Redegørelse for  hvilke initiativer Psykiatrisk Center Hvidovre har taget for  at sikre opfølgning på gennembrudsprojektet.

 

I forlængelse af gennembrudsprojektet nedsatte Psykiatrisk Center Hvidovre en gruppe der arbejder med forebyggelse af tvang. Gruppen består af plejepersonale og afdelingspsykologer fra de lukkede afsnit. I gennem årene har der været en del udskiftning og et varierende antal af medlemmerne i gruppen,  men består i dag af afdelingspsykolog og 1 plejepersonale fra det ene lukkede afsnit og 2 plejepersonaler og afdelingspsykolog fra det andet lukkede afsnit.

Gruppen er organiseret ved en koordinator og en suppleant for denne, som er ansvarlig for mødeindkaldelse m.m.. Koordinator (social og sundhedsassistent Lene Jensen) er endvidere medlem af komiteen for patientrettigheder og tvang, samt af underudvalget; opfølgning af gennembrudsprojektet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Der er afsat en dag om måneden til arbejdet, gruppen disponerer selv over tiden, hvert afsnit arbejder selvstændigt om formiddagen og mødes så om eftermiddagen, hvor igangværende arbejde og implementering diskuteres, samt nye tiltag planlægges og fælles mål fastlægges.

Endvidere er  "tvangsgruppens" arbejde et fast punkt på personalemøderne på de lukkede afsnit. I dagligdagen kan middagsmøder benyttes og ad hoc undervisning planlægges og udføres efter behov, for eksempel i forbindelse med implementering af nye tiltag.

Kvartalsvis mødes gruppen med ledelsen til orientering, drøftelse og endelig godkendelse af tiltag.

 

I samtlige tiltag “tvangsgruppen” arbejder med, har dialogen med patienten været i fokus, idet vi mener at information/viden, samarbejde/medindflydelse og respekt for, samt medansvar hos patienten er medvirkende til at forebygge og højne kvaliteten af tvang.

 

Implementerede tiltag:

 

Informationsskema om afdelingen til alle nyindlagte patienter, med vejledning til personalet:

Informationsskemaet er udarbejdet for at sikre at alle patienter får en enslydende introduktion til afsnittet, samt forebygge konflikter og tvang på baggrund af manglende viden omkring normer og regler i afsnittet.

PÃ¥ informationsskemaet skal dokumenteres at informationen er givet og om der er behov for gentagelse af informationen.

 

Skema til forebyggelse af angst og aggression, samt vejledning til personalet:

Skemaet er et redskab til brug for dialog med patienten, hvor patientens egne erfaringer med forebyggelse af angst og aggression afklares, samt hvad patienten har erfaring med, kan forværre hans tilstand. Endvidere fremgår det af skemaet  at patient og personale sammen kan beslutte at afprøve nye angst og aggressionsdæmpende tiltag.

Ovenstående skal indskrives i en sygeplejediagnose.

 

Sygeplejediagnose, forebyggelse af angst og aggression, samt vejledning til personalet:

Sygeplejediagnosen indeholder fortrykte problemstillinger, mål og handlinger, med plads til individuelle tilføjelser. Dialogen omkring angst og aggressionsforebyggelsesskemaet benyttes som udgangspunkt for udarbejdelse af diagnosen. Diagnosen skal, hvis det er muligt, laves i samarbejde med patienten og patienten skal have egen kopi udleveret. Diagnosen evalueres og justeres løbende.

Diagnosen er udarbejdet, så den indgår som en naturlig del af vores dokumentationssystem VIPS.

 

Implementering/genimplementering af personlig skærmningsstandarder:

Der er for år tilbage udarbejdet standarder for personlig skærmning, for patienter der er oppegående eller bæltefikserede, samt patienter i hånd og fodremme. Disse standarder har, grundet udskiftning i personalegruppen m.m., været nødvendig at genimplementere. Dette er et arbejde tvangsgruppen har påtaget sig. Tvangsgruppen har som mål at enhver der udøver personlig skærmning er introduceret til/undervist i standarderne.

 

Bæltefixeringsjournal og vejledning til personale:

Bæltefixeringsjournalen består af 3 dele, hændelsesforløb forud for fixeringen, sygeplejediagnose med fortrykte problemstillinger, mål og gængse handlinger, med plads til individuelle tilføjelser, samt en handlings/evalueringsdel. Bæltefikseringsjournalen er udarbejdet så den indgår som en naturlig del af vores eksisterende dokumentationssystem VIPS.

Baggrunden for udarbejdelsen af bæltefixeringsjournalen var dels at nedbringe fixeringstiden og dels at højne kvaliteten af tvangsforløbet. Dette er gjort ved at der i journalen løbende skal tages stilling til fysisk og psykisk omsorg og dokumenteres hvordan der er handlet på dette. Endvidere skal det minimum hver anden time vurderes om der forsat er behov for fixering.

Bæltefixeringsjournalen kan indgå, som dokumentation, i en eventuel patientklagesag.

 

Samtaler efter alle former for tvang og vejledning til personale:

Eftersamtaleskemaet og afholdelse af samtaler efter tvang blev udarbejdet og gennemført af “tvangsgruppen” allerede inden det blev en del af psykiatriloven.

Samtalerne er bygget op så det udelukkende er patientens forum, det vil sige at det er patientens opfattelse af situationen der dokumenteres med patientens egne ord. Disse besvarelser er med som fast punkt på “tvangsgruppens” møder, hvor de analyseres med henblik på nye tiltag til nedbringelse af tvang.

I øjeblikket arbejdes med at undervise samtlige personaler i varetagelse af eftersamtaler.

 

Udarbejdelse af undervisningsmateriale:

“Tvangsgruppen” har udarbejdet undervisningsmateriale om gennembrudsprojektet og tiltag gennemført i centret, til brug for nyansat personale m.m.

 

Undervisningsprogram for timelønnede:

“Tvangsgruppen” har udarbejdet og varetager et 3 dages kursus af  timelønnede der blandt andet indeholder undervisning i angst og aggressionsforebyggelse, personlig skærmning, bæltefikseringsjournal, psykiatrilov, etik og konflikthåndtering.

 

 

I “tvangsgruppen” arbejdes der kontinuerligt med implementering og fastholdelse af allerede implementerede tiltag. Kollegerne bliver løbende orienteret og involveret i “tvangsgruppens” arbejde og opfordres til at komme med kritik og nye input til forbedring af praksis.

 

Sosu ass. Mette Busk og  sosu ass. Lene Jensen