Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forhandling om redegørelse nr. R 1:

Redegørelse af statsministeren i henhold til grundlovens § 38.

(Redegørelsen givet 02.10.2007. Meddelelse om forhandling 02.10.2007).

Forhandling

Formanden:

Jeg gør opmærksom på, at man under denne sags behandling også kan omtale den næste sag på dagsordenen, nemlig første behandling af forslag til finanslov for finansåret 2008.

Jeg gør opmærksom på, at reglerne for, hvordan debatten praktiseres, er omdelt til Tingets medlemmer i brev af 21. september, og jeg skal derfor ikke gennemgå dem nærmere på nuværende tidspunkt. Forhandlingen er nu åbnet, det er hr. Troels Lund Poulsen, der er ordfører for Venstre og den første, der får ordet. Værsgo.

(Ordfører)

Troels Lund Poulsen(V):

Ved indgangen til dette folketingsår må vi konstatere, at det ikke skorter på paroler om velfærden i Danmark, så lad os benytte denne åbningsdebat til at høre, hvad Folketingets partier har af løsninger.

Ja til mere i løn og flere hænder - jeg er helt enig. Derfor har vi lavet en skattepakke, der både sikrer, at alle får mere ud af at gå på arbejde, og at vi får flere hænder på arbejdsmarkedet. Og vi kan gøre det endnu bedre. I går fremlagde regeringen en ambitiøs handlingsplan for at skaffe mere arbejdskraft i Danmark, dels ved at få flyttet endnu flere mennesker fra overførselsindkomster til arbejde, dels ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Heroverfor står Socialdemokraterne, der vil skaffe mellem 23.000 og 32.000 flere hænder ved at flytte offentligt ansatte fra administration til borgernær service. Men man kan jo ikke gøre en bogholder til sygeplejerske fra den ene dag til den anden, så det, som Socialdemokratiet i virkeligheden lægger op til, er jo massefyringer i den offentlige administration. Faktisk svarer 32.000 ansatte til, at hver femte administrative medarbejder skal fyres.

Ja til flere penge til kommunerne - jeg er helt enig. Derfor tilfører vi også år efter år kommunerne flere penge, og derfor får kommunerne i 2008 3,2 mia. kr. ekstra i indtægter, og i 2008 sætter vi danmarksrekord i, hvor meget vi bruger på offentlig velfærd. Og vi kan gøre det endnu bedre, for ifølge en rundspørge blandt landets kommuner forventer de på baggrund af kommunalreformen at hente effektiviseringsgevinster på 900 mio. kr. allerede i 2007. Det stiger til 1,6 mia. kr. i 2010.

Heroverfor står Socialdemokraterne, der vil tvinge kommuner og regioner til at gennemføre deres 29 såkaldte velfærdsrettigheder vel at mærke uden at skaffe den fornødne finansiering til landets kommuner og regioner.

Ja til udvikling af velfærden - jeg er helt enig. Derfor har regeringen siden 2001 markant styrket den offentlige velfærd. I dag bruger vi 37 mia. kr. mere på velfærd, end den tidligere socialdemokratiske regering gjorde. Og vi kan gøre det endnu bedre. Allerede næste år stiger tallet til 45 mia. kr., og i 2015 vil vi bruge i alt 74 mia. kr. mere på velfærd om året end i 2001 - 74 mia. kr. Vi har gennemført en kommunalreform, der sikrer kommuner og regioner et bæredygtigt grundlag for at levere en ordentlig velfærd til danskerne.

Heroverfor står Socialdemokraterne, der ikke vil være med til at fremtidssikre kommunerne. Socialdemokraternes løsning er at binde de offentligt ansatte på hænder og fødder og i øvrigt sende ministerielle udrykningshold efter de kommuner og regioner, der ikke makker ret.

Ja til investering i en god og gratis uddannelse - jeg er helt enig. Det er også derfor, vi har indført flere timer i dansk, matematik og historie, investeret i bedre undervisningslokaler og i 50.000 nye pc'er til folkeskolen. Derfor har vi gjort ungdomsuddannelserne mere fleksible og skaffet 10.000 ekstra praktikpladser, og derfor har vi givet universiteterne langt mere frihed og en professionel ledelse. Og vi kan gøre det endnu bedre. For vi investerer nu mere end nogen sinde før i uddannelse. Vi har afsat ikke mindre end 39 mia. kr. ekstra til forskning, udvikling og uddannelse frem til 2012.

Heroverfor står Socialdemokraterne, der påstår, at vi skærer ned på uddannelserne, samtidig med at de i deres seneste finanslovforslag ikke afsætter en eneste ekstra krone til handelsskolerne, erhvervsskolerne, gymnasierne, til at uddanne lærere for, og der er heller ikke flere penge til universiteterne.

Ja til velfærd til alle - jeg er helt enig. Vi mener netop, at et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste og mest udsatte grupper. Derfor har vi bl.a. indført en behandlingsgaranti for narkomaner og alkoholikere og prioriteret kampen mod den negative sociale arv. Og vi kan gøre det endnu bedre. Socialministeren har netop fremsat et forslag om at anvende 600 mio. kr. til at afskaffe den ufrivillige hjemløshed.

Heroverfor står Socialdemokraterne, som tager penge fra de allersvageste grupper i samfundet for at finansiere deres såkaldte velfærdsrettigheder. Og velfærden skal åbenbart også kun gælde for dem, der råber højest, for som den socialdemokratiske overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, sagde, da hun mødte kritik fra de udviklingshæmmede, og jeg citerer:

»I er lidt for sent på den i forhold til de andre demonstrationer. Vi er færdige med budgetforliget.«

Med andre ord: Ingen demonstrationer, ingen penge.

I Venstre mener vi, at et velfærdssamfund skal værne om dem, der ikke selv kan råbe op. Og den offentlige velfærd skal ikke alene gælde for alle danskere, den skal også indrettes efter alle danskere. Offentlig velfærd er både gode tilbud og gode valgmuligheder. Derfor har vi indført frit valg på en lang række områder, så folk kan vælge den løsning, der passer dem bedst. Mennesker er forskellige, det skal løsningerne også være.

Vi skal ikke tro, at alting er tilrettelagt ideelt i dag. Vi skal også turde stille os selv og hinanden det spørgsmål, om vi ikke kan gøre det endnu bedre. Og vi narrer os selv og danskerne, hvis vi kun tror, at det handler om flere penge. Flere penge er ikke nødvendigvis lig med mere kvalitet, og de samme penge er ikke et udtryk for en forringelse. Nogle sygehuse behandler to kræftpatienter i timen pr. scanner, og andre sygehuse behandler fire kræftpatienter i timen med samme slags scanner. Er det udtryk for en forringelse, når et sygehus får dobbelt så meget ud af pengene som et andet? Naturligvis ikke, for som overlæge ved Vejle Sygehus, Thomas Skjødt, sagde:

»Den helt store misforståelse er, at det skulle være dyrere at gøre tingene rigtigt og hurtigt. Man sparer penge.«

Når nogle hævder, at den eneste måde at få bedre service på er ved at bruge flere penge, er det derfor udtryk for en fastlåst og umoderne måde at tænke på. Det viser den offentlige sektors foregangsmænd og -kvinder os gang på gang. Deres kreativitet og indsigt skal hædres ved at blive udbredt til andre, der kan få gavn af de gode løsninger.

I forbindelse med sidste års åbningsdebat beskrev jeg, hvordan Socialdemokraterne fører pendulpolitik. Bedst som man har indstillet sit syn på, at Socialdemokraterne er herovre, er de vupti på den modsatte side. Da vi nåede afslutningsdebatten, var Socialdemokraterne helt holdt op med at komme med politiske forslag. Nu var parolen: Vent og se!

Ved indgangen til dette folketingsår har Socialdemokraterne endnu en gang revideret deres strategi. Denne gang satser de på hemmeligheden som politisk våben. Det så vi bl.a., da Socialdemokraterne mødte op til førstebehandlingen af finansloven her i Folketingssalen uden et forslag til finanslov. Det var hemmeligt. Hvorfor? Vi ved det ikke. Årsagen er nemlig også en meget velbevaret socialdemokratisk hemmelighed. Men til gengæld ved vi, at det socialdemokratiske folketingsmedlem hr. Troels Ravn i Jyllands-Posten den 21. september 2007 sagde, at man ifølge Socialdemokratiet ikke behøver finansiere sine løfter, når man er i opposition. Det er regeringens opgave.

Lad mig sige det, som det er: Regeringen har mange opgaver, men at finansiere socialdemokratiske løfter er altså Socialdemokraternes eget ansvar. Jeg siger ikke, det er nogen let opgave. Det kan næppe lade sig gøre, for hvordan skulle Socialdemokraterne kunne finde så meget ledig arbejdskraft og så mange penge til så stor en opgave i disse tider? Man kan vel sige det på den måde, at det vil kræve et politisk sekretariat på størrelse med en mellemstor provinsby, hvis man skulle opfinde den Georg Gearløs-maskine, der kan få så få ressourcer til at dække så mange løfter, og hvordan skulle jobannoncen lyde? Lad mig give et bud: S søger troværdig, men kreativ bogholder. Du kan finansiere for milliarder med småpenge, du kan håndtere modstridende meldinger, du kan hver dag indfri nye løfter uden at sætte skatten op, du har flair for kommunikation, så ingen opdager noget, du er positiv og udadvendt.

Nej. Regeringen og Venstre ligger ikke inde med så store evner, så ansvaret må forblive hos Socialdemokratiet. Jeg står her med en liste med over 30 konkrete løfter fremsat af Socialdemokraterne inden for det seneste år, 30 løfter, som Socialdemokraterne ikke har afsat en eneste krone til i deres finanslovudspil. Finansieringen er også her hemmelig. I lang tid ville Socialdemokraterne heller ikke fortælle, hvad deres såkaldte velfærdsrettigheder kostede og hvordan de skulle finansieres. Socialdemokraterne vidste det godt, men de ville ikke sige det. Det var hemmeligt. Og da vi endelig fik et lille kig ind i finansieringen, afslørede det blot endnu flere hemmeligheder.

Hvornår kan danskerne så forvente at få disse rettigheder? Vi ved det ikke. Det eneste, Socialdemokraterne vil sige, er, at de ikke kan indfases på et par år, resten er hemmeligt. Men som den socialdemokratiske leder lovede os allerede ved fremlæggelsen af disse her såkaldte velfærdsrettigheder, så er det: en helt ny måde at drive politik på. Ja, det tør sandelig siges.

Og der er mere, for også Socialdemokraternes skattepolitik er hemmelig. Socialdemokraterne vil nedsætte en skattekommission, hvis arbejde skal munde ud i en skattereform, men hvad vil man med den her reform? Skal flere i arbejde, skal det bedre kunne betale sig at arbejde, skal der skabes mere lighed i samfundet? Vi ved det ikke. Reformen er så hemmelig, at vi end ikke må få at vide, hvad formålet med den er.

Det må vel være svært at holde styr på alle de her hemmeligheder. Det forklarer til gengæld, hvorfor den Socialdemokratiske gruppeformand og politiske ordfører på bedste DDR-facon gør brug af et internt efterretningsvæsen, som vi alle kunne læse om i søndagens udgave af Jyllands-Posten. Deres krudt var måske bedre brugt på at rette efterretningerne udad, så befolkningen og Folketinget ikke skulle holdes hen i ren uvished.

Heroverfor står regeringens politik. Den er ikke hemmelig. Derfor har statsministeren i tirsdags fremlagt regeringens politiske forslag og prioriteringer for det kommende folketingsår. Venstre ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle Folketingets partier. Vi glæder os til at komme i gang med de mange spændende politiske udfordringer, som vi skal have fundet løsninger på i dette folketingsår.

Lad mig så på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der med statsministerens åbningstale er sat speciel fokus på værdikampen samt på at sikre en udbygning af det danske velfærdssamfund.

Folketinget ser på denne baggrund frem til forhandlingerne, der skal resultere i politiske aftaler om:

- En forstærket indsats for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

- At skaffe såvel den offentlige sektor som det private arbejdsmarked kvalificeret arbejdskraft både ved at se på reglerne og sagsbehandlingen i forhold til personer fra udlandet, men også ved at gøre brug af den arbejdskraftreserve, vi har i Danmark.

- En kvalitetsreform, der inden for en økonomisk ansvarlig ramme sikrer den nødvendige fornyelse og udvikling af den offentlige service.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Formanden:

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse af Troels Lund Poulsen (V), Pia Kjærsgaard (DF) og Pia Christmas-Møller (KF):

»Folketinget anerkender, at der med statsministerens åbningstale er sat speciel fokus på værdikampen samt på at sikre en udbygning af det danske velfærdssamfund.

Folketinget ser på denne baggrund frem til forhandlingerne, der skal resultere i politiske aftaler om:

- En forstærket indsats for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

- At skaffe såvel den offentlige sektor som det private arbejdsmarked kvalificeret arbejdskraft både ved at se på reglerne og sagsbehandlingen i forhold til personer fra udlandet, men også ved at gøre brug af den arbejdskraftreserve, vi har i Danmark.

- En kvalitetsreform, der inden for en økonomisk ansvarlig ramme sikrer den nødvendige fornyelse og udvikling af den offentlige service.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Så er der anmeldt en række korte bemærkninger fra fru Helle Thorning-Schmidt, hr. Villy Søvndal, fru Line Barfod og fru Margrethe Vestager. Først en kort bemærkning til ordføreren fra fru Helle Thorning-Schmidt. Værsgo.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg sige, at det er dejligt, at Venstres ordfører nu er kommet lidt ud over 1970'erne, og jeg regner da også med, at både Venstres ordfører og statsministeren inden for en årrække kan lande på planeten Jorden og være med til at diskutere den virkelighed, som vi andre befinder os i.

Jeg kan så forstå, at Venstre er uenig i, at man skal kigge på den mængde, der er af administration i den offentlige sektor, og måske spørge, om man kunne bruge noget af den arbejdskraft på at løse kerneopgaver i velfærdssamfundet. Venstre er imod, at en bogholder skal være sygeplejerske - det kan lyde lige så svært som det, at en bistandsklient kan være bankdirektør, men vi må så se på, hvordan vi kan komme videre med den sag.

Men jeg vil da godt snakke om skattelettelser, for inden for det sidste stykke tid er der jo givet tre skattelettelser, først en på knap 10 mia. kr., så en automatisk skattelettelse, som kommer inden 2010, og lige her forleden dag hørte vi så, at de, som er i arbejde som 64-årige, også skal have en ret stor skattelettelse for at blive på arbejdsmarkedet. Det er mennesker, som måske alligevel ville være blevet på arbejdsmarkedet.

Men der er jo et sted, hvor man slet, slet ikke taler om skattelettelser, der taler man faktisk om skatteforhøjelser, og det er ude i kommunerne, hvor man kæmper med at skabe nogle budgetter for at undgå at skære ned.

Vil hr. Troels Lund Poulsen i dag fortælle kommunerne og os, der er forsamlet her i salen, at Thors hammer ikke vil falde over de kommuner, som har kæmpet for at stykke budgetter sammen, så de ikke skal skære over for borgerne?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Tak for spørgsmålet. Der var jo en lang række spørgsmål, men jeg skal prøve at besvare så mange som muligt inden for tiden.

Jeg vil først sige til fru Helle Thorning-Schmidt, at vi befinder os på Jorden, og det er vi meget glade for. Jeg vil også håbe, at alle socialdemokrater befinder sig på Jorden. Nogle gange kan man blive lidt i tvivl om, om de faktisk er på Jorden, men den debat kan vi tage senere.

Vedrørende billedet med Thors hammer er det vel sådan, at Thors hammer er karakteriseret ved at være ude i rummet, kan man sige. Så det er jo ikke sådan, at Thors hammer betyder, at Thor går rundt med en hammer på sig. Det er sådan en myte, som man har ude i rummet.

Men når det er sagt, vil jeg sige til fru Helle Thorning-Schmidt, at der vel ikke er noget i vejen for at give skattelettelser. Jeg står her helt tilfældigt med et interview, som jeg tror fru Helle Thorning-Schmidt er meget bekendt med. Fru Helle Thorning-Schmidt gav jo et interview til Berlingske Tidende den 21. juli, hvori fru Helle Thorning-Schmidt selv lovede skattelettelser til en lang række udvalgte befolkningsgrupper efter næste valg. Så jeg må sige, at fru Helle Thorning-Schmidt selv er drevet af ideen om at give skattelettelser, og derfor undrer det mig, at fru Helle Thorning-Schmidt har så stort et problem med at diskutere skattelettelser.

Formanden:

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi har ingen problemer med at diskutere skattelettelser; vi synes bare, at vi skal holde en økonomisk ansvarlig politik, og det vil sige, at skattelettelser skal være fuldt finansierede. Og det bringer mig hen til at spørge: Synes hr. Troels Lund Poulsen, at det er en god idé, at der i en økonomi, som i øjeblikket ses at være meget ophedet, bliver pumpet knap 4 mia. kr. ud i skattelettelser allerede næste år? Tror hr. Troels Lund Poulsen, at vismændene og Nationalbanken tager fejl, når de advarer imod en så stor skattelettelse?

Vi synes jo, det er dybt uansvarligt. Vi har foretrukket velfærd i stedet for skattelettelser, fordi det for Socialdemokraterne er magtpåliggende at fastholde en ansvarlig økonomisk politik. Jeg mener, at regeringen spiller hasard med den økonomiske politik ved på den måde at pumpe skattelettelser ud i en økonomi, der risikerer at blive overophedet.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Nu vil jeg gerne her ved debattens start slå helt fast, at de skattelettelser, som vi lægger op til, jo er fuldt finansieret. Vi har bl.a. valgt at tage det initiativ for at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet.

Jeg må blot konstatere, når jeg læser det socialdemokratiske udspil til finanslov, at det udspil, som Socialdemokraterne er kommet med, indeholder meget få bud på, hvordan man så kan skaffe hænder. Jeg erkender, at man lægger op til, at man vil skaffe hænder på den måde, jeg beskrev det på i min tale, netop at hver femte medarbejder, som beskæftiger sig med offentlig administration, skal fyres. Men det er jo ikke måden at gøre det på, for selvfølgelig kan man også finde ekstra hænder i det offentlige, men det, som vi lægger op til, er jo en lang række initiativer.

I går præsenterede regeringen en omfattende plan for, hvordan vi kan skaffe flere hænder ved en indsats i Danmark og også ved en indsats for at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. Derudover har vi jo også igangsat arbejdet med en kvalitetsreform. Jeg håber, at Socialdemokraterne og den socialdemokratiske formand vil bidrage i den proces, for det kan også være med til at sikre, at vi får en bedre velfærd, som jeg beskrev, hvor man kan udnytte ressourcerne på en anderledes måde, og også at vi skaffer nogle hænder til den offentlige velfærd.

Formanden:

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt for en sidste kort bemærkning.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg er glad for, at hr. Troels Lund Poulsen nu tager fat i hele kvalitetsreformen. Kunne vi så ikke få nogle svar her?

Der lægges op til en række såkaldte kvalitetsstandarder i regeringens kvalitetsreform, men der er ikke noget bud på, hvad de her kvalitetsstandarder egentlig koster. Noget, der slås fast meget tidligt, når regeringen beskriver sin kvalitetsreform, er jo, at det i hvert fald ikke kommer til at kræve flere hænder i den offentlige sektor. Så kan hr. Troels Lund Poulsen ikke bekræfte over for mig, at der ikke kommer flere hænder i den offentlige sektor? Kan hr. Troels Lund Poulsen også fortælle mig, hvad kvalitetsstandarderne egentlig koster, f.eks. bare for lukkedage, for at tage en af dem? Hvad koster sådan en kvalitetsstandard egentlig? Hvad vil man allerede næste år bruge på den kvalitetsstandard?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg vil starte med lige at mane en myte i jorden; det var noget, jeg ikke fik svaret fru Helle Thorning-Schmidt på. Jeg kan bekræfte, at aldrig har kommunerne haft så mange penge, som de har i 2008. Også i 2008 formår vi at sætte danmarksrekord, i forhold til hvor mange penge kommunerne bruger på offentlig velfærd.

Derudover kan jeg bekræfte, at vi har en ambition om at sikre, at kvalitetsreformen gør, at vi bliver bedre til at sikre en bedre velfærd. Det betyder, at vi også over de kommende år vil afsætte penge. Vi har allerede afsat penge i finansloven for 2008. Vi har sagt, at vi over de kommende år vil afsætte ca. 10 mia. kr. til indførelsen af kvalitetsreformen. Det er jo, fordi vi prioriterer at gøre en særlig indsats over for den offentlige sektor.

Lad mig så også slå fast her til sidst, at det jo ikke er, fordi der sker en udsultning af den offentlige sektor, som fru Helle Thorning-Schmidt lægger op til. Der er kommet 10.000 flere ansatte i kommuner og regioner siden 2001. Hvorfor er der så det? Det er der jo, fordi vi massivt og fornuftigt har investeret i at ville styrke nogle af de områder, som vi overtog fra den socialdemokratiske regering, og som havde brug for en opprioritering. Det er bl.a. sundhedsområdet, og det er socialområdet, hvor vi markant har styrket indsatsen. Det har vi gjort, fordi vi synes det er det rigtige.

Men jeg glæder mig over, at fru Helle Thorning-Schmidt jo deler .

Formanden:

Ja tak!

Så er det hr. Villy Søvndal for en kort bemærkning til ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Der var en gennemgående sætning i hr. Troels Lund Poulsens tale, hvor han flere gange undervejs sagde: Vi kan gøre det bedre. Og det, tror jeg, kan samle hele Folketinget. Jeg tror oven i købet, at det kan samle store dele af befolkningen rundtomkring i landet. Jeg tror, at det vil kunne samle de mange kommuner, der i øjeblikket er i gang med at spare.

Nu ved jeg, at hr. Troels Lund Poulsen nogle gange også er rundt i virkeligheden og ved, hvad der er i gang derude. Jeg tror også, at det ville kunne samle de 100.000 mennesker, der var samlet i tirsdags rundt om i landet for at protestere mod, at et så rigt samfund som vores ødsler pengene væk på skattelettelser til velhavende folk i stedet for at sørge for en ordentlig velfærd.

Jeg vil derfor spørge: Hvilket indtryk gør det i Venstres top, at 100.000 mennesker ikke har forstået budskabet? Og hvorfor kan de ikke forstå det?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg vil gerne starte med at sige til hr. Villy Søvndal, at jeg er rejsende i virkeligheden. Det betyder, at når jeg rejser rundt i landet, så kan jeg også se, hvilke forbedringer der er sket siden 2001.

Med hensyn til den offentlige velfærd, som jeg ved optager hr. Villy Søvndal meget, så har jeg netop svaret fru Helle Thorning-Schmidt, hvad det er for nogle områder, som vi markant og klart har forstærket.

Derudover må jeg sige, at når man laver en kampagne, som har afsæt i, at der bliver brugt mindre på velfærd, så er det ikke rigtigt. Det er også derfor, at jeg i dag i min åbningstale har gennemgået alle parolerne for at sige, at vi deler de budskaber, der var på pladserne rundtom i Danmark og uden for på Christiansborg Slotsplads. Det tror jeg også er gået op for hr. Villy Søvndal. Vi har endda tilladt os at lave politik efter dem, sådan at vi også indfrier de ting, folk beder om.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal.

Villy Søvndal(SF):

Nu ved jeg ikke, om hr. Troels Lund Poulsen var derude, men de sagde ude på pladsen, at de synes, at det går baglæns med velfærden. Det var derfor, at de alle sammen var der. De synes i øvrigt ikke, at de kunne genkende finansministerens tale om, hvad de fik i løn. De kunne slet ikke genkende de tal, som finansministeren var ude med.

Men jeg gentager mit spørgsmål: Hvad er det, de folk ikke har forstået? Det er jo ikke grupper, vi normalt ser derude. Det var politibetjentene, og de kunne slet ikke genkende finansministerens tal. Det var plejemedarbejderne, som for første gang, tror jeg, nedlagde arbejdet i 78 kommuner i Danmark, fordi de vil have en ordentlig løn og ordentlig tid til deres arbejde, og fordi de vil have større frihed i deres job. Det var sygehuspersonalet, der slet ikke kan genkende den rosenrøde beretning, som hr. Troels Lund Poulsen kommer med. De kan se, at deres patienter ligger og venter på de langtidsmedicinske gange. Det var lærerne, der synes, at de er bundet ind i regler i et omfang, de aldrig har prøvet før. Og det var pædagogerne, der kan se, at der bliver skåret på deres daginstitutioner.

Jeg gentager spørgsmålet: Hvad er det, disse store grupper af ansatte ikke har forstået af det, som hr. Troels Lund Poulsen siger?

Formanden:

Det er ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg kan i hvert fald slå fast, at jeg på tætteste hold fulgte demonstration den anden dag. Og det kan jeg sige, fordi jeg har et kontor, der ligger på Mellemetagen, direkte ud mod Christiansborg Slotsplads. Så allerede fra kl. 12.00, hvor der var, om man så må sige, opvarmning til demonstrationen, og frem til kl. 7.00 var der rig lejlighed til at høre de forskellige paroler.

Der var en lang række af de paroler - vil jeg gerne sige til hr. Villy Søvndal - som jeg på mange måder har stor forståelse for. Og hvorfor har jeg det, kan man så spørge. Det er jo, fordi det er nogle, der handler om noget, som vi allerede har taget hånd om.

Vi er jo helt enige i nogle af de ting og nogle af de paroler, som man gerne vil diskutere, og det er derfor, vi har givet vores bud på, hvordan vi så bl.a. skaffer flere hænder, hvordan vi styrker den offentlige velfærd. For den offentlige velfærd er styrket.

Jeg vil blot bede hr. Villy Søvndal om, at han, nu hvor han har fået en ny bil, tager en tur i Pandaen, tager ud i virkeligheden og ser på, hvordan virkeligheden er derude. Det vil både hr. Villy Søvndal og Pandaen have godt af.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal for en sidste kort bemærkning.

Villy Søvndal(SF):

Jeg kører også rundt i Pandaen, og man ser i øvrigt udmærket ud ad vinduet fra en Panda, så der kan man få et meget tydeligt indtryk af virkeligheden.

Men nu siger hr. Troels Lund Poulsen - som hellere vil snakke biler end velfærd, og det kan man jo godt forstå: Vi er meget enige i det, de siger. Problemet er, at de ikke er enige i det, regeringen siger. Det er jo det, der er hele pointen med demonstrationen: at de siger, at det glansbillede, som regeringen tegner, kan de ikke genkende udeomkring.

Derfor vil jeg bare spørge igen: Hvad er det, som alle de 100.000 ikke har forstået af det, som hr. Troels Lund Poulsen siger er rigtigt? Og er det ikke et problem for regeringen, at folk ikke kan forstå det? Det er jo meget dagligdagserfaringer, vi har; vi har alle sammen en mor på plejehjem eller en mor, der modtager hjemmehjælp, eller et barn i en folkeskole, og derfor kan vi jo se, hvad der sker. Vi kan se, når der bliver skåret ned. Om så regeringen sendte 100.000 spindoktorer rundt i verden, ville man ikke kunne fravriste folk det indtryk, at vores egne dagligdagserfaringer med, hvad der sker med dem, vi kender, er de rigtige. Er det ikke det, der i virkeligheden er regeringens problem i øjeblikket?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Må jeg ikke for at afslutte debatten om biler sige til hr. Villy Søvndal, at det, der måske er udfordringen for hr. Villy Søvndal, er, at når man kører i bil og skal have et indtryk af, hvordan virkeligheden er, kan det nogle gange være en god idé at rulle vinduerne ned. Så må jeg bede hr. Villy Søvndal om at rulle vinduerne ned i Pandaen, kigge ud og mærke verden, mærke stemningen, se på, hvordan folk har det, for så tror jeg, at hr. Villy Søvndal vil blive bekræftet i, at det faktisk går rigtig godt i Danmark! Hr. Villy Søvndal skal have den ros, at det sortsyn, hr. Villy Søvndal altid lægger for dagen, præger hr. Villy Søvndals opfattelse af virkeligheden.

Hr. Villy Søvndal skulle måske også tage en dialog med hr. Bo Asmus Kjeldgaard, som er SF's borgmester her i København. Det er jo ikke mere end et par dage siden, at et ritzautelegram kunne berette, at der var en meget høj brugertilfredshed med de daginstitutioner, der er i København. Det siger jeg også for at anerkende, at selv SF'ere måske nogle gange kan ramme rigtigt og lave en god service. Der var 87 pct., der var tilfredse med daginstitutionerne i København, og det står jo i skærende kontrast til det billede, som hr. Villy Søvndal vil male, af, at alt er nedslidt, alt er forfærdeligt.

Lad mig til sidst sige, at otte ud af ti danskere er tilfredse med den offentlige service, de får. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre, men hr. Villy Søvndals sortsyn er ikke korrekt.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Line Barfod(EL):

Jeg tror, at hvis hr. Troels Lund Poulsen gik ud og snakkede med mange af de forældre, der har udfyldt de her brugertilfredshedsundersøgelser, og de ældre, der har udfyldt dem om deres hjemmehjælpere osv., vil han opdage, at de fleste skriver, at de er godt tilfredse, fordi de er tilfredse med de mennesker, der udfører arbejdet på trods af de elendige vilkår - de, der løber enormt stærkt, men som formår at give omsorg, på trods af at de bliver presset til at løbe så enormt stærkt. Det har ikke noget at gøre med, at man synes, det er i orden, at der er skåret ned, så ens barn ikke kan komme på lejrskole; at der er skåret ned, så der ikke er råd til at komme på tur; at der er skåret ned, så man ikke har råd til, at hjemmehjælperen kan holde i hånd osv.

Det, jeg egentlig ville spørge hr. Troels Lund Poulsen om, var om den værdikamp, som jeg er meget glad for at regeringen nu lægger op til, for vi står jo midt i en værdikamp om, hvorvidt vi vil have et vi-samfund eller et mig-samfund. Vil vi have et samfund, hvor det vigtige er økonomisk vækst, vækst i firehjulstrækkere og fladskærme, eller et samfund, hvor det vigtige er, at der skal være omsorg og kærlighed og tid til hinanden?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg vil gerne starte med at sige til fru Line Barfod og også til de andre, som måtte betvivle, hvorvidt jeg færdes i virkeligheden, at jeg havde fornøjelsen af at besøge et plejecenter, der hedder Nedergården, i Uldum i foråret, hvor jeg bl.a. var ude og være hjemmehjælper for en dag. Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det er en ganske udmærket oplevelse at følge en hjemmehjælper og se, hvad det er for nogle udfordringer, der er i dagligdagen. Og jeg må sige, at det sortsyn, som både hr. Villy Søvndal og fru Line Barfod lægger for dagen, altså ikke er det, man oplever, når man kommer ud i virkeligheden.

Så vil jeg også gerne sige, at man taler om nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer, men ser vi på tallene, bruger vi altså i 2008 45 mia. kr. mere på offentlig velfærd, end vi gjorde i 2001. Hvert eneste år får kommunerne flere penge til at levere den service og løse de opgaver, de har, i forbindelse med den offentlige velfærd. Det gør de, bl.a. fordi vi også prioriterer det. Vi vil gerne være åbne og sige, at vi synes, at der skal være en god velfærd i det her samfund.

Men når fru Line Barfod spørger om, hvad det er for et samfund, jeg ønsker, vil jeg sige, at jeg da ønsker et samfund, der er et både-og-samfund, hvor man både er kærlige over for hinanden, og hvor man belønner dem, der gør en særlig indsats, og dem, der har lyst til at bidrage til fællesskabet. Så det skal være et samfund, hvor der både er plads til kærlighed og plads til den enkelte.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Hvis man ser på det historisk og rundt i verden, kan man meget tydeligt se, at i de samfund, hvor man siger, at det, der er vigtigt, er at belønne den enkelte, det, der er vigtigt, er, at den enkelte, der har råd, tegner forsikringer og betaler brugerbetaling, og hvor man deler almisser ud til de fattige, bliver det et mig-samfund og ikke et vi-samfund, man får.

Når man laver velfærd kun for de fattige, bliver det en fattig velfærd, hvorimod når man laver velfærd for alle, som vi tidligere har gjort i Danmark, ser man, at man så også får et stærkt velfærdssamfund.

Så sagde hr. Troels Lund Poulsen, at der ikke bliver skåret ned. Jeg er helt med på, at man giver lidt flere kroner hvert år, vi får også alle sammen lidt flere kroner i lønningsposen hvert år, men det, der er afgørende, er jo, om man giver i forhold til det behov, der er. Og der sagde hr. Troels Lund Poulsen selv i sin tale, at man mente, at der næste år skulle effektiviseres for 900 mio. kr. i kommunerne. I går kunne vi se i fjernsynet, hvad den effektivisering, man har lavet på rengøring, betyder, og derfor vil jeg gerne høre, om hr. Troels Lund Poulsen vedrørende værdikampen mener, om vi skal behandle mennesker, både ansatte og borgere, som robotter eller som mennesker.

Formanden:

Ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg vil i hvert fald gerne starte med at give en stor ros til fru Line Barfod, og det er sjældent, at det er nødvendigt eller kan lade sig gøre.

Jeg citerer fru Line Barfod: Der er lidt flere kroner. Det synes jeg nærmest er en afsløring eller en tilståelsessag. Vi er så enige om, at der er flere midler til den offentlige velfærd. Jeg er klar over, at det kan være svært at bruge det rigtige retoriske ord, når man er fra Enhedslisten. Men det, der står tilbage i det, fru Line Barfod sagde, er, at der er flere penge til rådighed. Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve det og sige, at jeg er helt enig med fru Line Barfod i det, fordi vi jo har prioriteret at løfte den offentlige velfærd.

Hvad angår kommunerne, tillader jeg mig bare at sige, hvad kommunerne forventer kan effektiviseres i forbindelse med kommunalreformen. Det siger næsten sig selv, at der vil være nogle effektiviseringsgevinster, når man går fra næsten 300 kommuner og ned til 98 kommuner, og det er da helt naturligt, at man også udnytter de effektiviseringsgevinster.

Men det er jo ikke sådan, at effektiviseringsgevinsterne alene gør det. Der skal stadig væk prioriteres, der skal stadig væk gøres en forskel. Og der har jeg den holdning, at det altså er kommunerne, der bl.a. varetager, hvordan det offentlige serviceniveau skal fastlægges rundtom i landet. Det er derfor, der er forskel på, hvordan kommunerne håndterer deres opgaver.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod for en sidste kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Det hjælper jo ikke, at man har fået 2 kr. mere, hvis priserne samtidig er steget 5 kr., eller hvis man har fået et barn mere, man skal sørge for at give mad. Problemet er jo, at denne regering har stået for en udvikling, hvor det private forbrug får lov til at stige langt, langt mere end det offentlige forbrug, og det offentlige forbrug hverken får lov til at følge med den almindelige stigning i samfundet eller med det stigende behov, der er for at tage sig af handicappede, af ældre, af socialt udsatte og for at sørge for, at vores bygninger bliver vedligeholdt osv.

Derfor vil jeg stadig gerne høre, om hr. Troels Lund Poulsen i forhold til værdier ønsker, at vi skal til at behandle mennesker som mennesker og ikke som robotter, om hr. Troels Lund Poulsen ønsker, at vi fortsat skal have tidsskemaer og minuttyranni i forhold til rengøring, i forhold til ældrepleje og alle de andre områder i den offentlige sektor for at kunne privatisere dem, eller om vi skal give folk frihed til selv at kunne styre deres eget liv og give dem frihed til f.eks. at sikre, at der er en ordentlig rengøring, som ikke er underlagt de her årlige effektiviseringsmål.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Det var jo den samme sang igen. Men lad mig bare starte med at slå i hvert fald én ting fast, som klart dokumenterer, at det budskab, man har om et forsikringssamfund og mange andre ting, slet ikke hænger sammen.

Det er jo sådan, at hvis vi ser på tallene, kan vi se, at det offentlige forbrug vil udgøre fuldstændig samme andel af BNP, som det gjorde i 2001, og faktisk vil det også være en smule stigende. Det gør det jo, bl.a. fordi vi prioriterer velfærd, vi prioriterer, at der skal være en god velfærd. Men det at sikre en god velfærd betyder jo ikke, at man ikke også kan tage initiativer, der sikrer, at man kan have et blomstrende erhvervsliv.

Jeg synes, det er vigtigt at sige til fru Line Barfod, at skal man have et effektivt og stærkt arbejdsmarked, er det også vigtigt, at de har de ressourcer og de kompetencer, der skal til, sådan at de kan konkurrere på verdensplan, og sådan at vi får skabt nogle arbejdspladser. Derfor er der ikke nogen modsætning i at have en stærk privat sektor og også at have en stærk offentlig sektor.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg mener at høre i hr. Troels Lund Poulsens ordførertale, at Venstre i velfærdsdebatten gerne vil have et særligt fokus på de svageste. Det tror jeg også var det, som statsministeren lagde op til. Det er meget vanskeligt at se i lovprogrammet under hverken socialministeren eller integrationsministeren. Derfor vil jeg bare stille et i virkeligheden meget enkelt spørgsmål, nemlig følgende: Hvad er Venstres mening om, hvor længe man kan sidde i et asylcenter? Vi ved, at der i dag er mennesker, som har siddet der i både 5 år og 10 år, og vi ved, at der er nogle børn, som ikke kender til andet end tilværelsen i et asylcenter. Mener Venstre, at man kan leve et helt liv i et dansk asylcenter, uanset om man er barn eller voksen?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Med hensyn til debatten om de afviste asylansøgere vil jeg gerne sige, at jeg tror, det berører alle dybt, når man ser billeder fra Kongelunden og de andre steder, hvor afviste asylansøgere sidder sammen med deres børn. Det påvirker os alle sammen som mennesker.

Men er løsningen det bud, som Det Radikale Venstre giver, nemlig at man, hvis man blot obstruerer sin sag og siger, at man ikke ønsker at rejse hjem, selv om man er afvist, så skal have en opholdstilladelse? Det mener jeg ikke det er. Hvis det er den præmis, man accepterer, er man med til at lave en helt ny måde at give opholdstilladelse på i Danmark, og det er ikke en politik, som Venstre bakker op.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager(RV):

Nu antager jeg, at hr. Troels Lund Poulsen er fuldt opdateret om forholdene i Irak og også om, hvad det er for nogle forhold, der møder irakiske asylansøgere, hvis de vender hjem. Men en af de ting, som er tankevækkende ved hr. Troels Lund Poulsens argumentation, er, at den er unik dansk. Jeg regner med, at hr. Troels Lund Poulsen ved, at man i mange andre lande har valgt en helt anden praksis end i Danmark.

I andre lande lader man asylansøgere bo i det almindelige samfund, man lader dem arbejde, og man lader dem uddanne sig til gavn for både dem selv og det samfund, som giver dem husly i en kortere eller længere periode. Men sådan er det ikke i Danmark. Det vil regeringen ikke.

Derfor spørger jeg, bare så det er helt klart, om det er bevidst Venstrepolitik, at Danmark næst efter Grækenland skal være det land i Vesteuropa, som behandler irakiske flygtninge dårligst. Er det en bevidst bundplacering, som Venstre ønsker, når man tænker på, hvor stolt statsministeren var af, at vores demokrati er fremmeligt? For det forekommer at være en skærende kontrast.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Lad os starte lidt uden for Danmark og se på den indsats, vi yder gennem vores udviklingsbistand.

Vi yder jo en målrettet udviklingsbistand, som bl.a. tager afsæt i at sikre, at man fører en politik, der gør, at folk kan vende tilbage til områder, de er flygtet fra.

Vi lægger også vægt på, at det altid skal være muligt at genopbygge et land efter krig og ødelæggelser, så man får skabt vilkår for, at de mennesker, der er flygtet, kan vende tilbage. Vi har jo, i den tid vi har haft regeringsmagten, lagt vægt på det som et væsentligt indsatsområde.

Hvis jeg så skal besvare fru Margrethe Vestagers spørgsmål, må jeg jo konkludere, at det, som Det Radikale Venstre lægger op til, er, at man, hvis man er afvist som asylansøger, altså at Flygtningenævnet har sagt, at man ikke har mulighed for at få asyl i Danmark, så skal belønnes med en opholdstilladelse, hvis bare man bliver tilstrækkelig lang tid i et dansk asylcenter. Det må jeg sige ikke er eller bliver Venstres politik.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager for en sidste kort bemærkning.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg synes, det er et meget klart svar. Venstre ønsker sig, at vi har en europæisk bundplacering som det land, der behandler asylansøgere dårligst. Hvis man ser på andre lande og den måde, de behandler asylansøgere på i forhold til at anerkende deres berettigede ønske om beskyttelse - det er, må man huske, det samme Irak, det er den samme flygtningekonvention - så ser deres virkelighed helt anderledes ud.

Hr. Troels Lund Poulsen var meget optaget af, at vi skal orientere os i forhold til den virkelighed, vi lever i. Hvis man gør det med europæiske briller på og ser på de forhold, som andre byder flygtninge, og ser på den anerkendelse, som andre giver flygtninge, så må man sige, at der i hvert fald i Venstres opfattelse af, hvad det er for nogle forhold, der er i Irak, og hvad man siger folk skal vende tilbage til, er noget, som forekommer helt skævt.

Men betyder det her, at Venstre også i fremtiden og også efter et valg vil fastholde at føre en politik sammen med Dansk Folkeparti og Konservative, som peger på den snævrest tænkelige vej, og som fastholder en dansk bundplacering af vores måde at behandle asylansøgere på?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Lad mig sige til fru Margrethe Vestager, at jeg ikke er i besiddelse af den undersøgelse, som fru Margrethe Vestager henviser til. Jeg har ikke haft lejlighed til at se den. Men jeg har i hvert fald haft lejlighed til at se, hvad vi så gør, og vi gør væsentlig mere i dag, end den tidligere SR-regering gjorde for asylansøgere.

Det er jo ikke lang tid siden, at vi tog et særligt initiativ og afsatte 50 mio. kr. til at forbedre vilkårene på asylcentrene, bl.a. for familier med børn, fordi vi også anerkender, at det kan være svært at være på et asylcenter. Jeg tror, at alle, der har set billeder fra et asylcenter, kan sætte sig ind i, at det selvfølgelig ikke er en særlig sjov situation, men på mange måder en trist situation.

Jeg må sige helt ærligt til fru Margrethe Vestager, at vi gør en stor indsats gennem vores nærområdeindsats for at sikre, at folk kan vende tilbage. Irak er mange ting. Der er jo også områder i Nordirak, som har en anden sikkerhed, end områder i Sydirak har. Jeg har selv været i den situation, at jeg har besøgt Irak, så jeg ved også, at der er en stor diversitet, når det drejer sig om, hvordan det irakiske samfund ser ud.

Til sidst vil jeg gerne slå helt fast, at vi ikke mener, at man skal belønne folk, der er afviste asylansøgere, med en opholdstilladelse. Det er ikke Venstres politik.

Formanden:

Den sidste, der har bedt om en kort bemærkning til ordføreren, er hr. Naser Khader.

Naser Khader(NY):

Jeg vil gerne tage fat der, hvor fru Margrethe Vestager slap vedrørende asylansøgerne og asylcentrene. Det er et meget simpelt spørgsmål til Venstres ordfører, hr. Troels Lund Poulsen: Hvad er Venstres begrundelse for, at asylansøgerne i Danmark skal bo på asylcentrene og ikke blandt os andre ude i samfundet i modsætning til i mange andre lande? Hvad er hovedbegrundelsen for, at de skal bo på asylcentrene?

Formanden:

Ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg kan give et meget kort svar til hr. Naser Khader. Jeg synes, at den måde, vi har indrettet os på i Danmark, er helt fornuftig, nemlig sådan at man, mens ens sag bliver behandlet, bor i et asylcenter, og så får man en afgørelse, som enten betyder, at man kan få lov at blive i Danmark, eller også at man bliver afvist som asylansøger. Jeg kan ikke se, hvad det - om jeg så må sige - skulle gøre bedre, at man boede rundtomkring i det omgivende samfund. Jeg tror ikke, at det er en løsning, som vil gøre de afviste asylansøgere gladere eller skabe en større tilfredshed.

Formanden:

Så er det hr. Naser Khader.

Naser Khader(NY):

Forskellen er jo boformen. Det er jo det, der gør den store forskel. Man venter i månedsvis, i årevis; det kunne man godt gøre ude blandt os andre, for forskellen mellem at bo på asylcenter og ude i samfundet blandt os andre er, at man bliver mere syg på asylcenteret. Det er dokumenteret. De seneste 14 dage er der kommet rapport efter rapport, der fortæller os, at asylansøgerne og deres børn bliver mere og mere syge af at bo på asylcentrene. Vil det ikke være en god idé at nedlægge asylcentrene og lade dem bo blandt os andre?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg tror ikke på, at det at nedlægge asylcentrene er en idé, som vil være særlig god eller hensigtsmæssig. Jeg mener, at vi med den måde, vi har indrettet os på i Danmark, bl.a. med de initiativer vi har taget for at sikre både børn og familier på vores asylcentre, nu er i en situation, hvor vilkårene er bedre, end de var tidligere. Det er den måde, jeg synes, vi skal håndtere vores asylpolitik på. Jeg mener ikke, at man skal sige, at man skal have lov til - om jeg så må sige - at nedlægge alle asylcentre, for det tror jeg ikke giver en bedre asylpolitik.

Formanden:

Så er det hr. Naser Khader for en sidste kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Nu er det sådan, at vi har omkring 500 afviste irakiske asylansøgere, der ikke kan vende hjem til Irak, og nogle af dem har boet på de der centre i flere år. Jeg tror, at 200-300 børn har boet på centrene i mere end 3 år, og de bliver mere og mere syge. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få at vide, hvor længe de skal blive ved med at bo dér. Hvis vi nu antager, at der ikke bliver fred og ro i Irak de næste 5-10 år, skal de så blive ved med at bo i centrene de næste 5-10 år? Er der ikke en grænse?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Som jeg også sagde til fru Margrethe Vestager, er der jo stor forskel på, hvordan sikkerhedssituationen er i de forskellige dele af Irak. Bl.a. har et stort dansk dagblad, Jyllands-Posten, været i Nordirak og fulgt udviklingen dér. Udviklingen i Nordirak er bestemt positiv og går i den rigtige retning.

For de afviste irakiske asylansøgere, der kommer fra Nordirak, har vi også taget nogle særlige initiativer for at sikre, at de kan vende tilbage og være med til at genopbygge deres samfund. Jeg mener altså ikke, at løsningen, hvis man er afvist asylansøger, er, at hvis man blot er længe nok i et land, hvis ens sag bliver trukket nok i langdrag, så får man en opholdstilladelse. For vi har også en særlig forpligtelse til at hjælpe de mennesker, der søger asyl i Danmark, og som Flygtningenævnet vurderer har et behov for at få asyl. Dem har vi også en særlig forpligtelse til at give plads til.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til Venstres ordfører. Vi siger derfor tak til hr. Troels Lund Poulsen.

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt som ordfører.

(Ordfører)

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg rejser en del rundt i landet, og hver gang jeg rejser rundt og møder folk og diskuterer politik, vender jeg hjem med en følelse af optimisme, en optimisme på vegne af Danmark og danskerne, for det går godt for langt de fleste i Danmark. Det er ikke på grund af held eller tilfældigheder, men fordi danskerne er så utrolig flittige: De arbejder, de betaler skat, og mange har oven i købet overskud til at tage sig af andre end sig selv. Det frivillige engagement blomstrer i Danmark, danskerne er fulde af virkelyst, de har lyst til at starte nyt, tænke stort og tage ansvar for både sig selv og fællesskabet.

Vores samfund bygger på en klar aftale, nogle vil kalde det en kontrakt, jeg vil hellere kalde det en gensidig forståelse. Den kaldes velfærdssamfundet, og den indebærer, at man som borger i Danmark har masser af pligter. Til gengæld har man også mange rettigheder, der giver alle tryghed og muligheder på et meget højt niveau. Den forståelse er det dyrebareste, vi har i Danmark. Det gør vores samfund til noget helt særligt. Der er noget, der tyder på, at den forståelse desværre er ved at gå i stykker i disse år. Der er nemlig ved at snige sig en voksende tvivl ind hos mange - en tvivl, der handler om, hvorvidt man stadig kan stole på velfærdssamfundet; en tvivl, der næres af, at mennesker, der har betalt skat et helt liv, risikerer at dø på venteliste til kræftbehandling eller må leve med snavs og dårlig hygiejne, når de ikke længere kan klare sig selv. Den tvivl skader vores samfund.

Velfærd handler grundlæggende om tillid til, at tingene er i orden. Hvis tilliden brister, svækkes velfærdssamfundet. Flere og flere danskere spørger med rette: Hvorfor skal vi finde os i tredjeklassesservice, når vi bor i et land med verdens højeste skattetryk? Regeringens løsning på det spørgsmål handler om at gøre det billigere at være borger i Danmark: Hvis skatten sænkes, accepterer folk måske hen ad vejen, at standarden også er lavere. Vores alternativ handler om at gøre det bedre. Det skal simpelt hen være sådan i Danmark, at ligegyldigt hvor man bor, skal man trygt kunne sende sine børn i børnehave og den lokale skole, man skal vide, at når ens gamle mor kommer på plejehjem, får hun den bedste omsorg og den bedste praktiske hjælp, så hun kan blive i eget liv længst muligt, og man skal vide, at når man rammes af en livstruende sygdom, sættes der behandling i gang med det samme. Det er ikke for meget forlangt i et samfund som det danske, men sådan er det desværre ikke i dag. Hvis vi skal vende den udvikling, bliver vi nødt til at gøre mindst to ting:

For det første skal vi prioritere. Den økonomiske ansvarlighed kommer altid først for Socialdemokraterne, og derfor er der ingen vej uden om prioriteringer. Det er økonomisk uansvarligt at love både skattelettelser og bedre velfærd - pengene kan ikke bruges to gange. Bedre velfærd koster noget, og ikke mindst, fordi det er helt urealistisk at forestille sig, at vi kan løfte kvaliteten i den offentlige sektor, uden at vi også sikrer, at der kommer flere kollegaer til de offentligt ansatte ved at sikre, at de får bedre løn, og at de har bedre rammer til at udføre deres arbejde.

For det andet skal vi indrette velfærdssamfundet, så den enkelte borger sættes i centrum. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at vi indfører klare og ubureaukratiske velfærdsrettigheder på fem kerneområder: børnepasning, folkeskole, sundhed, ældre og socialt udsatte. Det er områder, som virkelig trænger til et løft, og hvor det konkret kan mærkes for den enkelte borger eller den enkelte medarbejder. Klare rettigheder betyder, at det nu er slut med den gammeldags måde at føre politik på, hvor man lover milliardbeløb, som ingen kan overskue, for derefter at fralægge sig ethvert ansvar for, hvordan tingene virker i virkeligheden for borgerne. Velfærdsrettigheder er moderne politik, for med velfærdsrettigheder inviterer man virkeligheden indenfor på Christiansborg; man påtager sig et politisk ansvar for at levere den velfærd, borgerne har krav på og forventninger om. Måske er det derfor, at regeringen har så svært ved at forlige sig med tanken om velfærdsrettigheder, for det handler om, at der skal leveres.

Når det gælder miljø- og klimapolitikken, har man jo også problemer med at levere. Regeringen har nu 6 år efter alle andre erkendt, at klimaudfordringen er stor og menneskeskabt. Man siger det rigtige nu, men man gør det forkerte.

Derfor vender alle tal den forkerte vej, når det gælder miljø og klima. Energiforbruget stiger, CO2-udledningen stiger, der skrottes flere vindmøller, end der sættes op - der sættes faktisk ikke nogen vindmøller op - og til gengæld er Lomborg igen sat på finansloven.

Vi har en konkret plan for igen at gøre Danmark til verdens førende nation på klimaområdet. Vi ønsker at spare 1 pct. om året på energien, og vi ønsker at tredoble andelen af vedvarende energi indtil 2025. Regeringen skylder stadig et svar på, hvorfor den ikke har lige så store ambitioner, som vi har.

Så er der problemerne med social ulighed. Jeg kunne selvfølgelig med glæde notere mig, at statsministeren nu er blevet optaget af den nye ulighed, som han kalder det. Det er på høje tid. For mange af os er der ikke tale om en ny ulighed, vi har godt vidst, at den var der, for vi ved godt, at der er store problemer med indsatsen over for udsatte børn; der er store problemer med ligestillingen; der er ulighed med hensyn til vores sundhedstilstand, ulighed med hensyn til gennemsnitslevetid, uddannelsesniveau. Overalt findes der ulighed, det er oprørende, og vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den her nye interesse for den nye ulighed måske er affødt af de resultater eller mangel på samme, man har haft med at løse det gamle ulighedsproblem.

I åbningstalen for 5 år siden var statsministerens store slagnummer jo, at man ønskede et samfund, hvor det var muligt at bevæge sig fra at være bistandsklient til at være bankdirektør. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange bistandsklienter der er blevet bankdirektører, men jeg har ikke hørt om nogen, og jeg ved, at den økonomiske fattigdom er steget, uden at den sociale mobilitet er blevet bedre i Danmark.

Regeringen har forringet økonomien for en lang række socialt udsatte mennesker: kontanthjælpsloft, starthjælp, 300-timers-regel. Effekten af alle de forslag er øget fattigdom i Danmark. Der sættes flere mennesker på gaden nu, end der gjorde for 4 år siden - faktisk dobbelt så mange - i et samfund, der bliver stadig rigere, og hvor flere og flere politikere påstår eller besmykker sig med, at de vil gøre noget ved uligheden.

Oven i det kan man sige, at uddannelsesniveauet er fuldstændig stagneret. Det er ikke længere en stigende andel af en ungdomsårgang, der får en kompetencegivende uddannelse, der er ikke stigende social mobilitet i det moderne danske samfund. Så det er helt nødvendigt at sætte ind over for den nye ulighed. Samtidig med at man så gør det, er der ingen undskyldning for at stoppe bestræbelserne på at bekæmpe den store økonomiske fattigdom og manglende sociale mobilitet. På begge punkter savner vi stadig handling i Danmark. Man kan ikke bare håbe på flere bankdirektører og bistandsklienter, der skal blive det, vi er også nødt til at sætte handling bag ordene.

Da vi stod over for den her politiske sæson, var der så meget, som vi kunne gøre. Vi kunne gribe den her sæson, som vi fik, da vi alligevel ikke skulle have et valg, og vi kunne handle. Vi kunne for alvor gå i gang med at løfte velfærden; vi kunne sætte klima på dagsordenen; vi kunne løfte vores sundhedsvæsen; vi kunne forhindre nedslidning, medarbejderflugt og strejker i den offentlige sektor; vi kunne lade kommunerne levere bedre offentlig service og forhindre, at de bliver nødt til at genåbne deres budgetter og skære yderligere ned; vi kunne tage fat på at løse både nye og gamle former for ulighed, særlig den, der handler om sundhed; vi kunne forbedre vores folkeskole, så vi kunne forhindre, at så mange falder fra en ungdomsuddannelse; vi kunne stoppe besparelserne på uddannelserne; vi havde alle muligheder.

Men før vi overhovedet kom i gang, brændte Dansk Folkeparti og regeringen alle muligheder, fordi de med en snæver blokpolitisk aftale vedtog skattelettelser, der koster det dobbelte af det beløb, regeringen har afsat til velfærd.

Det betyder, at folketingssamlingen næsten kun kan blive en skuffelse. Jeg er bange for, at fremtidige generationer vil spørge os: Hvorfor brugte I ikke de år og de gode tider, hvor der var så lav ledighed og så gode vilkår i Danmark, til at investere i mennesker og til at gøre det rigtige? Jeg synes, at vi skylder dem svar. Vi skylder dem svar allerede i dag.

Så vil jeg gerne på vegne af Socialdemokraterne, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten læse følgende op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingssamling at tage konkrete initiativer, der kan styrke væsentlige danske værdier som:

Ligeværd

- ved at sikre, at ingen udlænding opholder sig i et dansk asylcenter mod sin vilje ud over en afgrænset, kort modtageperiode, medmindre ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Solidaritet

- ved en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer og gennem en genopretningsplan for dansk udviklingsbistand, så den igen vil udgøre 1 pct. af BNI,

- gennem nedbringelse af uligheden bl.a. ved afskaffelse af starthjælpen.

Respekt

- gennem øget tillid til offentlige ansatte ved et opgør med stive bureaukratiske systemer og det store væld af overflødige og tidsrøvende forpligtelser til dokumentation.

Velfærd

- så alle behandles med respekt og værdighed, og hvor serviceydelserne lever op til borgernes forventninger. Det kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne, og at ressourcerne udnyttes optimalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Formanden:

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingssamling at tage konkrete initiativer, der kan styrke væsentlige danske værdier som:

Ligeværd

- ved at sikre, at ingen udlænding opholder sig i et dansk asylcenter mod sin vilje ud over en afgrænset, kort modtageperiode, medmindre ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Solidaritet

- ved en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer og gennem en genopretningsplan for dansk udviklingsbistand, så den igen vil udgøre 1 pct. af BNI,

- gennem nedbringelse af uligheden bl.a. ved afskaffelse af starthjælpen.

Respekt

- gennem øget tillid til offentlige ansatte ved et opgør med stive bureaukratiske systemer og det store væld af overflødige og tidsrøvende forpligtelser til dokumentation.

Velfærd

- så alle behandles med respekt og værdighed, og hvor serviceydelserne lever op til borgernes forventninger. Det kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne, og at ressourcerne udnyttes optimalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Dette forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Så er der korte bemærkninger. Foreløbig er det fra hr. Troels Lund Poulsen, fru Pia Christmas-Møller og fru Line Barfod. Først er det hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning til ordføreren.

Troels Lund Poulsen(V):

Tak for talen, som jo så kaster nogle flere spørgsmål af sig. Jeg har jo med stor interesse fulgt hele den socialdemokratiske debat om skat og ikke mindst også læst artiklen i Børsen i dag, men det, jeg gerne vil spørge fru Helle Thorning-Schmidt om, er, hvad der er målet med den skattekommission, som Socialdemokratiet vil nedsætte. Hvad er det helt præcist, man gerne vil opnå, og hvornår regner man med at kunne præsentere nogle flere færdige forslag til, hvad elementerne i sådan en skattekommission skal være?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi har jo ladet os inspirere af statsministerens arbejdsmetode, som på mange måder har været udmærket. Det her med, at det, før man går i gang med store reformer i samfundet, kan være en god idé at samle nogle eksperter og andre, som kan bidrage til at kaste lys over et emne og også komme med anbefalinger til, hvordan man kunne gå i gang med en skattereform i Danmark, er en udmærket metode.

Man kan så bare sige, at statsministeren har spildt både år, tid og penge på tingene, fordi han jo forkastede alting fra f.eks. Velfærdskommissionen efter lige at have bladret dens rapport igennem og brugt en halv time på den. Det havde vi ikke tænkt os at gøre. Vi havde tænkt os at tage alvorligt, at det er mennesker, som arbejder med en sag, og bringe alle forslag i stilling i sådan en skattekommission og så få deres vurdering af nye og gamle skatteforslag og bringe denne vurdering ind i et egentligt arbejde om en skattereform. Det synes jeg er en rigtig måde at gøre det på.

Formanden:

Så er det hr. Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen(V):

Det var sådan set også det svar, jeg forventede at få fra fru Helle Thorning-Schmidt, men jeg vil så prøve at spørge på en lidt anden måde: Kunne man forestille sig, at det største oppositionsparti i Danmark havde gjort sig nogle egne tanker om, hvad en skattekommission skulle komme frem til? Er det sådan, at Socialdemokratiet gerne vil indvie Danmarks befolkning i, om det drejer sig om boligskat, højere grønne afgifter eller en lang række af de andre ting, som vi kender fra den tidligere SR-regering, eller er det et såkaldt ekspertpanel, som definerer den socialdemokratiske skattepolitik?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi går til valg på at holde skatterne i ro, vi går til valg på skattestoppet, og det eneste, der kan ophæve det skattestop, er en bred aftale i Folketinget om en egentlig skattereform. Og når jeg siger en bred aftale, så mener jeg en bred aftale. Det betyder, at et af de tre store borgerlige partier skal være med til at tage den beslutning. Så hvis vi skal have en skattereform i Danmark, så skal vi have en bred aftale om det.

For at svare helt præcist på spørgsmålet så vil jeg da godt sige noget om, hvilke prioriteringer Socialdemokraterne går ind i den her diskussion om en skattereform med, og det er egentlig ganske enkelt: Vi ønsker et skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer mest, vi ønsker et skattesystem, der er fuldt finansieret, og så håber vi jo også på, at vi kan skabe et skattesystem, som bringer Danmark i en grønnere retning. Det er de tre prioriteringer, vi går ind i skattereformarbejdet med.

Formanden:

Så er det hr. Troels Lund Poulsen for en sidste kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

Tak for den prisværdige ærlighed om, at man nu støtter skattestoppet igen. Da jeg så den socialdemokratiske kongres, forstod jeg det sådan, at den politiske ordfører for Socialdemokratiet afskaffede tilslutningen til skattestoppet, men sådan er der jo så meget. Det bekræfter billedet af pendulpolitik, og at det går lidt stærkt, når Socialdemokratiet kommer med udmeldinger om sin politik.

Når det er sagt, så synes jeg, at det er meget tamt, at den socialdemokratiske formand ikke på ét eneste område kan sige, hvad ambitionen med en skattekommission er. Det tætteste vi er kommet på et svar er, at det er et ekspertpanel, der skal definere, hvad den socialdemokratiske skattepolitik skal være. Kan det virkelig være rigtigt? Så kunne jeg godt tænke mig at stille det spørgsmål, om fru Helle Thorning-Schmidt i dag fra Folketingets talerstol kan garantere, at boligejerne ikke kommer til at betale mere i skat.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg synes jo egentlig, at vores måde at gå åbent ind i et skattereformarbejde på er ganske god. Det svarer faktisk nøje til, hvordan hr. Troels Lund Poulsens eget parti gik ind i diskussionerne om efterlønnen, hvor jeg også tror, at det tog Venstre omkring 2-3 år at danne sig en holdning til, hvilke ændringer der måske kunne laves på efterlønnen. Så vidt jeg husker, var det mig selv, der bragte de klareste tanker frem på banen om, hvordan efterlønnen måske kunne udformes, og det var endda før, jeg blev formand for Socialdemokraterne. Så i modsætning til Venstre havde vi masser af gode ideer på daværende tidspunkt.

Vi har tre klare principper: De bredeste skuldre skal bære mest, det skal være fuldt finansieret, og det må også gerne være mere grønt.

Hvad angår boligejerne, kan jeg sige til hr. Troels Lund Poulsen, at det ikke bliver noget, som Socialdemokraterne tropper op med ved forhandlingsbordet. Men for at være helt ærlig: Hvis vi skal have en bred skattereform og vil nå til bred enighed her i Folketinget, så tror jeg ikke, at det tjener noget formål at sige, at der er nogle ting, man på forhånd ikke vil have ved forhandlingsbordet, og derfor er alting naturligvis i spil.

Jeg tror egentlig også godt at hr. Troels Lund Poulsen med sit kendskab til det politiske spil vil give mig ret i, at hvis man gerne vil have en aftale på et særligt politisk område, kan det være en udmærket idé at sige, at alle ideer naturligvis er velkomne. Der er nogle ideer, vi ikke selv bringer til torvs, og en af dem er at hæve boligskatterne.

Formanden:

Så er det fru Pia Christmas-Møller, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Et helt kort spørgsmål til fru Helle Thorning-Schmidt: Støtter Socialdemokratiet skattestoppet?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Ja.

Formanden:

Og så er det fru Pia Christmas-Møller.

Pia Christmas-Møller(KF):

Hvor længe?

Formanden:

Og så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Det går godt, det her.

Som jeg også sagde før, går vi til valg på skattestoppet, og det eneste, der for vores vedkommende kan ophæve skattestoppet, er, hvis vi får en bred aftale om en rigtig skattereform her i Folketinget. Og når jeg siger bred, mener jeg bred, og det betyder, at et af de tre store borgerlige partier skal være med til at beslutte en skattereform. Det er i virkeligheden meget enkelt.

Så har hr. Troels Lund Poulsen sagt, at vi skiftede skattepolitik. Næh, det gjorde vi egentlig ikke. Det, vi har sagt, er, at hvis vi kan få tilslutning fra et af de tre store borgerlige partier, kan en skattereform godt træde i kraft i næste sæson, så behøver vi ikke vente 4 år mere. Det er det, som jeg tror nogle radikale har kaldt grundlovsproceduren: Hvis vi får et bredt flertal med et af de tre store borgerlige partier, kan en skattereform godt træde i kraft.

Formanden:

Så er det fru Pia Christmas-Møller for en sidste kort bemærkning.

Pia Christmas-Møller(KF):

Svaret var altså: til og med næste valgkamp, så det kan fungere som et røgslør i forhold til vælgerne.

Når jeg spørger, er det, fordi det er lidt interessant med Socialdemokraternes skattepolitik. »Made in Denmark« var et stort projekt, hr. Lykketoft rejste land og rige rundt med op til sidste valgdag, og nu forstår jeg, at det er nogle principper, Socialdemokraterne gerne vil have lagt ind i en skattekommission. »Made in Danmark« gav millionæren en skattelettelse på 9.467 kr. Den ufaglærte arbejder med en årsindkomst på 200.000 kr. fik ifølge Socialdemokratiets skatteudspil, som altså holdt til og med sidste valgkamp, en skattelettelse på 1.132 kr., mens pensionisten skulle hoste op med nogle penge, nemlig 190 kr.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Er det udtryk for, at de bredeste skuldre bærer mest? Er det udtryk for en grønnere profil? Eller er det udtryk for, ja, hvad: total forvirring i Socialdemokratiet?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Skattestoppet eksisterer indtil den dag, vi med et bredt flertal i dette Folketing kan blive enige om en skattereform. Med et bredt flertal mener vi, at et af de tre store borgerlige partier skal være med. Det vil sige, at Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative sidder med nøglen til at gennemføre en skattereform. Men jeg synes da, det er interessant at vide, at ikke engang De Konservative kan kvinde sig op eller mande sig op til også at være interesseret i en skattereform. Det her er jo så resultatet.

Med hensyn til »Made in Denmark« må jeg sige, at forudsætningerne jo er noget anderledes end dengang. I dag har vi 100.000 flere i beskæftigelse, end vi havde dengang, og der er også den lille forskel, at mens skattelettelserne til de allermest velhavende i den netop vedtagne skatteændring skal betales af pensionisterne, skulle de i vores forslag betales af de mest velhavende selv, i form af at man fik et loft over fradraget på pensionsindbetalingerne. Så der er faktisk meget stor forskel på »Made in Denmark«-forslaget og det forslag, som nu er kommet, om at give lettelser til dem i toppen på bekostning af pensionisterne.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Line Barfod(EL):

Jeg glæder mig over at høre fru Helle Thorning-Schmidt sige så meget om ulighed. Jeg er fuldstændig enig i, at regeringens politik fører til større ulighed, og at vi skal fokusere på, hvad vi kan gøre ved uligheden. Derfor vil jeg gerne høre Socialdemokraternes bud på, hvad der skal gøres ved den stigende ulighed i Danmark.

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Ulighed er utrolig mange ting. Som jeg sagde i min tale, kan man godt tale om ny ulighed og en gammel ulighed, men ofte er det desværre sådan, at tingene hænger sammen. Vi ved jo, at det er de allerdårligst stillede danskere, der også har den dårligste sundhedstilstand og derfor også har en langt lavere middellevetid end akademikeren i Gentofte. Så der er stor forskel på sundhedstilstanden, og det skal vi sætte ind over for.

Konkret med hensyn til fattigdomsuligheden har vi jo afsat penge til at afskaffe både 300-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen, og det er klart, at det vil være en start til at sikre, at der ikke er så mange mennesker, som lever i decideret fattigdom, til at dæmpe den stigning, der har været, af mennesker, der lever i fattigdom, og heldigvis også til at dæmpe den stigning, der er, af mennesker, der bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje. Jeg synes jo, det lyder noget hult, når man taler om ulighed og alt det her uden at gå direkte til sagen og tale om, at der desværre er øget fattigdom i Danmark i år 2007.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Fru Helle Thorning-Schmidt taler om to ting. Den ene er ulighed med hensyn til sundhed, og det hænger selvfølgelig i høj grad sammen med den økonomiske ulighed. Men det er jo også et udtryk for, at regeringen er på vej mod et jeg-samfund i stedet for et vi-samfund. Derfor vil jeg gerne høre fru Helle Thorning-Schmidts helt principielle holdning til værdien af, om vi har et vi-samfund eller et jeg-samfund, altså om vi skal kæmpe for, at velfærd skal være for alle, eller om vi skal gøre, som dele af fagbevægelsen desværre har gjort både med arbejdsmarkedspensioner og sundhedsforsikringer, nemlig gå over til at skabe velfærd kun for deres medlemmer.

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi skal naturligvis kæmpe for et velfærdssamfund for alle. Det fritager aldrig den enkelte for ansvar eller mulighed for også at forbedre sin økonomiske eller velfærdsmæssige situation, både når det handler om økonomi, sundhed og alt det andet. Men selvfølgelig skal vi have et velfærdssamfund for alle, og det er også netop derfor, at vi har taget et så klart valg i prioriteringerne, der handler om, at vi vælger velfærd frem for skattelettelser, for skattelettelser betyder jo mere til privatforbrug for den enkelte og mindre til vores fællesskab. Så også i det valg ligger der et klart valg til fordel for fællesskabet.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod for en sidste kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Det handler jo også om, hvorvidt man giver los for forsikringer og privathospitaler, og om man prøver at påvirke fagbevægelsen til at kæmpe for velfærd for alle i stedet for velfærd kun for deres medlemmer.

Med hensyn til den anden del af den økonomiske ulighed - og jeg er fuldstændig enig i det her forslag om at fjerne nedskæringerne i kontanthjælpen, det er vi helt med på - er der jo også den mekanisme, der hedder satspuljen, som løbende øger uligheden. Den gør, at kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister osv. løbende sakker agterud i forhold til den almindelige udvikling i samfundet, fordi de skal være med til at betale for socialpolitikken, i stedet for at det er de rigeste, der betaler for socialpolitikken. Er Socialdemokraterne snart klar til, at vi stopper den ulighedsmaskine og sikrer, at de, der har de laveste indkomster, følger med udviklingen i samfundet?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Socialdemokraterne er tilfredse med satspuljen, fordi den sikrer en regulering af overførselsindkomsterne og også en ganske rimelig regulering - særlig i en tid med en borgerlig regering. Vi har faktisk hørt røster, som taler om, at man ikke skal have så høj en regulering af overførselsindkomsterne. Så jeg er egentlig meget godt tilfreds med den sikkerhed, som overførselsindkomstmodtagerne har med satspuljen.

Formanden:

Så er det fru Pia Kjærsgaard, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Man kan godt håne partier, hvis man er uenig i deres politiske holdninger - det er en del af demokratiet, at det er sådan - men dér, hvor jeg synes det er meget, meget mærkværdigt, er, når partier har en konstant slingrekurs, og det har vi oplevet at Socialdemokratiet har vedrørende skattepolitikken; det tror jeg er blevet åbenbaret.

Det, jeg godt lige vil spørge fru Helle Thorning-Schmidt om, er: Hvad med udlændingepolitikken? Jeg må sige, at jeg undrede mig meget i dag, da jeg så, at partiets ordfører synes, at dansk asylpolitik skal lempes. Det bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge om, for det spørgsmål er så vigtigt for Dansk Folkeparti, og jeg mener det er vigtigt for de aftaler, der er indgået, hvor Socialdemokratiet har været med i nogle af dem, ikke ret meget, men de har dog tilsluttet sig nogle af de aftaler, der er blevet indgået siden 2001, og der synes jeg det er meget meget vigtigt også for danskerne at vide: Hvor står Socialdemokratiet? Skal den danske asylpolitik lempes?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

I forhold til udlændingepolitikken har vi sagt mange, mange gange, at vi i forhold til familiesammenføringer, hvor det jo drejer sig om mennesker, der kommer hertil frivilligt, godt vil have nogle rimelig stramme regler, og det har vi med 24-års-reglen og tilknytningskravet, som Socialdemokraterne bakker op om.

Der er også forskelle. Mange har sagt: Jamen har VKO og Socialdemokraterne så bare ens politik? Nej, det har vi ikke, for jeg tror også, at der sniger sig lidt mere humanisme ind i Socialdemokraternes politik, end der får lov til at gøre hos K og V og Dansk Folkeparti. F.eks. er vi meget bekymrede over den situation, som hersker på landets asylcentre, hvor vi kan se, at mennesker går i stykker ved hverken at have mulighed for at arbejde eller for at bo andre steder, og derfor er vi bekymrede over den situation, der er lige i øjeblikket på landets asylcentre.

Vi er også bekymrede for integrationen. Vi synes jo ikke, at integrationen er blevet bedre de sidste mange år. Dansk Folkeparti er sikkert meget tilfreds med, at der stadig er skarpe skel mellem danskere og nydanskere. Vi ønsker et samfund, der er båret af tolerance, et samfund, hvor vi kan bo og leve sammen, og hvor integrationen rent faktisk fungerer.

Så der er ligheder, men der er søreme også store forskelle - båret af humanisme, vil jeg nok sige.

Formanden:

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg vil godt spørge om noget konkret og ikke bare om sådan nogle humane betragtninger - fru Helle Thorning-Schmidt brugte selv ordet.

Jeg bliver nødt til at spørge om noget mere konkret: Hvis dansk asylpolitik skal lempes i forhold til lovgivningen, hvor er det så helt konkret, den skal lempes? Skal der tages flere hensyn til de religiøse minoriteter i offentlige institutioner - det er der nogle socialdemokrater der synes - og hvordan skal det i givet fald så gøres? Og hvordan stiller man sig egentlig til det med - hvilket der også er nogle socialdemokrater der er enig i - at asylansøgere, der har siddet i et dansk asylcenter i et nærmere fastsat antal år, skal have varig opholdstilladelse?

Jeg synes, det svæver, og jeg synes, det er på et af de punkter, som er fundamentale for det danske samfund, at Socialdemokratiet nu begynder at give los. Det giver en utrolig stor usikkerhed omkring Socialdemokratiets udlændingepolitik, og der er man altså nødt til inden et valg at gå ud og forklare vælgerne helt konkret, hvad det er, man vil, ligesom man også må på skattepolitikkens område - det kommer vi nok tilbage til - men nu tager jeg mig altså lige af udlændingepolitikken i de her spørgsmål, og jeg synes, det er så vigtigt, at fru Helle Thorning-Schmidt svarer helt nøjagtigt.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg vil meget gerne benytte lejligheden til at svare helt præcist, for det kan også være, at vi så kan få lukket den her diskussion, og jeg vil selvfølgelig bede ordføreren og Dansk Folkeparti om at høre godt efter.

Nej, vi ønsker ikke, at der i offentlige institutioner skal tages særlige hensyn til mennesker med udenlandsk baggrund. Vi mener, der skal være plads til alle, men der er ikke behov for, at der tages særlige hensyn.

I forhold til at lempe asylpolitikken: Nej, den generelle asylpolitik skal ikke lempes, men vi mener godt, at man kan lindre den måde, som asylansøgerne lever på, når de bor i Danmark. Eksempelvis kunne man sagtens forestille sig, at asylansøgere havde mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene. Det gør man i andre lande, og der er ikke noget, der tyder på, at det øger tilgangen af mennesker, der søger asyl. Så selvfølgelig skal mennesker have mulighed for at uddanne sig og bygge sig selv op for det tilfælde, at de opnår asyl og skal blive, men selvfølgelig også for det tilfælde, at de ikke opnår asyl og skal sendes tilbage til det land, de kom fra. Selvfølgelig skal mennesker have mulighed for at blive stærke frem for at blive nedbrudt, som vi ser i øjeblikket på landets asylcentre.

Formanden:

Så er det fru Pia Kjærsgaard for den sidste korte bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Mener fru Helle Thorning-Schmidt ikke, at det er meget, meget vigtigt at fastholde et pres på de asylansøgere, der har fået afvist deres asylansøgning? Det er meget vigtigt, at de bliver fastholdt i, at de skal vende tilbage til det land, de er kommet fra, for de har fået afvist deres asylansøgning i Danmark. Mener fru Helle Thorning-Schmidt ikke, at det giver et stort problem, hvis man lader dem komme ud i lokalsamfundet, at det så bliver endnu sværere? Mener fru Helle Thorning-Schmidt ikke, at det vil blive ufattelig svært eksempelvis at finde boliger rundtomkring til asylansøgere, der har fået afvist deres asylansøgning? Det er jo ikke sådan, at studerende eller andre ligefrem får en masse boliger stillet til rådighed.

Mener fru Helle Thorning-Schmidt ikke, at der omkring de tre helt konkrete spørgsmål, jeg har stillet her, er et meget, meget stort problem, hvis Socialdemokratiets politik skal gennemføres på udlændingeområdet?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg kunne forstå, at hr. Troels Lund Poulsen havde hørt om, hvad der sker ude i Kongelunden. Jeg havde personlig selv, jeg vil ikke sige fornøjelsen, men i hvert fald den oplevelse at være i Kongelunden i mandags og møde nogle af de mennesker, som nu har siddet i ganske lang tid i asylcentrene. Når der sidder en familie derude, som har siddet der i 10 år, med et barn, der er 8 år - lige så gammel som min egen yngste datter - så er jeg nødt til at spørge: Skal de sidde der 10 år til?

Vi har ikke en hjemsendelsesaftale med det Irak, hvor regeringen selv har været med til at fjerne Saddam Hussein, og godt for det, men hvor man så åbenbart ikke har fået indsat en regering, som vi har kunnet opnå en hjemsendelsesaftale med. Vi vil ikke som myndighed påtage os ansvaret for at sende de mennesker hjem til Irak, for der er ikke nogen hjemsendelsesaftale.

Hvad er det, vi skal gøre? Hvad er det, vi skal gøre for de mennesker? Skal vi blive ved med at bryde dem ned og give dem mulighed for at sidde i Kongelunden og blive endnu mere nedbrudt som mennesker, eller skal vi måske forsøge nu og her at forhindre fremtidige katastrofer og skabe en situation, hvor de mennesker bliver bygget op, således at de måske har bedre mulighed for at vende tilbage, når situationen i Irak tillader det? Naturligvis skal de hjem, når situationen tillader det, naturligvis skal man ikke sidde her, hvis man er blevet afvist, men indtil den dag er vi nødt til som ansvarligt samfund at påtage os den opgave at afhjælpe de menneskers situation.

Formanden:

Så er det hr. Naser Khader, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Naser Khader(NY):

Jeg tager fat i noget af det sidste, der blev sagt. Et meget simpelt spørgsmål: Vil fru Helle Thorning-Schmidt sammen med Ny Alliance være med til at lukke alle asylcentre på nær et og give asylansøgerne mulighed for at komme hurtigt ud i samfundet og bo blandt os andre og arbejde?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi har tænkt en del over det med at lukke alle asylcentre. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt love, at vi kan være med til at lukke alle asylcentre. Men den tanke, som Ny Alliance har haft, om, at man i stedet for at lade folk sidde og blive dårligere, lader dem komme ud i samfundet for at bo og arbejde blandt danskerne og opbygge kompetencer, så de enten kan blive eller tage hjem, alt efter hvordan deres sag falder ud, finder jeg meget, meget sympatisk.

Jeg mener, at det ville være spændende at bruge denne folketingssamling til at finde en løsning, så vi sikrer, at disse mennesker bygges op frem for - som det sker i øjeblikket - brydes ned. Der tror jeg bestemt at vi kan finde en stor fællesmængde mellem Ny Alliance og Socialdemokraterne.

Formanden:

Så er det hr. Naser Khader.

Naser Khader(NY):

Jeg er glad for imødekommenheden over for at lukke alle centrene på nær et. Jeg hører i hvert fald ikke en afvisning.

Men nu over til noget helt andet. Når man kommer rundt i byen i øjeblikket, så ser man, at der på busserne står skrevet: Skattelettelser eller velfærd.

Enten-eller.

I Ny Alliance synes vi, at det er en falsk modsætning. For man kan faktisk godt få både skattelettelser og mere velfærd. Mit spørgsmål er: Hvad er fru Helle Thorning-Schmidts vurdering af Nyrups skattereform fra 1993? Den gav både skattelettelser og mere velfærd.

Formanden:

Det er ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg er glad for, at det endelig er erkendt, at vi i vores regeringstid faktisk sænkede skatten. Det har taget utrolig lang tid at få denne erkendelse ind i Folketinget, også i den højre side af salen. Det er jeg meget glad for.

Men det lykkedes jo dengang, fordi alle skattelettelserne var finansierede og var omlægninger af skatten. Vi har ingen problemer med at indgå i arbejdet om en skattereform, hvor jeg også håber, at Ny Alliance vil være med, et arbejde med en skattereform, hvor vi omlægger skatterne og sikrer, at mennesker har lyst til at gå på arbejde. Man kan jo også forestille sig, at man sætter skatten ned på arbejde i en skattereform. Det, der er vigtigt, er, at man stadig fastholder, at den er fuldt finansieret, dvs. at man ikke skal regne med, at danskerne slipper så meget billigere i skat.

Vi skal sikre, at de bredeste skuldre bærer mest. Og det er nok der, vi har et problem med Ny Alliances forslag, som desværre ikke sikrer, at de bredeste skuldre bærer mest. Det er et forslag, som vil give massive skattelettelser til de allermest velstående danskere.

Formanden:

Så er det hr. Naser Khader for en sidste kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

For Ny Alliance er skattelettelser ikke et mål i sig selv. De er et middel til at få mere velfærd og flere hænder. Og de er fuldt finansierede. Hvis skattereformen er fuldt finansieret, så vil fru Helle Thorning-Schmidt ikke afvise, at man både kan få skattelettelser og mere velfærd samtidig.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Man kan ikke få skattelettelser, man kan få skatteomlægninger. Vi skal ikke beskatte hårdere; vi skal beskatte smartere i Danmark. Man kan få en smartere måde at beskatte danskerne på.

Men jeg kan også godt sige det, som det er: Socialdemokraterne har foretaget et valg. Vi har foretaget en benhård prioritering, der handler om, at vi vælger velfærd. Det vil sige, at når alle andre forsøger at bilde danskerne ind, at man både kan slippe billigere i skat og få et bedre velfærdssamfund, så siger vi det, som det er: Desværre, det kan ikke lade sig gøre, vi kan godt slippe billigere i skat, men vi kan ikke også samtidig gøre det bedre at være dansker. Vi har prioriteret: Vi siger nej til skattelettelser, og vi vælger velfærd.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Tidligere i debatten kom der et ord ind, nemlig slingrekurs. Nu skal man passe på med at smide med æbler, når man selv er et skrog!

Jeg vil bare spørge: Hvis man skulle karakterisere noget som slingrekurs, er det så ikke, hvis man først går ud og siger til vælgerne, at man under ingen omstændigheder vil være med til at lette skatten, før velfærden er i orden, og så efterfølgende går ud og letter skatten uden at have sikret en millimeter, at velfærden er i orden? Viser det i virkeligheden ikke, at det, vi fra Folketingets venstrefløj side siger, er rigtigt, nemlig at det er et principielt valg mellem velfærd og skattelettelser?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg tror, at når ordføreren stillede spørgsmålet, må han tænke på Dansk Folkeparti, som jo meget, meget tydeligt har sagt, at der ikke kunne blive tale om skattelettelser, før vi havde prioriteret velfærden.

Vi må bare nu konstatere, at de allerede nu på dette tidspunkt i Folketingets samling har været med til tre skattelettelser: Først den til 9 ½ mia. kr., så en automatisk lettelse i topskatten, for den kommer jo inden 2010, og så muligvis også den, som statsministeren forleden dag lagde for dagen, hvor man altså igen vil give en skattelettelse til nogle af de mest vellønnede danskere og nogle af de mest sunde danskere, altså dem, der kan blive på arbejdsmarkedet, indtil de bliver 64 år - igen en skattelettelse til de bedst stillede danskere. Det er tre skattelettelser, som formentlig accepteres af et parti, som har sagt, at de prioriterer velfærden.

Men det jo ikke første gang, at vi har set så voldsom en slingrekurs, som vi har set fra Dansk Folkeparti, og jeg tror desværre heller ikke, at det bliver sidste gang.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal.

Villy Søvndal(SF):

Jeg vil også gerne stille et spørgsmål vedrørende virkningen af skattelettelser. I SF har vi ikke så mange penge, så når jeg laver fokusgrupper, er det tit, når jeg spiser sammen med mine gode venner - nogle af dem er sådan mennesker på min alder. Jeg har spurgt dem: Hvis nu I får en skattenedsættelse, hvad vil I så omsætte den skattelettelse til? Ville de arbejde mere? Nej. Det var svært at finde nogen, der ville det. Men det var derimod fantastisk nemt at finde nogen, der gerne ville have en lavere ugentlig arbejdstid eller 1 uges ekstra ferie.

Jeg vil godt spørge: Er man overhovedet sikker på, at den skattelettelse, som højre side af salen taler for, giver flere i arbejde? Er det ikke mere sandsynligt, at virkningen er, at vi tømmer arbejdsmarkedet, og at den sikre virkning i så fald er, at uligheden stiger? Jeg vil spørge den socialdemokratiske leder, om man deler det synspunkt.

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Vi deler bestemt det synspunkt, at man skal passe på, at man ikke lader sig forblinde af de dynamiske effekter, for hvilke danskere er det egentlig, der skal arbejde mere? Jeg synes bare, at man i dag skal forpligte sig til at gå hjem og spørge fem naboer, fem venner, eller hvem det nu kunne være, om det er dem, der skal arbejde mere. Danskerne knokler i øjeblikket, de slider og slæber. Hvem er det, der skal arbejde mere? Det er så også en kommentar til både Ny Alliance og andre, som har sagt, at der er helt vildt mange dynamiske effekter i det her.

Spørgsmålet til den skattelettelse, som statsministeren nu vil give til de 64-årige, er: Er det virkelig en god idé at give de mennesker, som måske alligevel ville blive på arbejdsmarkedet, en stor skattelettelse for at blive på arbejdsmarkedet? Der er sikkert en stor dødvægt i det, idet man har regnet ud, at det næsten er op mod 1 mia. kr. - 800 mio. kr. - der skal gives, og som ligger som dødvægt, til mennesker, som alligevel ville være på arbejdsmarkedet. Det er en rigtig dårlig forretning. Jeg er bange for, at en skattelettelse, særlig for dem, som lige kommer fra mellemskat til topskat, vil betyde, at de vil foretrække at arbejde mindre. Men igen, jeg synes, at der fra regeringens side er tale om fiktive regnskaber og dynamiske effekter, som man ikke er helt sikker på at kunne dokumentere. Nej, vi er ikke sikre på, at skattelettelsen har den fornødne effekt, måske tværtimod den omvendte.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal for en sidste kort bemærkning.

Villy Søvndal(SF):

Det er i forlængelse af det sidste svar. Jeg har her i de sidste uger været rundt og besøge nogle plejecentre og er meget optaget af den diskussion om, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der egentlig gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet, kan skaffes mulighed for det.

Deres problem er, at de godt ville deltage, hvis de ikke skulle deltage med 120 km/t., for det kan de ikke længere. Vi spurgte: Hvad nu, hvis vi i stedet for gradvise aftrapninger laver nogle ordninger, der sikrer, at man kan få en efterløn kombineret med et antal timer på arbejdsmarkedet, og de afregninger, der så skal aftales der? Her var deres vurdering, at det ville være langt mere virkningsfuldt. Jeg forstår ikke, at regeringen slet ikke er optaget af efterlønsgruppen i sit udspil, i de 270.000, der modtager efterløn, som alt andet lige er den gruppe, der er tættest på at have forladt arbejdsmarkedet.

Jeg vil bare spørge: Vil Socialdemokratiet være med til, gerne sammen med os, at finde nogle modeller, hvor vi sikrer nogle gradvise tilbagetrækninger fra arbejdsmarkedet, som i stedet for endnu en gang at smide skattekroner væk kombinerer arbejde og mulighed for gradvis tilbagetrækning?

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Ja, det vil Socialdemokraterne naturligvis gerne, for vi tror virkelig på, at der er mange, der gerne vil det. Man møder også tit mennesker, som siger, at de godt kan være nogle timer på arbejdsmarkedet, men også bare have lidt ud af det.

Det, som regeringen i stedet for har gjort, er at give en meget kontant skattelettelse til de bedst uddannede danskere, for vi ved, at det er de bedst uddannede danskere, som bliver på arbejdsmarkedet i længst tid, og vi ved også, at det er mændene, der holder længst tid på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at der nu gives en skattelettelse til de bedst uddannede danskere, som oven i købet er mænd. Det har også en kønsslagside. Det synes jeg er besynderligt, når statsministeren også taler om kønsligestilling, så jeg kan stadig væk ikke forstå, at Dansk Folkeparti ønsker at være med til det her.

Vi skal selvfølgelig skabe et arbejdsmarked, som er sundere; et arbejdsmarked, hvor mennesker kan holde ud at være i længere tid. Det har vi ikke i dag. Tallene viser, at hvis vi i den offentlige sektor bare kunne få et sygefravær som det, der er den private sektor, ville det muligvis skaffe helt op til 7.000 ekstra personer til den offentlige sektor. Det er da også værd at tage med.

Vi skal skabe et sundere arbejdsmarked, bedre muligheder for seniorordninger - også for dem, der ikke fik så meget uddannelse fra starten.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg sætter meget stor pris på Socialdemokraternes meget klare melding om en jo egentlig praktisk, nøgtern og ordentlig tilgang over for de mennesker, som sidder fast i vores asylcentre til ingen verdens nytte, hverken med hensyn til deres egne kvalifikationer, med hensyn til at vende hjem eller med hensyn til at bidrage til det samfund, som giver dem husly. Det synes jeg er godt og rigtigt og i virkeligheden en meget, meget nøgtern linje at lægge, at man ikke som andre sætter sig op på den høje principhest og er villig til at ofre både voksnes og børns liv og velfærd.

Det er klart, at det gør, at Dansk Folkeparti begynder at stille spørgsmål, men jeg vil gerne bede fru Helle Thorning-Schmidt uddybe det om de særlige hensyn, for særlige hensyn har jo en anden side. En ting er, at vi ikke tager særlige hensyn, men noget andet er, at vi giver plads til, at man kan være her, og derfor ville det jo være ærgerligt, hvis bemærkningen om, at vi ikke vil vise særlige hensyn, betyder, at f.eks. københavnske skolebørn ikke kan benytte madordningerne, fordi der ikke længere må serveres halalretter, eller der sættes grænser op, som gør, at børnene ikke kan deltage i de forskellige aktiviteter, der er, når målet er, at vi skal kunne være sammen og have en dialog om, hvordan vi gør vores værdier til virkelighed og dermed også sørger for, at vi kan være her alle sammen.

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg synes selvfølgelig, at kommunerne og den enkelte institution selv må vurdere, hvordan de vil gøre det her. Jeg har ikke tænkt mig, at der skal komme lange lovudspil fra Folketinget angående de her særlige hensyn, men som udgangspunkt synes jeg, vi er nødt til at acceptere, at der er en måde at leve på, og der er en madkultur i danske daginstitutioner, som vi ikke kan forandre, fordi der kommer mennesker, der f.eks. ikke spiser svinekød, her til landet. Jeg synes det ville være dejligt, hvis vi fremover kunne give børnene et måltid mad, men jeg synes også, vi er nødt til at kunne regne med, at de får et måltid mad, som følger de almindelige danske traditioner for mad.

Men i øvrigt vil jeg lade institutionerne selv bestemme det; jeg synes ikke, det er noget, vi bør blande os i her fra Christiansborg. Selvfølgelig skal vi alle sammen have lov til at være her, men man skal også acceptere, at der er stærke danske traditioner, som vi gerne fortsat vil have i Danmark.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager(RV):

På sin vis synes jeg, det et eller andet sted er lidt foruroligende, for de danske madtraditioner udvikler sig jo heldigvis til meget, meget mere, end de var for 100 år siden. Men jeg synes, det er fint, at institutionerne selv skal kunne bestemme, hvad de vil gøre, netop i overensstemmelse med de borgere, de skal skabe rum for, og de børn eller voksne, som kommer på institutionerne.

Det fører mig videre til spørgsmålet om de forhandlinger, vi har foran os angående den kvalitetsreform, som regeringen har lagt på bordet, og de velfærdsrettigheder, som fru Helle Thorning-Schmidt har været fortaler for. Jeg savner lidt fokus på de svageste. Vi kommer jo meget hurtigt til at diskutere rettigheder og standarder for de fleste af os, for de fleste børnehaver, for de fleste plejeboliger og de flestes sundhedsproblemer, og derfor vil jeg gerne vide, om der i den socialdemokratiske tilgang også fokuseres på de svageste, nu hvor vi har oplevet, at man har et meget stærkt blik for bl.a. asylansøgernes børns forhold.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Angående det første spørgsmål vil jeg godt sige, at jeg mener, man må acceptere, at der er nogle regler i de danske børnehaver. Jeg synes f.eks., man må acceptere, at der ikke nødvendigvis skal serveres halalkød i danske børnehaver, selv om der går børn med anden etnisk baggrund. Det må man diskutere ude på institutionerne - bare for lige at sætte det på plads.

Med hensyn til de socialt udsatte er vi meget optaget af dem, og derfor har vi også udformet tre velfærdsrettigheder til de socialt udsatte. Vi vil gerne give ret til behandlingstilbud og social opfølgning over for børn, efter at de har opholdt sig på krisecentre, fordi vi ved, at der ofte er sociale tilbud og tilbud om psykologhjælp til kvinderne, men der er ikke særlig meget til børnene, og de lider også. Vi vil også gerne give stofmisbrugere en reel behandlingsgaranti, og endelig vil vi også godt give hjemløse ret til relevante botilbud - altså tre meget konkrete rettigheder til de dårligst stillede danskere, som virkelig har brug for en hjælpende hånd.

Så har vi selvfølgelig også en lang række forslag til satspuljeforhandlingerne.

Formanden:

Så er det fru Margrethe Vestager for en sidste kort bemærkning.

Margrethe Vestager(RV):

Det er områder, som vi også er optaget af, og der var også tilløb til det i statsministerens tale, selv om det er svært at se i det skriftlige lovkatalog. Men det kan vi jo komme tilbage til.

Det, som jeg synes er lidt tricky, er, at samtidig med rettighederne går Socialdemokratiet også ind for, at papirvælde og bureaukrati og den slags ting så at sige veksles til egentlig borgerkontakt. Hvordan stemmer det overens med den rettighedstænkning og det at vise større tillid at give et større råderum til den slags ting? Rettigheder fører jo efter de flestes opfattelse til klageadgang, papirvælde, ankeskrivelser osv. osv., hvilket jo logisk set burde trække den modsatte vej.

Formanden:

Ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg er meget glad for spørgsmålet, for der har været megen diskussion om, hvorvidt vores rettigheder vil betyde mere bureaukrati. Men nogen er simpelt hen nødt til at forklare mig, hvordan det at sikre, at de 0-6-årige børn får et måltid mad i daginstitutionerne, vil føre til mere bureaukrati, og hvordan det vil føre til mere bureaukrati, at de ældre har ret til at få et bad, hvis de vel at mærke ønsker det, eller få frisk luft hver eneste dag. Det fører da ikke til mere bureaukrati, det er da bare helt almindelige ting, som man kan forvente i et velfærdssamfund.

Jeg må også notere, at nogle af de organisationer, som vi gerne lytter til - vi gør det i hvert fald, Dansk Folkeparti gør det ikke så meget - f.eks. Ældre Sagen er meget, meget glade for vores rettigheder til de ældre, som handler om bad, om frisk luft og om, at man får gjort rent i sit hjem. Det er helt klare rettigheder og noget, som virkelig vil forbedre de menneskers hverdag. Ældre Sagen har udtalt sig positivt om dem, og også brugere andre steder har udtalt sig positivt. Både Børns Vilkår, FOA og lærernes fagforeninger har udtalt sig utrolig positivt om vores rettigheder, fordi de kan se, at det både hjælper deres muligheder for at udøve faglighed, skaber mindre bureaukrati og sætter borgeren i centrum.

Formanden:

Der er ikke flere korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Tak til fru Helle Thorning-Schmidt.

Så er det fru Pia Kjærsgaard som ordfører.

(Ordfører)

Pia Kjærsgaard(DF):

Set fra Dansk Folkepartis synsvinkel var der faktisk mange gode tanker i statsministerens åbningstale. Det er en meget stor glæde for os, at statsministeren endelig har erkendt, at udlændinge ikke nødvendigvis er integrerede, når de er kommet i beskæftigelse eller taler dansk, selv om begge dele er godt, men at der også skal en værdimæssig integration til. Det vil jeg godt kvittere for.

Dansk Folkeparti har fremhævet seks danske kerneværdier, hvoraf statsministeren nævnte to i åbningstalen, nemlig ligeværd og ytringsfrihed. Jeg vil tilføje flid, frisind, solidaritet og tolerance. Det er disse værdier, vi skal forsøge at indpode de udlændinge, der er kommet til Danmark de sidste 30 år, og som for en stor dels vedkommende kommer fra lande, hvor disse seks værdier enten er ukendte eller måske i virkeligheden forhadte.

Årsagen til, at Danmark er et af verdens rigeste lande, og at danskerne ifølge flere undersøgelser også er et af verdens dygtigste folk, er, at danskerne i generationer har været flittige, driftige og opfindsomme. I Danmark anses alle borgere som udgangspunkt for lige, uanset baggrund; i mange islamiske lande er ens status afhængig af religion og køn. I Danmark må man sige og tegne, hvad man vil, og når man vil, her er ytringsfrihed; i islamiske lande er ytringsfriheden i bedste fald begrænset af islams rammer, i værste fald er den overhovedet ikke til stede.

I Danmark hersker frisindet. Vi accepterer og respekterer de valg, borgerne foretager. Danskerne er solidariske med hinanden, men hvorfor er vi egentlig det? Det er vi, fordi vi har en fælles historie, en fælles kulturarv, et fællesskab. Forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund, hvor store beløb omfordeles mellem borgerne, er, at de borgere, der afgiver penge, føler et fællesskab med de borgere, der modtager dem. Forsvinder fællesskabet og solidariteten, forsvinder viljen til at opretholde velfærdssamfundet også. Hvis man oplever, at udlændinge, der er kommet her til landet, lukrerer på velfærdssamfundet uden at give noget igen, forsvinder viljen til at betale.

Danskerne er et tolerant folk. Det ligger til os at anse fremmede sæder og skikke som noget eksotisk og spændende, som man naturligvis skal tolerere, men der skal også være grænser for tolerancen. I mange år har vi accepteret påfund som kvindeundertrykkelse, arrangerede ægteskaber og islamisk fundamentalisme, fordi vi har et meget stort og dybtliggende ønske om at være tolerante over for de personer, der er kommet til vores land. Vi har ganske enkelt været for tossegode, og vores tolerance er blevet misbrugt af islamister, der er kommet hertil med ondt i sinde.

Grundlæggende tror jeg ikke på, at man kan tale islamister til fornuft. Islamisme er ikke et socialt problem - gid det var det, så ville det vel kunne løses - men islamisme er en udemokratisk og menneskefjendsk ideologi, som har tilhængere på alle samfundsniveauer.

Det er en udmærket idé at udarbejde en demokratikanon, og det er fint, at skolerne forpligtes til at gribe ind over for islamisk ekstremisme. Men grundlæggende handler det altså om, at vi er nødt til at være mere offensive, når det gælder om at vise de personer, der er kommet til landet, at vi kan noget i Danmark, at vi vil noget, at vi har en lang og glorværdig historie, og at vi har nogle værdier og normer, der er årsagen til, at vi er kommet dertil, hvor vi er i dag. At danskerne er blandt verdens lykkeligste folk, og at Danmark er et af verdens rigeste lande, er ikke tilfældigt.

Folkeskolen har et stort ansvar, eleverne skal kende deres kulturarv, og de skal lære om danskheden. Man skal naturligvis ikke kunne undtages fra kristendomsundervisning, for kristendommen er en helt nødvendigt platform for at vide, hvorfor det danske samfund ser ud, som det gør. Vi skal i det hele taget ikke gøre brug af positiv særbehandling, ligesom al erfaring viser, at det ikke hjælper at kaste flere penge efter indvandrerne. Tværtimod skal vi tage en værdikamp, hvor vi står fast på egne værdier. Vi har al mulig grund til at være stolte af at være danskere, og det skal også kunne ses og mærkes i folkeskolen.

Når det handler om at beskytte os mod terrorisme, skal der også andre emner på bordet. Vi skal kunne hindre demokratifjendtlige udlændinge i at indrejse i Danmark, vi skal kunne overvåge, hvad der sker i moskeerne, og kunne lukke dem, hvor der foregår ulovligheder. To af de danske terrorsager har deres udspring i en moské i Heimdalsgade, og er det ikke værd at tænke lidt over?

I Storbritannien udviklede en enkelt moské i Londons Finsbury Park sig til at være storleverandør af terrorister til terrorhandlinger i New York, Washington og London, fordi myndighederne ikke greb ind. Man havde en fornemmelse af, hvad der foregik, men man greb ikke tidsnok ind.

Fundamentet for den udvikling, vi har set i Danmark de sidste 10 år, blev lagt med arbejdskraftindvandringen i 1960'erne og 1970'erne. En del af de mennesker blev aldrig integreret i Danmark, og derfor er Dansk Folkeparti også skeptisk over for at indlede en ny storstilet arbejdskraftindvandring. Vi skal gøre brug af de ressourcer, vi har til rådighed i Danmark.

Statsministeren nævnte i sin tale ved Folketingets åbning ti punkter, som skal kunne øge arbejdsudbuddet. Fire af punkterne er Dansk Folkepartis forslag, lanceret på vores nylig afholdte årsmøde, nemlig at førtidspensionister får øget mulighed for at arbejde i en årrække med sikkerhed for at kunne trække sig tilbage til førtidspension; at folkepensionister, der ønsker bedre mulighed for at arbejde, skal have mulighed for det uden at blive trukket i pensionen; at studerende skal have bedre muligheder for at arbejde uden at blive trukket i SU, og at man udbygger indsatsen for at få de resterende ledige på dagpenge og kontanthjælp i arbejde.

Det er ikke rimeligt, når så mange hundredtusinder står uden for arbejdsmarkedet, selv om de er arbejdsduelige, at man så begynder at tale om en øget indvandring, før man har gjort alt, hvad man overhovedet kan, for at få først og fremmest dem i arbejde. Det gælder ikke mindst gruppen af fremmed herkomst.

Endelig må jeg advare imod, at vi tror, at højkonjunkturen fortsætter for evigt. Vi har ligesom fået for vane at tro, at sådan er det, men det er altså ikke mange år siden, at det var arbejdsløsheden, der var det helt store problem. Det er ikke længere siden, end at vi i valgkampen i februar 2005 op til det sidst afholdte folketingsvalg havde meget debat om, hvordan arbejdsløsheden skulle afskaffes. Det var det, der indledte valgkampen, og det er altså ikke mange år siden. Der vil også komme et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden begynder at stige igen, og hvad gør vi så, hvis vi har igangsat en massiv arbejdskraftimport? Derfor fastholder vi i Dansk Folkeparti, at fejlen fra 1960'erne og 1970'erne ikke må gentages. De folk, der kommer til Danmark nu, skal hjem igen, når konjunkturerne vender.

Med hensyn til kvalitetsreformen har Dansk Folkeparti allerede sagt, at vi påskønner regeringens udkast. Jeg tror egentlig, vi var det eneste parti, der tog positivt imod, da statsministeren lancerede, at vi skulle have en kvalitetsreform med fokus på den offentlige sektor. De fleste andre partier - om end ikke stort set alle andre end Dansk Folkeparti - var negative, men vi har fra begyndelsen været positive. Det er et godt forhandlingsoplæg, som vi er overbevist om kan være med til at gøre en forskel.

Men vi kommer altså ikke uden om - og det synes vi regeringen har gjort for lidt ud af i oplægget til kvalitetsreformen - hvordan vi kan give ældre og syge en bedre pleje, og hvordan de ansattes forhold inden for den sektor kan forbedres. Det giver ingen mening at lancere en storstilet kvalitetsreform, medmindre man også er meget, meget indstillet på, at plejen af vores syge og ældre skal optimeres, og her er de ansattes forhold en meget, meget vigtig ting, som vi skal have forbedret.

Vi går meget positivt ind i forhandlingerne om kvalitetsreformen. Vi har store forventninger til resultatet, og vi er faktisk ret indstillet på og ret overbeviste om, at de forventninger også kan indfries til gavn for den danske befolkning.

Formanden:

Ja tak. Der er foreløbig fire, der har bedt om korte bemærkninger, og det er hr. Villy Søvndal, fru Helle Thorning-Schmidt, fru Margrethe Vestager og hr. Naser Khader. Først hr. Villy Søvndal for en kort bemærkning til ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Fru Pia Kjærsgaard talte jo ikke ret meget om velfærd, og det kan jo have sine grunde.

Nu er vi i en situation, hvor Dansk Folkeparti har kørt med klatten, om man så må sige, de sidste 6 år. Efter de 6 år så vi, at plejemedarbejderne nedlagde arbejdet i hovedparten af de danske kommuner lige før sommerferien, og vi bliver mødt af en situation, hvor ældre ligger og venter på langtidsmedicinske afdelinger. Jeg ved, at fru Pia Kjærsgaard selv har været rundt og besøge sygehuse og derfor helt givet kan bekræfte billedet af 25 pct. overbelægning på Bispebjerg Hospitals langtidsmedicinske afdelinger og på sygehuset i Herlev. Det må egentlig være forstemmende, når man som parti har sagt, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre noget for velfærden, at man efter 6 år, hvor man har kørt med klatten, må konstatere, at i dag er der en situation, hvor plejemedarbejderne nedlægger arbejdet - jeg kan ikke huske, det nogen sinde er sket tidligere - og i en situation med overbelægning på vores sygehuse.

Derfor vil jeg spørge fru Pia Kjærsgaard: Hvad er det, man har gjort forkert? Er man blevet snydt af statsministeren og finansministeren? Har man ikke været god nok, eller hvorfor er velfærden endt med at være så skidt efter 6 år, hvor Dansk Folkeparti har spillet den centrale rolle?

Pia Kjærsgaard(DF):

Det er meget pudsigt, vil jeg sige til hr. Villy Søvndal, for jeg ved jo, at der dybt ind i SF's folketingsgruppe er meget, meget stor respekt for, at Dansk Folkeparti faktisk har været meget afgørende for de gode ting, der er sket, på grund af den indflydelse, vi har haft siden 2001, og at man har været meget, meget frustreret over, at man ikke gjorde det samme, dengang man havde chancen under en socialdemokratisk statsminister. Sådan er fakta jo.

Lad mig sige med hensyn til de besøg, som hr. Villy Søvndal selv har nævnt ved stort set hver evig eneste lejlighed, hvor jeg har været sammen med hr. Villy Søvndal - besøg, han har foretaget rundtomkring i landet - at jeg bestemt også har aflagt besøg. Jeg har faktisk brugt rigtig meget tid på det, og jeg har også brugt timer de steder, hvor jeg har været ude, og ikke bare ladet mig fotografere og så gået ud igen. Jeg har været oprigtigt interesseret i at vide, hvad det er, der foregår, og det er jo præcis det arbejde, vi skal i gang med i forbindelse med kvalitetsreformen.

Jeg mener, vi har gjort det godt, og jeg mener absolut, at der er ting, der fungerer langt bedre nu end før, da hr. Villy Søvndal og SF havde en mulighed og en chance for at øve indflydelse. Men der er da bestemt også ting, der skal rettes op - helt bestemt. Naturligvis er der det, og det er jo bl.a. derfor, at vi skal i gang med den kvalitetsreform.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal.

Villy Søvndal(SF):

Jeg takker for svaret, men jeg er nu ikke blevet fotograferet, når jeg har været rundt på besøg. Det har sådan set ærgret mig lidt, og derfor husker jeg det meget tydeligt.

Jeg har bare været rundt, kørt selv eller nogle gange taget offentlige transportmidler, for at se, hvordan det står til. Grunden til, at jeg gerne har villet være rundt, er, at hvis man spørger danskerne i meningsmålinger, svarer to tredjedele jo, at de synes, servicen er blevet dårligere de sidste 6 år, altså i den periode, hvor fru Pia Kjærsgaard har kørt med klatten og virkelig har haft del i de afgørende aftaler. Det er også derfor, de møder så talstærkt op, som de gjorde i tirsdags; det er for at gøre opmærksom på, at forholdene er blevet dårligere.

Man vil også kunne genkende det, hvis man tager rundt på institutionerne. Tager man rundt på hospitalerne, er deres svar, at på de langtidsmedicinske afdelinger, hvor de ældre ligger, er forholdene blevet dårligere, og tager man rundt på vores plejehjem, siger de, at normeringerne er blevet ringere de sidste 5-6 år. Jeg vil spørge fru Pia Kjærsgaard: Skal vi to tage rundt på en tur sammen? Jeg kører gerne.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Så må jeg klart erkende, at jeg havde foretrukket, at hr. Villy Søvndal havde beholdt Roveren, i stedet for at vi nu skal ud at køre i Panda. Det havde dog været lidt sjovere, men sådan bliver det altså ikke.

Men bortset fra det kan vi da sagtens tage en tur; det synes jeg ville være fint. Men jeg tror, at løbet ligesom er kørt. Jeg tror, at vi hver især har været så meget ude, så vi også kan danne os baggrund for, hvad det er, der skal rettes op, og hvor det er, der skal sættes ind, i hvert fald nogenlunde.

Jeg anerkender, at også hr. Villy Søvndal har gjort det med en ægte intention om, at tingene skal forbedres, og det er overhovedet ikke på nogen måde sagt polemisk. Men når vi skal i gang med arbejdet med kvalitetsreformen, må hr. Villy Søvndal også bare komme og sidde med ved forhandlingsbordet, være med til at påpege de ting, som hr. Villy Søvndal fremfører her, finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, og frem for alt også finde ud af, hvordan tingene skal hænge sammen rent økonomisk.

Jeg ser meget gerne, at SF og hr. Villy Søvndal er med i kvalitetsreformen, for jeg tror virkelig, at hr. Villy Søvndal har meget hjerte og meget entusiasme med hensyn til, hvordan det skal være, så derfor synes jeg, det ville være rigtig, rigtig godt, hvis vi stod sammen om det her. Der er ting, der skal rettes op, der er ting, der skal gøres bedre, og det er netop det arbejde, vi skal i gang med.

Formanden:

Så er det hr. Villy Søvndal for en sidste kort bemærkning.

Villy Søvndal(SF):

Jeg vil kvittere for bemærkningen om den oprigtige vilje, for jeg tror sådan set, at også fru Pia Kjærsgaard har haft den oprigtige vilje. Men så vil jeg sige, at hun ikke har været velsignet med en heldig hånd, for det er jo ikke lykkedes. Jeg betvivler ikke, at viljen har været redebon, men det er bare ikke lykkedes, og derfor synes jeg også, man skal passe på.

Jeg vil godt komme med en enkelt advarsel til Dansk Folkeparti. De 50 mia. kr., som man vil investere i offentlig velfærd i de kommende år, i bygninger osv., svarer lige præcis til gennemsnittet af, hvad der er investeret de sidste 15 år, nemlig 1,8 pct. af vores bruttonationalprodukt. Eller med andre ord: Der er ikke nogen som helst stigning, der er ikke en millimeter stigning i det, regeringen foreslår, og derfor er jeg nødt til at sige meget højt, for at Dansk Folkeparti ikke endnu en gang skal blive snydt: Hvis man går rundt i forvisning om, at den pulje penge betyder en større investering i den offentlige sektor, end vi har set de sidste år, så bliver man snydt. Så bliver man for alvor snydt, og derfor siger jeg det meget højt og tydeligt allerede nu. Jeg er sikker på, at hr. Kristian Thulesen Dahl vil kunne bekræfte de tal over for fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke en fregne mere, end der er brugt i gennemsnit de sidste 15 år.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg tror bestemt, at der venter et meget, meget stort arbejde i de næste måneder med at finde ud af, hvordan vi - og det er jo en øvelse, som jeg også synes vi skal anerkende - kan bruge de ressourcer, vi bruger i dag, på en langt bedre måde. Hr. Villy Søvndal må jo bare erkende, at der er endnu flere penge i den offentlige sektor - kommuner, regioner, kræftbehandling osv. Sådan er det jo, og så er der jo et eller andet galt i vores samfund, når man f.eks. i dag kan se i Berlingske Tidende, at i Københavns Kommune bruger de hjemmehjælpere, der arbejder med de handicappede, stort set ikke ret meget af deres arbejdsdag på det virkelige arbejde, men i stedet for på bureaukrati.

Jeg synes, det er værd at anerkende det, for der er steder, hvor tingene jo ikke hænger sammen. Vi betaler en meget høj skat i Danmark, vi er meget opmærksomme på at bruge mange penge på den offentlige sektor, vi er meget opmærksomme på at bruge penge på kræftbehandling og på andre sygdomsformer, og vi bruger også mange penge på de ældre. Men så er det, vi nu skal spørge: Hvordan kan det være, at der stadig væk er nogle områder, hvor det ikke fungerer godt nok?

Jeg er ikke enig med hr. Villy Søvndal, der gør det hele fuldstændig håbløst. Det danske samfund er stadig et velfungerende og godt samfund, hvor vi har nogenlunde tjek på tingene, men det er de steder, som hr. Villy Søvndal også har listet op her, vi skal i gang med at rette op på.

Formanden:

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Hr. Villy Søvndal har ret i, at de 50 mia. kr. overhovedet ikke vil øge anlægsinvesteringerne i vores samfund i de næste 10 år. Det er der slet ikke lagt op til, der er lagt op til, at vi får et uændret investeringsniveau for anlægsområdet.

Det samme gælder sådan set - ja, det er næsten værre - når talen er om at drive velfærdssamfundet. Der lægges jo op til, at den historisk lave vækst, vi har haft i den offentlige sektor, skal fortsætte, og er fru Pia Kjærsgaard ikke lidt bekymret for, at den historisk lave vækst, vi nu har haft i 6 år, skal fortsætte uændret, og kunne man dermed ikke forestille sig, at det bliver mere af det samme de næste år i dansk politik, også når man tænker på, at hr. Troels Lund Poulsen jo ikke har ret, når han siger, at der er kommet flere offentligt ansatte? Der er tværtimod rent faktisk kommet færre offentligt ansatte, og det kunne jo godt være det, der presser de offentligt ansatte, fordi de simpelt hen skal løbe stærkere, fordi de har færre kolleger.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Pia Kjærsgaard: Når vi går ind i de kvalitetsforhandlinger, vi skal i gang med nu, hvad vil man så kræve fra Dansk Folkepartis side? Vi har jo før set, at man til sidst egentlig er mere glad for magten og VKO-flertallet end for at kæmpe for det, man har sagt, inden man gik ind i forhandlingerne. Hvad vil man kræve? Vil man kræve, at der skal være bedre service i form af flere ansatte i den offentlige sektor? Vil man kræve, at vi får nogle af de rettigheder, som Socialdemokraterne har talt om? Hvad vil man egentlig kræve i forhandlingslokalet ud over bedre løn?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Fru Helle Thorning-Schmidt må jo kvittere for, at da Socialdemokratiet kom med de her forskellige velfærdsrettigheder, sagde vi ikke bare blankt nej, eller at de er helt håbløse. Vi har faktisk været sympatisk indstillet over for dem, men vi har et hængeparti, fordi vi synes, at Socialdemokratiets finansiering overhovedet ikke hænger sammen, og det er jo meget, meget vigtigt, at udgifter og indtægter hænger sammen, når man gerne vil være et økonomisk ansvarligt parti.

Der skal slet ikke herske tvivl om, at den her øvelse jo går på - nu bryder jeg mig efterhånden ikke så meget om de fortærskede udtryk flere hænder, det er næsten ikke til at holde ud at høre på, men jeg tror, vi er nogenlunde klar over, hvad det handler om: Der skal flere til eksempelvis at pleje inden for ældre- og sundhedssektoren, og det er jo velkendt, at her har Dansk Folkeparti det synspunkt, at det er katastrofalt, hvis vi mister flere tusinde over en 10-årig periode. Jeg tror, det er 30.000, det ser ud til der vil blive færre. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og det er derfor, vi netop siger, at præcis de lavtlønsområder skal der sættes fokus på, fordi der skal ansættes flere inden for den sektor.

Formanden:

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Det her kan ikke løses med et snuptag, og derfor må man bare her og nu sige nej tak til de skattelettelser, man nu er blevet enig med regeringen om. Mod det, man egentlig gerne ville, er man gået med til skattelettelser allerede til næste år på 4 mia. kr., og hvorfor er man det, når der mangler mennesker i plejesektoren, når man gerne vil give flere rettigheder til de ældre, og når man gerne vil løfte velfærden? Hvorfor gå med til skattelettelser? Finansieringen er der, det handler om at stoppe de skattelettelser her og nu, og det er jo ikke for sent, så det vil jeg opfordre fru Pia Kjærsgaard til at gøre.

Men fru Pia Kjærsgaard sagde noget interessant. Hun sagde, at der bliver brug for, at der kommer flere mennesker i den offentlige service til at løfte nogle af opgaverne. Betyder det, at fru Pia Kjærsgaard ikke vil være med til kvalitetsforhandlingerne, medmindre der indgås en aftale om, at der skal være flere ansatte i den offentlige sektor? Jeg har bemærket, at Dansk Folkeparti har udtalt sig positivt om vores velfærdsrettigheder. Synes fru Pia Kjærsgaard ikke, det ville være rarest for de ældre, hvis de kunne være sikre på, at de hver dag kunne få tilbudt et bad og leve deres eget liv med de hygiejnestandarder, de nu engang har været vant til? Vil det ikke være rart for de ældre, hvis vi på sigt kunne gennemføre det over 5-10 år?

Det er altså de to ting: Skal der være flere offentligt ansatte, og vil man være med til, at vi går i gang med bare nogle af vores velfærdsrettigheder?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Ligesom jeg sagde til hr. Villy Søvndal, håber jeg inderligt, at Socialdemokratiet også vil sætte sig ved forhandlingsbordet, for ligesom med velfærdsreformen ser jeg meget gerne, at Socialdemokratiet er med, ligesom jeg meget gerne havde set, at Socialdemokratiet havde været med i mange af de andre store reformer, vi siden har gennemført.

Jeg tror, at Socialdemokraterne havde en eller anden intention om, at velfærdsreformforliget måtte Socialdemokratiet være med til, fordi fru Helle Thorning-Schmidt havde en bunden opgave i at vise, at det kunne fru Helle Thorning-Schmidt godt som nyvalgt partiformand. Det var så ligesom det, og derefter mener jeg, at man stort set har sagt blankt nej til alt muligt andet. Men lad os dog sætte os sammen, lad os dog sætte os sammen med regeringspartierne og få det her på plads, for i virkeligheden tror jeg, det ville være utrolig stærkt - også set i lyset af det, fru Helle Thorning-Schmidt siger - hvis Socialdemokratiet sad med ved forhandlingsbordet. Men jeg kan jo ikke stå her og forhandle med Socialdemokratiet eller fru Helle Thorning-Schmidt, når jeg er meget, meget usikker på, hvad det er, Socialdemokraterne egentlig vil, og om de overhovedet vil være med.

Formanden:

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt for en sidste kort bemærkning.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Fru Pia Kjærsgaard behøver da ikke stå her og forhandle. Jeg spørger såmænd bare om de holdninger, Dansk Folkeparti har, men det fik jeg så ikke noget svar på. Jeg fik et angreb, men det er jo ikke noget svar på spørgsmålet, og det er jo egentlig ganske enkelt.

Hvis vi gerne vil løfte velfærden - og det kan godt være, vi vil det i fællesskab - kunne det så ikke være en god idé at give borgerne nogle rettigheder, bl.a. den rettighed, at de kan komme ud i frisk luft hver eneste dag; at vi planlægger et samfund, hvor det er muligt for fru Pia Kjærsgaard og mig, når vi bliver gamle, og for den generation, der snart bliver gammel? Kunne det ikke være spændende at gøre det, og vil fru Pia Kjærsgaard gå ind i de forhandlinger og kræve rettigheder til de ældre? Det er et meget klart spørgsmål.

Så vil jeg spørge fru Pia Kjærsgaard: Vil fru Pia Kjærsgaard, når vi skal gennemføre de rettigheder, også kræve, at der bliver flere ansatte, der kan være med til at løfte de opgaver? Vi ved godt, at med det antal ansatte, der er i dag, kan det jo ikke lade sig gøre at gennemføre de rettigheder.

Det er to meget enkle spørgsmål og ikke et tilbud om en forhandling. Det kan vi gøre senere, men her er det to meget enkle spørgsmål om, hvad fru Pia Kjærsgaard vil gå til de forhandlinger med, og hvad hun vil stille sig tilfreds med, når hun går ud derfra.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jamen jeg synes da, det ville være vidunderligt, hvis ældre mennesker, der har været vant til at være ude i frisk luft hver dag, og hvis ældre mennesker, der har været vant til at tage et bad hver dag, kunne fortsætte med det, også hvis de kommer på et plejehjem.

Men igen: Det er den individuelle rettighed, der skal komme til udtryk. Det skal ikke være nogen tvang, sådan som man nogle gange føler fru Helle Thorning-Schmidt lægger op til. Men jeg har kvitteret og sagt, at jeg da synes, der er mange gode takter i det. Jeg er overhovedet ikke afvisende over for fru Helle Thorning-Schmidts intentioner, men jeg er bare noget overrasket, fordi jeg føler, at fru Helle Thorning-Schmidt mere eller mindre bakker ud, så snart jeg beder fru Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet om at være med.

Så må jeg lige kvittere for det om skatten, som fru Helle Thorning-Schmidt endnu en gang fremførte. Jeg er ikke rigtig klar over det med de 4 mia. kr. Er det arbejdsmarkedsbidraget, fru Helle Thorning-Schmidt henviste til, eller hvad? Det er jo faktisk en socialdemokratisk opfindelse, og de penge kan man jo ikke bare lige bruge på velfærd. Vi har valgt at gøre det på en anden måde end den, Socialdemokratiet valgte, og det er efter vores mening en langt mere socialt afbalanceret måde.

Men må jeg så spørge fru Helle Thorning-Schmidt, og det kan vi også komme tilbage til senere: Betyder det, at når de skattelettelser træder i kraft - og det gør de altså, sådan er det - har fru Helle Thorning-Schmidt meldt sig ud af kvalitetsreformen?

Formanden:

Jeg skal her udsætte mødet for en frokostpause. Vi genoptager mødet i dag kl. 13.00, og her er den første korte bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra fru Margrethe Vestager.

Foreløbig tak til fru Pia Kjærsgaard. Mødet er udsat. (Kl. 12.02).

Første næstformand(Svend Auken):

Vi fortsætter med de korte bemærkninger, og jeg beder ordføreren om at indtage sin plads heroppe ved siden af mig.

Den første med korte bemærkninger til fru Pia Kjærsgaard her i anden omgang er fru Margrethe Vestager. Værsgo.

Margrethe Vestager(RV):

Dansk Folkeparti er meget optaget af værdier, og fru Pia Kjærsgaard supplerede jo statsministeren med hele Dansk Folkepartis sæt af værdier.

Det, som vel så er interessant, er, hvordan de omsættes til praksis, når man f.eks. ser på værdier som frisind og solidaritet. Er det virkelig frisind, når man siger til mennesker, som faktisk er flygtet, fordi de fandt situationen uudholdelig, at man synes, de skal rejse tilbage, når de efter FN's vurdering er i akut risiko for f.eks. tvangsislamisering, som jeg vil tro Dansk Folkeparti er lige så meget imod, når det foregår i andre lande, som når det foregår i Danmark?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

I Danmark er vi simpelt hen nødt til at basere vores udlændingelovgivning på de lovforslag, der er vedtaget, og på de myndigheder, der sidder og behandler sagerne. Dem, vi primært hører fra i medierne, er jo de afviste asylansøgere, og jeg synes, det er meget, meget betænkeligt, at man som politiker griber individuelt ind og prøver at finde ud af, hvorfor vedkommende har fået afslag på sin asylansøgning. Der er kun én ting at gøre, når man har fået afslag, fordi myndighederne finder det relevant. Det er at vende tilbage, og det mener jeg faktisk ikke at vi politikere skal blande os i.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager(RV):

Må jeg ikke bede fru Pia Kjærsgaard om at forholde sig til det, der var indholdet i mit spørgsmål, nemlig om det er rigtig Dansk Folkeparti-politik at sige til kvinder, som har søgt beskyttelse i Danmark, og som man må gå ud fra er en af de allersvageste grupper overhovedet, at man synes, de skal rejse tilbage, når de ifølge FN er truet af tvangsislamisering.

Jeg deler fuldstændig Dansk Folkepartis modstand mod islamisme og de radikale miljøer, som forsøger at dominere og hverve andre, men det må ikke kun gælde i Danmark. Jeg synes også, det må gælde, når der er tale om Irak, og derfor mener jeg også, vi har en pligt til at yde beskyttelse. Er det ikke en del af Dansk Folkepartis værdigrundlag?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg bliver nødt til at henholde mig til min første besvarelse og sige, at det altså ikke er FN, der skal fortælle, hvordan lovgivningen skal være i Danmark. Jeg har selvfølgelig mødt mange argumenter, også argumenter, som umiddelbart kan virke uforståelige, når man læser dem i aviserne eller ser dem på TV-avisen, men jeg vil simpelt hen ikke sige, at den og den og den gruppe eller andre eller en enkelt person ifølge et eller andet værdisæt - det kan så være fru Margrethe Vestagers eller mit, eller hvad ved jeg - skal have beskyttelse i Danmark, når myndighederne siger, at det ikke skal være på den måde.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Margrethe Vestager for sit sidste spørgsmål.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg synes, det er meget overraskende, at fru Pia Kjærsgaard henviser til lovgivning, til administration og til myndighedsafgørelser, når jeg beder om en holdning baseret på de værdier, som Dansk Folkeparti mener er meget vigtige. Men jeg kan altså konstatere, at Dansk Folkeparti enten ikke har nogen holdning til, at andre bliver udsat for tvangsislamisering, eller synes, det er o.k.

Derfor vil jeg vende mig til noget andet, nemlig det meget store problem, som jeg synes det er, at unge bliver sat i fængsel med voksne kriminelle. Det kan godt være, de er forhærdede, men derfor er der vel ingen grund til at skubbe dem helt ud i hård kriminalitet. Det er en situation, som Dansk Folkeparti jo affinder sig med, eftersom man ikke har gjort noget, og skal den fortsætte, også hvis Dansk Folkeparti får mulighed for at nedsætte den kriminelle lavalder, så det ikke kun er 15-årige, der kan blive sat i voksenfængsel, men også helt ned til 12-årige?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Nej, jeg synes på ingen måde, at hverken 15-årige eller helt ned til 12-årige skal sættes i voksenfængsel - overhovedet ikke.

Tillad mig at være lidt sarkastisk, som fru Margrethe Vestager også har tradition for at være, når man stiller spørgsmål, for så må jeg omvendt også være det. Hvis fru Margrethe Vestager havde læst Dansk Folkepartis forslag, hvor vi ønsker at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, ville fru Margrethe Vestager også have set, at vi faktisk åbner for, at der skal være langt flere ungdomsinstitutioner for unge mennesker og store børn, der begår kriminalitet, for selvfølgelig er det ingens hensigt, at unge mennesker og store børn skal indsættes sammen med voksne kriminelle.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Jeg tror ikke, jeg vil stille fru Pia Kjærsgaard spørgsmål om asylansøgere, selv om det er en sag, der optager mig meget, og fru Pia Kjærsgaard har givet udtryk for, at man er fuldstændig ligeglad med asylansøgerne og deres forhold i de centre, hvor de er, og hvor mange bliver syge af at være.

Mit spørgsmål til fru Pia Kjærsgaard går på, at på Dansk Folkepartis sidste landsmøde gik en person på talerstolen og sagde, at muslimerne skal ud af Europa. Det undrede mig meget, at der var så mange, der klappede. Hvorfor var der så mange, der klappede ad hende?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Et fantastisk velkommen til hr. Naser Khader for det første spørgsmål til mig. Det var dog utroligt skudt forbi.

Første næstformand(Svend Auken):

Ja, undskyld, men her får man ordet i den rækkefølge, formanden tildeler.

Hr. Naser Khader for sit andet spørgsmål.

Naser Khader(NY):

Der var flere, der klappede ad hendes udtalelser, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at få at vide, om man ikke har et større problem end hende. Men nu får jeg ikke svar på det. Hun blev ekskluderet, forstår jeg, og hvordan hænger hendes eksklusion sammen med, at du sagde lige før i din ordførertale, at ytringsfriheden er ubegrænset? Hvordan hænger det sammen med, at et medlem bliver ekskluderet, fordi hun siger noget, man ikke er enig i?

Første næstformand(Svend Auken):

Jeg er nødt til lige at gøre hr. Naser Khader opmærksom på, at i Folketinget tiltaler vi hinanden i tredje person. Det hedder ordføreren eller fru Pia Kjærsgaard og ikke direkte tale, som man jo ellers bruger i samfundet.

Fru Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg fristes næsten til at stå ligesom ham i annoncen og sige: Hvad skal jeg sige?

Jeg vil sige helt ærligt til hr. Naser Khader, at jeg vil godt svare på det allerførste spørgsmål, hvor hr. Khader sagde, at Dansk Folkeparti er fuldstændig ligeglad med asylansøgeres forhold. Det synes jeg er en grov påstand, vil jeg godt sige, og jeg synes, det er en fuldstændig fejlfortolkning, en bevidst fejlfortolkning af tingenes faktiske forhold. Vi har været med, hver evig eneste gang regeringen har ønsket at gøre det bedre, også for afviste asylansøgere, og det er stadig væk det, vi skal lægge os på sinde.

Jeg kan altså ikke rigtig svare på det andet spørgsmål. Det ville jeg meget, meget gerne, men jeg synes, det er at gå ind i en polemik, som slet ikke klæder hr. Khader. Selvfølgelig har man ret til at stille de spørgsmål, man vil, men jeg er til gengæld også frit stillet til at svare på min måde. Men med hensyn til at vi skulle være fuldstændig ligeglade, synes jeg, det er en tarvelig retorik fra hr. Khader, jeg synes ikke, den hører hjemme her, og hr. Khader burde vide bedre. Egentlig burde hr. Naser Khader og jeg jo stå sammen her, sådan som vi gjorde i Muhammedkrisen, i stedet for at hr. Khader forsøger at grave grøfter omkring Dansk Folkeparti. Det er ikke ordentligt.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Ytringsfriheden optager mig, statsministeren, Dansk Folkeparti og alle andre. Vi er meget optaget af den, for det er noget af det mest centrale i et demokrati, og noget af det mest centrale i fru Pia Kjærsgaards tale var, at ytringsfriheden er ubegrænset. Hvordan hænger det sammen med, at Dansk Folkeparti ekskluderer et medlem, man er uenig med? Der må være en grænse for ytringsfriheden, eller hvad?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Det er der sådan set også, og min grænse er ved at være nået lige nu.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Jeg kan forstå, at inden fru Pia Kjærsgaard holdt sin tale, har hun konsulteret den nye ordbog, som regeringen fik udarbejdet ved sin tiltrædelse, og at ordet solidaritet nu skal have en helt ny betydning. Man skal kun kunne være solidarisk med dem, man har fælles kultur med.

Jeg ville gerne høre fru Pia Kjærsgaard i en debat med de mange arbejdere i Danmark, der gennem hele arbejderbevægelsens historie har udvist solidaritet med folk i resten af verden. 3F laver et stort solidaritetsarbejde med bananarbejdere og mange andre rundtom i verden, og Mærskarbejdere har sluttet sig sammen over hele verden i deres fælles solidariske kamp for at få ordentlige arbejdsvilkår. Men det må fru Pia Kjærsgaard tale med arbejderbevægelsen om.

Det, jeg gerne vil høre nu fra fru Pia Kjærsgaard, er, om Dansk Folkeparti mener, at der skal være flere ansatte i den offentlige sektor fremover; om der er behov for flere hjemmehjælpere, flere til at tage sig af vores børn, flere til at gøre rent osv., eller om Dansk Folkeparti mener, der ikke skal ansættes flere i den offentlige sektor.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg vil godt svare angående solidaritet med den tredje verden. Jamen vi er jo solidariske, vi gør jo ud fra vores vurdering og vores formåen absolut alt, hvad vi kan, når det gælder ulandsbistand og andre mennesker, og jeg synes da, det er fint, at der er nogle, der udviser solidaritet. Jeg kan faktisk rigtig, rigtig godt lide udtrykket solidaritet.

Det, jeg kom ind på i min ordførertale, var jo, at folk med anden etnisk baggrund, der rejser til Danmark, i mange tilfælde desværre ikke er solidariske med vores værdier, med vores måde at leve på og med den måde, vi gerne ser samfundet indrettet på, men bare vil tage for sig af samfundets goder og ikke medvirke, når det skal gå den anden vej. Det betragter jeg helt klart som et problem for solidariteten i Danmark, og jeg synes, at vi skal gøre meget, meget mere ud af det.

Jeg tror nok, jeg også har svaret, men jeg vil gerne gøre det igen, med hensyn til, hvordan jeg ser på den offentlige sektor. Jeg synes, at den offentlige sektor skal fungere. Det duer ikke, at vi f.eks. har ældre og syge, der ikke får den pleje, de skal have. Det har vi set for mange tilfælde af, og det er jo derfor, Dansk Folkeparti siger, at når vi forhandler kvalitetsreform, vil vi kræve, at der skal flere ind i den sektor, der har med pleje af ældre og syge at gøre - ingen tvivl om det, for der mangler folk.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Så kommer det næste interessante spørgsmål jo: Hvor er det så, der ikke skal være lige så mange ansatte som i dag, medmindre Dansk Folkeparti vil stille krav til regeringen om, at der samlet set skal flere ansatte i den offentlige sektor? Ifølge regeringens 2015-plan skal der jo ikke ansættes flere i den offentlige sektor frem til 2015, så hvis Dansk Folkeparti fastholder, at der skal flere over i plejesektoren, må man give et bud på, hvor der så skal være færre offentligt ansatte, medmindre man vil stille krav til regeringen om, at den skal bryde med 2015-planen.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg tror, det er godt med den revision af den offentlige sektor, for den offentlige sektor skal ikke nødvendigvis vokse, bare fordi den skal vokse. Den offentlige sektor bliver i de næste måneder udsat for en kritisk revision, som skal vise, om det er rimeligt, at vi har en så stor offentlig sektor, som på flere områder ikke fungerer, og om det er rimeligt, at vi betaler mange penge i skatter og afgifter i Danmark, men at de penge ikke kommer alle mennesker her i samfundet til gode, igen med fokus på vores ældre og syge.

Derfor ser jeg med fuld optimisme frem til den forhandling, vi skal have om kvalitetsreformen. Jeg synes jo ikke, i modsætning til socialisterne, at det er et mål i sig selv bare at øge den offentlige sektor. Der er jo ikke noget nemmere i denne verden end bare at ansætte flere i det offentlige, men det kan godt være svært at få den offentlige sektor til at fungere med det antal, der er, og vi ser jo netop i disse tider, at der er rigtig mange offentligt ansatte, som måske gerne vil fungere på en anden måde, og som gerne vil have en revision af deres arbejdsindsats, hvor de selv synes, de gør en stor indsats, men hvor der kan være nogle mål og midler, som måske ikke lige er dem, der skal bruges for at få det til at fungere effektivt.

Men for at sige det helt klart til fru Line Barfod og andre: Jeg synes ikke, man bare skal sige, at fordi man ansætter 100.000 flere i den offentlige sektor, kommer den til at fungere. Hvis det er det svar, fru Line Barfod vil have, så føler jeg ikke, at jeg bare kan acceptere fru Line Barfods udlægning.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod for sit sidste spørgsmål.

Line Barfod(EL):

Enhedslisten har jo klart foreslået og i foråret lagt en plan frem for, at der skal komme 100.000 flere offentligt ansatte. Men jeg vil gerne høre fra fru Pia Kjærsgaard, hvordan hun forestiller sig, at den offentlige sektor skal fungere, hvis der ikke kommer flere offentligt ansatte, især hvis man gerne vil have flere i plejesektoren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er et af de områder, hvor der i den grad er brug for flere mennesker. Men også i børnehaverne og i vuggestuerne er der behov for flere mennesker, hvis vi gerne vil have, at der skal være voksne, der kan holde børnene i hånden, og hvis vi gerne vil have, at de skal have tid til at læse historier.

Til rengøring er der behov for flere mennesker, hvis vi gerne vil have, at der skal gøres rent. Vi kunne se i tv i går, hvor snavset der er rigtig mange steder, fordi der er skåret voldsomt ned på rengøringen, og folk skal løbe stærkere og stærkere. I skolerne er der brug for flere ansatte, hvis vi gerne vil have, at der bliver gjort ordentligt rent, og hvis vi gerne vil have, at der er lærere nok til at tage sig ordentligt af børnene. Der er også brug for flere ansatte i uddannelsessektoren, hvis vi skal leve op til målet om, at alle skal have en uddannelse.

Derfor: Hvor er det, fru Pia Kjærsgaard ikke mener, der skal sættes ind, og ikke mener, at der er behov for flere ansatte?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jamen det jo slet ikke det, der er problemet, for der er jo efterspørgsel i den offentlige sektor. Der er sektorer inden for det offentlige, som gerne vil ansætte flere, men som bare ikke kan få personale.

Det store, store problem er jo, at forholdene ikke alle steder er optimale, fordi man ikke får den løn, som man forventer man kan få en ordentlig tilværelse for i forhold til det arbejde, der gøres. Der er jo masser af de områder, som fru Line Barfod efterlyser, hvor man gerne vil ansætte flere, eksempelvis inden for ældresektoren, men folk søger bare ikke derhen. De søger andre steder hen, fordi der er mere favorable arbejdsvilkår.

Første næstformand(Svend Auken):

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er fru Pia Christmas-Møller.

(Ordfører)

Pia Christmas-Møller(KF):

Da Poul Hartling i 1974 som dansk statsminister var på officielt besøg i Kina, mødte han som bekendt formand Mao. Det fortælles, at Mao spurgte til Hartlings hjemland, og ved en fejl kom den kinesiske tolk til at sige, at der boede 50 millioner mennesker i Danmark. Det var ikke mange, sagde Mao. Da den danske delegation så rettede oplysningen og sagde, at den danske befolkning altså kun var på 5 millioner mennesker, svarede formand Mao: Kun 5 millioner? Dem må man virkelig passe på.

Og se, det er jo lige præcis det, denne regering gør. Vi passer på danskerne, vi passer på landet og på vores fremtidsmuligheder. Vi gør det ved at tænke i langtidsholdbare vækststrategier, som tjener både vores egen og de kommende generationer. Det skal for den enkelte kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at investere. Og så skal det være en fælles norm at passe på hinanden og på vores fælles jord.

Vi vil et samfund, hvor problemer søges forebygget, muligheder understøttet og sygdomme helbredt. Derfor vil vi have kræft behandlet akut. Derfor vil vi have, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Og derfor vil vi styrke den ressourcebesparende vedvarende energi og have sat hensynet til vores fælles klima øverst på dagsordenen.

Men først og sidst vil vi et samfund, der bygger på netop de demokratiske rettigheder, som desværre er kommet under pres i denne tid. Vi vil sætte ekstra kræfter ind på integration, demokratiforståelse, folkelig brobygning og sammenhængskraft. Det vil vi med en stribe initiativer i skolerne, i arbejds- og kulturlivet. En demokratikanon og en handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering skal udarbejdes.

Det Konservative Folkeparti vil et samfund, hvor den stærke har pligt og ret til at udfolde sine evner for at skabe, og hvor fællesskabet sikrer dem, der ikke kan klare sig selv, en tilstrækkelig stærk håndsrækning. Af samme grund føler vi en stærk forpligtelse til at skabe grundlag for vækst og overskud og et særligt ansvar for at tage vare på de udsatte, de sårbare, de syge og de svage. Og her tænker jeg altså ikke først og fremmest på alle dem, der stod og demonstrerede uden for Christiansborg her forleden dag. Det må jeg blankt indrømme.

Jeg tænker først og fremmest på dem, der ikke selv er stærke nok til at organisere sig, møde frem og råbe højt. Jeg tænker på de fysisk og mentalt handicappede, de psykisk syge, de sårbare og ikke mindst på de udsatte børn. De har altid og vil altid have vores særlige bevågenhed.

Princippet om menneskelig ligeværdighed skal være ledetråd i alt, hvad vi gør, og det gælder ikke mindst i forhold til disse grupper. Tilgængelighed i forhold til samfundslivet i såvel bred som mere konkret forstand skal indtænkes - det gælder både uddannelses-, arbejds- og øvrige fællesskabsaktiviteter. I det nye folketingsår skal der etableres akutte sociale tilbud til sindslidende, lovede statsministeren. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Når det gælder de allermest sårbare, de udsatte børn, kan vi aldrig blive gode nok. En spritny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at udsatte børn ofte ikke får den hjælp, de har brug for, før det er gået skævt. Pædagogerne uddannes ikke ordentligt til opgaven, og kommunerne fokuserer mere på tavshedspligt end på, hvad de kan gøre for børnene - fremgår det af rapporten. Den rapport må vi have gransket meget nøje for at få klarhed over, hvad der skal til ud over alle de initiativer, som regeringen allerede har forberedt og iværksat.

For hvis der er noget, der er en konservativ hjertesag, er det at arbejde for, at alle børn får deres livschance - får lige muligheder for at udvikle og uddanne sig i trygge og nærende opvækstrammer. Derfor er jeg også så glad for regeringens høje prioritering af kampen for at give mennesker lige muligheder.

Den konservative partiformand har som bekendt givet regionerne det gule kort: Hvis ikke de løfter opgaven og får behandlet kræftpatienter akut, kan de godt regne med at blive lukket. Det er simpelt hen, fordi kræftpatienter også er nogle af samfundets mest sårbare. Og derfor kræver vi, at der bliver taget hånd om dem, og det i tide. Det glæder derfor os Konservative, at regeringen nu fastslår, at alene mistanken om livstruende kræft eller en kræftdiagnose skal udløse akut og resolut handling.

Det er imidlertid ikke kun inden for landets grænser, at vi finder udsatte og sårbare mennesker, som vi ønsker der skal tages et særligt hensyn til. Regeringen skal derfor roses for, at den vil forbedre mulighederne for at give ophold til forfattere, der er forfulgte i deres hjemlande. 

Det er et stigende problem, at forfattere forfølges, fordi de bruger deres ytringsfrihed. Da Salman Rushdie i sin tid blev udsat for islamistiske mordtrusler i form af en såkaldt fatwa og måtte gå under jorden i årevis, troede vi, det var et enestående fænomen, men kampen om værdierne er siden blevet skærpet.

Vi, der går ind for ytringsfrihed, for demokrati, for ligestilling, for de vestlige frihedsrettigheder, står over for en værdikamp, der først lige er begyndt, og den er grænseoverskridende. Når forfattere og tegnere bliver truet på livet, fordi de bruger deres ytringsfrihed, så bliver deres sag vores sag, og uanset hvad vi så ellers måtte synes om det, de rent faktisk har skrevet eller tegnet, bliver deres kamp med et også vores kamp, på akkurat samme måde, som vi alle sammen blev amerikanere, der mørkemændene fløj flyvemaskinerne ind i Twin Towers, simpelt hen fordi at når ytringsfriheden tages fra én, tages den fra os alle.

Derfor er det så vigtigt, at vi ikke tager vores demokrati og demokratiske rettigheder for givet, men kæmper for dem, hver for sig og i fællesskab. Vi må og skal være solidariske med hinandens frihedsrettigheder, ellers går det galt.

Derfor er vi Konservative særdeles tilfredse med, at regeringen fremlægger en samlet handlingsplan, som skal forstærke indsatsen for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikaliserede unge. Det er jo præcis, hvad vi foreslog på vores landsråd i weekenden.

I bestræbelserne på at bevare og udbygge vores demokrati må uddannelse i demokratiets værdier og historie stå centralt. Udarbejdelse af en demokratikanon er her en rigtig god idé og et vigtigt middel. Det er, som vi Konservative igen og igen har fastslået det, i skolerne, vi for alvor møder demokratiet, og derfor er det også i folkeskolen, vi har det vigtigste mødested, og det er her, vi for alvor kan udvikle vores fælles demokratiske normer. Den mulighed skal udnyttes fuldt ud.

Sideløbende med værdikampen må vi også arbejde målrettet for at fastholde og udbygge vore velfærdsmuligheder. Til det kræves der flere hoveder og hænder, altså et større arbejdsudbud.

Vi Konservative har for længst sat mangelen på arbejdskraft på dagsordenen, simpelt hen fordi det er det danske samfunds største udfordring i disse år. Hvis vi ikke i tide får tacklet mangelen på arbejdskraft, kommer det til at koste os velfærd, og det bliver dyrt. Hver eneste gang en virksomhed må sige nej til en ordre, fordi den mangler arbejdskraft, koster det ikke bare på virksomhedens bundlinje, men også på vores fælles velfærdskonto. For det er altså kun ved indtjening og overskud i virksomhederne, at vi kan få penge til de mange velfærdsgoder, vi alle sammen ønsker os. Derfor er det også direkte benspænd for velfærd, når vi har kæmpet med et skattesystem, der for mange direkte hæmmer lysten til at arbejde. Af samme grund er vi Konservative meget tilfredse med, at der nu igen og for anden gang bliver lettet på beskatning af arbejdsindkomst. Ganske almindelige familier får nu igen lidt ekstra ud af at gå på arbejde.

Med sin tipunktsplan sætter regeringen yderligere fokus på at øge arbejdsudbuddet, og det er aldeles nødvendigt, for også i det offentlige mangler vi nu mange steder læger, sygeplejersker, SOSU- assistenter osv., alt sammen grupper i et velfærdssamfund, som er meget centrale.

Vi skal trække i mange strenge for at lykkes med vores målsætning om at øge arbejdsudbuddet, og det viser regeringen vilje til.

Vi skal alle yde vores bidrag til at passe på os selv som et frit, fredeligt og fremgangsrigt folk, der nok er sig selv, men aldrig sig selv nok. Det kræver, at vi også viser engagement i og medansvar for verden omkring os. Vi skal vise solidaritet med andres kamp for demokrati og menneskerettigheder, og det gør vi via EU, via NATO og FN, via et omfattende bistandsprogram og via danske soldaters aktive indsats i farlige missioner, hvor de sætter livet på spil for andre.

Vi har lige nu en stor styrke i Afghanistan. At den mission er farlig, ved både de og vi. Vi skylder stor tak til dem, der hver eneste dag kæmper med livet som indsats på den rigtige side af værdikampen, mod terror, for fred, mod diktatur, for demokrati.

Vi kæmper den kamp herhjemme, og vi kæmper den derude.

Jo, vi er kun 5 millioner, og vi har ganske rigtigt, som Mao i sin tid sagde det, til opgave at passe godt på os. Det har vi hver for sig og i fællesskab.

Regeringen bidrager med et omfattende og meget ambitiøst lov- og reformprogram til det kommende folketingsår. Det gælder arbejdet med globaliserings- og forskningsindsatsen, det gælder arbejdet med skattepakken og finansloven, og det gælder ikke mindst arbejdet med kvalitetsreformen, hvor vi lægger vægten på ledelse, tillid og ansvar frem for på kontrol og bureaukrati.

I den konservative folketingsgruppe glæder vi os til arbejdet.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi siger tak til ordføreren.

Der er foreløbig følgende ordførere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg nævner dem her, så man ved, hvilken plads i rækkefølgen man har.

Først er det hr. Villy Søvndal, så er det fru Helle Thorning-Schmidt, fru Pia Kjærsgaard, hr. Naser Khader og fru Margrethe Vestager. Og så ser jeg nu fru Line Barfod.

Vi starter. Den første, der har korte bemærkninger til ordføreren, er hr. Villy Søvndal. Værsgo.

Villy Søvndal(SF):

Der har efter De Konservatives landsråd været en del diskussion om De Konservatives ideologiske ståsted - jeg forstår, at man nu søger inspiration hos Mao. Det skal man jo måske være lidt forsigtig med, vil jeg sige.

Men jeg har et enkelt sted, hvor jeg godt ville have lidt klarhed. Fru Pia Christmas-Møller sagde i sit indlæg, at man skulle fastholde og udbygge den fælles velfærd - deri er vi meget enige - og tilføjede så, at det kræver flere hænder, og gik så videre til skatteoplægget som midlet til at få flere hænder. Det vil sige, at der altså ligger den grundlæggende erkendelse hos De Konservative, at forudsætningen for en bedre velfærd er flere hænder eller flere mennesker.

Hvis man så læser i debatpjecen, der hedder »På vej mod en kvalitetsreform«, står der på side 7, anden spalte, under overskriften ». men ikke flere hænder«:

»Vi kan ikke bare øge antallet af beskæftigede i den offentlige sektor. Antallet af danskere i arbejdsstyrken vil være nogenlunde uændret.

Og der er kun få ledige hænder til at komme i beskæftigelse. Én mere ansat i den offentlige sektor vil derfor betyde én mindre ansat i den private sektor.«

Hvad mener De Konservative egentlig?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det er ganske klart: Det Konservative Folkeparti vil have flere hænder og flere hoveder til at løfte den arbejdsopgave, vi har på arbejdsmarkedet set under et. Vi lider under mangel på arbejdskraft; det gør man ude i den private sektor, og det gør man i en lang række at de borgernære dele af den offentlige sektor. Den udfordring er vi for længst gået om bord i, og her er skattelettelser et blandt mange midler, der skal trækkes på.

Når det gælder den offentlige sektor, mener vi ikke, at det nødvendigvis er sådan, at den offentlige sektor skal beslaglægge en forholdsmæssig større andel af den samlede arbejdsstyrke, for det vil jo gå ud over den private sektors muligheder for at øge indtjeningen og dermed skabe grundlaget for, at vi overhovedet kan finansiere velfærden, som skabes via den offentlige sektor. Nej, vi ser for os, at vi skal have rekrutteret tilstrækkeligt med sygeplejersker, skolelærere, politifolk, læger osv. Det skal vi have sikret. Vi skal have hænder og hoveder dér, hvor borgerne har brug for det. Det er afgørende, at det sker på en måde, hvor vi samtidig siger: O.k., vi kan anvende teknologien til at reducere arbejdskraftbehovet på andre områder i den administrative del.

Så der er altså en meget, meget fin sammenhæng i vores bud på de aktuelle udfordringer, samfundet står over for.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Villy Søvndal.

Villy Søvndal(SF):

Det er også afgørende, at andre forstår den sammenhæng, så jeg vil godt lige prøve at rekapitulere: Det er De Konservatives standpunkt, at der er brug for flere sygeplejersker, flere lærere, flere til at arbejde med de ældre på vores plejehjem, flere hjemmehjælpere, flere til at tage sig af de sindslidende - det var starten på ordførertalen - og flere til at tage sig af de udsatte børn. Er det rigtigt forstået? Det Konservative Folkeparti vil derfor måles på, om det lykkes at skaffe og ansætte flere sygeplejersker, flere lærere, flere pædagoger, flere hjemmehjælpere og flere, der arbejder inden for ældreområdet, flere til at tage sig af de sindslidende og flere til at tage sig af de udsatte børn. Er det rigtigt forstået?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det er fuldstændig rigtigt forstået. Det Konservative Folkeparti arbejder målrettet for at sikre det antal hoveder og sæt hænder, som skal til for at løse de opgaver, vi har ude i ældresektoren, ude i sundhedssektoren, ude i skolesektoren og ude i retssektoren. Her har vi mangel på arbejdskraft; der er mange steder vakante stillinger. Det skal selvfølgelig løses, og det skal vi løse med en offensiv politik, der sikrer, at vi kan klare arbejdsudbudsbehovet, og det er det, vi har lagt frem.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Villy Søvndal for sin sidste bemærkning.

Villy Søvndal(SF):

Det her er jo et eksempel på det, Nokia siger om, at samtale fremmer forståelsen, for det, vi nu har fået at vide, er, at der skal være flere skolelærere, der skal være flere pædagoger, der skal være flere sygeplejersker, der skal være flere social- og sundhedsassistenter, der skal være flere til at tage sig af de sindslidende.

Om lidt skal der forhandles finanslov og kvalitetsreform. Det må vel betyde, at De Konservative vil måles og vejes på, om succeskriteriet opfyldes: Kom der flere sygeplejersker, flere lærere, flere pædagoger, flere til at tage sig af de ældre på vores plejecentre, til at tage sig af de sindslidende og til at tage sig af de udsatte børn?

Er det rigtigt forstået, at det er det, vi må holde De Konservative op på, når vi når frem til at diskutere finanslov i december?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Nu er hr. Villy Søvndal jo et meget ideologisk menneske, og derfor er jeg jo fuldstændig klar over, hvad det er, hr. Villy Søvndal prøver at spørge om, men ikke vil vedgå. Det, hr. Villy Søvndal spørger om, er: Vil vi måle vores succeskriterier på, om den offentlige sektor bare bliver større og æder sig ind på den private sektor? Det gælder arbejdskraftudbuddet, det gælder alting.

Hertil er svaret til hr. Villy Søvndal: Nej, det vil vi aldeles ikke måles på, det er ikke vores succeskriterium. Vores succeskriterium er, at de opgaver, man berettiget kan forvente løst af en offentlig sektor i et velfærdssamfund, bliver løst, og her står vi med en kæmpe udfordring for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Alene på grund af befolkningens aldersmæssige sammensætning vil vi se, at mange skolelærerstillinger, mange politistillinger og mange stillinger rundtomkring i sundhedsvæsenet vil stå åbne, fordi der ikke er folk til at besætte dem. Den udfordring har vi taget på os, den vil vi løse, og vi vil gøre det på en kvalitativt høj måde.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Helle Thorning-Schmidt for en kort bemærkning.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg er jo blevet beskyldt af De Konservative for at køre slingrekurs på skatten. Det er jo for intet at regne i forhold til fru Pia Christmas-Møllers udtalelser sidste uge, først om hvorvidt vi skulle have en EU-afstemning, og så om hvorvidt noget af barselorloven skulle reserveres til mændene.

Men det er slet ikke det, jeg skal tale om, for der er jo et område, hvor De Konservative ikke har haft slingrekurs, og det gælder kravet om skattelettelser. Nu blev De Konservative jo kritiseret meget i de her hektiske dage, hvor der var »Halløj i VKO-flertallet« og diskussion om skattelettelser. Jeg synes jo, det var helt forkert, at man sagde, at De Konservative ikke havde fået noget igennem. For det har man virkelig, og jeg vil gerne sige tillykke. Tre skattelettelser nærmest inden Folketinget er åbnet synes jeg er fantastisk. Først knap 10 mia. kr., så en automatisk skattelettelse inden 2010, fordi man hæver topskattegrænsen, og nu så også det, vi hørte forleden dag, om, at de 64-årige får en bekvem skattelettelse - til de bedst stillede selvfølgelig, det er jo konservativ politik. Så altså rigtig gode skattelettelser.

Det, der selvfølgelig er mit spørgsmål, er så: Er det så færdigt, eller skal der flere skattelettelser til for at tilfredsstille De Konservative? Skal der flere skattelettelser til i den her valgperiode, eller går man måske til valg på at få flere skattelettelser?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg vil sige til fru Helle Thorning-Schmidt, at jeg synes, det kunne tjene Socialdemokratiets formand, som gerne vil være statsminister, at forholde sig til kendsgerningerne og læse, hvad der rent faktisk står i kronikker, i artikler. Det gælder kronikker, der er formet af mig, det gælder artikler, der er formet af andre, det gælder partiers udspil, det gælder konkrete lovforslag, som bliver fremsat her i salen, for det har fru Thorning-Schmidt åbenbart meget store problemer med.

Jeg har efterlyst en diskussion om ligestilling, og det ligger fint i tråd med statsministerens oplæg her i forgårs. Jeg har efterlyst en diskussion om EU, og jeg går ud fra, at man også gerne vil have en diskussion i Socialdemokratiet om EU.

Med hensyn til skatten har Det Konservative Folkeparti for længst sagt, at vi har en vision om, at ingen skal betale mere end 50 pct. af den sidst tjente krone. Det er ikke rimeligt, at man skal aflevere mere end halvdelen, når man siger farvel til familien og tager en ekstra overarbejdstime, tager en ekstra weekendvagt. Det er ikke rimeligt, synes vi, og derudover ligger der også et stort arbejdsudbud at hente i sådan en ordning. Socialdemokratiet har zigget og zagget og zigget og zagget for skattepolitikken senest i dag. Nu tror vi så måske, at fru Thorning-Schmidt kan holde sine tropper til skattestoppet frem til næste valg, men vælgerne kan jo ikke stole på det et minut over valgdagen.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Helle Thorning-Schmidt for en kort bemærkning.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Sikke vred fru Pia Christmas-Møller blev her. Det var da slet ikke nødvendigt, for det var bare et enkelt spørgsmål, og måske dækker det over, at man ikke er helt klar på politikken. Men lad det nu ligge, for jeg kunne godt tænke mig at spørge: Nu er det åbenbart stadig en konservativ ambition at få flere skattelettelser, det siger fru Christmas-Møller også, men hvordan ligger det egentlig så med 2015-planen? Er råderummet egentlig ikke brugt? Er der lagt skattelettelser ind dér? Så er der ikke en modsætning mellem på den ene side at sige, at man er glad for 2015-planen, og så samtidig også gå efter flere skattelettelser? Hvornår kommer de skattelettelser - i den her valgperiode eller i næste valgperiode?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det kommer formentlig gennem Folketinget allerede inden denne måned er omme - det i hvert fald forventningen - og får virkning for borgerne pr. 1. januar 2008. Så det er jo et helt konkret svar til fru Helle Thorning-Schmidt, som i øvrigt stadig væk skylder både befolkningen og også os andre her i salen et klart svar på, om de skattelettelser, som denne regering bærer igennem, vil blive rullet tilbage, dersom Socialdemokratiet måtte få magt, som det har agt. Jeg var ikke spor vred, vil jeg sige til fru Thorning-Schmidt. Jeg bliver bare en gang imellem lidt engageret, når vi svarer på så meget. Det var jo ikke kun ét spørgsmål, jeg fik. Jeg fik faktisk en hel stribe, herunder en del påstande. Jeg skynder mig nu at trække mig tilbage i god ro og orden, inden den røde lampe lyser her.

Første næstformand(Svend Auken):

Der er ingen grund til det, for der er mange flere korte bemærkninger. Fru Helle Thorning-Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg vil heller ikke håbe, at ordføreren trækker sig tilbage nu, for jeg har ikke fået svar på mit spørgsmål. Vil De Konservative afskrive sig flere skattelettelser både i denne valgperiode og i næste valgperiode? Det er et meget enkelt spørgsmål. Går De Konservative til valg på flere skattelettelser - ja eller nej? Det er ikke 2015-planen, jeg spørger bare. Går De Konservative til valg på flere skattelettelser? Det er et enkelt spørgsmål.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg har svaret fru Helle Thorning-Schmidt. Vi har leveret skattelettelser i resultatform to gange. Vi har fortsat en vision om, at ingen skal betale mere end 50 pct. af, hvad de tjener på den sidst tjente krone. Det er en vision, vi har, og den kæmper vi selvfølgelig for. Længere er den ikke. Hvor svært kan det være at forstå?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg vil godt høre lidt om fru Pia Christmas-Møllers holdning til en folkeafstemning om EU-spørgsmålet. Jeg synes, at det vil være udmærket måske at få lidt debat om det, sådan som også fru Pia Christmas-Møller var inde på det lige før. Det er virkelig tiltrængt.

Der er ingen tvivl om, at det er Dansk Folkepartis holdning, at der skal en folkeafstemning til, uanset om juristerne siger, at det ikke er nødvendigt - hvad man måske nok har en forventning om at de gør. Men det har vi altså tradition for, og der er heller ingen tvivl om, at den danske befolkning godt vil høres. Vi synes, at det vil være rigtig godt med en folkeafstemning.

Jeg kan sige, at vi fremsætter forslaget i Folketingssalen som noget af det første, så vi i hvert fald får debatten om en folkeafstemning.

Jeg vil bare høre, om fru Pia Christmas-Møller gør noget for at arbejde for det i regeringen. Jeg synes, det ville være godt for demokratiet, og jeg synes, det ville være godt for regeringen at få en folkeafstemning om EU-traktaten eller EU-forfatningen, eller hvad man efterhånden skal kalde den.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Mit personlige standpunkt er jo kendt, det har fru Pia Kjærsgaard også noteret sig; det er jo baggrunden for spørgsmålet.

Det forholder sig sådan, at hverken Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe eller regeringen har truffet beslutning på nuværende tidspunkt. Og der er det sådan - og det har jeg også sagt offentligt - at jeg naturligvis loyalt vil støtte den beslutning, man måtte nå frem til, når man beslutter sig på regerings- og partiniveau. Men jeg har altså meldt mit personlige standpunkt ud, og ja, det er selvfølgelig udtryk for, at jeg også på den måde søger at fremme den holdning, jeg har på det område.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg er med på, at det er fru Pia Christmas-Møllers personlige standpunkt. Så skal jeg bare høre: Føler fru Pia Christmas-Møller, at der ligesom er opbakning til det personlige standpunkt? For det er jo temmelig markant, at en politisk ordfører for et regeringsparti har et personligt standpunkt, der hedder folkeafstemning om EU-traktaten, når regeringen i øvrigt ikke har det.

Så er det så bare, jeg spørger: Føler fru Pia Christmas-Møller, at regeringen efter den udmelding ligesom måske har fået lidt at tænke over? Er der sådan lidt at arbejde henimod?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg er en stærk tilhænger af argumentets styrke. Det er en forudsætning for, at demokratiet kan skabe fornuftige løsninger på samfundsudfordringer. Og det er naturligvis derfor, at jeg også benytter mig af min ytringsfrihed og af min mulighed for at bringe synspunkter til torvs. Jeg tror på, at debat fremmer forståelsen, og jeg tror også på, at man ad den vej kan nå til en større enighed.

Men det er altså sådan, at regeringen jo ikke har sagt, at den ikke vil have en folkeafstemning. Den har heller ikke sagt, at den vil have en; den har ikke truffet sin beslutning. Fair nok. Der har jeg så gjort mit lille regnebræt op - jeg har så heller ikke helt samme forpligtelser og de samme hensyn at tage, kan man sige - og det har jeg meddelt offentligt. Det har jeg ikke gjort som politisk ordfører, det har jeg gjort som folketingsmedlemmet fru Pia Christmas-Møller.

Det er i øvrigt ikke så uset, så det ikke er set tidligere; jeg mener, vi oven i købet har haft en statsminister, der har givet udtryk for personlige synspunkter. Det synes jeg er demokratifremmende og dialogfremmende, og det er med til at give åbenhed i et samfund, som i øvrigt har fordel af at være åbent og gennemsigtigt på mange punkter.

Det korte af det lange er: Der er ikke truffet nogen beslutning. Og jeg har meddelt, at jeg naturligvis vil være loyal over for den beslutning, som både mit parti og regeringen måtte finde frem til, når den tid kommer.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Ja, alt det der med personlige standpunkter, også når man er politisk ordfører eller statsminister, eller hvad ved jeg, kan vi have hver vores holdning til. Men jeg må bare spørge fru Pia Christmas-Møller: Er der fri afstemning? For det kommer jo til afstemning, formentlig inden regeringen har besluttet sig.

Jeg har desværre en formodning om, at regeringen har besluttet sig på den forkerte måde, men det er så kun min opfattelse. Det ville være godt, at mange - jo flere desto bedre - stemmer for Dansk Folkepartis forslag. Jeg ved jo også, at der er lidt usikkerhed hos eksempelvis Socialdemokratiet. Så det ville være godt, hvis fru Pia Christmas-Møller kunne være med, ligesom jeg kan forstå, at andre partier er med os, måske også nogle i Socialdemokratiet. Det er ikke sikkert, at der vil være et flertal. Det vil der næppe være, men jo flere desto bedre.

Har fru Pia Christmas-Møller gjort sig overvejelser i den retning?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg har gjort mig mine overvejelser og også trukket mine linjer meget præcist op. Fru Pia Kjærsgaard behøvede jo egentlig ikke stille spørgsmålet, for fru Kjærsgaard ved godt - det har jeg sagt adskillige gange også før i dag - at jeg vil stemme sammen med regeringen og med mit parti. Jeg har været et led i processen, også på offentligt niveau. Det er en demokratisk ret, som andre jo også gør brug af fra tid til anden, og det synes jeg er fint. Men det fører ikke til, at man så ikke kan indordne sig under en fælles beslutning, og jeg har fra første færd meddelt, at jeg er parat til det.

Derfor kan man godt spare sig alle mulige spørgsmål fra nu og frem, i dag og andre dage, om, hvorvidt jeg vil stemme for forskellige beslutningsforslag, som går imod regeringen og mit parti i denne sag. Det vil jeg ikke. Det har ikke været en del af mine overvejelser. Mit bidrag er, at jeg har tilkendegivet, hvor jeg personligt står i dette spørgsmål, og mere er der ikke at sige til det.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

For en måned siden indgik regeringen en skatteaftale med Dansk Folkeparti, en aftale, som vi i Ny Alliance sagde nej til, men som vi stemmer for, fordi den er et meget, meget lille skridt i den rigtige retning, men vi ville ikke lade os binde af den. Vil De Konservatives ordfører bekræfte, at denne aftale giver Dansk Folkeparti vetoret i skattepolitikken til 2015?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Nej.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Vil De Konservative så efter et valg gå med til en skattereform, der kan sænke skatten på arbejde?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jamen altså, jeg har jo redegjort for den konservative skattevision, som på ingen måde er opfundet til denne lejlighed. Den har vi altså haft i flere år. Vi arbejder støt, roligt, målbevidst og ihærdigt på at omsætte den til et resultat, og det kan hr. Khader naturligvis regne med at vi vil fortsætte med at gøre i nøje overensstemmelse med det mandat, vi får fra vælgerne.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Naser Khader for sin tredje korte bemærkning. Den ønsker hr. Naser Khader ikke at give. Så går vi videre, og den næste er fru Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager(RV):

Fru Pia Christmas-Møller talte meget varmt og sagde, tror jeg, nogenlunde ordret: Udsatte børn vil altid have vores særlige bevågenhed. Den indstilling deler vi helt i Det Radikale Venstre, og derfor vil jeg spørge, om Det Konservative Folkeparti er stolt over udviklingen i de danske asylcentre, hvor sundhedsudgifterne er tredoblet, og hvor udgifterne til døgnanbringelse af børn er tidoblet.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Nej, vi er ikke stolte af, at over 50 pct. af de mennesker, der sidder i de danske asylcentre, er afvist og burde rejse hjem. Det er vi ikke stolte af. Det er et problem, at mennesker, som har fået en klar besked på, at de ikke opfylder de kriterier, vi har, ikke rejser hjem. Så selvfølgelig kan vi ikke være stolte af, at de ikke efterkommer den anvisning.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Margrethe Vestager(RV):

Hvis man nu ser på grundene til, at de sidder der, og når regeringen nu selv har konstateret, at opholdstiden alt andet lige er det, der er det sundhedsskadelige - det samme har Socialforskningsinstituttet, Lægeforeningen, Danske Psykologer, Institut For Folkesundhed - er det så ikke på tide, at De Konservative finder det efterhånden berømte konservative slogan »Nok er nok« frem og siger, at eftersom det er åbenlyst, at de mennesker ikke har noget at vende hjem til, så vil vi have dem ud af de centre, sådan at børnene kan få en almindelig skolegang, et almindeligt fritidsliv og et håb om, at der er en fremtid?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg vil gerne sige til fru Margrethe Vestager, at der ikke er noget, Det Konservative Folkeparti er så optaget af som at tage hensyn til udsatte og sårbare personer, herunder selvfølgelig særlig mindeårige. Vi er meget opmærksomme på, at der er en gruppe i asylcentrene, som har det skidt. Det, der er opgaven, er at finde ud af, hvordan vi kan forbedre deres forhold, hvordan vi kan give også deres liv et perspektiv, give dem nogle livschancer. Og det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med deres forældre, for det er jo immer væk forældre, der bestemmer og ikke vil rette sig efter den afgørelse, som den danske stat har truffet i henhold til de love og regler, vi har vedtaget her i Folketinget.

Når det er sagt, så kan man spørge, om vi skal lave love og regler om. Her går vi ikke ind for særlove. Det har vi dårlige erfaringer med. Det er altså ikke en vej, vi vil betræde. Hvad så? Skal vi give de her mennesker mulighed at bosætte sig i samfundet med en afgørelse, der stadig væk hedder afvist? Vil det ikke være at lægge op til nogle falske forventninger om, at de kan blive her i længere tid? Er det ikke at gøre ondt værre for de her børn, at de kan blive kammerater og lignende med danske børn og så pludselig blive sendt hjem den dag, hvor vi ikke længere kan have dem gående? Er det ikke at gøre ondt værre? Hvad er svaret på den her udfordring?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg har den oplevelse, at Det Konservative Folkeparti er et i hvert fald sine steder internationalt orienteret parti, og derfor kunne man jo kigge ud i verden for at finde ud af, hvad det er for nogle svar, man har fundet andre steder. Man kunne se til Finland, man kunne se til Norge, man kunne se til Belgien, man kunne se til en lang række europæiske lande, som har fundet et svar, nemlig det, som bliver anbefalet af FN, og som er, at hvis man ikke kan give asyl, så sørger man for anden type af beskyttelse, for der er en grund til, at de folk sidder i lejren, der er en grund til, at de ikke bare tager deres tøj og går. Der er ingen grund til, at de kommer til at udsætte sig selv og deres børn for alvorlig sundhedsfare som konstateret af regeringen selv.

Finder fru Pia Christmas-Møller ikke, at det er helt uholdbart at lægge sig og lade hovedpuden være kynisme og sige, at det må være deres eget ansvar, og at hvis bare de kunne tage hjem, så ville problemet være løst? Er det her ikke en fuldstændig nøgtern opgave at ordne for ordentlige mennesker, som også gerne vil samarbejde på den anden side af et folketingsvalg? Eller hænger man sig fuldstændig desperat fast til det samarbejde, man har i øjeblikket, som har bragt decideret udsatte børn i den situation, som de er i? Der er jo brug for, at Det Konservative Folkeparti handler og gør det meget, meget hurtigt.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det er ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti flere gange har taget teten i det her spørgsmål. Vi har sammen med vores samarbejdspartnere været med helt fremme med hensyn til forbedringer. Vi har også en Rambøllundersøgelse, der viser, at forholdene faktisk er blevet bedre for en del af de her grupper på asylcentrene. Men der er stadig væk en udfordring at håndtere, i takt med at tiden går. Det er rigtigt.

Vi vil ikke være med til at lave særlove, vi mener heller ikke, at svaret er at give midlertidig opholdstilladelse, for det vil være det samme som at sende et signal til hele verden om, at uanset om man opfylder kriterierne, men bare kommer hertil, bliver hængende længe nok og holder ud, får man alligevel ophold i Danmark. Det er at åbne en ladeport; det er ikke svaret, hvad er svaret så?

Jeg vil gerne være åben over for nye ideer, som kan forbedre de her børns vilkår, det vil jeg meget gerne. Men jeg vil ikke være med til at undergrave hele vores udlændingepolitik, for det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg vil heller ikke være med til at give de her børn falske forhåbninger om en permanent tilværelse i Danmark. Det er jo det, der ligger lige for enden af det, som Det Radikale Venstre foreslår. Men kan vi i fællesskab finde på noget nyt, noget bedre end det, vi i dag oplever ude i centrene, er jeg ikke den, der siger nej tak til en sådan dialog, tværtimod.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod, kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Jeg må tilstå, at jeg ikke kan komme på noget bedre for at forbedre vilkårene for børn, der er anbragt i lejre, end at få dem ud af lejrene, når vi har gentagne faglige ekspertudtalelser om, at det er det værste for børnene at være i lejrene. Men jeg kan forstå, at det synes fru Pia Christmas-Møller ikke er nyt, så det vil jeg ikke spørge til.

I stedet vil jeg gerne spørge fru Pia Christmas-Møller som Det Konservative Folkepartis ordfører om noget andet. Nu kunne vi høre rigtig meget i ordførerens tale om, at der skal undervises i demokrati, og at vi skal have en demokratikanon, hvor man kan læse, hvad demokrati er. Indgår det så også i den konservative politik, at man skal have lov til at lære om demokrati ved at være en del af det og kunne deltage i demokrati i sin hverdag?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Ja, selvfølgelig, men det siger sig selv, at vi har nogle betingelser i Danmark - f.eks. for at have stemmeret til Folketinget - og dem har jeg ikke tænkt mig at opgive. Men at man bliver involveret i demokratiet, når man er i Danmark, tager jeg som en selvfølge, og jeg mener nærmest, at det for den enkelte skal opfattes som en forpligtelse.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Så forstår jeg ikke helt, hvordan det kan være, at vi lige her forleden dag fik en rapport fra Børnerådet om, at rigtig mange børn og unge oplever, at de ikke har indflydelse på deres egen hverdag, og at elevrådene ikke har noget at skulle have sagt. Vi kan høre fra de uddannelsessøgende, at der er skåret voldsomt ned på deres medbestemmelse på de videregående uddannelser; vi kan se, at flere og flere mennesker ikke kan få dansk statsborgerskab og derfor ikke kan få lov til at stemme og deltage i den del af demokratiet, der handler om folketingsvalg; altså oplever vi på flere og flere områder, at man ikke har mulighed for at deltage i demokratiet, men at det bliver reduceret til noget, man skal læse eller høre om, som om det var et eventyr.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg kan overhovedet ikke nikke genkendende til det billede, fru Line Barfod fremmaner. Jeg mener, at vi har et åbent og demokratisk samfund, hvor dialogen i den grad præger beslutningsprocesserne i alle led for enhver, der gider tage aktiv del.

Men hvis fru Line Barfod tænker på de dele af Enhedslisten, som hun skal konsultere ude på gaderne på Nørrebro, så vil jeg sige, at det, at man udøver sin indflydelse med brosten vendt mod politiet, sætter ild til fuldstændig sagesløse borgeres forretninger og lignende, ikke er vejen frem, og det er ikke en del af min demokratiforståelse. Det kan jeg overhovedet ikke se er en del af en demokratiaktivitet. Så hvis det er det, fru Line Barfod sigter til, så må jeg sige: Hus forbi - vi er lodret uenige.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Jeg har ikke set ét eneste elevråd på én eneste skole, der har ment, at brosten, vold eller andet skulle være en del af demokratiet. Det har heller aldrig nogen sinde været Enhedslistens politik, at elevråd skulle gå ud og kaste med brosten.

Det, vi ønsker, er, at elevråd på skolerne skal have mulighed for at have reel indflydelse på de beslutninger, der træffes på skolerne, at lærerne skal have mulighed for at få indflydelse, at ansatte og borgere overalt skal have mulighed for at få indflydelse på deres hverdag; at borgerne f.eks. skal have mulighed for at få en folkeafstemning om EU - om store ting, der har betydning for deres hverdag.

Jeg kan så forstå, at det ikke er konservativ politik, at man skal have mulighed for at stemme om EU, at man skal have mulighed for at deltage i de demokratiske processer på skoler, i uddannelsessystemet og andre steder. Det bliver reduceret til noget, som man kan læse om i en kanon, og som man kan blive undervist i som eventyr i skolen.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det er jo fuldstændig forkert. Og jeg sagde jo også direkte i mit indlæg her i dag, at vi for alvor møder demokratiet i skolerne. Det gør vi jo bl.a. via dialog og via elevrådene, og det gælder også i gymnasierne og op igennem vores uddannelsessystem. Det står vi helt og fuldt bag, selvfølgelig gør vi det.

Når det kommer til fru Line Barfods bekendte, der udøver demokrati på gaderne med vold og den slags ting, så står vi af. Og der er det jo en kendsgerning, at fru Line Barfods parti, Enhedslisten, gang på gang udtrykker sympati og forståelse for de unge mennesker, der ikke underkaster sig demokratiets vilkår, nemlig at det er argumenter, man slås med, og ikke hverken brosten eller toiletkummer eller noget andet.

Første næstformand(Svend Auken):

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Margrethe Vestager.

(Ordfører)

Margrethe Vestager(RV):

»I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme .« Jeg tror, det for de allerallerfleste af os er en kendt og elsket fædrelandssang. Men for en lille dreng, der fyldte 8 år i mandags, gælder hele linjen »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme« ikke, for det har han ikke. Han har hjemme i et asylcenter, der er han født, og der bliver han. Alternativet eksisterer ikke, for hans irakiske forældre kan ikke rejse hjem, hvor det så end måtte være.

Senest har FN gjort det klart, at hjemvendte irakere er i overhængende risiko for tvangsislamisering og for undertrykkelse gennem systematisk brug af bl.a. voldtægt.

Der bliver givet mange løfter om bedre velfærd for de fleste, men der er en lille gruppe mennesker i vores asylcentre, hvis velfærd vi kan ændre, hvis statsministeren vil vedkende sig det ansvar, som Danmark har for deres sikkerhed.

I Danmark betragter vi friheden som en selvfølge, folkestyret som noget selvklart og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende, hvis jeg må citere statsministeren. Det forpligter.

38 gange har Røde Kors allerede indtil nu i 2007 måttet underrette en kommune om, at et barn i deres varetægt er alvorligt truet og har brug for en indsats.

De mennesker, som sidder uden håb i vores asylcentre, har brug for, at vi hæver den sociale standard. Det er opholdstiden i centrene, der gør dem syge.

Vi bør hæve standarden, så ingen udlænding opholder sig i et dansk asylcenter mod sin vilje ud over en afgrænset kort modtageperiode, medmindre ganske særlige omstændigheder taler for det. Det er danske værdier, når de bliver omsat til virkelighed. Og det glæder vi os til at samarbejde om.

Regeringen kalder deres velfærdsløfter for kvalitetsstandarder, Socialdemokraterne deres for velfærdsrettigheder.

Der er et mindretal af borgere herhjemme, for hvem det ikke er enestue eller madordning i skolen, der er det mest presserende, selv om det naturligvis ellers kan være meget godt.

Velfærd for de få kræver, at vi tager ansvar. Det er de børn, hvis forældrene nok elsker dem, men som ikke kan løse deres egne problemer med alkohol, med stoffer, som er indsatte i fængslerne. Det er de unge, især piger, som forsøger selvmord. Det er de unge, som lever i risiko for tvangsægteskab. Det er de unge, som ikke kan overskue at tage en ungdomsuddannelse. Det er de unge, og rigtig mange af dem er under 30 år, der med en psykisk diagnose bliver tilkendt førtidspension og glemt. Det er de unge, som nok allerede er noget forhærdede, men som ikke har fortjent at sidde i varetægt sammen med voksne kriminelle. Det er de kvinder, som er ramt af vold, og deres børn, som jo også er ofre for volden.

De har brug for, at vi hæver den sociale standard.

De sårbare børn har brug for sociale normeringer. Det betyder, at der er flere engagerede voksne, ikke kun til den enkelte, men til det fællesskab, f.eks. i børnehaven, som de skal opleve at være en del af.

De unge, som har forsøgt selvmord, har brug for behandling, ikke for at blive sendt hjem eller sendt på førtidspension.

De unge, som lever i risiko for et tvangsægteskab, skal have adgang til mæglere, og det skal selvfølgelig være klart kriminelt også at udøve den form for tvang. De skal også kunne tilbydes beskyttelse.

De unge, som ikke kan overskue en ungdomsuddannelse, har brug for at blive taget i hånden og for at blive fulgt i et forløb, der er tilrettelagt for dem, og som giver adgang til arbejdsmarkedet.

De unge, der i dag får førtidspension, skal have ret til tilbud om social genopbygning og om at komme ind på arbejdsmarkedet.

De unge, som skal anbringes, skal selvfølgelig anbringes, men det skal gøres der, hvor man tager sig af unge, ikke der, hvor man varetægtsfængsler voksne.

De kvinder, der er ofre for vold, skal tilbydes en ambulant behandlingsindsats for både dem selv og deres børn og selvfølgelig beskyttelse.

Hvis man ser på de udenlandske kvinder, som også er ofre for vold, må de have en reel mulighed for at blive i Danmark. Vi må kunne tillade os at antage, at vold i et ægteskab altid bidrager til ægteskabets ophør. Sådan er det faktisk ikke i dag.

Sådan kan vi hæve vores sociale standard, sådan kan vi omsætte danske værdier til virkelighed. Det glæder vi os til at samarbejde om.

Velfærd for de fleste kræver, at vi gennemfører reformer. En af de ting, som binder Danmark sammen, en af de ting, som virkelig er sammenhængskraften, er tillid. Forudsætningen for Danmark kunne man sige er tillid. Det er jo også en konstruktiv tilgang. Så er der både noget at komme med og noget at komme efter: Øget tillid til offentligt ansatte ved et opgør med stive, bureaukratiske systemer og med det store væld af overflødige og tidrøvende forpligtelser til dokumentation.

Det Radikale Venstre har bare til en begyndelse ti forslag om regler, der kan afskaffes. Vi tager selvfølgelig helt ansvar for, at det er vores forslag, men de er godt funderet, for de bygger på vores besøg på institutioner over hele landet og dialog med organisationer, som har indsigt. Det handler om alt det papir, der kommer ud af pligt til sprogscreening, skriftlige pligtige læreplaner, centrale krav om fraværslister, mængden af planer i folkeskolen, som arbejder med og mod hinanden, inklusive den såkaldte kvalitetsrapport, dokumentationskravene i forbindelse med frit valg osv. osv. Det handler om bedre kvalitet gennem faglig frihed og politiske forventninger, ikke gennem papirarbejde. Hvornår har en papirtiger sidst lært et barn at læse?

Tilliden skal naturligvis ikke være blind, tillid skal bygge på faglighed, på menneskeligt engagement, tillid og anerkendelse til de mennesker, som hver dag får vuggestuer, skoler, fængsler, sygehuse og plejecentre til at fungere til glæde for borgerne. Derfor er investeringen også en investering i ledelse, grunduddannelse, efteruddannelse og selvfølgelig relevant evaluering som fagligt input, meget gerne på grundlag af realkompetence og meget gerne med en kontant anerkendelse af større faglighed. Det er tillidsreform, og det er danske værdier omsat til virkelighed. Det glæder vi os til at samarbejde om.

Diskussionen om bedre velfærd er ikke kun en diskussion, som vi kan have mellem regioner og kommuner. Der er også en relevant diskussion for staten selv. Det gælder f.eks. arbejdsforholdene for politi og fængselsfunktionærer. Det er selvfølgelig ikke nogen stor gruppe, det er jeg klar over, men deres arbejde er uundværligt.

Selvfølgelig vil vi også gerne være med til at investere i sygehuse, skoler og børnehaver, men der er også behov andre steder, hos de mennesker, som oplever bagsiden af regeringens politik om længere og strengere straffe. Der er fængselsfunktionærerne et eksempel på kernemedarbejdere i den offentlige sektor, hvis arbejdsmiljø i den grad halter. Risikoen for nedslidning er fire gange så stor som på arbejdsmarkedet i øvrigt, og antallet af sygedage er 60 pct. højere end på arbejdsmarkedet i øvrigt.

De fleste fængselsfunktionærers hverdag er præget af bygninger, der fremmer aggression, og overbelægning i en sådan grad, at deres arbejde bliver særdeles vanskeligt og nedslidende. Der er brug for bedre bygninger og ressourcer, så medarbejderne kan gøre deres arbejde og bl.a. forebygge, at indsatte fortsætter i kriminalitet, når deres straf er udstået. Også det glæder vi os til at samarbejde om.

Der er så kort tid, og der er store opgaver at tage fat på. Jeg glæder mig til debatten og også til, at vi fortsætter den i anden runde.

Så afslutningsvis: Statsministeren satte en dagsorden om demokrati, værdier og vores samfunds sammenhængskraft. Statsministeren sagde: Derfor fordømmer vi ethvert forsøg på at dæmonisere mennesker på baggrund af deres religion eller etniske tilhørsforhold.

Det er stærke, gode ord sammen med de andre værdier. Vi vil gerne deltage i værdidialogen, dialogen om, hvordan man gør værdierne til hverdagsvirkelighed. Den dialog kan virke langt stærkere end den værdikamp, som mange trompeterer for. Værdikampen risikerer jo at blive et udskilningsløb mellem dem og os, fordi den risikerer at blive et diktat og ikke en dialog. En værdidialog er derimod en invitation til at deltage i demokratiet, til at bidrage til den kulturelle udvikling, til aktivt medborgerskab.

Der er så mange positive kræfter i at tilhøre et mangfoldigt og demokratisk land. Det kan f.eks. høres, når Isam B fortolker »I Danmark er jeg født«, eller når Natasja som noget af det sidste, hun gjorde, også frit fortolkede det samme tema: »I Danmark er jeg født«. De omsætter også danske værdier til virkelighed, både for dem, som er født her, og for dem, som ikke er født i Danmark, men som alligevel hører hjemme her.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Jeg skal gøre opmærksom på, at der foreløbig er indtegnet med korte bemærkninger til ordføreren: fru Pia Kjærsgaard, fru Helle Thorning-Schmidt, hr. Troels Lund Poulsen, hr. Naser Khader og fru Line Barfod. Den første bliver fru Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard(DF):

Nu indledte fru Margrethe Vestager jo helt typisk for Det Radikale Venstre med et forsvar for afviste asylansøgere. Jeg vil bare være helt sikker på, at fru Margrethe Vestager er klar over, at det er afviste asylansøgere, der tales om her. Det er ikke folk, som står for at skulle have en opholdstilladelse i Danmark og måske må vente på nogle ting. Det er folk, der er afvist, og myndighederne har altså konkluderet, at de kan vende hjem.

Margrethe Vestager(RV):

Det er jeg fuldstændig klar over, ja.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard(DF):

Hvad er så fru Margrethe Vestagers begrundelse for at blive ved med at tage spørgsmålet op, når det er folk, der er afvist? For mig at se er en underlig politik at føre, for som jeg også sagde, da jeg stod på talerstolen og blev af udfrittet fru Margrethe Vestager, er det jo folk, hvis sag har været igennem de instanser, som fru Margrethe Vestagers parti selv har været med til at oprette. Fru Margrethe Vestagers parti har vel i virkeligheden været bannerfører for at få den lovgivning, der er på området i dag, og hvad er så egentlig begrundelsen for at gå så meget i brechen for folk, der ikke har grund til at være i Danmark?

Jeg tror, vi alle sammen er meget opmærksomme på, at det er børnene, der i vidt omfang kommer til at betale prisen. Men i mange tilfælde bliver de også skubbet foran, og alle kan selvfølgelig kun have ondt af de børn, som bliver skubbet foran i deres forældres kamp for at blive i et land, hvori de har fået afvist deres ansøgning om asyl.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Nu ved fru Pia Kjærsgaard åbenbart, at de ikke har årsag til at være i Danmark. Det asylsystem, vi har, har fru Pia Kjærsgaard jo været med til at designe. Det er blevet lavet om, siden V, K og O kom til. Det er et andet asylsystem end det, vi havde, og det er nogle andre, der sidder i Flygtningenævnet. Og fru Pia Kjærsgaard ved så åbenbart, at asylansøgerne ikke har formel årsag til at være i Danmark.

Når man ser, hvordan de mennesker bliver ødelagt, tror jeg, de selv mener, at de har en god årsag til at blive i Danmark, og det mener jeg vi bliver nødt til at tage konsekvensen af. Vi bliver nødt til at se på, hvad det er for nogle forhold, vi tilbyder.

Når FN siger, at den akutte risiko for dem er, at de tager tilbage til tvangsislamisering, og at det, man bør gøre som land, er at give dem beskyttelse, synes jeg, det er mærkeligt, hvis man fastholder, at de børn og deres tilstand og deres sundhed bare er et nødvendigt offer for at fastholde love, regler, systemer, bogstaver og hele den maskine, som fru Pia Kjærsgaard er blevet så stolt af, men som hun taler mindre om end de værdier, som hun også gerne vil stå for.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Pia Kjærsgaard for den tredje og sidste bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Nu siger fru Margrethe Vestager, at jeg må vide, at de ikke har anledning til at være i Danmark. Næh, det ved jeg sådan set ikke. Jeg ved bare, at der er nogle retsinstanser, de mennesker har været igennem, som har afgjort deres sag. Men jeg kan omvendt forstå, at fru Margrethe Vestager er helt sikker på, at de har en formel årsag til at være i Danmark.

Så bryder mig ikke om ordet designerpolitik. Jeg ved godt, at det er fantastisk radikalt, men det er altså lovgivning, der er vedtaget her i Folketinget. Jeg føler faktisk, at Det Radikale Venstre gang på gang stiller sig bedrevidende i forhold til den lovgivning. Man ved, hvad der er rigtigt for den enkelte, fordi man er fuldstændig overbevist om, at når den enkelte har været på tv og fortalt historien, må det være sandheden og ikke det, at vedkommende har været igennem instanserne i Danmark efter en lovgivning, som ikke er designet, men som faktisk er vedtaget af det danske Folketing - og i øvrigt grundlæggende er ud fra de principper, som Det Radikale Venstre stod som bannerfører for, da den nye udlændingelovgivning blev vedtaget for år tilbage.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg tror, at fru Pia Kjærsgaards oplevelse af radikal politik må stå helt og aldeles for fru Pia Kjærsgaards egen regning. Jeg kan ikke genkende det, men det er måske heller ikke så underligt.

Jeg citerede fru Pia Kjærsgaard fra fru Pia Kjærsgaards andet spørgsmål, hvor fru Pia Kjærsgaard sagde, at asylansøgerne ikke har årsag til at være i Danmark. Det var sådan set det, der var mit udgangspunkt, nemlig at fru Pia Kjærsgaard sagde, at det fandt hun ikke der var grund til. Men jeg synes ikke, der er nogen grund til at fortsætte en diskussion, da fru Pia Kjærsgaard åbenbart har helt anderledes indsigt i, hvorfor Det Radikale Venstre synes, at det her er en vigtig sag, end det, som driver os til at tage den op.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Helle Thorning-Schmidt for en kort bemærkning.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Ordføreren taler varmt og, synes jeg, rigtigt om tillid til de offentligt ansatte; mennesker, der gerne vil udøve deres faglighed og gerne gøre et godt job så at sige. Vi går også meget op i tillid. Det er bare vigtigt for os, at det at sige tillid ikke bliver en undskyldning for, at politikerne ikke også påtager sig et ansvar for, at kvaliteten er i orden. Det betyder så også, at vi, når vi går ind i kvalitetsreformarbejdet, som vi jo gør for at opnå en bedre kvalitet i den offentlige sektor, vil kigge meget på, om regeringens kvalitetsreform indeholder flere bureaukratiske regler end dem, vi sådan set gik ind i arbejdet med.

Jeg kan bare nævne noget af det, som regeringen har foreslået: akkreditering på sundhedsområdet, akkreditering på det sociale område, akkreditering af dagtilbud, offentliggørelse af produktivitetsmålinger på sygehusene, årlige medarbejderudviklingssamtaler - mange af dem - og indgåelse af forældreaftaler i daginstitutionerne. Det er bare et lille udpluk af det, regeringen har foreslået. Hvad mener De Radikale egentlig om det? Lyder det af meget og af mere bureaukrati end det, vi har i forvejen?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

I hvert fald kan man sige, at det er en rigtig dårlig deal, hvis det, der kommer til at foregå, er, at vi ligesom skal vedtage regeringens politik, og at det, vi andre går ind for, skal sendes i udvalg.

For der synes nemlig at være sådan en proces, som betyder, at vi ikke først kan tage det væk, som vi synes er en belastning, og så se, om man f.eks. kan finde en måde at evaluere på i folkeskolen, som giver et input til lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, i stedet at der sker planlægning, statslig kontrol og kvalitetsrapportstyring - helt ind i det, som hedder Skolestyrelsen i dag.

Derfor glæder vi os over og er oprigtigt nysgerrige med hensyn til forhandlingerne, fordi regeringen jo også har meldt meget klart ud, at den er mod bureaukrati, for tillid og for, at der bliver et større fagligt råderum. Og derfor vækker det selvfølgelig også nysgerrighed og undren hos os, at man har så mange ideer til mere papirarbejde og så relativt få ideer til, hvad man kan tage væk af det, der eksisterer.

Første næstformand(Svend Auken):

En kort bemærkning til fru Helle Thorning-Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt(S):

Jeg må lige forstå det. Betyder det så også, at De Radikale vil være optaget af at gå ind i de forhandlinger og være sikre på, at man ikke bare lægger mere bureaukrati oven i alt det andet, der findes i forvejen, og at De Radikale også vil være optaget af at finde ud af, hvad det koster for alt det her bureaukrati, der bliver mere af?

Vi er meget optaget af, at man måske kan frigøre noget arbejdskraft fra bureaukrati og bruge den til kerneopgaver. Jeg kunne selvfølgelig også godt tænke mig at høre Det Radikale Venstres formands vurdering af, om man kan frigøre arbejdskraft til kerneopgaver frem for bureaukrati.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg er helt overbevist om, at man kan frigøre arbejdskraft, for vi ved, at der er rigtig mange mennesker, der ikke har et ansættelsesbrev, der står bogholder på, men et ansættelsesbrev, hvor der står pædagog eller folkeskolelærer eller social- og sundhedshjælper eller sygeplejerske, områder, hvor der er masser af bureaukratiske opgaver. Og bare det at lette den byrde for dem og sørge for, at de kunne have mere tid til deres arbejde, vil jo i sig selv være en velfærdsforbedring.

Så jeg mener bestemt, der er noget at komme efter i den sammenhæng, og det er et meget klart mål for Det Radikale Venstre, at der er færre regler i den offentlige sektor, når vi går, end når vi kommer.

Første næstformand(Svend Auken):

Så går vi videre. Det er hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

I dagens udgave af Information kan man læse lidt om den radikale skatteplan, og jeg ved jo, at Det Radikale Venstre er et parti, der normalt bryster sig af at være et meget socialt parti, der gerne vil sikre, at man fordeler rigdomme og byrder ligeligt i samfundet.

Hvordan kan det så hænge sammen, at den radikale skatteplan lægger op til, at det er de allerrigeste, der får allermest ud af den skatteplan, Det Radikale Venstre har fremlagt? Er det radikal solidaritet med dem, der ikke tjener så meget?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Jeg takker selvfølgelig for signalementet af Det Radikale Venstre; det synes jeg er utrolig sympatisk, og det har vi også noget at have i. Som jeg jo bl.a. gjorde rede for i min ordførertale, har vi en lang række forslag til, hvordan man kan sørge for at ændre på nogle af de forhold, som vi synes socialt udsatte mennesker har.

Men vores skattepolitik har jo to målsætninger. Den ene er, at vi får et bedre miljø, og den anden er, at skattepolitikken hjælper os med at bidrage til, at der er flere mennesker, som gerne vil tage en ekstra tørn i det her samfund. Det har vi lavet vores skattepolitik efter: højere skat på forurening, lavere skat på arbejde.

Vi har så haft den - hvad skal man kalde det? - præmis, at vi gerne vil have en bedre social profil end den, vi har haft tidligere, fordi vi har arbejdet med en skattepolitik, som i sin tid var udarbejdet med Anders Samuelsen som hovedarkitekt, og der har vi syntes, at det var rigtigt at lave en lidt anden profil end den, vi havde før. Vi synes, der er kommet en bedre balance, bl.a. selvfølgelig for at kompensere for øgede grønne afgifter, sådan at man ikke lige pludselig sidder der og tror, at fordi man er pensionist eller uden for arbejdsmarkedet, så boner de bare igennem.

Der foreslår vi jo at forhøje personfradraget, og at man får et meget større beskæftigelsesfradrag, end der er i dag, bl.a. i overensstemmelse med nogle af de værdier, som vi ved kendetegner både Venstres og De Konservatives skattepolitik.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

Man må da sige, at det er en stor ros til Ny Alliance, som før har - om man så må sige - lavet den radikale skattepolitik, at det så nu har været nødvendigt at lave en helt ny. Respekt for det.

Men så tilbage til spørgsmålet: Er det virkelig sådan, at det skal være de allerrigeste i det her samfund, som får suverænt mest ud af det - faktisk 20 gange så meget som de lavestlønnede? Jeg troede, det var radikal politik, at man ville gøre en særlig indsats for at lette skatten i bunden for dem, der så kan gå fra passiv forsørgelse til at blive aktive på arbejdsmarkedet.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Der er jo det ved det, at vi ikke mener, at fordelingsspørgsmålet er udtømt med skattepolitik alene, for det, skattepolitikken kan hjælpe os med, er at sørge for, at vores samfund får en bedre dynamik end den, det har, og sørge for, at vi får skatten op på forurening, så vi får et bedre klima og et bedre miljø, og få skatten ned på arbejde, sådan at flere yder en ekstra indsats - af den meget enkle grund, at det gør vores samfund mere stabilt, det skaber vækst uden øget energiforbrug, og det gør jo, at det for alle parter bliver et bedre samfund at være i, fordi det også strukturelt hjælper os.

Derfor forstår vi jo ikke helt, hvorfor Venstre er så bange for at lade skattesystemet arbejde med de politiske mål, vi har, både i forhold til at få et grønnere Danmark og et bedre klima og i forhold til at få flere i arbejdsstyrken, for den der floskel, som jo kører, om flere hænder, skal jo underbygges med reelle reformer, for at man har noget at have det i.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

Med det forsøg på et svar forstår jeg slet ikke, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte den skatteplan, der er fremlagt, og som jo netop indeholder de elementer, som fru Margrethe Vestager står og taler om.

Men jeg bliver nok nødt til at stille et meget banalt spørgsmål: Hvis man vil indføre grønne afgifter og lade dem stige med 20 pct. - og det er jo da en politisk målsætning at have - gør det så ikke lige så ondt på direktøren, der bor i Hellerup, som det gør på den arbejdsløse, der bor i Hvidovre?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Nu ved jeg ikke, om det gør ondt. Men der er i hvert fald den kerne i det, at hvis man ser på tallene, viser det sig, at de, der har meget store indkomster, også har et stort energiforbrug, de, der har meget store indkomster, bor også i meget dyre boliger, og de, som har meget store indkomster, kører også i biler, som i langt højere grad belaster miljøet, end andre gør.

Det er jo sådan nogle statistiske sammenhænge, der gør, at tingene kommer til at hænge sammen, og at vi faktisk kan kompensere mennesker, som har små indkomster, eller som er uden for arbejdsmarkedet. Det er jo sådan, at vi i dag f.eks. kan lave - og det kunne vi måske ikke for 5 eller 10 år siden - energiafgifter, hvor vi sørger for, at det er dem, der bruger mest, der kommer til at betale mest, fordi vi synes, der skal være en højere skat på forurening.

De sammenhænge er faktisk meget enkle, og de er fint statistisk belyst, økonomer kan dem forfra og bagfra. Det har vi selvfølgelig taget med, fordi der er nogle ting, som forholder sig anderledes, end man måske umiddelbart kunne tro, og derfor er der faktisk vendt op og ned på det, som ellers er et slogan, nemlig at grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Det er faktisk på ingen måde sikkert, at det forholder sig sådan.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Tak til De Radikale for at deltage i vores fælles kamp for asylansøgerne. Jeg synes, der er behov for, at man gør noget for asylansøgerne så hurtigt som muligt. Jeg håber, at De Radikale vil støtte Ny Alliances forslag om at lukke alle asylcentre bortset fra et.

Men jeg vil spørge om noget helt andet. Nu har ordføreren for De Radikale, fru Margrethe Vestager, talt om Anders Samuelsen. Der er sket meget hos De Radikale, siden Anders og jeg forlod partiet. Jeg er lidt nysgerrig, og med hensyn til det der med at få flere hænder kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan De Radikales stilling er i forhold til efterlønnen. Skal efterlønnen fortsat være uændret som følge af velfærdsforliget? Det er jo det, der - ud over en skattereform - gør den store forskel i forhold til at få flere hænder.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Det Radikale Venstre gik til forhandlingerne forrige forår - altså dem, der blev til velfærdsaftalen - med det ønske at få ændret efterlønnen, sådan at vi ikke længere havde efterløn, men at vi i stedet havde en social pension, sådan at de, der var nedslidte, kunne gå fra tidligt. Det kunne vi ikke komme igennem med.

Til gengæld fik vi lavet en aftale, som på mange måder gør, at der bliver taget hånd om efterlønnen, sådan at der måske bliver en bedre social profil for den, og vi forholdt os samtidig til, at samfundsøkonomien også skal være holdbar på det længere sigt. Det har, synes jeg, gjort det muligt for os at deltage i nogle prioriteringer af forskning, udvikling og uddannelse, som vi synes er rigtige, og som vi synes er gode. Derfor står vi - uanset hvilken dagsorden vi kom med til de forhandlinger - selvfølgelig inde for resultatet og den forligskreds, som vi oplever os forpligtet af.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Naser Khader(NY):

Jeg forstår det sådan, at De Radikale gerne vil frede efterlønnen, som den er på nuværende tidspunkt, sådan at de, der er arbejdsduelige, de, der tjener meget, også fremover skal blive ved med at få efterløn.

I Ny Alliance foreslår vi, at de, der tjener under 300.000 kr., skal blive ved med at få efterløn, men at vi skal gøre det dyrere for dem, der tjener mere, at gå på efterløn. Var det noget for De Radikale?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

For os er det meget enkelt. Vi har indgået en aftale, den aftale står vi inde for, og sådan er det.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Naser Khader ønsker ikke sin tredje korte bemærkning. Så er det fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Fru Margrethe Vestager talte jo en del om tillid til de offentligt ansatte, og om, at vi skulle afskaffe regler osv. Det lyder jo vældig fint, men jeg vil gerne høre, om De Radikale så er på linje med regeringen, som vil afskaffe regler, men vil erstatte dem med aftaler, sådan som man jo har set det på nogle områder. Man kunne f.eks. forestille sig, at vi i stedet for som i dag at have lovregler om, hvor mange der maksimalt må være i en klasse - i dag har vi en klassekvotient på maks. 28 elever i folkeskolen - så laver en aftale, f.eks. som led i kommuneaftalen, om, at kommunerne skal tilstræbe, at der højst må være 25 elever i klasserne. Det lyder jo vældig fint, men så kan der være nogle kommuner, der har 35 elever, og andre, der kommer ned under de 25 og så risikerer, at det giver bagslag på taxameteret eller andre steder.

Så jeg vil gerne høre: Er det, De Radikale ønsker, reelt at afskaffe nogen regler, eller ønsker man som regeringen at flytte regler over i aftalesystemet, hvor der ikke er en åben offentlig debat om, hvad det er, der indgås af aftaler?

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Vi ønsker reelt at afskaffe regler, sådan at man kan have en politisk diskussion der, hvor man skal tage hånd om det. Det vil i rigtig mange tilfælde være i kommunalbestyrelsen. Man kan så tale med institutionerne og de ledere, vi har. Vi har skoleledere, vi har børnehaveledere, vi har folk, som er dybt optaget af og engageret i at løse den opgave, som de har ansvaret for: at sørge for at være en ramme for børns udvikling, at sørge for, at børnene lærer noget, udvikler sig og deltager i et måske stærkere demokrati i skolen - det tror jeg vi kunne være flere der ville ønske blev til virkelighed, i stedet for at de bare bliver udstyret med en ny lærebog. Sådan kan der komme en faglighed i forhold til at tage ansvar for det, der er kvaliteten i den offentlige sektor.

Jeg er sådan lidt skeptisk over for aftalekonceptet, for risikoen er jo, at man bare laver noget, som er diffust, i stedet for noget, som man faktisk kan diskutere om man skal have eller ikke skal have.

Men de ting, som vi har foreslået i den her tipunktsliste, som jeg nævnte før, er decideret afskaffelse af regler med henblik på at få den faglige frihed til at sørge for, at skolen er god, at børnehaven er god, at vores institutioner fungerer efter deres formål.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Jeg skal bare være sikker: Det betyder så også, at hvis regeringen nu lægger op til at lave en aftale med kommunerne om, at 85 pct. - eller hvilket tal man nu når frem til - af samtlige børn i børnehaven skal bestå en sprogtest, så vil De Radikale synes, at det er en dårlig idé at lave den type aftaler. Det kunne jo få den konsekvens, at både pædagoger og forældre begyndte at se på, hvad det er for nogle børn, de gerne vil have i børnehaven, for at være sikre på, at disse kan bestå sprogtest, så institutionen fortsat får penge med taxametersystemet, og at forældrene flytter deres børn over i en anden børnehave med en højere beståelsesprocent.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Det kan godt være, at jeg har en helt, helt forenklet opfattelse af det der med børns sproglige udvikling, men det er min oplevelse, at børns sprog udvikler sig utrolig meget, hvis man taler med dem. Det er en praktisk, enkel, ubureaukratisk måde at give børn et godt sprog på, og det ville i virkeligheden være meget enklere end at have de her pligtige sprogscreeninger og det her med at lave aftaler om, hvor mange der skal eller ikke skal bestå, at man sørgede for, at pædagogerne i daginstitutionerne i stedet for at lave læreplaner og sidde på kontoret og udfylde dokumentation var sammen med børnene og talte med dem. Det får børnene et godt sprog af.

3-årige børn kan ikke udvikle hinandens sprog, der skal jo være nogle til stede, som faktisk kan tage hånd om det, og tale med hinanden om, hvordan man faktisk kan få det her til at fungere. Derfor synes jeg, at der er mange af de her ting, som kan gøres meget enklere, end at man først laver et sprogscreeningskrav, så måler på det, så laver en aftale, så kontrollerer aftalen og så vender tilbage igen. Man kan bare snakke med ungerne.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at børn bedst lærer sprog, ved at der er nogle voksne, der har tid til at snakke med dem.

Et tredje område for regler er jo alle de regler, der er gennemført for at sikre, at der bliver privatiseret så meget som muligt, fordi regeringen ønsker at flytte ting fra det offentlige over i det private. Derfor vil jeg gerne høre, om det er et led i det, De Radikale ønsker, at fjerne alle de regler fra den offentlige sektor, som tager sigte på privatisering.

Jeg ved jo, at man går imod kravet om 25 pct. konkurrenceudsættelse i kommunerne. Men er de regler, som gør, at alting skal måles og vejes, for at det kan sendes i udbud - på bl.a. ældreområdet, sundhedsområdet osv. - nogle regler, som De Radikale vil være med til at afskaffe, således at kommunerne selv har frihed til at bestemme, at de f.eks. vil give ret til, at ældre sammen med deres hjemmehjælpere selv kan bestemme, hvornår de vil sove, hvad de vil have at spise osv., og således at de ikke skal være underlagt lovregler om, at det skal kunne konkurrere med det private?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Vi har i Det Radikale Venstre sådan set ikke noget principielt imod, at man lader private løse opgaver, eller at man udbyder nogle ting, hvis andre kan gøre det bedre. Det har vi et helt udogmatisk forhold til. Man må finde ud af, hvordan man løser de her opgaver bedst. Det skal ikke være ansættelsesforholdet i kommunen eller i gartnerivirksomheden, der gør, at man svinger sig helt op på den høje hest i forhold til at afgøre, hvem der skal slå kommunens græsplæner. Vi tror, at det ligger godt hos kommunen, men jeg synes også, man skal fortsætte diskussionen om det. Vi skal selvfølgelig fortsætte diskussionen om, hvordan vi får mest ud af de penge, som skatteyderne stiller til rådighed. For en ting er, at man har ressourcer nok, men de skal også udnyttes optimalt.

Jeg tror, der er meget enklere måder at gøre det på; det gælder også i forbindelse med frit valg, som jo også har udviklet sig til en papirtiger uden sidestykke. Vi har en række ideer til, hvordan det kan gøres mere enkelt, sådan at folk kan gennemskue, hvad det er, der foregår, og sådan at det også er det lokale demokrati, der tager stilling til, hvordan det her kommer til at fungere for de borgere, som vi har et hovedansvar for - især nogle af de svageste borgere, for hvem det kan være meget, meget vanskeligt at få en privat virksomhed til at komme ind over, at få kapacitet og viden til at gøre de ting, der skal til. Det er i hvert fald noget af det, erfaringerne viser for rigtig mange kommuner.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Pia Christmas-Møller for en kort bemærkning.

Pia Christmas-Møller(KF):

Nu fremgik det af ordførerens besvarelse af hr. Troels Lund Poulsens spørgsmål, at det er en forudsætning for Det Radikale Venstres forslag om en forhøjelse af de grønne afgifter på 20 pct., at de så at sige har den tunge ende opad, altså at den velstillede bliver ramt hårdere end den lavtlønnede. Jeg vil godt spørge den radikale ordfører: Hvis det nu skulle vise sig, at det faktisk ikke forholder sig sådan, men at det rammer tungest i bunden, vil det så medføre konsekvenser for den radikale skattepolitik?

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Når vi har gennemarbejdet det skatteforslag, som jeg er helt sikker på at fru Pia Christmas-Møller har present, og som vi offentliggjorde i august, vil hun se, at vi har været ret omhyggelige med at sige, at med de forudsætninger, vi har lagt ind i forhold til energiforbruget og i forhold til de her progressive energiafgifter, som vi har lagt ind, kan vi kompensere, sådan at alle faktisk får gavn af, at vi letter skatten på arbejde, og samtidig betale de øgede energiafgifter.

Der har vi selvfølgelig lagt den viden, som vi kender, ind, fordi det er vores oplevelse, at det lidt er en falsk barriere eller et forsøg på at smyge sig uden om diskussionen om grønne afgifter, at man siger, at de vender den tunge ende nedad, så derfor kan det ikke komme på tale. Der er faktisk ting, man kan gøre med moderne teknologi; der er undersøgelser, der viser, at det ikke er tilfældet, og derfor synes vi, at man skal gå ind i det alene af den grund, at vi faktisk tror, at det virker, hvis man får højere skat på forurening.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det fru Pia Christmas-Møller.

Pia Christmas-Møller(KF):

Når jeg spørger til det, er det jo, fordi vi Konservative er meget optaget af at få lettet skatten på arbejde, fuldstændig ligesom Det Radikale Venstre også er det, men vi ønsker ikke at placere regningen andre steder; vi ønsker regulære lettelser af arbejdsindkomsten. Derfor er det lidt interessant, hvis det forholder sig sådan, at Det Radikale Venstre vil forudsætte, at forslagene om en stigning af de grønne afgifter kun kan gennemføres, hvis de ikke er asociale forstået på den måde, at de ikke rammer uforholdsmæssigt hårdt i bunden af indkomstskalaen. Det vil jeg gerne have svar på.

Det andet, jeg også gerne vil spørge om, er, om Det Radikale Venstre har droppet ideen om at brandskatte boligejerne. Er boligbeskatningen blevet fredet, eller ligger det sådan og svømmer lidt nede under overfladen? Tidligere har det været en radikal kongstanke, at man skulle hæve boligbeskatningen ganske markant. Men jeg ved ikke om det har ændret sig med den nye leder af Det Radikale Venstre.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Nu ved jeg ikke, om man kan droppe ideer, som man aldrig har haft. Det er et sådan lidt spændende koncept. Men man kan i hvert fald droppe ideer, som man er blevet tillagt, og det ville selvfølgelig være helt hen i hegnet at begynde at tænke på at brandskatte boligejerne; det kunne ikke falde os ind. Men vi synes, det er rimelig fornuftigt også at lægge en beskatning på værdi af ejendomme, fordi det er en formue, som folk sidder på.

Vi har lavet et meget, meget mådeholdent og afbalanceret forslag, som alene går ud på, at ens ejendomsværdiskat stiger med lønninger og priser - det samme som folkepensionen reguleres med. Så kan den lige så stille følge med, og det betyder, at ingen vil opleve, at ejendomsværdiskatten stiger mere end ens egen løn gør, heller ikke i forhold til pension.

Det betyder f.eks., at hvis man sidder med en ejendomsværdiskat i dag på 10.000 kr., så foreslår vi, at den stiger - hvis det er dagens priser - med 250 kr. Det er jo om noget mådeholdent.

Men vi synes, at der skal være rimelighed i vores skattesystem, og jeg kan jo så konstatere, at der i hvert fald er en meget væsentlig forskel på konservativ skattepolitik og radikal skattepolitik: Når vi foreslår, at vi får en højere skat på forurening, er det, fordi vi går ind for en finansieret skattereform. Det er vigtigt for os. For vi tror, at det smitter af på vores velfærdssamfund, hvis vi går efter skattelettelser i stedet for at sørge for, at vi laver en finansieret skattereform. Så det er i hvert fald en klar forskel.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Pia Christmas-Møller for en kort bemærkning.

Pia Christmas-Møller(KF):

Jeg synes også, at tingene skal hænge økonomisk forsvarligt sammen, og det gør de også, men at lette skatten på arbejdsindkomst bare for at brandskatte boligen, synes vi ikke er nogen god idé.

Jeg fik ikke noget svar på det her med de grønne afgifter. Er det en forudsætning, at det radikale billede af, hvordan det virker, nu også bliver til virkelighed, altså at der er tale om, at de grønne afgifter vender den tunge ende opad, hvis man forestiller sig en stigning på 20 pct., sådan som Det Radikale Venstre har foreslået? Er det en forudsætning for, at forslaget vil blive ført frem her Folketingssalen? Eller er man ligeglad med, om det skulle vise sig at have den tunge ende nedad? Det vil jeg gerne have et klart svar på, for det er et meget interessant billede, vi får her fra Det Radikale Venstre, af de grønne afgifters virkning. Det er helt nyt i forhold til de fleste økonomers hidtidige antagelser.

Første næstformand(Svend Auken):

Ordføreren.

Margrethe Vestager(RV):

Men det er, fordi vi har fundet på noget nyt. Det er en nyhed, at man kan lave progressive energiafgifter. Det har man ikke kunnet før. Det har ikke været foreslået før. Og energiafgifterne fylder rigtig meget i hver enkelt familie og i deres udgifter. Derfor er det klart, at hvis man laver nogle, der er progressive, vil det være sådan, at jo mindre forbrug man har, jo mindre betaler man - ikke kun i kroner og øre, men også procentuelt. Så gør det faktisk en forskel.

Vi har jo så lavet et forslag, som bygger på den viden, vi har. Og vi må så sige, at vi har den oplevelse af debatten, at hele spørgsmålet om grønne afgifter bliver afvist, fordi folk ser spøgelser og taler om den tunge ende, når man faktisk kan lave et system, som kompenserer folk ordentligt, hvis de er uden for arbejdsmarkedet eller ligger i den lave ende af indkomstskalaen, samtidig med at man får en rimelig social profil ud af det. Det synes jeg er en vigtig pointe, fordi det for Det Radikale Venstre er vigtigt, at vores skattesystem arbejder med os.

Vi er ikke i den her branche for at få skattelettelser. Vi er i den her branche for at få vores skattesystem til at hjælpe os med at få et bedre miljø og for at få flere på arbejdsmarkedet.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Villy Søvndal.

(Ordfører)

Villy Søvndal(SF):

Nogle gange er det bemærkelsesværdige ved en politisk debat ikke det, der siges, men det, der ikke siges. Statsministeren nævnte i sin åbningstale i tirsdags ikke med ét ord det, der optager danskerne mest, og som titusindvis af danskere demonstrerede for så sent som i tirsdags, nemlig ordentlig velfærd.

Jeg fik forleden en mail fra en mandlig sygeplejerske, eller rettere en tidligere sygeplejerske. Sagen er nemlig den, at han efterhånden var blevet træt af at have vagter på psykiatrisk afdeling morgen, aften, nat og weekend og stadig have en ringe månedsløn. Nu samler han skurvogne for 4.000 kr. mere om måneden og arbejder mandag til fredag i dagtimerne. Nu har han tid til sin familie, tjener bedre, er mindre stresset og har ingen uregelmæssigheder i sit arbejde.

Jeg synes ikke, det er til fordel for vores samfund, når vores sygeplejersker hellere vil samle skurvogne - i øvrigt ikke et ondt ord om skurvogne, men alligevel. Derfor undrer debatten i dag mig også. Ikke overraskende synes regeringen selv, at den gør det rigtig godt. Det er måske heller ikke overraskende, at oppositionen synes, at vi selv kunne gøre det meget, meget bedre.

Men hvis man prøver at lade de politiske ritualer hvile en stund og i stedet kaster et blik ud på virkeligheden, og hvis man lytter til, hvad almindelige mennesker beretter, så kan jeg fortælle, at jeg for en uge siden besøgte et plejecenter i Esbjerg, hvor jeg talte med en dame, som i mange år havde arbejdet i ældreplejen, og som nu som 60-årig var tæt på at skulle på efterløn. Jeg spurgte, om hun ville have haft et par år mere på arbejdsmarkedet, hvis hun havde kunnet gå ned i tid, f.eks. til 20 timer om ugen, og blive delvis økonomisk kompenseret. I skulle have set den kvinde - det var lige det, hun havde ønsket, for hun var stadig glad for at arbejde med ældre, hun var glad for sine kollegaer, og hun syntes stadig, at hun havde rigtig meget at give, bare ikke i 37 timer om ugen.

Så er mit spørgsmål: Hvorfor indretter vi vores samfund sådan, at mange, der f.eks. arbejder i ældreplejen på deltid, ikke kan komme på fuld tid, selv om de ønsker det, og selv om vi mangler arbejdskraft? Og hvorfor er det, at mennesker som den her kvinde ikke får lov til at fortsætte på arbejdsmarkedet på lidt mere lempelige vilkår, når vi som samfund har brug for hendes evner, og når hun gerne vil? Jeg håber, at regeringen og ministrene kan svare på det, for folk ude i virkeligheden forstår det ikke, og for at være ærlig gør jeg det faktisk heller ikke selv. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke vil gøre forholdene for de offentligt ansatte bedre.

Jeg fik en anden mail i august måned, hvor en kvinde skrev, og jeg citerer:

Jeg er social- og sundhedsassistent og har arbejdet inden for faget i knap 20 år. Jeg holder meget af mit arbejde med de ældre. Alt har fungeret godt i de 4 år, jeg har været ansat, og vi har fået mange positive tilkendegivelser fra de pårørende. Vi har haft et meget lavt sygefravær, som jeg tror skyldes, at vi har haft en god arbejdsplads, og at vi er en gruppe piger, som brænder for vores fag og for arbejdet med ældre. Forleden dag blev vi så indkaldt til et møde, hvor vores øverste områdeleder skulle fortælle os, at vi skulle spare, hvad der svarer til 5,3 stillinger. Vi havde nok forkælet de ældre på vores plejehjem, og vi skulle lære at sige nej - ja, rent ud sagt: Vi skulle yde en dårligere service. Vi måtte lære de ældre, at der altså ikke var tid til at sidde og holde i hånd, hvis den ældre var ked af det. Hun sagde rent ud, at vi nok havde forvænt vores ældre.

Så er det, at jeg må spørge - vi er et af verdens rigeste samfund, vi har gennem årtiers hårdt arbejde og stærke, fremsynede politiske beslutninger startende med socialreformen i 1930'erne og op gennem 1960'ernes økonomiske opsving skabt en stærk velfærd. De økonomiske sparekrav får i dag lederne til at sige til personalet: I har nok forvænt de ældre. Forvænt de ældre! Mener regeringen, at det er overflødigt, at der er nogen, der kan tage en ældre medborger i hånden og trøste vedkommende hen over en kop kaffe, når ægtefællen gennem et langt liv er væk? Er det forvænthed eller overflødig luksus og unødig forkælelse af vores ældre? Det vil jeg gerne spørge statsministeren - og måske den nye socialminister - om.

Når der er skattelettelser og reallønstigninger til de rigeste i det her samfund, har regeringen ingen betænkeligheder, ingen løftede pegefingre, men når det er kvinder i lavtlønsjob, vi taler om, er der pludselig ikke råd, så står og falder landets økonomiske sammenhængskraft pludselig med offerviljen og behovsydelsen hos SOSU-assistenterne.

Da jeg besøgte plejecenteret i Esbjerg, fortalte personalet mig i øvrigt, at mens de tidligere havde været 154 kolleger, var de i dag 117 til det samme antal ældre. Så er det bare, at jeg undrer mig over, at man kan have magten i 6 år, og at statsministeren, når han skal gøre sig til over for USA, sagtens kan bruge 2 mia. kr. på en ulovlig og vanvittig krig i Irak, når man ikke vil tage et arbejdsgiveransvar på sig og sikre den offentlige sektors medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår og dermed sikre velfærden for vores borgere.

Det kunne være så godt. Vi er parate til i SF at gøre noget ved det, vi vil sikre en værdig omsorg med mere tid til det, der hjælper den enkelte bedst. Derfor vil vi have flere ansatte, og vi vil have mindre kontrol og færre test.

Statsministeren tilbød mig ved Venstres sommertræf, storsindet som statsministeren er, en tur i ministerbilen, så vi kunne tage ud og se på virkeligheden sammen. Jeg har taget min kalender med i dag, så vi kan finde et par tidspunkter ude på gangen om lidt, når jeg er færdig heroppe. For statsministeren står vel ved sit løfte? Kontraktpolitik er jo kontraktpolitik.

Jeg fik en mail i august: Jeg er uddannet sygeplejerske og har været ansat i hospitalsvæsenet siden 1980, skriver hun. Jeg har været på forskellige afdelinger og forskellige hospitaler. Det var alle steder, hvor arbejdsmiljøet ikke var særlig højt prioriteret. I 1998 blev jeg så færdig som socialrådgiver og fik ansættelse i forvaltninger. Det var ikke stort bedre. Det er tragisk, skriver hun, at tale med mine gamle kollegaer og selv besøge sygehuse og se det utrolige forfald, der er alle steder. Jeg ynder at fortælle, at da jeg startede som sygeplejeelev, var vi 32 på holdet. Det var utrolig populært at blive sygeplejerske. Da vi sluttede uddannelsen, var vi 20. Ud af de 20 er der på nuværende tidspunkt syv, der har arbejde i faget.

Jeg håber, sundhedsministeren hører det her. Hvis vores sundhedsminister havde brugt lidt mere tid på forholdene på vore offentlige hospitaler i stedet for at gøde jorden for privathospitaler, havde meget set anderledes ud i dag. Er det virkelig den velfærd, regeringen og Dansk Folkeparti roser sig af?

Det kunne være godt, hvis vi havde et offentligt sundhedsvæsen, som fungerer, hvor der er akutbehandling af alle livstruende sygdomme, hvor der er ambitiøs forebyggelse for en bedre folkesundhed, og hvor der er sygesenge til alle, også de ældre medicinske patienter, så de ikke skulle ligge i rækker på gangene.

Lad os tage endnu et eksempel fra den virkelighed, statsministeren og regeringen forsøger at ignorere. Hvis man går ind på TV 2's hjemmeside, kan man finde skræmmende dokumentation. Her sender danskerne nemlig billeder ind af vores børns nedslidte skoler. Jeg håber, at undervisningsministeren har været inde og se billederne af forfaldet på de danske skoler.

Jeg noterer mig, at regeringens 2015-plan og udkast til kvalitetsreform øjeblikkelig blev dømt ude af Dansk Byggeri. De spottede nemlig, at der ikke er afsat flere midler til at foretage de nødvendige investeringer i de danske skolebygninger. Det er beskæmmende.

Vi vil skabe en skole, hvor der er plads til alle børn. Vi vil satse på at få flere børn med ved at lægge et loft over elevtallet i klasserne og sikre, at der er to lærere i de små klasser.

Det er mig ubegribeligt, at vi i verdens rigeste samfund og med en regering, der hele tiden og ved hver eneste åbnings-, finanslov- og afslutningsdebat i det her rum og igennem samfulde 6 år konstant har talt om, hvor godt det går i Danmark, ikke har løst de enorme problemer, vort samfund står over for.

For at føje spot til skade har man givet skattelettelser til Mærsk, Danske Bank og alle de andre milliardforetagender og de mest velstillede i det her land, men når de ansatte i ældreplejen, i politiet, på daginstitutionerne og på hospitalerne synes, det er på tide, at de mærker velstanden og højkonjunkturen og opsvinget, er der ikke noget at komme efter.

Jeg syntes, det kunne være så godt, hvis vi lyttede til de mennesker, det her handler om, tænkte på vore børn og deres forældre, alle dem, der sender billeder til TV 2's hjemmeside, de ansatte i hjemmeplejen og de ældre, der ligger på gangene på de langtidsmedicinske afsnit. Det kunne være så godt, hvis striben af ministre herinde ville lytte til de titusinde mennesker, SOSU-assistenter, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, politibetjente og socialrådgivere, som for et par dage siden samledes her udenfor på slotspladsen.

Vi står over for nogle meget store samfundsforandringer. Hvis vi oprigtigt ønsker en velfærd, der holder det her samfund sammen, er det nu, vi skal handle. Det er nu, vi skal sikre, at danskerne også synes, det er attraktivt at arbejde med vores børn, vores syge og vores ældre. Det er nu, vi skal fastholde vores sygeplejersker som sygeplejersker. Det er nu, vi skal sikre, at de dygtige unge har lyst til at undervise vores børn i skolerne. Det er nu, hvor vi er rigere end nogen sinde, at vi skal investere i vores skoler, hospitaler, institutioner og bygninger.

Det kunne være så godt, men det bliver det ikke med den her regering.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren.

Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Jeg ved jo, at SF ligesom Enhedslisten går ind for 100 pct. vedvarende energi, og at det skal være noget, der sker inden for en kortere årrække og ikke først om 100-200 år, som statsministeren åbenbart mener. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Villy Søvndal, om han tror, at vi bedst når målet om 100 pct. vedvarende energi, ved at vi overlader det til private selskaber at stå for, eller ved at vi går ind og har en demokratisk styret energisektor, hvor vi kan bestemme, at vi vil overgå til vedvarende energi.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Jeg tror, det afgørende er, at vi sammen med dem, der ønsker at presse den her regering til noget mere ambitiøst end det, vi ser i øjeblikket, får den til at træffe nogle beslutninger, som er ambitiøse i forhold til energi og klima.

Noget af det mest iøjnefaldende ved den nuværende regering er, at den har brugt de første 5 år af sin levetid til at tale hele miljø- og klimadagsordenen ned, har ansat Bjørn Lomborg og etableret et institut for at forklare, at det her skam nok gik, og at vi bare kunne tage den med ro. Og der er det jo godt, at vi har været en opposition, der har presset på - så meget, at statsministeren nu er blevet helt grøn; jeg er ikke klar over, om det er af misundelse eller af interesse for miljøet, men han forsøger i hvert fald at omvende sig fra at være kulsort på energiområdet til et forsøg på at være lysegrøn.

Det har været en stor forandring, og vi har et ønske om, at vi står fælles om det pres.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod(EL):

Jeg er fuldstændig enig i hr. Villy Søvndals kritik af regeringen, men hr. Villy Søvndal svarede ikke på mit spørgsmål.

Mener hr. Villy Søvndal, at vi bedst når målet om 100 pct. vedvarende energi i løbet af en kort årrække, hvis vi har demokratisk styrede energiselskaber, hvor man demokratisk kan bestemme, at man ønsker at bruge vedvarende energi, forske i vedvarende energi, udvikle vedvarende energi osv., eller ved at vi har private selskaber, der jo er forpligtet til, at de først og fremmest skal tjene penge, og hvor vi har set med DONG, at de spænder ben for kommuner, der f.eks. ønsker at lave solanlæg eller andre former for vedvarende energi?

Er det SF's strategi, at man mener, at private firmaer er det bedste, og at man derfor har stemt for privatiseringen af DONG, eller var det en fejl, og mener SF egentlig, at vi bør have demokratisk styrede selskaber?

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Jeg tror, at det helt afgørende er, at energisektoren er styret af politiske beslutninger. Der er vel nogle private vindmøllelav rundtomkring, som jeg bestemt ikke forestiller mig at vi vil ind og nationalisere; det ved jeg heller ikke om Enhedslisten vil.

Det afgørende er de politiske beslutninger, der danner rammen omkring energiforsyningen, og det er jo dér, vi har behov for at presse på i fællesskab for at få en regering, der er langt, langt mere ambitiøs - der er langt, langt mere ambitiøs med hensyn til at tage politiske beslutninger, der placerer alternativ energi, vedvarende energi langt, langt højere på dagsordenen, end vi ser det i øjeblikket.

Men det er i øvrigt ikke alene gjort med energien, det gælder også hele diskussionen om den måde, transportsektoren er indrettet på. Det er efter vores opfattelse også en dagsorden, der drejer sig om besparelser på energiområdet.

Det er de afgørende ting, men for os er det afgørende, at vi tager de rigtige politiske beslutninger om, hvordan energisektoren fremover skal formes.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Fru Line Barfod for den sidste korte bemærkning.

Line Barfod(EL):

Selvfølgelig er det afgørende med de politiske beslutninger. Det er jo derfor, jeg spørger til SF's politiske beslutning om at stemme for privatiseringen af DONG.

Jeg snakker ikke om små vindmøllelav; de er jo netop demokratisk organiseret, nøjagtig ligesom mange af de kommunale energiselskaber var det, og nøjagtig ligesom mange af de forbrugerejede energiselskaber var det. De havde et ønske om at arbejde ud fra en målsætning om at skabe billige priser til forbrugerne, og mange af dem havde også en målsætning om vedvarende energi og miljørigtig drift.

Men et privat energiselskab skal arbejde for at tjene flest mulige penge, ellers er det i strid med aktieselskabsloven. Og det er jo derfor, vi har set DONG været ude og bremse de kommuner, der ønskede at lave solcelleanlæg osv. Derfor vil jeg gerne have svar på mit spørgsmål om SF's politiske beslutning om at støtte privatiseringen af DONG, frem for at vi skal have demokratisk styrede energiselskaber, hvis vi reelt ønsker 100 pct. vedvarende energi.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Det er helt afgørende for os, at vi har en politisk styret sektor, der gør, at vi kan tage politiske beslutninger, der er med til at fremme den energipolitik, vi gerne ser. Det er for os helt afgørende.

Så jeg synes, at det langt vigtigste politiske slagsmål er at få regeringen tvunget til at have nogle langt mere ambitiøse målsætninger på hele energiområdet. Jeg tror, det var TV 2, der i aftes i de sene nyheder havde nogle tal på, at det faktisk er lykkedes Danmark i 15 år at sænke vores energiforbrug, sænke vores CO2 -udslip. Den kurve er blevet brudt. De sidste 2 år er det begyndt at stige igen, og der er to hovedårsager til, at det er gået galt - den ene er trafikken, og den anden er industrien, fordi de ikke betaler energiafgifter.

Det vigtigste er stadig væk, hvis vi vil styre det her, at tage de rigtige politiske beslutninger og presse på med de rigtige politiske beslutninger og at være ambitiøse på hele klimaområdet.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til hele diskussionen om skattepolitik. Jeg ved, at det er noget, som hr. Villy Søvndal er meget optaget af.

I det tilfælde, at SF måtte få indflydelse på en regering, der skal være ledet af fru Helle Thorning-Schmidt, hvor vigtigt er det så for hr. Villy Søvndal, at boligbeskatningen indgår som et element i en skatteaftale?

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Det afgørende for os vil være at sikre en skattereform, der bidrager til at skabe større lighed i vores samfund, altså mindsker uligheden. Det er det ene hovedmål, vi vil gå efter. Det andet hovedmål, vi vil gå efter, er en skattereform, som sikrer, at klimadagsordenen bevæger sig i den rigtige retning, fordi vi leverer det rigtige incitament til det. Den tredje ting, vi vil være optaget af, er sundhedsaspektet ved en skattereform. Det ville vel være ganske oplagt at bruge en skattereform til også at lave en differentieret moms, hvor vi sikrede - og det er et gammelt SF-forslag - at vi fjernede moms på sunde fødevarer. Det er der i øvrigt også en meget god fordelingspolitik i.

Med hensyn til boligbeskatningen kan jeg garantere, at SF aldrig nogen sinde vil bidrage til en skattereform, der indeholder en boligbeskatning, der betyder, at mennesker, der på toppen af en højkonjunktur har købt bolig, vil blive presset ud af deres bolig. Hvorfor skulle vi det?

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Troels Lund Poulsen(V):

Det var jo en lang sang om alt muligt andet end det, der blev spurgt om, så vi prøver lige igen: Vil det være et krav fra SF, at der indgår en diskussion - og dermed også en aftale - i en skattereform om boligbeskatning? For det ved jeg jo at hr. Villy Søvndal på utallige møder, som jeg har deltaget i sammen med hr. Villy Søvndal, har advokeret kraftigt for, altså at det er SF's politik, at der skal indføres skat på bolig.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Jeg skal prøve at komme med et lidt kortere svar, for jeg forstod, at hr. Troels Lund Poulsen stod af på det forrige.

Spørgsmålet lød, om det er helt afgørende livsnødvendigt for os, at boligbeskatningen bliver en del af en skattereform. Nej, det afgørende for os er, at den samlede virkning af en skattereform betyder omfordeling, sådan at de lavtlønnede i det her samfund vinder på en skattereform og de højtlønnede - og specielt dem, der ikke betaler skat - kommer til at bidrage i højere grad, end det sker nu.

Så vil jeg godt gentage den garanti, at SF ikke medvirker i en skattereform, der på boligområdet betyder, at mennesker, der på toppen af en højkonjunktur har købt en bolig, bliver presset, så de ikke længere kan sidde i deres bolig. Det vil jeg godt love.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det den sidste korte bemærkning til hr. Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen(V):

Så forsøger vi på en anden måde, sådan lidt omvendt: Vil SF og hr. Villy Søvndal så garantere, at man ikke vil indføre boligbeskatning i en kommende skatteaftale, som SF er en del af?

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Det synes jeg vil være dumt, for vi betaler jo allerede boligskat nu. Det tror jeg også at hr. Troels Lund Poulsen, hvis han ejer en bolig, er opmærksom på. Og at garantere, at ingen fremover skal betale boligskat, vil vi da ikke gøre.

Vores garanti går på, at vi ikke vil medvirke i en skattereform, der sender folk fra hus og hjem; det vil Socialdemokraterne heller ikke, og vi har lige hørt De Radikale redegøre for deres syn, nemlig at det skal reguleres i forhold til lønudviklingen, sådan at en ejendomsværdiskat på 10.000 kr. i dag højst vil stige 250 kr. om året. Så kan det da vist ikke være muligt for selv de mest agitatoriske dele af Venstre at fastholde et billede af et alternativ, der vil sende folk fra hus og hjem. Så er den ged vist rundbarberet.

Men at der er nogle af hr. Troels Lund Poulsens rige venner, der i dag ikke betaler skat, som skal bidrage mere, er rigtigt, men det er en helt anden diskussion.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard(DF):

Hr. Villy Søvndal har jo brugt meget tid i stort set hver evig eneste debat på at fortælle, at han har været ude i landet for at besøge institutioner og tale med ældre og tale med brugere og tale med ansatte. Det synes jeg er rigtig godt. Jeg har været nøjagtig det samme.

Jeg synes, det var helt rimeligt, at jeg, da man havde en demonstration på Christiansborgs Slotsplads her forleden - på linje med hr. Villy Søvndal, fru Helle Thorning-Schmidt og den socialdemokratiske folketingsgruppe - også gik med ned. Jeg var sammen med hr. Kristian Thulesen Dahl. Jeg må desværre sige, at SF's Ungdom, SFU, chikanerede mig væk fra Slotspladsen. Da jeg var gennet væk, benyttede man lejligheden til at lade aggressionerne gå ud over hr. Peter Skaarup, som tilfældigvis befandt sig nede i Indre Slotsgård.

Jeg vil bare høre hr. Villy Søvndal om en ting. I det her demokrati, hvor hr. Villy Søvndal jo er ved at svinge sig op til en stor mand, og hvor Socialdemokratiet synes, at SF er det næstbedste parti, må jeg altså bede om en klar og utvetydig afstandtagen fra det, som SF's ungdomsorganisation er på vej ud i. At forsøge at chikanere folk med vold og trusler er ganske enkelt uacceptabelt.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Lige en enkelt indledende rettelse: Jeg synes ikke, at jeg er nogen stor mand, jeg synes, at jeg er sådan en meget almindelig mand. Jeg forstår det ikke, hvis det er rigtigt. Det er helt nyt for mig, hvis SF's Ungdom skulle have chikaneret fru Pia Kjærsgaard væk fra pladsen. For selvfølgelig har fru Pia Kjærsgaard præcis samme ret, som en anden har, til at deltage i en demonstration og ikke føle sig truet og føle, at man kan gå rundt. Det kan jeg slet ikke forestille mig, når jeg tænker på vores søde unge folk. Jeg kan slet ikke forestille mig, at de skulle gøre det. Det er fantastisk søde mennesker, det kan jeg love for.

Jeg synes, at fru Pia Kjærsgaard og jeg sammen skal tage et møde med SFU og snakke det igennem, hvis sådan noget har fundet sted. Det kan jeg slet ikke forestille mig at det har.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fru Pia Kjærsgaard for endnu en kort bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Jeg må sige, at jeg virkelig synes, at hr. Villy Søvndal klarer det her utrolig dårligt. I stedet for at tage det med alvor, så forsøger hr. Villy Søvndal på ynkværdig vis at charmere sig ud af det, og det falder totalt til jorden. Jeg er overbevist om, at der sidder andre folketingsmedlemmer her, der klart kan bekræfte det over for hr. Villy Søvndal. Og jeg fortæller hr. Villy Søvndal, at det rent faktisk forholdt sig sådan. Det var SFU og andre - det vender jeg tilbage til senere - der med chikane og med klare pressioner om, at der kunne udøves vold, chikanerede mig bort fra Slotspladsen. Jeg beder bare om, at hr. Villy Søvndal som formand for SF - når jeg nu siger, at det forholdt sig sådan - tager afstand fra sin ungdomsorganisation i forhold til det.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Jamen det synes jeg egentlig også jeg sagde; at jeg slet ikke kan forestille mig, at det er rigtigt. Men hvis det er rigtigt, vil jeg da gerne snakke med vores unge om det. For det er selvfølgelig uacceptabelt, at nogle føler sig truet. Jeg vil foreslå, at fru Pia Kjærsgaard, næste gang hun går ned til sådan en demonstration, går sammen med mig, så vi er sikre på, at sådan noget ikke finder sted. Jeg kender SFU'erne godt. Jeg kan som sagt slet ikke forestille mig, at de bidrager til sådan noget. Det ville ligne dem meget dårligt. Men lad os gå sammen næste gang.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det fru Pia Kjærsgaard for sidste korte bemærkning.

Pia Kjærsgaard(DF):

Hvorfor i alverden skulle jeg dog følges med hr. Villy Søvndal ned på Slotspladsen? Det er jo fuldstændig uholdbart. Kan hr. Villy Søvndal ikke høre, hvor tarveligt det her lyder fra hr. Villy Søvndals mund? Jeg beder bare om det. Hr. Villy Søvndal må tro på mig, når jeg siger, at det er rigtigt, at jeg blev chikaneret bort fra slotspladsen af SFU. Jeg ville gerne ned og tale med SOSU-assistenterne, jeg ville gerne ned og tale med politifolkene, jeg ville gerne ned og tale med de ordentlige mennesker. Jeg var der et stykke tid, men det kunne rent fysisk ikke lade sig gøre at blive. Jeg blev nødt til at forlade pladsen, for ellers var der sket værre ting.

Der er det så bare, at jeg siger til hr. Villy Søvndal: Lad være med alt det pjat og sig, at det er uacceptabelt. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at SF's ungdomsorganisation opfører sig på den måde

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Villy Søvndal(SF):

Men det er netop derfor, jeg synes, at det kunne være spændende, at vi gik sammen, for jeg kan slet ikke forestille mig, at vores unge deltager i noget, der kan opfattes som chikane af fru Pia Kjærsgaard. Det kan jeg ikke forestille mig. Sådan er vores unge ikke. Derfor er mit forslag, at vi gik sammen ned og så, hvad det var, der skete, for jeg tror i alt beskedenhed, at jeg kender SFU'erne bedre, end fru Pia Kjærsgaard gør; både hvordan de ser ud, hvem de er og sådan noget

Så mit tilbud til fru Pia Kjærsgaard er: Lad os gå sammen derned næste gang.

Tredje næstformand(Helge Adam Møller):

Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Christmas-Møller.

Pia Christmas-Møller(KF):

Det er dog det ringeste tilbud, vi længe har hørt om. Jeg er temmelig chokeret. Jeg plejer, at antage hr. Villy Søvndal for at være om end en politisk modstander, men dog på demokratisk grund. Men at det skal hales ud af hr. Villy Søvndal, at det er uacceptabelt, men at han i øvrigt ikke har fantasi til forestille sig, at den beskrivelse, som vi har fået af fru Pia Kjærsgaard, kunne være rigtig, er fantastisk.

Jeg synes, det er fantastisk, at det længste, man kan få ordføreren til at gå, er til at give et løfte om at slå følgeskab næste gang. Der er trods alt vidner til det, der foregik på Slotspladsen.

Jeg vil gerne høre, om det virkelig er hr. Villy Søvndals opfattelse, at ting, som han ikke har fantasi til at forestille sig, hvad angår vold og grove chikanemetoder, kan han ikke tage afstand fra. Kan det virkelig være rigtigt, at det skal bero på hr. Villy Søvndals fantasi, før hr. Villy Søvndal kan sige klart fra over for sådanne ting fra en ungdomsorganisation? Det ryster mig.