drøftelser og muligheder ift. at styrke ILO’s kapacitet ift. forbedret styring[4]. Der har som nævnt allerede i løbet af efterår 2007 og forår 2008 været drøftelse af et udkast til en autoritativ tekst fra ILO’s side.
Â
Det er i forhold til en evt. autoritative tekst understreget, at det ikke er spørgsmål om at redefinere ILO’s mandat eller Decent Work, men at fremme arbejdet med Decent Work og herunder fremme en integreret tilgang til Decent Work. Desuden blev det fra en del medlemsstater og ILO’s side fremhævet, at det ikke drejer sig om at komme med nye forpligtelser for medlemsstaterne. Der er ligeledes fokus på vigtigheden af opfølgningen på et evt. autoritativt dokument. De hidtidige drøftelser ledte til en række anbefalinger til udarbejdelsen af et nyt udkast til en evt. autoritativ tekst. Dette udkast findes i rapporten til årets konference, og det er ændret betydeligt i forhold til tidligere udkast.
Udkastet til en evt. autoritativ tekst forventes behandlet på konferencen og evt. vedtaget (med evt. ændringer).
ILO’s rapport gennemgår de forskellige mulige typer af en autoritativ tekst det vil være muligt at vedtage på årets konference. Det fremføres, at det ikke vil være muligt at vedtage en konvention, henstilling eller en protokol til en konvention, da det forudgående arbejde for årets drøftelse ikke muliggør vedtagelsen af en sådan type instrument[5]. Mulighederne vil være at vedtage et sæt konklusioner, en resolution eller en deklaration. ILO præsenterer en deklaration som et godt valg i forhold til forslaget til autoritativ tekst, og fremhæver en deklarations rådgivende karakter. 1998 Deklarationen og opfølgningen på denne præsenteres som et eksempel. Det vil være afgørende for en deklarations fremtidige betydning, hvilken opfølgning, der bliver besluttet.
Endelig gentager ILO, at der i mandatet fra sidste års konference også er en opgave i forhold til styrkelse af ILO’s styringskapacitet. Dette, fremfører ILO, vil til dels følge af et evt. autoritativt dokument samt opfølgningen på dette, her nævnes bl.a. forslaget om cykliske reviews for hvert af de fire strategier under Decent Work-dagsordenen.
Udkast til evt. autoritativ tekst
Det nye udkast til en autoritativ tekst har indarbejdet en del af de kommentarer, der blev givet i løbet af de hidtidige drøftelser. Teksten er delt op, så opfølgningsdelen fremstår som et anneks til teksten, hvilket bl.a. giver mulighed for mere specifik opfølgning med evaluering og mulighed efterfølgende ændring heraf.
Teksten består af en præambel, der sætter teksten ind i konteksten af globaliseringen og ILO’s mandat i forhold hertil. Dernæst kommer et afsnit om omfanget og principperne for teksten bl.a. en beskrivelse af de fire strategiske prioriteter i Decent Work: beskæftigelse, social beskyttelse, social dialog og arbejdstagerrettigheder. Dette følges af et afsnit om metode til implementering af disse principper mv. delt op i ILO’s bureaus opgaver og medlemsstaternes opgaver hermed. Teksten afsluttes med et afsnit om endelige bestemmelser ift. Generaldirektøren og Styrelsesrådets rolle ift. teksten.
Det foreslÃ¥ede anneks til teksten indeholder afsnit om ILO’s opgaver ift. at støtte medlemsstaterne. Her nævnes bl.a., at ILO’s administration, ressourcer og eksterne relationer skal sikre en fremme af mÃ¥lsætningerne. Derudover nævnes cykliske reviews, som middel til bedre at synliggøre og forstÃ¥ medlemsstaternes virkelighed og behov. Desuden bliver teknisk samarbejde og rÃ¥dgivning, samt forskning og informationsindsamling og - deling fremhævet. Endelig gives der mulighed at Arbejdskonferencen vil evaluere tekstens og arbejdet som følge heraf betydning i forhold til formÃ¥let med teksten.  Â
Parternes holdning
LO vil arbejde for, at resultatet af komitéens arbejde vil bidrage til en operationalisering af Decent Work-dagsordenen, der vil kunne bidrage til en fokusering og styrkelse af ILO’s arbejde. LO støtter, at det autoritative dokument vedtages som en deklaration samt at Danmark efterfølgende konkretiserer national opfølgning.
Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at det er væsentligt at styrke ILO’s kapacitet til at assistere medlemsstaterne i forhold til at håndtere globaliseringens udfordringer. DA lægger vægt på, at debatten om globaliseringen bør fokusere på positive muligheder, der ligger i globaliseringen. ILO bør derfor understøtte temaet gennem Decent Work dagsordenen.
Det er afgørende, at der i drøftelserne lægges vægt på en forbedret og effektiv styring og prioritering af ILO’s arbejde, så det målrettes såvel virksomhedernes, lønmodtageres som medlemsstaternes behov. Såfremt nye opgaver eller nye rapporteringer foreslås, bør det føre til, at der samtidig overvejes bortfald af andre.
Samtidig skal der i samarbejdet med andre internationale organisationer fokuseres på ILO’s mandat.
Arbejdet med ILO’s kapacitet bør ikke føre til en konvention, da dette ikke er rette instrument, men snarere til et dokument, der på anden måde sætter retningslinjerne for ILO’s arbejde i Styrelsesrådet og i ILO-sekretariatet.
Dansk holdning
Danmark støtter diskussionen om styrkelse af ILO’s kapacitet til at assistere medlemsstaterne i forhold til at kunne hÃ¥ndtere globaliseringens udfordringer. ILO’s Decent Work-dagsordenen, med sin integrerede tilgang af de fire strategiske mÃ¥l, er en god ramme herfor. En øget fokusering og operationalisering af dagsordenen forventes at kunne fremme arbejdet med at sikre den sociale dimension af globaliseringen. Her er det afgørende at sikre, at ILO’s kapacitet sikrer en styring â€vertikalt, horisontalt og eksternt[6]â€.  Â
Danmark vil lægge vægt på, at diskussionen skal bidrage til en forbedret styring af ILO’s arbejde i forhold til 1) at imødekomme medlemmernes behov og interesser, 2) at sikre synlighed samt sammenhæng og synergi mellem de fire strategiske mål i Decent Work og 3) at sikre ILO’s mandat i forhold til andre internationale organisationer.
Danmark prioriterer, at komitéens arbejde resulterer i et autoritativt dokument, der fremstår klart og med fokus på målsætningerne for Decent Work og en operationaliseringen af disse. Det støttes, at dokumentet overordnet beskriver ILO’s rolle, herunder henholdsvis bureau og medlemmernes roller, i forhold til fremme af Decent Work. Desuden vil prioriteres det fra dansk side, at der i dokumentet sikres rum for forskellige nationale traditioner og forhold på arbejdsmarkedet indenfor Decent Work-dagsordenen.
Danmark kan støtte, at det autoritative dokument vil blive udarbejdet som en deklaration.Â
Danmark er derimod ikke tilhænger af, at der udarbejdes en egentlig konvention vedrørende Decent Work.
Øvrige emner:
d. Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- og budget for 2008-2009.
ILOs budget og program er 2-årigt. Det seneste budget og program for 2008-2009 blev vedtaget på den 96. Internationale Arbejdskonference i 2007. På baggrund af ILO’s generaldirektørs forslag til program og budget blev et budget på godt 635 mio. US$ vedtaget.
ILO’s program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere i bilag 3):
· Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 92,6 mio. US$).
· Beskæftigelse (ca. 145,0 mio. US$).
· Social beskyttelse (ca. 96,0 mio. US$).
· Social dialog (ca. 137,9 mio. US$).
Midlerne under de strategiske prioriteter dækker udgifter til en lang række tekniske programmer herunder tværgående programmer og de regionale indsatser Der udover er der på budgettet afsat midler til policy-udvikling, generel administration, sikkerhed og drift af hovedorganerne.
Til årets konference foreligger der i rapport II informationer om nye medlemmer, bidragsniveauer, etc. for 2008-09 samt oplysninger om forslag til brug af overførsel af indtægter fra valutaveksling til en fond til renovation af ILO’s bureaus bygning.
ILO modtager indbetalinger fra medlemslandene i CHF, som siden veksles til USD til brug for driften af ILO. Dette giver til tider overskud, som traditionelt tilbagebetales til medlemmerne, hvor medlemmer der betaler rettidigt modtager en lidt større andel (Danmark er traditionelt blandt disse lande). Det fremgår af rapport II, at dette spørgsmål sidst har været drøftet på Styrelsesrådsmøde i marts 2008. Danmark støttede her forslag om at lade halvdelen af årets valutafortjeneste tilgå fonden til renovering af ILO’s bureaus bygning, men at opretholde ordningen, der fremmer rettidig indbetaling af medlemsbidrag. Det er Danmarks opfattelse, at ILO som organisation har gavn af rettidige indbetalinger, idet dette bidrager til en bedre planlægningshorisont for organisationen. Danmark er fortsat af denne opfattelse, men vil kunne støtte et evt. kompromisforslag, hvor tilskyndelsen til rettidig indbetaling bevares.
Som et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for at gennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner. Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne (se nærmere om danske sager i dette års rapport nedenfor i bilag 4). Applikationskomitéen behandler hvert år 25 individuelle sager på landeniveau. Udvælgelse af sagerne sker i en særlig underkomité (arbejdsmarkedets parter) uformelt ud fra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling.
Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, når udvælgelsen er gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med EU-landene og i kredsen af nordiske medlemslande.
· General survey om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (generel survey) om et bestemt emne med udgangspunkt i en eller flere konventioner til diskussion i Applikationskomitéen. Den generelle rapport bygger på medlemslandenes afrapporteringer om implementering - eller mangel på samme - af de konkrete udvalgte konventioner samt henstillinger. Den generelle rapport diskuteres som regel under ét af komiteens første møder.
Den generelle rapport handler i år om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. I 1949 vedtog arbejdskonferencen en konvention og en henstilling om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Danmark ratificerede konventionen i 1955. Der er til dato 90 ratifikationer, hvor sekretariatet vurderer, at kun 15 lande opfylder konventionens forpligtelser. Til sammenligning kan oplyses, at 127 lande har ratificeret de grundlæggende konventioner.
Ifølge konventionen skal der i kontrakter indgået mellem offentlige myndigheder og private leverandører indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdstagere skal sikres en løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres.
Vedrørende kravene om løn- og arbejdsvilkår henviser konventionen til, hvad der måtte fremgå af overenskomst mv., voldgiftskendelse eller national lov. Hvis der ikke er regulering af arbejdsforholdet på den omhandlede måde på egnen, skal en tilsvarende overenskomst eller de vilkår, som i almindelighed tilbydes af arbejdsgivere indenfor det pågældende fag, branche eller lignende, lægges til grund ved fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkårene.
Konventionen er et instrument til at sikre gunstige arbejdsvilkÃ¥r, nÃ¥r bygge- og anlægsarbejde udføres pÃ¥ â€statens regning†og til at imødegÃ¥ social dumping.
Rapporten konkluderer, at pÃ¥ trods af konventionens ringe udbredelse, er den mindst lige sÃ¥ relevant og aktuel som for 60 Ã¥r siden, ikke mindst fordi beskyttelse af ordentlige løn- og arbejdsvilkÃ¥r i forbindelse med udbud er under stigende pres i en globaliseret verden. Rapporten kommer med en række forslag til, hvordan konventionen og dens sigte kan revitaliseres.Â
Drøftelsen pÃ¥ arbejdskonferencen har i EU-sammenhænge fÃ¥et særlig relevans efter, at EF-domstolens afgørelse i Rüffert-sagen blev offentliggjort den 3. april 2008. Sagen handlede om, hvorvidt brug af arbejdsklausuler i en tysk del-stat i forbindelse med offentligt udbud er forenelig med EF-rettens regler om fri udveksling af tjenesteydelser og udstationering af lønmodtagere. Domstolen kom frem til, at Udstationeringsdirektivet sammenholdt med artikel 49 EF Traktaten, i en situation som i den foreliggende var til hinder for brug af arbejdsklausuler. Det kan oplyses, at Tyskland ikke har ratificeret ILO konvention nr. 94, og EF-domstolen udtalte sig ikke om ILO konventionens forhold til EU-retten.Â
Dansk holdning
Den danske regering forventer at holde et indlæg – eventuelt sammen med andre nordiske lande - hvor man vil understrege vigtigheden af ILO konvention nr. 94, som på globalt plan kan modvirke social dumping og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med offentlige udbud.
Den danske regering vil ikke kunne støtte et eventuelt EU-indlæg, der stiller spørgsmålstegn ved, om ILO konvention nr. 94 og EU-retten er forenelige.
Det skal hertil bemærkes, at Kommissionen i forbindelse med implementeringen af udstationeringsdirektivet har udtalt, at den ansÃ¥ ILO-konvention nr. 94 for værende i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet. Kommissionen udtalte sÃ¥ledes: â€Hence, we consider that the two systems – that of the Directive and that of the Convention – are both different and compatible because they have similar effects in regard to their respective scopes (public contracts).â€
f. Generaldirektørens rapport.
Generaldirektøren aflægger Ã¥rligt rapport til konferencen og i Ã¥r har rapporten titlen â€Decent Work – some strategic challenges aheadâ€. Rapporten tager aktuelt udgangspunkt i turbulensen pÃ¥ de internationale finansielle markeder – og argumenterer for, at Decent Work-dagsordenen ogsÃ¥ her har en rolle at spille i forhold til at sikre balance og retfærdighed i den fremtidige udvikling. Dette Ã¥rs rapport er sammen med sidste Ã¥rs rapport et indspil til den kommende strategiske politik plan for ILO for perioden fra Ã¥r 2010 til 2015. Generaldirektøren inviterer i sin rapport alle medlemmer til at bidrage til visionen for den kommende periode.
Globaliseringen viser ændringer og transformationer og skaber nye muligheder, men også udfordringer i forhold til indflydelsen på den produktive økonomi – herunder virksomheder og jobs. Der er stadig ikke fundet en endelig løsning på mulighederne og udfordringerne i globaliseringen, men det fremhæves, hvordan problemstillingerne har været drøftet på Arbejdskonferencen i de sidste par år. Det ses at en bedre balance mellem staten og markedets indflydelse er vigtig for muligheden for at udvikle bredt baseret økonomisk vækst, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling. Generaldirektørens rapport argumenterer for at Decent Work-dagsorden er en praktisk tilgang til at sikre balancen mellem de centrale politiske mål for alle lande og i forhold til at sikre en global governance.
Rapporten beskriver, hvordan Decent Work i høj grad er kommet pÃ¥ dagsorden i andre FN-organisationer og hvordan udviklingen af redskaber som Decent Work Country Programmer og â€Decent Work-toolkit†har gjort det mere operationelt. Generaldirektøren ser blandt medlemmerne større og større interesse og efterspørgsel efter Decent Work – større fokus pÃ¥ det offentliges rolle, overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed.    Â
Udviklingen viser vigtigheden af demokratiske fremskridt og regulering af markeder. Der kan udvikles forskellige veje til at nå målene i Decent Work, som bygger på social dialog og dermed er en dynamisk strategi også for fremtiden. Der er dog fortsat udfordringer i forhold til at omsætte Decent Work til politik i praksis og dette skal der fortsat arbejdes med. Det er vigtigt, at sikre trepartisme i det 21. århundrede.
Støtten til Decent Work bliver yderligere aktuelt med dette års diskussion om at styrke ILO’s kapacitet i forhold til at assistere sine medlemmer i globaliseringen. Dette vil kræve reformer af styringen af ILO og en sikring af effektiv udnyttelse af ILO’s ressourcer. ILO bevæger sig fremad og Generaldirektøren ønsker, at dette års konference bidrager til inspiration for hvor ILO skal bevæge frem til 2015.
Rapporten drøfter herefter Decent Works rolle i social udvikling nationalt og internationalt og hvordan der skabes et stærkere ILO der støtter medlemmerne i forhold til at sikre anstændigt arbejde for mænd og kvinder.
Finanskrisen fremhæves som eksempel på en udfordring for DW dagsordenen. De finansielle markeders udvikling og det mulige omfang af en forestående finanskrise beskrives i rapporten. Det fremhæves, hvordan der er ved at udvikle sig en mistillid til det finansielle system og at dette kalder på globale og bæredygtige løsninger. Der er en stor del af den oplevede økonomiske vækst, der bygger på ubalancer i systemet og en udvidelse af den økonomiske ulighed.
Decent Work er med til at sikre social, økonomisk og miljømæssige fremskridt og er forbundet til en række hermed. Der skal satses pÃ¥ en livscyklus tilgang, hvor der gøres en indsats for alle aldre. Decent Work er en strategi mod ulighed og diskrimination. Generaldirektøren fremhæver statens rolle i at sikre en balanceret udvikling, og hvordan fremkomsten af en middelklasse skal bidrage til at understøtte dette. Fokus pÃ¥ realisering af arbejdstagerrettigheder og at skabe jobs vil bidrage til sammenhæng i udviklingen.Â
Der skal skabes et stærkere ILO, der bygger på bedre udnyttelse af videnspotentialet og bedre analyse. Der skal sikres bedre styring og ledelse, der skal bidrage til de rigtige prioriteringer for ILO’s arbejde. Dette er også centralt for årets konferencediskussion. Til sidst lægges der op til en drøftelse af de strategiske politiske prioriteringer for ILO fra 2010 til 2015.
g. Den globale rapport om foreningsfrihed i praksis
Der følges Ã¥rligt op pÃ¥ ILO’s deklaration om grundlæggende principper og rettigheder for arbejde med en global rapport om et af de fire hovedomrÃ¥der. Ã…rets rapport â€Freedom of association in practice: Lessons learned†vedrører foreningsfrihed og kollektive forhandlinger og giver et overblik over anvendelsen af og vilkÃ¥rene for principperne for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger.
ILO-konventionerne 87 og 98 vedrører foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, og det påpeges i rapporten, at der fortsat er behov for at fremme ratificeringen af de to konventioner, men at den virkelige udfordring ligger i at sikre en effektiv implementering af konventionerne. Rapporten identificerer nogle betydelige fremskridt, men også fortsatte problemer.
I rapporten beskrives betydningen af og betingelserne for foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Regeringernes rolle ift. at fremme et miljø, der støtter foreningsfrihed og kollektive forhandlinger beskrives, og endvidere beskrives globaliseringens betydning. Det påpeges, at respekten for retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger har en positiv indvirkning på konkurrenceevne og økonomiske præstationer, og at kollektive forhandlinger kan bruges som et godt redskab ift. succesfuld håndtering af nye udfordringer i en foranderlig verden. Strukturelle forandringer i ansættelsesformerne udfordrer fagforeningernes rolle og opgave samt udøvelsen af retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger. Forskellige sektorer og kategorier af arbejdere og de særlige udfordringer knyttet dertil gennemgås i rapporten, og der er en beskrivelse af, hvordan nogle er svære at organisere og en del er uorganiserede, og hvorfor det er vigtigt at få dem omfattet af aftalerne.
Rapporten omhandler endvidere institutionerne og initiativerne på internationalt niveau og betydningen af staternes øgede integration for et større fokus på internationale aktiviteter i form af codes of conduct, CSR, bilateralt og multilateralt samarbejde med krav om respekt for grundlæggende rettigheder.
I rapporten beskrives desuden ILO’s arbejde for at fremme respekten for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, herunder gennem træning, fremme af en øget bevidsthed (awareness raising), rÃ¥dgivning, teknisk bistand mv. ILO vil fortsætte med at undersøge Ã¥rsagerne til manglende ratifikation af de nævnte konventioner og assistere regeringerne i processen samt styrke arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Diskussionen af rapporten vil danne grundlag for en fireÃ¥rig handlingsplan vedrørende foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, der skal diskuteres pÃ¥ StyrelsesrÃ¥dsmødet november 2008.Â
3. Politiske landespørgsmål som forventes behandlet på konferencen.
Befolkningen i Burma er frarøvet de friheder og rettigheder, som vi tager for givet. Krænkelser af menneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde, vilkårlige arrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagens orden.
Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en række henstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden, indtil landet opfylder sine forpligtelser.[7] Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma og tage passende skridt til at sikre, at Burma ikke udnytter disse relationer til at fortsætte tvangsarbejde i landet.
Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILO’s medlemmer valgte derfor at afvente situationen. Forhandlingerne førte bl.a. til udstationeringen af en ILO forbindelsesofficer til Burma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjerne tvangsarbejde (maj 2003). ILO har siden 2001 gennemført adskillige besøg til landet og generaldirektørens særlige rådgiver har ved adskillige lejligheder afholdt møder med den burmesiske regering.
Forhandlinger om en aftale mellem Burma og ILO blev pÃ¥begyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007 blev der indgÃ¥et en et-Ã¥rig aftale mellem ILO og Burma. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer i Burma kunne fÃ¥ mere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives til ham. Â
I februar 2008 besøgte ILO igen Burma. Der er stadig en række punkter, hvor styret ikke har ageret tilstrækkeligt og opfordres hertil. Det drejer sig blandt andet om at frigive fagforeningsfolk, der er holdt fanget for faglige aktiviteter og at garantere fagforeningsfrihed.
Det blev på Styrelsesrådet i marts 2008 besluttet at forlænge den et-årige aftale med et år med forventning om yderligere implementering af de opsatte mål, herunder frihed til at henvende sig til klageinstans uden frygt for repressalier, oversættelse af aftalen og øvrig oplysningsmateriale til lokale sprog og frihed for forbindelsesofficeren til at udføre sit arbejde. Forbindelsesofficeren blev bedt om at komme med en opdatering af situationen på ILO’s konference 2008.
Burma blev - udover frigivelse af fagforeningsaktivister - på Styrelsesrådet opfordret til at indføre fagforeningsfrihed og til at forbyde tvangsarbejde, herunder rekruttering af mindreårige til militæret.
Dansk holdning
Målet med Danmarks Burma-politik er et fredeligt og demokratisk Burma i bæredygtig økonomisk vækst. Danmarks Burma-politik har tre hovedelementer: Danmark vil fortsætte den konsekvente linje over for militærregimet, herunder fastholde EU’s sanktioner over for generalerne; styrke samarbejdet med det burmesiske folk; og arbejde sammen med de asiatiske lande – via bilateral dialog og i internationale fora - om at fremme en positiv udvikling i Burma.
Danmark har været aktivt involveret i formuleringen af EU’s Fælles Holdning over for Burma, som omfatter målrettede sanktioner i forhold til militærregimet og en bistandsindsats baseret på reciprocitet, hvor EU reagerer proportionalt på fremskridt eller tilbageskridt. EU’s Fælles Holdning blev senest skærpet efter den voldelige nedkæmpning af opstanden i efteråret 2007. Den Fælles Holdning blev i april 2008 forlænget med yderligere 12 måneder. Der blev i samme forbindelse på bl.a. dansk foranledning vedtaget rådskonklusioner, der understreger EU's fortsatte engagement i Burma-spørgsmålet.
Danmark har ydet betydelig støtte til fremme af menneskerettigheder og demokrati i Burma. Dels bilateralt, dels gennem Den Danske Burma Komité. En del af denne hjælp er gÃ¥et til kampen imod tvangsarbejde i Burma. Hertil kommer, at Danmark som noget nyt og i overensstemmelse med EU's Fælles Holdning er begyndt at yde bistand til uddannelsesomrÃ¥det inde i Burma.Â
Gennem bilaterale kontakter i FN, i EU og i EU’s dialog med specielt de asiatiske lande vil Danmark blive ved med at arbejde for, at Burma fastholdes på den internationale dagsorden og søge en styrket dialog om landet.
Konferencen vil bl.a. pÃ¥ baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, om Burma overholder sine forpligtelser i forhold til den nyligt forlængede aftale mellem Burma og ILO. Truslen om en â€advisory opinion†fra den Internationale Domstol i Haag gælder – hvis det skønnes ikke at være tilfældet – stadig.
Den danske holdning er:
· EU bør have en fælles holdning til Burma-spørgsmålet. EU-formandskabet vil under Arbejdskonferencen koordinere EU’s - og dermed Danmarks – holdninger til spørgsmålet.
· Forlængelse af aftalen mellem Burma og ILO er et skridt i den rigtige retning og giver Burma mulighed for at vise de ønskede resultater. Hvis ILO vurderer, at Burma ikke overholder sine forpligtelser iht. aftalen, bør man fra dansk side støtte, at der skrides til handling ift. den internationale Domstol i Haag. Truslen herom bør fastholdes, selv om det vurderes, at udviklingen indtil videre forløber tilfredsstillende.  Â
· EU bør søge at opnÃ¥ bred opbakning til sin linje, specielt fra ASEAN-landene, Kina og Indien, og i øvrigt opmuntre de asiatiske lande til at følge aktivt med i processen i Burma.Â
b. De besatte palæstinensiske områder
Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed - Palestinian Authority (PA) - blev etableret i 1994 som resultat af Oslo-aftalerne mellem PLO og Israel. PA var oprindeligt tænkt som en femårig overgangsmyndighed indtil fred og palæstinensisk statsdannelse ville være opnået. I 1996 blev PLO's formand Yasser Arafat valgt til præsident for de palæstinensiske selvstyreområder efter demokratiske valg til præsidentembedet og den Palæstinensiske Lovgivende Forsamling - Palestinian Legislative Council (PLC). Efter Arafats død i november 2004 afholdtes valg til præsidentembedet den 9. januar 2005, hvor Mahmoud Abbas (Abu Mazen) blev valgt til præsident med opbakning fra 62,3 % af de afgivne stemmer. I det seneste parlamentsvalg - der blev afholdt den 25. januar 2006 - vandt den islamiske bevægelse Hamas 74 ud af PLC's 132 pladser. Det hidtil dominerende parti Fatah fik 45 mandater. Hamas dannede herefter regering med Ismail Haniyyeh som premierminister. Den 17. marts 2007 - efter et år med international boykot, massive israelske militæroperationer og voldsomme interne kampe - dannedes en national samlingsregering med ministre fra Hamas, Fatah og andre politiske fraktioner. Ismail Haniyyeh forblev premierminister. Denne regering var fra begyndelsen yderst skrøbelig, og den 14. juni 2007 endte regeringssamarbejdet mellem Fatah og Hamas efter et voldeligt opgør i Gaza. Fatah trak sig tilbage til Vestbredden, hvorfra man med præsident Abbas og premierminister Fayyad i spidsen repræsenterer PA, det palæstinensiske selvstyre, som er den af det internationale samfund anerkendte repræsentant for palæstinenserne og er det, som forhandler med Israel om en fredsaftale.
Bevægeligheden for varer og arbejdstagere i og imellem Gaza og Vestbredden er fortsat begrænset af stram israelsk kontrol. Israelske bosættelser i det besatte Vestbredden, ikke mindst i Østjerusalem, er fortsat frem til nu. Kravene til arbejdstilladelser for at kunne krydse ind og ud af de besatte områder har endvidere haft betydning for arbejdskraftstrømmene mellem de besatte områder og Israel, hvilket gør det vanskeligt for palæstinensiske arbejdstagere at tjene til føden. I det hele taget er beskæftigelsesforholdene meget dårlige i de besatte områder.
Dansk holdning
Danmark og EU støtter bestræbelserne pÃ¥ at bringe volden til ophør, forbedre den humaÂniÂtære situation og fremme fredsforhandlingerne under Annapolisprocessen. Danmark støtter det palæstinenÂsiske folks ret til selvbestemmelse, herÂunÂder oprettelsen af en geografisk sammenhængende, levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat. Fra dansk side lægges vægt pÃ¥ gennemÂførelse af Køreplanen for Fred, lanceret under Danmarks EU-formandÂskab i 2002, endosseret af Mellemøst-Kvartetten (USA, EU, FN og Rusland) og efterfølgende accepteret af begge parter. Annapolisprocessen fra november 2007 ses som den bedste mulighed herfor.Â
Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder (herunder udvidelse af eksisterende og etablering af nye), idet de er i klar strid med den 4. Genève-konvention.
Danmark lægger vægt pÃ¥, at Israel medvirker til, at den nuværende vanskelige økonomiske situÂation i de palæstinensiske omrÃ¥der forbedÂres, bl.a. ved at tillade fri bevægelighed for personer og varer. Samtidig lægges der fra dansk side vægt pÃ¥, at det sikres, at humanitær og anden bistand ikke hindres af israelske afspærringer.
c. Andre lande
Andre landespørgsmål, som kan tænkes at blive rejst under konferencen, er f.eks. Hviderusland. Disse spørgsmål vil blive rejst i Applikationskomitéen (jf. ovenfor), hvor der hvert år udvælges 25 individuelle sager på landeniveau.
Den danske holdning hertil vil blive koordineret
i kredsen af EU-medlemslande samt nordiske lande, ligesom eventuelle indlæg på
Konferencen om disse lande vil være i form af fælles EU- eller nordiske indlæg.
4. Baggrund.
a. Den Internationale Arbejdsorganisation.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme social retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en særorganisation under FN, og organisationen talte i juli 2007 181 medlemslande. ILO opererer med en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdere og arbejdsgivere fungerer på lige fod med regeringer.
Hvert Ã¥r i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’s medlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation bestÃ¥r af repræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (â€credentials-komitéenâ€) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.
ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværende generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2003 blev genvalgt til en 2. periode i stillingen (2004-2008). Styrelsesrådet skal i november vælge generalsekretær for den næste periode. Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen.
Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14 arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælge generalsekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark var således medlem fra 1999-2002, og Norge var medlem fra 2002-2005. Finland blev i 2005 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode. På årets Arbejdskonference er der således på ny valg til Styrelsesrådet, og Sverige forventes at blive valgt ind.
Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:
· Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.
· Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO.
· Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat om fundamentale arbejdstagerrettigheder.
· Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, anstændigt arbejde (decent work), fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi.
· Vedtage retningslinier for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.
· Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres af medlemslandene.
ILO formulerer således internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.
c. ILO-konventioner og henstillinger.
Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 187 konventioner om en bred vifte af emner samt 197 henstillinger. 8 konventioner har status af grundlæggende ILO-konventioner om principper og rettigheder på arbejdsmarkedet:
· Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).
· Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).
· Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).
· Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).
· Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).
· Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).
· Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).
· Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).
ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der regelmæssigt rapporteres til ILO om anvendelse af konventionen. ILO’s henstillinger er ikke juridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.
d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.
Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 70[8] af ILO’s i alt 185 konventioner. Danmark betalte i 2008 ca. 2,9 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO. Derudover yder Danmark for 2008/09 et frivilligt bidrag på 60 mio. DKK til ILO.
Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i Det faste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder). Afhængig af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgsmål.
I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et â€Liaison Office†i Bruxelles, og repræsentanter for EU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference. Desuden stÃ¥r det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger.
Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en beretning.
e. Dansk programsamarbejde med ILO.
PÃ¥ finansloven 2008 er den toÃ¥rige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO forhøjet med 20 mio. kroner, sÃ¥ledes at rammen til ILO udgør 60 mio. kroner for 2008-2009. Samarbejdsaftalen har hidtil fokuseret pÃ¥ tre tematiske prioritetsomrÃ¥der: Bekæmpelse af børnearbejde, støtte til oprindelige folk og metodeudvikling med hensyn til indarbejdelse af beskæftigelseshensyn i de nationale fattigdomsstrategier (PRSP). Med denne prioritering fokuseres støtten pÃ¥ de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper. Samtidig er det i de indsatsomrÃ¥der, hvor ILO har haft mest gennemslagskraft bÃ¥de i de nationale udviklingsprocesser og i forhold til den internationale udviklingsdagsorden.Â
Udover at fortsætte støtten til de tre allerede eksisterende tematiske områder er projektsamarbejdet udvidet med nye beskæftigelsesorienterede projekter med fokus på støtte til trepartssamarbejde og inddragelse af arbejdsmarkedets parter lokalt i disse.
Projekterne skal sikre bæredygtig udvikling i danske samarbejdslande i Afrika i overensstemmelse med den øgede prioritering af beskæftigelse og af Afrika (jf. regeringens Afrikastrategi â€Danmark i Afrika – et kontinent pÃ¥ vej†fra 2007). Desuden er der aftalt et pilot-projekt med Vietnam, hvor forstÃ¥else af balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed pÃ¥ arbejdsmarkedet styrkes og en national flexicurity-strategi udarbejdes.
Bidraget i rammeaftalen for 2008-2009 vil fordele sig med 15,1 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde i Vestafrika, 13,8 mio. kr. til oprindelige folk, 8,5 mio. kr. til anstændigt arbejde i Ghana, 7 mio. kr. til forbedring af jobkvaliteten i Afrika, 6,1 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde i Pakistan, 4 mio. kr. til beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier, 3,5 mio. kr. til integration af trepartsaktiviteter, 1 mio. kr. til integration af ligestilling og 1 mio. kr. til flexicurity i Vietnam.
Følgende projekter vil indgå i aftalen for 2008/09:
1. Bekæmpelse af børnearbejde og handel med børn i Vestafrika
2. Bekæmpelse af børnearbejde gennem uddannelse og træning i Pakistan
3. Fremme af rettigheder og bekæmpelse af fattigdom blandt oprindelige folk
4. Indarbejdelse af beskæftigelseshensyn i de nationale fattigdomsstrategier med fokus på Afrika (PRSP)
5. Integration af ligestilling i alle programmer/aktiviteter
6. Forbedring af jobkvaliteten i Afrika
7. Anstændigt arbejde i Ghana
8. Flexicurity i Vietnam
9. Integration af trepartsaktiviteter med deltagelse af arbejdsmarkedets parter lokalt i projekterne nævnt under punkt 6,7 og 8.
Beskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 6. juni 2008. Ministerens delegation består af departementschef Bo Smith, pressechef og særlig rådgiver Søren Møller Andersen, ministersekretær Rikke Maria Harhoff og kontorchef Ole Bondo Christensen.
Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 10.-13. juni 2008 med en delegation bestående af souschef Christel Lund J-Hansen og desuden deltager fuldmægtig Hans Kastrup Andersen fra 1.-13. juni 2008.
Regeringsrepræsentanter og rådgivere:
· Efter særlig aftale er ambassadør Marie-Louise Overvad fra FN-Missionen i Genève delegationsleder og regeringsrepræsentant.
· Specialkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant og stedfortrædende delegationsleder (Komitéen om â€ILOs rolle i globaliseringenâ€, m.m.).
· Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant (Applikationskomitéen m.m.).
· Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant (Applikationskomitéen mv.).
· Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen).
· Fuldmægtig Niels Kofoed, Arbejdsmarkedsstyrelsen, (Komité om færdigheder til forbedret produktivitet osv.)
· Praktikant Mette Skovbjerg Jensen, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.
· International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant (Applikationskomitéen).
· LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.
· International konsulent Kristian Weise, LO, rÃ¥dgiver (Komitéen om â€ILO’s rolle i globaliseringenâ€).
· International rådgiver Jesper Nielsen, LO, rådgiver (Komitéen om fremme af landlig beskæftigelse til reduktion af fattigdom).
· International konsulent Jens Wiene, FTF, rådgiver (Komitéen om færdigheder til forbedret produktivitet osv. samt suppleant til Applikationskomitéen).
· LO-formand Harald Børsting, LO, vil deltage i flexicurity-seminaret 6. juni.
· Afdelingsleder for international afdeling Rune Nørgaard, LO, vil aflægge konferencen et besøg.
c. Arbejdsgiverdelegation.
· Ansættelsesretchef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomitéen).
· Chefkonsulent Henning Gade, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant (Komitéen om â€ILO’s rolle i globaliseringenâ€).
· Vicedirektør Jørgen Rønnest, DA, rÃ¥dgiver (Komitéen om â€færdigheder til bedre produktivitet osvâ€).
· Chefkonsulent Henrik Schilder, KL, rådgiver (Applikationskomitéen).
· Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA, vil aflægge konferencen et besøg.
