Region Hovedstaden |
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 Christiansborg Tlf.   +45 33 37 55 00 www.ft.dk |
Kontakt udvalgssekretær Dir. tlf.   +45 33 37 55 19 |
|
|
§ 71-tilsynet aflagde den 7. april 2008 et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center Hvidovre. Tilsynet holdt møde med centeret og Region Hovedstaden og foretog en rundgang på centerets 2 lukkede afsnit 809 og 811. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienterne på afsnittene.
§ 71-tilsynet skal på baggrund af besøgene anmode Region Hovedstaden om følgende oplysninger, kommentarer m.v.:
1. Der bedes redegjort for anvendelsen af tvang på centeret fordelt på for-
skellige typer, herunder tvangsfiksering og beskyttelsesfiksering. Redegørel-
sen bedes fordelt på afsnit, hverdage, weekends samt om muligt på patienter
de seneste 3 år. Redegørelsen bedes kommenteret.
Endvidere bedes der redegjort for centerets procedurer for opfølgning på de enkelte tilfælde af udøvet tvang.
Der bedes redegjort for de initiativer som centeret har taget for at følge op på gennembrudsprojektet.
Der bedes foretaget en vurdering af en eventuel sammenhæng mellem de fysiske rammer, herunder antallet og størrelsen af enestuer, på centeret og brugen af tvang.
2. Der bedes redegjort for, hvorledes medicinforbruget på centeret har
udviklet sig de seneste 3 år. Der bedes i den forbindelse særligt redegjort for
konsekvenserne af at udskifte ældre medicin med ny medicin, herunder de
økonomiske konsekvenser samt fordele og ulemper for patienterne, bl.a. for
-hold som overvægt.
3. Der bedes redegjort for belægningsforholdene på hvert af de afsnit, der kan
befinde sig tvangsindlagte og tvangstilbageholdte for de seneste 3 år, her-
under de behandlingsmæssige konsekvenser af en eventuel overbelægning,
om der er færdigbehandlede patienter på afsnittene og i givet fald hvor
mange. Redegørelsen bedes kommenteret.
Der bedes endvidere for hvert af afsnittene oplyst, hvor stor belægningen var på besøgsdagen.
4. Der bedes redegjort for problemstillinger i forbindelse med udslusningen af
færdigbehandlede patienter, herunder hvor mange patienter på de besøgte
afsnit, der på besøgsdagen var færdigbehandlede og alene afventede et nyt
behandlingstilbud eller botilbud. Det bedes i den anledning oplyst, hvor mange
udskrivningsaftaler, der er indgået i 2007, hvor mange koordinationsplaner der
er udarbejdet i 2007.
Der bedes i den forbindelse oplyste, hvor mange patienter, der udskrives til egen bolig, herunder familien, og botilbud.
5. Det bedes for de besøgte afsnit oplyst, hvor mange af de på besøgs
dagen indlagte patienter, som havde en beskikket patientrådgiver.
6. Der bedes for de besøgte afsnit redegjort for den gennemsnitlige ind
læggelsestid. Redegørelsen bedes kommenteret.
7. Der bedes redegjort for udfordringerne ved de nuværende fysiske rammer og hvilke initiativer centeret ønsker at foretage sig i den forbindelse.
8. Under besøget fik § 71-tilsynet en mundtlig redegørelse af den information
patienterne får på afsnittene. Tilsynet skal anmode om en nærmere skriftlig
redegørelse for, hvorledes patienter og pårørende informere om bl.a. deres
rettigheder.
Det bedes i den forbindelse oplyst, hvorledes afdelingen sikrer, at alle patienter, der undergives administrativ tvang tillige med deres pårørende, bliver vejledt om de rettigheder, som tvangsanvendelsen udløser.
Det bedes endvidere oplyst, om centeret udleverer Sundhedsministeriets folder â€Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien – om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang†til alle patienter, som undergives tvang tillige med deres pÃ¥rørende.
Det bedes herudover oplyst, hvorledes centeret sikrer, at alle patienter bliver vejledt om deres rettigheder, herunder med hensyn til information, samtykke og aktindsigt.
Det bedes endelig oplyst, hvorledes der indhentes informeret samtykke forinden frivillig indlæggelse på aflåste skærmede afsnit eller lukkede afsnit og hvorledes det i den forbindelse sikres, at patienten er helt klar over, at der er tale om en frivillig indlæggelse og hvad det medfører.
9.Hvis der er færdigbehandlede patienter på de aflåste skærmede afsnit og
lukkede afsnit, hvorledes sikres deres rettigheder, herunder retten til at
komme og gå fra afsnittet.
10. Der bedes redegjort for eventuelle rekrutteringsproblemer på centret og
hvorledes det søges imødegået, herunder omfanget af brug af vikarer. Antal
let af ubesatte stilling bedes oplyst, herunder bedes redegjort for de fremtidige
planer for det nedlukkede lukkede afsnit.
11. Det bedes oplyst, hvilke efteruddannelsesinitiativer der er taget og
planlagt for personalet, ikke alene nyansatte, på centeret.
12. Det bedes redegjort nærmere for indsatsen for at forbedre patienternes
levevilkår, som der blev nævnt under besøget. Herunder bedes redegjort for
patienternes adgang til frisk luft.
13. Der bedes redegjort for centerets pårørende politik.
14. Der bedes redegjort for centerets rygepolitik, herunder hvorledes balancen
mellem hensynet til den enkelte ryger og ikke-ryger og de fysiske rammers
dimensionering sikres på de lukkede afsnit.
Centeret bedes endvidere redegøre for, om der er konkret regler for den enkel
te ryger om kun at måtte ryge 1 gang i time og hvad begrundelsen er herfor.
15. Det bedes oplyst hvilke retningslinier, der er for patienters adgang til at
telefonere og bruge anden form for teknologi som Internet på de besøgte
afsnit, herunder brugen af egen mobiltelefon med kamera, hvordan håndteres
indskrænkninger af den enkelte patients brug af ovennævnte teknologi. Hvor
ledes sikres patienters adgang til – og mulighed endvidere for en uforstyrret
privat telefonsamtale herudover.
16. Der anmodes om redegørelse for eventuelle igangværende forsknings-
projekter, hvor der foretages forsøg med medicin på patienter på
afdelingen. Det bedes i den forbindelse bl.a. oplyst, hvor mange patienter, der
indgår i forskningsprojekterne samt hvorledes det forholder sig, hvis en pati
ent, der deltager i et forsøg, periodevis under forsøget f.eks. er tvangstilbage
holdt.
Endelig fremsendes udkast til den faktuelle del af de rapporter, som § 71-tilsynet vil afgive i anledning af sit besøg.
Region Hovedstaden anmodes om eventuelle bemærkninger til udkastet, idet det forudsættes, at regionen forinden hørere Psykiatrisk Center Hvidovre.
De udbedte oplysninger, kommentarer m.v. og eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast bedes venligst være § 71-tilsynet i hænde senest tirsdag den 13. maj 2008.
Kopi af dette brev med bilag er sendt til Psykiatrisk Center Hvidovre.
Med venlig hilsen
Karen J. Klint,
formand