Gigtforeningen

April 2008

         /JA, KK

 

Muskel- og skeletsygdomme – en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Hvad gør vi ved det?

 

Indledning

Dette notat beskriver Gigtforeningens overvejelser om, og forslag til initiativer til nedbringelse af sygefravær.

 

Det samfundsmæssige problem

Næsten 700.000 danskere har muskel-skeletsygdomme, heraf har næsten 400.000 mennesker, i en given 14-dages periode, funktionsbegrænsende smerter i ryg og lænd og næsten 15.000 har alvorlig rygsygdom. Ca. 220.000 har en egentlig diagnose for slidgigt og mindst 35.000 har leddegigt.

Muskel- og skeletsygdomme er velfærdstruende sygdomme, der resulterer i aktivitetsbegrænsninger, sygefravær, arbejdsskift og/eller arbejdsophør. Muskel- og skeletsygdomme er den hyppigste form for langvarig sygdom. 43 % af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet (Socialforskningsinstituttet 2003). Dårlig ryg, smerte i nakke og andre former for muskel- og skeletbesvær er den hyppigste årsag til, at folk bliver langtidssygemeldte. Muskel- og skeletsygdom er årsag til 24 % af alle nytildelinger af helbredsbetinget førtidspension og er dermed den næst hyppigste tildelingsårsag. (Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed).

Iflg. en audit-undersøgelse er muskel- og skeletsygdomme årsag til 14 % af konsultationerne hos de praktiserende læger, hvilket svarer til godt to mio. konsultationer årligt. Det er den sygdomsgruppe, der koster flest tabte gode leveår. Således kan en 20-årig mand forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af muskel- og skeletsygdomme, og en 20-årig kvinde kan forvente at miste 8,4 år. ”Ingen anden sygdom bare nærmer sig dette omfang af tabte gode leveår” (citat, Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed)

 

De samfundsøkonomiske udgifter ved sygdomsgruppen er beregnet til 25 mia. kr. årligt, den største del af dette tab er produktionstab. Det er en myte, at muskel- og skeletsygdomme kun er et problem for ældre. Rygproblemer og slidgigt i knæ er et massivt problem for mennesker i den erhvervsaktive alder.

 

Hvad er problemet - konkret?

Det er afgørende for bevarelse af beskæftigelse, at der sættes ind hurtigt. F. eks. tegner førtidspension pÃ¥ baggrund af en rygdiagnose sig alene for 10 % af alle nytilkendte førtidspensioner i 2006 (Ankestyrelsens statistikbank). Undersøgelser godtgør, at under 50 % af dem, der er sygemeldte over 6 mdr. grundet lænderygsmerter, vender tilbage til arbejdet, og at sandsynligheden for erhvervsarbejde efter to Ã¥rs sygemelding stort set ikke eksisterer.

 

Også i relation til indsats overfor leddegigt er der et betydeligt potentiale. Der nydiagnosticeres 1.700 tilfælde af leddegigt årligt. Røntgenpåviselige ledskader ses hos omkring 10 % ved hurtig diagnose og behandling. Efter 12 måneder uden relevant indsats ses blivende ledskader hos 40 %. Det er således afgørende for sygdommens udvikling, at diagnosen stilles hurtigt og behandlingen sættes ind øjeblikkeligt. Uanset at disse skader, som altså skyldes for sent igangsat diagnose og behandling, ikke er akut livstruende, har disse sygdomme et behov for mindskelse af ventetiderne på diagnose, der kan sammenlignes med sygdomsområder, der nu defineres som akutte.

 

Det er Gigtforeningens erfaring fra daglig kontakt med patienter med muskel- og skeletsygdomme, at der opstår betydelige, unødvendige forlængelser af sygefraværet på grund af manglende sammenhæng og koordination. Det, der i dag karakteriserer et sygeforløb for en person med muskel- og skeletsygdomme, er typisk, at personen gennemgår to helt ukoordinerede forløb - et sundhedsfagligt forløb i sundhedssektoren med henblik på udredning og behandling og et socialt/beskæftigelsesmæssigt forløb i den kommunale sektor med henblik på bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet i videst mulig omfang.

   

Hvad er forudsætningerne for en løsning af problemerne?

Problemets løsning ligger i bedre organisering af de eksisterende ressourcer, gennemført anvendelse af anerkendte kliniske vejledninger i primærsektoren og tværsektoriel integrerede forløb.

 

Denne løsning forudsætter, at der

• Udvikles forløbsprogrammer i sundhedsvæsenet for leddegigt, slidgigt og ryglidelser, og at

• Forløbsprogrammerne integrerer de afgørende elementer fra social- og beskæftigelsesomrÃ¥det.

 

Regeringen har i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” bl.a. foreslået af der nu udarbejdes forløbsprogrammer for de store folkesygdomme.

 

Gigtforeningen mener, at muskel- og skeletsygdomme skal gøres til det 3. prioriteringsområde på folkesygdomsområdet efter de i regeringsgrundlaget prioriterede to områder: kræft- og hjertekarsygdomme.

 

Forslaget indebære konkret, at de centrale myndigheder snarest iværksætter og leder en overordnet planlægning og koordination af regionernes, kommunernes og de faglige selskabers arbejde med at tilvejebringe et nationalt forløbsprogram for muskel-skeletområdet, med en fast afslutningstermin.

 

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens opfordring til at udarbejde forløbsprogrammer for de store folkesygdomme, herunder beskrivelse og gennemførelse af sammenhængende patientforløb udarbejdede Gigtforeningen i foråret 2007 oplægget: ”Modelregion for sammenhængende gigtforløb”.

 

Arbejdet retter sig mod den ovenfor nævnte mangel på koordination indenfor sundhedssektoren og mellem sundhedssektoren og det social- og beskæftigelsesmæssige arbejde. Kernen i arbejdet er at få opstillet – og gennemprøvet - rammerne for en organisatorisk og sundhedsfaglig gennemgang af området med henblik på udarbejdelsen af et sammenhængende og tværsektoriel kommunalt henvisningstilbud til f.eks. slidgigt- og leddegigtpatienter og mennesker med rygproblemer. Målet er en samkøring af de social- og beskæftigelsesmæssige forløb med den helbredsmæssige udredning – forløbene er hinandens forudsætninger.

 

 

Hvad foreslår Gigtforeningen af initiativer indenfor ovennævnte rammer og rettet mod sygedagpengeproblemet?

Forebyggelse:

• Generel indsats pÃ¥ arbejdspladsen mod fysisk inaktivitet og overvægt
• Der skal pÃ¥ arbejdspladserne sættes ind med systematisk individorienteret indsats, fx opsøgning af personer i risiko (arbejde med løft, ensidigt gentaget arbejde, herunder meget skærmarbejde, samt personer i særlig risiko fx overvægtige) med motivering til konkrete forebyggende tilbud
• Der skal pÃ¥ arbejdspladserne sættes mÃ¥lrettet ind overfor medarbejdere med besvær med nakke-skulder, knæ, lænderyg m.v., med styrketræningsaktiviteter m.v. og overfor overvægtige med knæproblemer, med mÃ¥lrettede vægttabstilbud

Tidlig diagnose og konsekvent opfølgning:

• I tilfælde af sygemelding med muskel-skeletsygdom skal der sættes ind med konsekvent indsat udredning, behandling og koordineret indsats for arbejdsfastholdelse
• De eksisterende vellykkede forsøg med intensiv indsats under inddragelse af arbejdsplads, praktiserende læge og kommune skal sættes i generel drift

 

 

Patientrettet forebyggelse med sigte på opretholdelse af (delvis) arbejdsevne for kronikere:

• Genoptræning med specifikt sigte pÃ¥ arbejdsmæssig funktionsevne i samarbejde med arbejdsplads
• Patientuddannelse, med sigte pÃ¥ bedre sygdomsforstÃ¥else, behandlingscompliance, smertehÃ¥ndtering m.v.
• Effektiv behandlingspræget vægttabsindsats overfor overvægtige med slidgigt i knæ

 

På muskel-skeletområdet findes veldokumenteret effekt af såvel borgerrettet som patientrettet forebyggelse. Og det gælder også, at hurtig udredning og korrekt behandlingsindsats virkelig gør en forskel for patientens fremtidige funktionsevne og livskvalitet.

 

Eksempler på effektive, dokumenterede muskel-skelet interventioner

Region Midtjylland har dokumenteret, at 11 % i aldersgruppen 25-79 Ã¥r har været meget generet af smerter i ryg eller lænd inden for de sidste 14 dage. Det svarer pÃ¥ landsplan til 370.000 personer. Vi ved at smerter i lænd og ryg indgÃ¥r i næsten halvdelen af alle førtidspensionssager og at 10-15 % af de mennesker, der oplever et lændehold udvikler et kronisk forløb. Disse problemer har et betydeligt forebyggelsespotentiale, ved systematisk, individuel tilpasset indsats, bl.a. ved arbejdspladsorganiserede tilbud, overfor personer med begyndende besvær.

 

Motion for slidgigtpatienter: Flere steder i landet tilbydes ”Motion på Recept”. Mennesker med muskel- og skeletsygdomme har typisk nedsat funktion og smerter i muskler og led og de vil derfor have meget vanskeligt ved at dyrke motion på samme vilkår som andre, ligesom mange vil have brug for støtte til overhovedet at komme i gang med at motionere. Gigtforeningen har i samarbejde med Vestsjællands Amt gennemført et forsøg med særlig tilpasset indsats, rettet mod mennesker med slidgigt. Forsøget viste, at deltagerne opnåede en meget positiv sundhedsmæssig gevinst – blandt andet fik 66 % færre smerter (Dokumentation: "Slidgigt, fysisk aktivitet og fastholdelse - Evalueringen af Motion på Recept", Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU 2006)

 

KIA-projektet: Kommunerne viser klar interesse for mere effektive sygedagpengeforløb og bakkes op af lovgivningsinitiativer for aktiv beskæftigelsesindsats. Opgaven er – som nævnt - at få sundhedsvæsenets ydelser effektivt integreret med disse forløb. Kommunaløkonomiske analyser på diagnoser er vanskelige, men KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med længerevarende bevægeapparatslidelser) dokumenterer, at der som minimum kan opnås besparelser på bl.a. sygedagpenge af den dobbelte størrelse af nettoomkostningerne ved den særlige indsats. (Dokumentation: Koordineret Indsat for Arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smerte gener fra bevægeapparatet. Beskrivelse af en tværfaglig rehabiliteringsindsats. Gennemført af Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet og CAST, Syddansk Universitet. 2006. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/KIA-rapport.pdf - 13 sep 2007)

 

Vægttab for overvægtige med slidgigt i knæ: Det er dokumenteret at overvægtige patienter med slidgigt i knæ kan opnÃ¥ en dramatisk forbedring af symptomer (smerter og mobilitet) ved effektivt og hurtigt vægttab ved bl.a. ”pulverkur”. Interventionen varer typisk 8 uger, og der er dokumenteret ca. 30 % smertereduktion og op til 40 % reduktion i funktionsbegrænsning ved vægttab pÃ¥ 10 %. En systematisk indsats pÃ¥ omrÃ¥det vil kunne give de omfattede mennesker betydelig forbedret livskvalitet. Indsatsen vil kunne forebygge pensioner og endvidere anvendes som tilbud til førtidspensionerede med henblik pÃ¥ tilbagevenden til arbejde (Dokumentation: Vægttab som behandling af artrose i knæled hos adipøse patienter – sekundærpublikation, Cand.scient. Robin Christensen, forskningsdiætist Lise Stigsgaard, professor Arne V. Astrup & professor Henning Bliddal H:S Frederiksberg Hospital, Parker Instituttet, og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcentret. Ugeskr Læger 2005;167(23):2522)

Forebyggelse af besvær i led, ryg og muskler hos pædagogisk personale i daginstitutioner (Ribe projektet): Smerter i led, ryg og muskler er en af topscorerne, når det gælder arbejdsskader i daginstitutionerne. Det skyldes typisk tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Ribe Kommune, Gigtforeningen og BUPL gennemførte et pilotprojekt, der som mål dels var at forbedre personalets fysiske form, dels at udvikle en model for, hvordan en kommune konkret og praktisk kan forebygge belastningsskader hos personalet i kommunens daginstitutioner. Hver ansat fik lavet en personlig sundhedsprofil samt en individuel motionsvejledning. Der blev købt inventar, eksempelvis påklædningsbænke og hæve/sænkeborde, for at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø. Pædagogernes fysiske aktivitet med børnene blev understøttet af indkøb af eksempelvis trampoliner, redskaber til boldspil og skridttællere. Der blev konstateret en signifikant reduktion af skulder/nakke-, ryg-, lænderyg- og benproblemer. Endvidere konstateredes et gennemsnitligt vægttab på 3 kg i personalegruppen (Dokumentation: Forebyggelse af besvær i led, ryg og muskler hos pædagogisk personale i daginstitutioner. Projekt gennemført af Ribe Kommune, Gigtforeningen og BUPL. 2005).

Sundhedstyrelsen har endvidere fremlagt en ”Ryg-MTV”: ”Ondt i ryggen, Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv, Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999; 1(1) Ondt i ryggen”, samt ”Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark 1999-2004, Sundhedsstyrelsen, CEMTV, 2006