Ny ledighedsopgørelse fra Danmarks Statistik
|
|
Ny ledighedsstatistik giver et lavere, men mere retvisende ledighedsniveau
I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse den 28. februar 2008 af ledigheden for januar 2008 er der foretaget en række ændringer i kildegrundlag og ledighedsbegrebet. Med ændringerne vil ledighedsstatistikken give et mere retvisende billede af den samlede ledighed, men samtidigt også give et lavere ledighedsniveau.
De vigtigste ændringer i ledighedsstatistikken er følgende:
· Fra januar 2008 medregnes modtagere af feriedagpenge ikke længere i ledighedsstatistikken, hvilket isoleret set vil reducerer det samlede ledighedsniveau.
· Fra januar 2008 skiftes kilde- og metodegrundlag ved opgørelsen af ledige kontanthjælpsmodtagere, hvilket vil give et mere retvisende billede af kontanthjælpsledigheden. Disse ændringer vil også reducere ledighedsniveauet.
· Med velfærdsforliget kan dagpengemodtagere gennemføre aktiveringsforløb i op til 4 uger uden skift i forsørgelse fra dagpenge til aktiveringsydelse. Denne grænse var tidligere på 2 uger. Ændringen vil isoleret set medføre en stigning i ledigheden, da aktiverede ikke indgår i ledighedsstatistikken.
Ovenstående tre ændringer giver et databrud i ledighedsstatistikken. Danmarks Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor meget ledighedsniveauet i januar 2008 vil reduceres som følge af ovennævnte ændringer sammenlignet med det hidtidige opgørelsesgrundlag. Med betydelig usikkerhed vurderes det, at ledighedsniveauet i januar 2008 alene som følge af databruddet vil være 7-10.000 personer lavere. På årsbasis skønner Danmarks Statistik, at ændringerne i gennemsnit vil reducere ledigheden med ca. 14.000 personer.
Feriedagpengemodtagere medregnes ikke længere i ledighedsstatistikken
Fra januar 2008 medregner Danmarks Statistik ikke modtagere af feriedagpenge fra ledighedsstatistikken. Det gælder både modtagere af feriedagpenge fra ledighed og beskæftigelse. Baggrunden for eksklusionen i ledighedsstatistikken er, at ledige på feriedagpenge ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i de uger, hvor der modtages feriedagpenge, jf. ILO’s definition af ledighed.
Modtagere af feriedagpenge fra beskæftigelse skal heller ikke stå til rådighed for arbejde i ferieperioden. Det er således misvisende når nyansatte personer i ordinær beskæftigelse uden forudgående optjent ferie, hidtil har indgået på lige fod med de ledige i de uger, hvor de afholder ferie på feriedagpenge.
Ifølge Danmarks Statistik medfører eksklusionen af feriedagpengemodtagere et fald i den samlede ledighed pÃ¥ gennemsnitligt 7.500 fuldtidspersoner mÃ¥nedligt. Dette tal vil dog variere mÃ¥ned for mÃ¥ned og være størst i de typiske feriemÃ¥neder. Danmarks Statistik vurderer, at fuldtidsledigheden vil blive reduceret med 2.000-3.000 personer i â€normalmÃ¥neder†og op til 15.000-16.000 personer i august, som er den største feriemÃ¥ned.
Ny kilde og opgørelsesmetode for ledige kontanthjælpsmodtagere
Den anden større ændring i ledighedsstatistikken er, at der fra januar 2008 skiftes kilde- og metodegrundlag i opgørelsen af ledigheden for kontanthjælpsmodtagere. Omfanget af kontanthjælpsledige vil fra januar 2008 blive baseret på samme kilde- og registreringsgrundlag for alle kommuner – opgjort ud fra kommunernes egne registreringer.
Skiftet af kildegrundlag skyldes, at der i forbindelse med indførelsen af kontaktforløb og visiteringen af ledige i matchkategorier nu er givet adgang til kommunale registreringer, der ikke tidligere har været tilgængelige. Opgørelserne baseres på kommunernes registreringer af, hvem der modtager kontant- og starthjælp og som er matchkategoriseret som arbejdsmarkedsparate. Perioder med aktivering samt perioder med fritagelse for rådighed som registreret af kommunerne udelades i opgørelsen af ledighedsperioder, dvs. tæller ikke med i den samlede ledighed.
Med adgang til de nye kildedata er det metodemæssigt nu også muligt at opgøre kontanthjælpsledigheden efter samme principper som dagpengeledige. Derved opnås større overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne for dagpenge- og kontanthjælpsledige. Kontanthjælpsledigheden opgøres fra januar 2008 således også på dags- og timeniveau, hvorved det bliver muligt at beregne en ledighedsgrad på dagsniveau for kontanthjælpsledige. Dette har ikke været tilfældet tidligere. Skiftet af datakilde medfører, at der datamæssigt vil blive større sammenhæng mellem ledighedsstatistikken og de personer, der tilmeldes staten i jobcenteret som arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige.
Samlet set vurderes den nye opgørelsesmetode at give et mere retvisende billede af ledigheden for kontanthjælpsmodtagere og skønnes isoleret set medføre et fald på omkring 6.500 fuldtidspersoner månedligt i forhold til tidligere.
Mindre justeringer af dagpengemodtagelsen
Udover ovennævnte forhold vil ændringer i lovgivningen med ikrafttræden 1. januar 2008 påvirke den samlede ledighed. Med velfærdsforliget kan dagpengemodtagere gennemføre aktiveringsforløb i op til 4 uger uden skift i forsørgelse fra dagpenge til aktiveringsydelse. Denne grænse var tidligere på 2 uger. Ændringen vil medføre, at flere personer end tidligere vil indgå i ledighedsstatistikken. Desuden skiftes registergrundlag (fra CRAM til RAM), og deltidsforsikredes ledighed omregnes til fuldtidspersoner ud fra 37 timer om ugen. Disse ændringer skønnes samlet set at give et uændret bidrag til ledighedsniveauet.
Samlet betydning af ændringerne på ledighedsniveauet
Danmarks Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor meget ledighedsniveauet i januar 2008 vil reduceres som følge af ovennævnte ændringer sammenlignet med det hidtidige opgørelsesgrundlag. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at ledighedsniveauet i januar 2008 alene som følge af databruddet vil være 7-10.000 personer lavere.
På årsbasis skønner Danmarks Statistik, at ledigheden i gennemsnit vil falde med ca. 14.000 personer. Dette tal vil dog variere fra måned til måned i takt med bl.a. feriedagpengemodtagelsen.