Arbejdsmarkedsudvalget

 

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

28. november 2007

 

Velkommen til Arbejdsmarkedsudvalget - AMU

- En guide til udvalgets arbejde.

 

Arbejdsmarkedsudvalget holder normalt møde onsdag kl. 10.00 i værelse 2-141.

 

Udvalget bistås af:

Udvalgssekretær Mette Hansen tlf. 33 37 55 18 (e-mail [email protected])

og

Udvalgsassistent Sherie F. Sørensen tlf. 33 37 55 44 (e-mail [email protected])

Sekretariatet har kontor på 2. sal i L-bygningen (adgang via Provianthuset).

 

Arbejdsudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11 stedfortrædere. Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1. Medlemmer og stedfortrædere deltager på lige fod i det daglige udvalgsarbejde. Dog har kun medlemmer ret til at komme med indstillinger i betænkninger og til at træffe formelle beslutninger i et udvalgsmøde.

 

Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretninger. Sekretariatet forbereder sammen med formanden møder, konferencer, høringer, besøg, rejser m.v. og bistår eventuelt formanden med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til afklaring eller udarbejdelse af udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninger og beretninger, ændringsforslag eller til udarbejdelse af lov- eller beslutningsforslag.

 

 

Sagsområder

I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Arbejdsmarkedsudvalget behandler sager inden for sagsområderne: Arbejdsmarkedsforhold, herunder arbejdsretlige spørgsmål, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljø, arbejdsformidling, delpension, aktiv socialpolitik, dagpenge ved sygdom og barsel, arbejdsskadesikring, statens tjenestemænd m.v.

 

Ressortministerier

Beskæftigelsesministeriet er udvalgets politiske ressortministerium. Beskæftigelsesministeriet består af departementet og en række styrelser: Arbejdsskadestyrelsen (ASK), Arbejdsdirektoratet (ADIR), Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

 

Udvalget samarbejder også med Finansministeriet, som har ressortansvaret for lovgivningen vedrørende tjenestemænd.

 

Mødeindkaldelser

Første udgave af den gule mødeindkaldelse med dagsorden vil normalt blive omdelt fredag i ugen før, et møde afholdes. Dagsordenen indeholder henvisninger til de relevante bilag. Herudover kan dagsordenen indeholde praktiske oplysninger om f.eks. andre planlagte møder i udvalgsregi. Man kan tegne et abonnement på mødeindkaldelserne, således at man får de nye dagsordener pr. e-mail. Det gør man på Nettingets forside: ”Vælg abonnementer”.

 

De fleste møder holdes i uger, hvor der er møder i salen. I de mødefri perioder og i ferieperioder kan der holdes møder, hvis udvalget beslutter det. De fleste møder er lukkede, men udvalget kan også holde åbne møder, f.eks. åbne samråd. Udvalgssekretæren laver efter hvert møde et internt beslutningsresumé, som sendes elektronisk til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

Udvalgsdokumenter

Der er i udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende forslag (lovforslag og beslutningsforslag) og dokumenter vedrørende udvalgets almindelige kontrol med regeringen, dvs. dokumenter på alm. del. Dokumenterne er endvidere opdelt i 3 underkategorier: bilag, spørgsmål/svar og samrådsspørgsmål. Dokumenterne er altid knyttet til en bestemt folketingssamling, hvor indeværende samling kaldes: 2007-08, 2. samling.

 

Alle udvalgsdokumenter omdeles i papirudgave i boksene i Meddelelsescentralen til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Dokumenterne kan også læses på den interne del af Folketingets hjemmeside (Intraen) umiddelbart efter, at de er journaliseret. Intraen findes via Nettingets forside.

 

Man kan også tegne abonnement på udvalgsdokumenter således at man får de nye dokumenter pr.e-mail. Det gør man på Nettingets forside: ”Vælg abonnementer”.

 

Det bemærkes, at udvalgenes offentlige dokumenter først er tilgængelige for offentligheden på Folketingets hjemmeside (www.ft.dk) dagen efter, at dokumentet er omdelt i papirudgave.

 

Procedurer m.v. i udvalget

 

Samråd

Udvalget fastlagde i 2002 proceduren for åbne samråd. Det blev aftalt, at hvis et medlem ønsker et samråd afholdt for åbne døre, vil dette blive imødekommet uden at der nødvendigvis er 3 medlemmer der står bag ønsket.

 

Deltagelse i konferencer og høringer m.v.

Arbejdsmarkedsudvalget modtager en række invitationer til at deltage i høringer og konferencer. Alle invitationer omdeles som udvalgsbilag. Når udvalget modtager en invitation, hvor deltagelse er gratis, kan de enkelte medlemmer tilmelde sig direkte til arrangøren.

Hvis der er tale om et arrangement, hvor der opkræves deltagerbetaling, kan udvalget beslutte at betale for eventuel deltagelse i arrangementet. I så fald sker tilmelding til arrangementet via sekretariatet på en tilmeldingsblanket. Denne vil være trykt på lyserødt papir.

 

Internationale organisationer og konferencer af særlig interesse for udvalget

Udvalget inviteres hvert år i begyndelsen af juni til at sende to deltagere til at indgå i den danske delegation til den internationale Arbejdskonference (ILO).

 

Ligestillingskonference

Sammen med Politisk Økonomisk udvalg, som behandler generelle ligestillingsspørgsmål, deltager udvalget i et netværk af parlamentsudvalg i EU der beskæftiger sig med ligestilling(NCEO). Netværket afholder normalt en årlig konference i det land som har formandskabet i EU om efteråret. Der har ikke været afholdt noget i år.  

 

Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2006-07

I folketingsåret 2006-07 holdt udvalget 31 møder. Der blev afholdt 27 samråd, hvoraf 18 var åbne samråd. Udvalget behandlede 22 lovforslag og 5 beslutningsforslag og stillede 251 spørgsmål til forskellige ministre, hovedsagelig til beskæftigelsesministeren. Desuden fik 17 deputationer foretræde for udvalget. I alt blev der omdelt ca.1015 bilag i udvalget.

 

Udvalget holdt sammen med Europaudvalget i marts 2007 en høring om Kommissionens grønbog om arbejdsret.

Udvalget har haft besøg af søsterudvalg fra henholdsvis Tyskland og Norge, der var på studiebesøg i Danmark. Udvalget var i marts 2007 på et kort besøg i Polen sammen med beskæftigelsesministeren, hvor man dels drøftede forholdene på det polske arbejdsmarked dels besøgte en dansk jobmesse. I juni måned gennemførte udvalget en studierejse til Rumænien og Bulgarien for at få et indtryk af forholdene på arbejdsmarkedet i de to nye EU medlemslande.

 

Seneste større forlig m.v.

Den 20. juni 2006 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om en velfærdsreform. En række af de lovforslag, som udvalget behandlede i folketingsåret 2006-07 var en opfølgning herpå.

 

Udvalgsmedlemmers instrumenter i udvalgsarbejdet generelt

Nedenfor gennemgås nogle af de redskaber, et udvalgsmedlem har i den politiske proces, der udfoldes i udvalget.

 

Udvalgsmedlemmer kan 

 

Behandling af lov- og beslutningsforslag

Der kommer hurtigt en oversigt over de lovforslag, der fremsættes inden jul, efter nytår kommer en oversigt over de resterende lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i løbet af samlingen. Udvalget vil få omdelt en oversigt over de lovforslag, der vedrører Arbejdsmarkedsudvalget.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget (og senest fredag inden 1. behandling af lovforslaget) modtager udvalget kopi af svarene og et høringsnotat, der typisk redegør for ressortministerens holdning til høringssvarerne og for, hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til.

 

Når et forslag efter 1. behandling er henvist til udvalget, sættes det på dagsordenen til det førstkommende udvalgsmøde. På dette møde fastlægger udvalget efter udkast fra sekretariatet en tidsplan for behandlingen af forslaget, herunder frister for at stille spørgsmål til ministeren og frist for udvalgets afgivelse af betænkning over forslaget.

 

Hvis et forslag skal færdigbehandles, skal der inden 2. behandling afgives en betænkning over forslaget, som udvalgssekretariatet udarbejder udkast til. Her hjælper udvalgssekretæren f.eks. med teknisk bistand til at stille ændringsforslag.

 

Mens forslaget er til behandling i udvalget, vil forslaget blive sat på dagsordenen for udvalgets møder med henblik på gennemgang af besvarelser af udvalgets spørgsmål, modtagelse af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil fremgå af dagsordenen.

 

Når udvalget modtager skriftlige henvendelser vedrørende et forslag, stiller udvalgssekretariatet automatisk et spørgsmål til den relevante minister for at få ministerens kommentar til henvendelsen. Når der kommer svar på spørgsmålet, sender sekretariatet en kopi af svaret til den, der har sendt henvendelsen. Henvendelsen, spørgsmålet og svaret omdeles til udvalget.

 

Udvalget afslutter behandlingen af lovforslag med en betænkning, hvor de enkelte partiers stilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag fremgår. Et forslag kan tages tilbage eller stilles i bero, eller man kan afslutte et ikkefærdigbehandlet forslag med en beretning. Udvalgssekretariatet udarbejder udkast til sådanne beretninger for udvalget.

 

I vedhæftede bilag A er en beskrivelse af nogle supplerende redskaber, der kan være relevante under lovforslags og beslutningsforslags behandling.

 

EU-procedure

Halvårsoversigt. Udvalget modtager en halvårlig oversigt fra ministeren vedrørende væsentlige EU-sager, der for tiden og i den kommende tid er under behandling i Rådet. Når halvårsoversigten er modtaget af udvalget, sættes den normalt på udvalgets dagsorden.

Foreløbigt subsidiaritetsnotat. Senest 2 uger efter Europa-Kommissionens oversendelse af et væsentligt lovgivningsforslag til Rådet og til Europa-Parlamentet (EP) skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets eventuelle konflikter med nærhedsprincippet (subsidiaritet).

Grundnotater. Udvalget modtager grundnotater fra ministeren på alle nye EU-lovgivningsforslag (direktivforslag og forordningsforslag) senest, når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid senest 4 uger efter forslagets oversendelse fra Kommissionen til Rådet. Resumeer af høringssvar fra interesseorganisationer og andre høringsparter oversendes, som snart de foreligger.

Samlenotat. Udvalget modtager forud for et rådsmøde et samlenotat om de sager, der er på dagsordenen for rådsmødet. Med udgangspunkt i samlenotatet afholder udvalget typisk et samråd med ministeren i samme uge, som denne forelægger rådsmødedagsorden og eventuelle mandatforslag for Europaudvalget.

Referater og redegørelser. Udvalget får regeringens referat af ministerrådsmødet. Der er endvidere mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, hvis udvalget er særligt interesseret.

EU-noter. Folketingets EU-konsulent udarbejder i samarbejde med udvalgssekretæren udredninger, analyser og oversigter vedrørende udvalgte EU-emner.

 

Arbejdsmarkedsudvalget afholder forud for rådsmøderne (samlingen for beskæftigelse og sociale anliggender) samråd med beskæftigelsesministeren.

 

Yderligere information

For spørgsmål, råd og vejledning kan I altid kontakte udvalgssekretæren, og en del oplysninger kan også findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk

 

HÃ¥ndbog i folketingsarbejdet, 2005

http://www.ft.dk/pdf/haandbog.pdf

 

Kvalitetshåndbogen, der indeholder en række forretningsgange, bl.a. udvalgsbetjeningen:

søg: Nettinget / Vejledninger / Kvalitetshåndbogen / Udvalgsbetjening

 

Baggrundsmateriale om alm. del og forslag samt links til ministerier, der har relation til Arbejdsmarkedsudvalget:

søg: Nettinget / Links og baser / Linksamling / Ministerier

søg: Nettinget / Udvalg og delegationer / Udvalg / Arbejdsmarkedsudvalget

 

EU links:

søg: Nettinget / EU-Oplysningen

 

 

 


Bilag A

 

 

Nogle supplerende instrumenter i behandlingen af forslag

Nedenfor er en beskrivelse af redskaber, der kan være relevante under behandling af lovforslag.