Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del – bilag 136), som Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 31. januar 2008

 

Spørgsmål 4:

"Ministeren bedes oplyse i hvilket omfang, andre psykiatriske afdelinger er gearet

til i samme omfang at arbejde med kognitiv adfærds- og miljøterapi over for

indlagte patienter med dobbeltdiagnose, samt om undersøgelsen får ministeren

til at sikre, at der er et tilstrækkeligt efteruddannelsestilbud til at endnu flere

medarbejdere kan arbejde med denne terapiform og dermed være med til både

at nedsætte mængden af anvendt tvang over for patienterne og til at forbedre personalets arbejdsmiljø væsentligt med mindre risici for vold og skader.”

 

Svar:

Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål 3, er regeringen optaget af, hvordan tvang i psykiatrien nedbringes mest muligt. Og der er landet over et ganske omfattende fokus på nedbringelse af tvang ikke blot over for patienter med dobbeltdiagnoser, men over for alle indlagte psykiatriske patienter. Flere metoder har vist sig effektive, herunder "gennembrudsmetoden", som i projekter er afprøvet og gennemført gennem de senere år på en række afdelinger landet over. Derudover er der arbejdet med risikovurdering, konflikt- og aggressionshåndtering, samt psykofysisk træning, auditmetoder etc. Målet er at gribe ind med mindre indgribende midler, før en situation optrappes og der bliver behov for anvendelse af tvangsforanstaltninger.

 

Fælles for metoderne er, at personalets kompetencer opøves og at afdelinger til stadighed har aktiv opmærksomhed og fokus på at minimere tvang. Afdelingernes værdier skal være i overensstemmelse med de fælles nationale værdier om at nedbringe antallet af tvangsanvendelser og med - når det er nødvendigt - at gennemføre tvangen så skånsomt og værdigt som muligt. Det er endvidere vigtigt, at der løbende fortsat arbejdes med en konkretisering heraf på den enkelte afdeling.

 

Undersøgelsen fra Sct. Hans Hospital kan således tjene til inspiration og er med til at understrege, at personalet på de psykiatriske afdelinger løbende bør efteruddannes.