Borgmester H.P. Geil	Haderslev Kommune Stab og administration (A) GÃ¥skærgade 26 6100 Haderslev   Tlf.    74 34 34 34 Fax   74 34 00 34 [email protected] www.haderslev.dk   Dir. tlf. 74 34 05 14 pele@haderslev.dk
21. februar 2008•  Sagsident: 07/4367•  Sagsbehandler: Pernille Lentfer
Uhensigtsmæssige bestemmelser indenfor arbejdsmarkedsområdet

Til brug for mødet med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg er her eksempler på nogle af de uhensigtsmæssigheder Arbejdsmarkedsservice støder på i det daglige arbejde med borgerne:

1.       

Mange unge 18 - 25 årige med psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer er ikke pr. definition udelukket fra en fremtid med uddannelse og arbejde, hvilket netop kan være en del af behandlingen af dem i forhold til at opbygge struktur m.v.

Dette kræver dog en særlig støtte af disse unge og nogen gange støtte i form af et botilbud efter Servicelovens bestemmelser for at opbygge en social tryghed og kompetence.

 

Problemet i forhold til bo-foranstaltning bestÃ¥r i, at unge 18 - 25 Ã¥rige kontanthjælpsmodtagere ikke har rÃ¥d til at betale for botilbuddet, da ungetaktsen er for lav. Der er dog visse grupper af unge, som er berettiget til en forhøjet sats i.h.t. aktivlovens bestemmelser, som gør at de har rÃ¥d. Det drejer sig om unge med diagnoserne borderline, skizoid og skizofrene. Unge med andre psykiske lidelser f.eks. asperger, store sociale problemer og/eller misbrugsproblemer fÃ¥r ikke det tilskud, idet dog disses behov kan være ligesÃ¥ stort. Der er efter gældende regler ikke mulighed for at yde dem en højere takst.

 

en løsning kan være, at den forhøjede takst ydes til alle unge med psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer, men i stedet begrænse tilskuddet til dem, som havde behov for et botilbud, således at tilskuddet tog udgangspunkt i behov og ikke en økonomisk kompensation alene.

2.       

Ved ophold på f.eks. skolehjem, specialefterskoler m.v. ligger bevillingskompetencen to steder. Betaling for selve opholdet sker efter Serviceloven og ligger udenfor Jobcentret. Betaling for undervisningen sker efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Dette åbner muligheden for kompetencestridigheder, ligesom det virker uigennemskueligt for borgerne. Gives der f.eks. afslag på opholdsdelen – som bevilliges efter Serviceloven – kan dette ankes til Det sociale Nævn. Hvis der gives afslag på undervisningen – som bevilliges efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik – kan dette ankes til Beskæftigelsesnævnet. Man kan derfor havne i den situation, at der gives medhold i en ankeinstans, mens der gives afslag i den anden ankeinstans.

Det kunne være hensigtsmæssigt hvis Serviceloven hang lidt bedre sammen med Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik, særligt for de unge mellem 15 - 18 år, hvor fokus kunne være rettet mere mod uddannelse og arbejde.

3.       

Ved behandling af enkeltydelser i.h.t. Aktivloven bruges uforholdsmæssige mange ressourcer i kommunerne, nævn og styrelser set i relation til den samlede bevilling og udbetaling heraf. En omlægning af kontanthjælpen med ingen mulighed for enkeltydelser samt forhøjelse af ydelsen kunne være en løsning. Børnefamilier ville være tilgodeset i.h.t. Serviceloven i.h.t. huslejerestancer, overlevelseshjælp og lign.. Sparede ressourcer til behandling af enkeltydelser ville kunne bruges til en forøget indsats i at fÃ¥ folk i arbejde/udannelse.

 

4.       

Der er efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats en særlig pligt for de unge under 25 år til at søge ind på og gennemføre en uddannelse. I den forbindelse skal den unge sanktioneres, når vedkommende ikke lever op til de krav der stilles til ham/hende. F.eks. skal kontanthjælpen udbetales mod tilbagebetaling i det øjeblik den unge har undladt at søge ind på en uddannelse og der ikke længere er mulighed for at søge ind (efter ansøgningsfristens udløb.) Tilbagebetalingskravet består indtil den unge har udvist reelle bestræbelser på at stå til rådighed. Samtidig skal kommunen med det samme henvise vedkommende til et job eller tilbud efter Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10-12. Det følger af de almindelige bestemmelser, at kommunen ikke kan kræve kontanthjælp tilbagebetalt, når en person er i tilbud efter kap. 10-12. Det betyder derfor i praksis, at der reelt ikke er mulighed for at sanktionere i form af tilbagebetaling. Da den unge heller ikke er omfattet af de alm. 1/3-træk i kontanthjælpen efter Lov om Aktiv Socialpolitik, er der heller ikke her mulighed for at lægge pres på den unge. 

 

5.       

Efter pensionslovens bestemmelser, sker tilkendelse af pension i to trin. Først træffes der beslutning om at der rejses en sag og efterfølgende træffes der beslutning om tilkendelse. De to beslutninger tages i separate møder. Beslutningerne træffes i princippet efter de samme faglige vurderinger. Efter reglerne skal borgeren have tilbudt mulighed for at møde den instans, der træffer beslutning omkring tilkendelse, det såkaldte foretræde. Da grundlaget for at beslutte at rejse sagen og tilkende, nemlig at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres uanset tiltag efter den sociale lovgivning, virker det ulogisk at vedkommende skal have mulighed for at møde beslutningstagerne. Pr. definition bør pension altid tilkendes, når forvaltningen har truffet afgørelse om at rejse sagen. Det er derfor en unødig belastning for mange af disse borgere, der ofte tilhører gruppen af svage borgere.