Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):Forleden hentede Danmark igen et verdensme-sterskab og denne gang i en helt særlig disciplin,nemlig demokrati. Ifølge Verdensbanken erDanmark verdensmester i demokrati, bl.a. fordivi har en fri presse og vi kæmper for ytringsfri-heden. Det kan vi godt tillade os at være stolteover. Men det er også et mesterskab, som for-pligter, forpligter til at stå vagt om de personligefrihedsrettigheder.I Danmark betragter vi friheden som en selv-følge, folkestyret som noget selvklart og respek-ten for liv, frihed og ejendom som selvindlysen-de, men desværre har vi set mange eksemplerpå, at vore værdier er under pres. Vi står midt ien global værdikamp. I den kamp kan vi ikkevære neutrale, vi må stå fast i forsvaret for degrundlæggende frihedsrettigheder.I Burma bliver befolkningen undertrykt af etbrutalt militærregime. I Zimbabwe har et gru-somt og voldeligt regime ført landet ud i hun-gersnød, fattigdom og flygtningestrømme. I Su-dan har et tyrannisk regime ført an i noget, derligner folkemord i Darfur. Millioner lider undersult og undertrykkelse.Vi kan ikke bare se til. Det internationale sam-fund må engagere sig og insistere på, at regimer-ne overholder menneskerettighederne, stopperundertrykkelsen og indfører demokrati.Befolkningerne i Libanon, Afghanistan ogIrak har valgt demokratiet. I stort tal har de del-taget i valg og folkeafstemninger for at byggenye demokratier op, men de spirende demokra-tier bliver truet af terrorister og reaktionærekræfter.Vi, der lever i frie, demokratiske lande, har enpligt til at hjælpe de folk, som kæmper for frihedog folkestyre. Derfor har Danmark ydet bidragtil den internationale styrke i Libanon, og derforsender vi flere soldater til Afghanistan. Jeg erglad for, at der står et bredt flertal bag denneindsats. Vi kan ikke tillade, at Afghanistan igenbliver et fristed for terrorister.Vi deltager i den internationale koalition iIrak. Efter 4 års indsats tilpasser vi nu vort bi-drag. Bataljonen er taget hjem, og i stedet har visendt et helikopterbidrag. Vi har også tilpassetindsatsen med genopbygning.Der er grund til at påskønne den indsats, somdanske soldater har ydet og yder i Irak. De har

sikret, at irakerne kunne gennemføre frie valg,de har ydet en betydelig hjælp til genopbygning,og de har uddannet og trænet irakiske sikker-hedsstyrker.Nu er tiden kommet til, at irakerne selv tagermere ansvar, ansvar for forsoning mellem be-folkningsgrupperne og ansvar for selv at be-kæmpe terroristerne.Det er dybt tragisk, når soldater mister livet ikampen for at sikre andre mennesker bedre le-vevilkår. Forleden kostede kampene i Afghani-stan to danske soldater livet. Vore tanker og vormedfølelse går til deres familier, pårørende ogkammerater.Jeg vil gerne takke de danske soldater, somgør tjeneste under svære og farlige forholdrundtom i verdens brændpunkter. De yder enbeundringsværdig indsats for at skabe frihed,fred og fremgang for undertrykte folk. De fortje-ner dyb respekt og stærk støtte fra os alle.Kampen om frihedsrettighederne er blevet endel af vores hverdag. Vi har oplevet dødstruslermod mennesker, der på skrift, i tale eller medtegninger udtrykte sig på en måde, der blev op-fattet som krænkende mod en religion. Vi ople-vede det i Danmark under tegningesagen, og nuhar vi set det gentaget i Sverige.At det er dyb alvor, så vi også i marts måned.En række muslimske lande fremlagde i FN enresolution, som opfordrer medlemslandene til atindføre lovgivning, der begrænser ytringsfrihe-den af hensyn til respekten for religion. Resolu-tionen blev vedtaget.Disse forsøg på at indskrænke ytringsfrihe-den tager vi klart afstand fra. Ytringsfriheden in-debærer nemlig også retten til kritisk debat omreligion.Vi går klart ind for religionsfrihed. Derforkæmper vi for det enkelte menneskes ret til fritat udøve sin religion overalt i verden, derfor for-dømmer vi ethvert forsøg på at dæmoniseremennesker på baggrund af deres religion elleretniske tilhørsforhold, og derfor bekæmper vienhver forfølgelse af eller diskrimination imodmennesker på basis af deres religiøse overbevis-ning.Men religionsfrihed er også frihed til ikke attro på det samme som andre – og at give udtrykfor det. Religionsfrihed og ytringsfrihed hængersammen.Derfor vil regeringen skærpe kampen forytringsfrihed og religionsfrihed. Vi vil forbedremulighederne for at give ophold i Danmark tiludenlandske forfattere, der er forfulgt i deres

hjemlande, og vi vil ihærdigt bekæmpe ethvertforsøg på at vedtage resolutioner i FN, der sigterpå at indskrænke ytringsfriheden. Tværtimodkunne der være behov for at tydeliggøre, atytringsfriheden også indebærer retten til fri de-bat om religion.Vi vil arbejde målrettet for at sikre og forbed-re religionsfriheden og indskærpe alle lande atrespektere og garantere rettighederne for religi-øse mindretal, og vi vil forstærke samarbejdet iEU om menneskerettigheder for at styrke denfælles optræden i FN og andre internationaleforsamlinger. Vi ønsker en verden, hvor menne-sker har frihed til at udtrykke deres mening, ud-brede deres ideer og udøve deres religion, somde ønsker.Desværre er der også i Danmark grupper afreligiøse ekstremister, som ikke anerkender ogrespekterer de grundprincipper, det danske fol-kestyre bygger på. Vi har set anholdelser af mis-tænkte i sager om planlægning af terrorhandlin-ger og opfordring til terror. Og der er også faldetdomme og idømt fængselsstraffe.Der er grund til at rose politiet for en dygtigindsats. Politiet har formået at opspore fanati-kerne og forhindre terroraktioner. I lyset af deindhøstede erfaringer fra de konkrete sagerovervejer vi løbende, hvordan vi bedst sikrer detdanske samfund mod terror.De anholdte har uddannelser, lærepladser,job. De opfylder forudsætningerne for det, vinormalt opfatter som en vellykket integration,og netop det giver anledning til ekstra bekym-ring. Vi ser nemlig, at arbejde og uddannelseikke i sig selv er nok til at forhindre radikalise-ring af unge. Det må vi tage bestik af. Der er ihøj grad brug for at opprioritere den værdimæs-sige side af integrationen.Regeringen vil her i efteråret fremlægge ensamlet handlingsplan, som skal forstærke ind-satsen for at forebygge ekstremistiske holdnin-ger og radikalisering blandt unge. Unge danske-re med indvandrerbaggrund skal ikke blot haveen uddannelse, de skal også kende de princip-per, som det danske folkestyre bygger på. Re-spekt for et demokratisk menneskesyn om allesfrihed, ligeværd og ansvar skal præge undervis-ningen på alle klassetrin.I danskuddannelsen for voksne udlændingevil vi styrke undervisningen i samfundsforståel-se, demokrati og medborgerskab, og vi vil ud-vikle tilbud om undervisning i medborgerskabfor imamer og andre religiøse forkyndere.

I tilsynet med de frie skoler vil vi sikre, at un-dervisningen i danske samfundsforhold og de-mokratiske værdier er i orden.Vi vil øge kendskabet til demokrati. Derforhar regeringen taget initiativ til at udarbejde endemokratikanon, en kanon over de centrale be-givenheder, filosofiske strømninger og politisketekster, som har påvirket udviklingen af detdanske folkestyre. Jeg håber, at denne demokra-tikanon vil blive brugt i undervisningen, i for-eningslivet, i folkeoplysningen og overalt i sam-fundet til at styrke opmærksomheden, bevidst-heden og debatten om demokratiet.Vi vil også inddrage den viden, som lærere,integrationskonsulenter, pædagoger, socialarbej-dere og andre har om ekstrem religiøs adfærd ogtegn på radikalisering, og vi vil gøre brug af deressourcer, som velfungerende danskere medmuslimsk baggrund besidder. De kan være posi-tive rollemodeller for de unge, som er i risiko forat blive tiltrukket af den militante islamisme.Og så har jeg en stærk appel til alle: Lad nuikke terrorsagerne give anledning til at dæmoni-sere danskere med muslimsk baggrund. Vi talerom et meget lille mindretal, der har ekstremeholdninger. De må ikke få lov at ødelægge tilvæ-relsen for det massive flertal af danske musli-mer, som har skabt sig et godt og fredeligt liv iDanmark med uddannelse og arbejde. Lad osforene kræfterne om at bekæmpe truslen fra eks-tremismen.Lad os holde sammen om et samfund medfrihed til forskellighed, et samfund, hvor denenkelte borger bliver respekteret som menneskeog ikke som kristen eller muslim eller jøde, bud-dhist eller hindu eller ateist, et samfund, der by-der velkommen til mennesker, der vil arbejde,uddanne sig og yde et positivt bidrag til fælles-skabet.Det er en fantastisk styrke ved det danskesamfund, at vi hænger så godt sammen socialt,økonomisk og kulturelt. Det er et centralt målfor regeringen at bevare og udvikle denne sam-menhængskraft ved at give muligheder ogchancer i tilværelsen for alle.Beskæftigelsen er høj – aldrig har så mangedanskere været i arbejde. Arbejdsløsheden erlav. Nu er den nede på omkring 90.000 personer– det laveste tal siden starten af 1970’erne.Den høje beskæftigelse og den lave arbejds-løshed er det største socialpolitiske fremskridt iårtier, for de udsatte grupper, som i årevis harværet uden for arbejdsmarkedet, har nu fåetchancen for at arbejde, og arbejde er med til at

give indhold i tilværelsen for det enkelte menne-ske og dermed med til at mindske den sociale ogøkonomiske ulighed i samfundet.Men vi står over for en ny udfordring, en ud-fordring, som vi kunne kalde den nye ulighed,en ulighed, som ikke først og fremmest bunder imangel på penge, men snarere i mangel pålivschancer, en mangel på muligheder som følgeaf mangel på sociale, uddannelsesmæssige ogkulturelle kompetencer.Regeringen vil iværksætte en bred indsats forat bekæmpe den nye ulighed. Vi vil styrke ind-satsen for de mest udsatte børn og voksne yder-ligere.For det første har vi fremlagt en omfattendeog flerårig plan for at sikre lige muligheder forudsatte børn og unge. Planen indeholder initia-tiver, der skal styrke forældrenes evner til attage ansvar for deres eget og deres børns liv,styrke de udsatte børn i deres skolegang og styr-ke de udsatte familiers netværk. Viskalbrydeden negative sociale arv.For det andet vil vi forstærke indsatsen for atforebygge sundhedsmæssige problemer blandtde udsatte grupper. For der er stigende ulighed,når det gælder sundhed. Regeringen vil udar-bejde en national handlingsplan med klare målfor at forebygge usund levevis.For det tredje vil regeringen yderligere for-bedre indsatsen over for mennesker med psyki-atriske problemer. Vi vil etablere akutte socialetilbud til sindslidende, tilbud, som skal hjælpesindslidende til en meningsfuld dagligdag medfamilieliv, netværk, beskæftigelse, uddannelseog fritidsaktiviteter.Vi vil forbedre ligestillingen mellem kvinderog mænd. Det er med til at skabe stærk sam-menhængskraft, at kvinder og mænd har ligemuligheder.Men det er ikke alle i Danmark, der nydergavn af ligestillingen. Nogle indvandrerkvinderhar ikke kontakt med det omgivende samfund.De kender ikke deres rettigheder, og de bestem-mer ikke over deres egen tilværelse. Dennemanglende ligestilling for mange indvandrer-kvinder er en del af den nye ulighed. Regerin-gen vil iværksætte en samlet indsats for at frem-me ligestillingen mellem kvinder og mænd medindvandrerbaggrund.Vi vil for det første tilskynde til, at også kvin-der med indvandrerbaggrund kan arbejde, fåuddannelse, opnå økonomisk uafhængighed ogdeltage i idræts- og foreningslivet. Regeringen

vil forstærke indsatsen for at hjælpe kvindeligeiværksættere med indvandrerbaggrund.Vi vil for det andet sikre, at alle kender deresrettigheder. Vi vil ud til alle nye danskere medoplysning og debatmateriale om kvinders rettig-heder og ligestilling mellem kønnene.Vi vil for det tredje gøre mere for at hjælpe dehundreder af kvinder og børn, der hvert år ud-sættes for vold og ender på krisecentrene. Næ-sten halvdelen af dem har indvandrerbaggrund.Derfor skal alle kvinder med børn på krisecentrefremover tilbydes en familierådgiver, som skalrådgive om bolig, økonomi, arbejdsmarked, sko-le, sundhed og ligestilling.For det fjerde vil ligestillingsministeren holdeen række dialogmøder med indvandrerkvinder ihele landet, så kvinderne selv kan komme til or-de.Vi ønsker et Danmark med lige rettigheder,lige muligheder og lige ansvar for det fælles.Lad os holde sammen på et Danmark uden destore skel og kløfter i befolkningen, et Danmarkmed en stærk sammenhængskraft.Dansk økonomi er sund og solid. Men vi stårover for nye udfordringer. Den største opgave ide kommende år bliver at sikre tilstrækkeligtmed hænder og hoveder på arbejdsmarkedet –både i de private virksomheder og i de offentligeinstitutioner.Hver tredje virksomhed, som har søgt ar-bejdskraft, har søgt forgæves, og i foråret 2007har danske virksomheder måttet opgive at be-sætte 58.000 stillinger. Også i det offentlige erder mange ubesatte stillinger.Det koster velstand og velfærd, at vi manglerarbejdskraft. De private virksomheder mister or-drer og produktion, og de offentlige institutio-ner kan ikke levere den service, vi ønsker. Ud-fordringen bliver blot endnu større i de kom-mende år, for vi ved, at antallet af danskere i demest erhvervsaktive aldre vil falde med om-kring 40.000 frem mod 2015. Og vi ved, at over200.000 offentligt ansatte vil gå på pension i denæste 10 år. Dette er den største udfordring, detdanske samfund står over for. For at sikre fortsatfremgang i velstand og velfærd er vi nødt til atgøre en kraftanstrengelse for at skaffe flere med-arbejdere både til de private virksomheder og tilde offentlige institutioner.Til at forberede den langsigtede indsats vil re-geringen nedsætte en arbejdsmarkedskommissi-on med uafhængige eksperter. Kommissionenskal udarbejde forslag til, hvordan vi kan øgebeskæftigelsen i de kommende år. Men regerin-

gen vil allerede her i efteråret fremlægge en am-bitiøs plan for at skaffe mere arbejdskraft i Dan-mark dels ved at få endnu flere mennesker her ilandet flyttet fra overførselsindkomst til arbejde,dels ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fraudlandet.Planen indeholder ti hovedpunkter:Vi vil fortsætte og udbygge indsatsen for at fåde resterende ledige på dagpenge og kontant-hjælp i arbejde.Vi vil give førtidspensionister, der har fået til-kendt pension før 2003, mulighed for at arbejde ien årrække med en sikkerhed for, at de ikke der-med mister retten til senere at gå tilbage til før-tidspension. Og vi vil styrke indsatsen for, atyngre mennesker ikke ender på varig førtids-pension.Vi vil give folkepensionister bedre mulighedfor at arbejde uden at blive trukket i pensionen,og vi vil gøre reglerne om opsat pension merefleksible, så det bedre kan betale sig at udsættepensionsalderen.Vi vil indføre et særligt nedslag i skatten afarbejdsindkomst på maksimalt 100.000 kr. forskatteydere, der er 64 år. For at få skattenedsla-get skal man have været fuldtidsbeskæftiget fra60-års-alderen.Vi vil give studerende bedre mulighed for atarbejde uden at blive trukket i SU.Vi vil nedbringe sygefraværet og forbedre deoffentligt ansattes mulighed for at gå fra deltidtil fuldtid.Vi vil tiltrække flere kvalificerede udlændin-ge til at arbejde i Danmark. Derfor vil vi udvidegreencardordningen, jobkortordningen og for-skerskatteordningen yderligere, og vi vil indføreet særligt virksomhedsvisum.Vi vil lette papirarbejdet og afkorte venteti-den for virksomheder, der søger udenlandsk ar-bejdskraft.Vi vil målrettet rekruttere udenlandske med-arbejdere til den offentlige sektor på områdermed mange ubesatte stillinger, bl.a. på sund-hedsområdet.Endelig vil vi iværksætte en massiv kampag-ne for at øge kendskabet til Danmark som etgodt land at arbejde og leve i, og vi vil forstærkeindsatsen for at fastholde og integrere de men-nesker, der kommer hertil.For at sikre fortsat fremgang i velstand ogvelfærd i Danmark er det nødvendigt at hentemere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mender skal være tale om en kontrolleret indvan-dring, som sikrer, at de, der kommer hertil, har

de rette kvalifikationer og kan forsørge sig selv.Og naturligvis skal udenlandske medarbejderearbejde på de samme vilkår som deres danskekolleger. Vi ønsker ikke at underminere og for-ringe løn- og arbejdsvilkårene på det danske ar-bejdsmarked. Danmark har brug for udenlandskarbejdskraft – på den rigtige måde.Siden 2001 har vi fået vedtaget en række be-tydningsfulde reformer: en strukturreform, somhar skabt større og mere bæredygtige kommu-ner og regioner, en reform, som sikrer en bedreramme om fremtidens velfærdssamfund; en vel-færdsreform, som gradvis forhøjer alderen forefterløn og pension, en reform, som bidrager tilfinansieringen af fremtidens velfærdssamfund;en globaliseringsreform, som tilfører betydeligeressourcer til forskning, udvikling, uddannelseog iværksætteri i Danmark, en reform, som ru-ster det danske samfund til at møde en skærpetinternational konkurrence; en uddannelsesre-form, som højner det faglige niveau i hele ud-dannelsessystemet, lige fra folkeskolen til uni-versiteterne, en reform, som forbereder voreunge bedre til fremtidens arbejdsliv. Og vi harsænket skatten, så det bedre kan betale sig at ar-bejde.Nu tager regeringen fat på den næste store re-form, en kvalitetsreform, som over de kommen-de år vil forny og udvikle den offentlige velfærdgennem bedre ledelse, bedre rammer for medar-bejderne, afbureaukratisering og moderniseringaf de offentlige institutioner, en reform, som vilføre til en omfattende fornyelse af velfærdssam-fundet – til gavn for såvel brugere som medar-bejdere.Over de næste 10 år vil regeringen afsætte 50mia. kr. til investering i moderne offentlige insti-tutioner: i effektive sygehuse med den nyesteteknologi; i skoler med et sundt indeklima, tids-svarende klasselokaler og hygiejniske toiletter; imoderne ældreboliger og plejehjem; og i dagin-stitutioner med mere plads til børnene.Vi vil sætte brugerne i centrum. De har kravpå at blive hørt. Derfor ønsker vi regelmæssigeundersøgelser af brugernes tilfredshed meddaginstitutioner, plejehjem og sygehusafdelin-ger. Det mindsker behovet for at kontrollere ogdetailstyre fra centralt hold.De ældre, der har brug for at få hjemmehjælp,skal opleve, at der ikke kommer så mange for-skellige hjemmehjælpere i deres hjem.Der skal være et godt akutberedskab – også ityndtbefolkede egne med lange afstande. Fra

man ringer 112, og til hjælpen er fremme, må derunder normale forhold højst gå 15 minutter.Forældre med børn i daginstitutioner skalikke generes af løsrevne lukkedage på alminde-lige hverdage.Vi vil gennemføre en ledelsesreform. Den skalsikre, at 70.000 offentlige ledere får en solid ud-dannelse og klare ledelsesforhold.Vi vil give de 800.000 offentligt ansatte debedste muligheder for faglig udvikling og op-kvalificering.Vi vil forenkle og afbureaukratisere. Medar-bejderne skal bruge mindre tid på papirarbejdeog mere tid på omsorg og pleje.Og vi vil tiltrække den nødvendige arbejds-kraft til den offentlige sektor ved at sikre flereuddannelsespladser, bedre integration og enstærk seniorpolitik.Udgangspunktet for hele kvalitetsreformener, at bedre kvalitet skal komme nedefra. Folke-ting og regering kan og skal ikke bestemme al-ting. Mennesker er forskellige. Vi skal tage ud-gangspunkt i det enkelte menneskes ønsker ogbehov, og vi skal give medarbejderne ude påplejehjemmene og i børnehaverne frihed til atfinde de løsninger, som passer bedst til de lokaleforhold.Der er masser af eksempler på god og tryg of-fentlig service leveret af dygtige, kompetente ogengagerede medarbejdere og ledere. Sygeplejer-sker, pædagoger, social- og sundhedsassisten-ter, folkeskolelærere og mange andre gør hverdag et stort, kvalificeret og engageret arbejde –så godt, at otte ud af ti brugere er tilfredse medden offentlige service.Nu vil vi gøre det gode endnu bedre ved ativærksætte en kvalitetsreform, en reform, somskal gennemføres i tæt samspil med medarbej-derne og deres organisationer. Regeringen harderfor indgået vigtige aftaler med fagbevægel-sen om kompetenceudvikling, om rekruttering,arbejdsmiljø og ledelse. Vi har sat kursen moden ny velfærdsmodel for det 21. århundrede.På sundhedsområdet er der specielle udfor-dringer, der kræver en særlig indsats. Det gæl-der ikke mindst behandlingen af kræft. Jeg tror,vi alle har en fornemmelse af, hvilken psykiskbelastning det er at få konstateret kræft. Det gårsimpelt hen ikke, at der er unødig ventetid påundersøgelser og behandling af kræftpatienter. Iværste fald kan det koste liv.Regeringen har siden 2001 tilført betydeligemidler til kræftområdet, og der er sket en væ-sentlig udbygning af aktiviteten. Der gennemfø-

res i dag mere end 67.000 flere kræftoperationerend i 2001, og der gennemføres mere end 38.000flere strålebehandlinger. Så derersket frem-skridt. Men på trods af et massivt fokus påkræftområdet er det ikke godt nok. Mistanke omlivstruende kræft eller en kræftdiagnose skaludløse akut og resolut handling.Derfor stiller regeringen nu meget håndfastekrav til regionerne og til sygehusene. Vi kræverfor det første, at udredning og behandling afkræft foregår uden nogen som helst unødvendigventetid, for det andet skal alle kræftpatienterhave en fast kontaktperson, og for det tredje skalder være klare retningslinjer for information afpatienter og pårørende.Regeringen vil i samarbejde med regionernesikre de nødvendige midler til kræftplanen.Men det handler nok så meget om at tænke ar-bejdsgange og rutiner igennem og lære af de sy-gehuse, hvor tingene rent faktisk fungerer. Vi be-taler en høj skat i Danmark, og så har vi ogsåkrav på førsteklasses sygehuse. Kræftpatienterskal have behandling af højeste internationalekvalitet – i hele Danmark.Næste år afsætter regeringen betydelige mid-ler til fortsatte forbedringer i velfærd og kvaliteti den offentlige sektor og til et yderligere løft iforskning, uddannelse, innovation og iværksæt-teri. Det er der plads til inden for en økonomiskansvarlig ramme.Det letteste i verden er at udstede løfter ommere velfærd, højere løn og lavere skat. Det kanenhver. Men regeringen har et ansvar. Regerin-gen har et ansvar for, at tingene hænger sam-men, og at økonomien er i orden, og det ansvarlever regeringen op til.Vi har fremlagt et samlet udspil med en kvali-tetsreform, der giver et historisk løft i den of-fentlige velfærd, og en skattepakke, som sænkerskatten på arbejde yderligere. Det er ambitiøst,men det hænger sammen, og det er finansieret.Regeringen har præsenteret en økonomiskplan frem til 2015. Den viser, at økonomien erholdbar, hvis vi sørger for, at der fortsat er over-skud på de offentlige finanser, at det offentligeforbrug vokser i takt med den samlede sam-fundsøkonomi, og at den strukturelle beskæfti-gelse vokser med 20.000 frem til 2015. Det agterregeringen at leve op til. Vi vil ikke være med tilen konkurrence i økonomisk overbud. Danmarkhar i dag en stærk økonomi og en betydelig øko-nomisk frihed, fordi der i mange år er ført enøkonomisk ansvarlig politik. Den skal vi holde

fast i. Økonomien skal være holdbar – både påkort og lang sigt.Vi har også et ansvar for at fremtidssikre Dan-mark med energi på en økonomisk forsvarlig ogmiljømæssig bæredygtig måde.I dag er Danmark praktisk talt selvforsynen-de med energi, bl.a. som følge af olie og natur-gas fra Nordsøen. Det har givet sikker forsyningog god økonomi. Men en dag er eventyret iNordsøen slut, og den dag skal vi have andreenergikilder parat, for vi vil ikke være afhængi-ge af at skulle købe olie og naturgas fra lande ogregioner i verden, der vil misbruge energiforsy-ningen som redskab i udenrigs- og sikkerheds-politikken.Energiforbruget påvirker også miljø og klima.FN’s klimapanel har fastslået, at den stigendeCO2-udledning har negative konsekvenser formiljø og klima overalt på kloden, og at en væ-sentlig del af den globale opvarmning er menne-skeskabt. Videnskaben har talt. Nu må politiker-ne handle.Som et første skridt har regeringen fremlagtet ambitiøst energiudspil. Vi ønsker, at Danmarkpå lang sigt skal være hundrede procent uaf-hængig af fossile brændsler som olie, naturgasog kul. Det er et meget ambitiøst mål, og det viltage mange år at nå dertil, men det er vigtigt attræffe de første beslutninger allerede nu.Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi,så vi når op på mindst 30 pct. i 2025. Vi vil sikre,at Danmark er et af de lande i verden, som ud-nytter energien bedst og mest effektivt gennemfortsatte energibesparelser. Vi vil øge forskningog teknologiudvikling markant. Frem til 2010 vilvi fordoble indsatsen, så den når op på 1 mia. kr.om året. Og i årene fremover vil vi følge op medflere nødvendige beslutninger.Også internationalt har regeringen lagt sig ifront for at sikre en ambitiøs klimapolitik. Medværtskabet for FN’s klimamøde i 2009 får Dan-mark en nøglerolle i arbejdet for en ny globalklimaaftale. Vi vil udnytte dette til at fremmedansk klimateknologi. Og vi vil lægge betydeli-ge kræfter i at få en aftale, der omfatter alle destore udledere af drivhusgasser, også USA, Kinaog Indien, en aftale, der indeholder bindendemål for reduktion af CO2-udledninger, en aftale,der fremmer den globale udvikling af renere oggrønnere teknologi, og en aftale, der tager håndom udviklingslandenes behov for at finansiereog tilpasse sig klimaforandringerne.Udviklingslandene er de lande, der bidragermindst til udledningen af drivhusgasser, men

samtidig de lande, der vil opleve de værste ska-der fra klimaforandringerne. Det gælder ikkemindst de fattige lande i Afrika.Dansk udviklingspolitik vil fokusere på Afri-ka i de kommende år. Bistanden vil næste årvokse med ca. 500 mio. kr., og de ekstra pengeskal først og fremmest bruges i Afrika. I regerin-gens nye Afrikastrategi vil vi indbygge klima-og miljøhensyn. Vi vil bekæmpe fattigdom,fremme jobskabelse og sikre de unge bedre mu-ligheder. Vi vil fokusere på uddannelse. Vi vilfremme frihed og folkestyre og arbejde for godregeringsførelse, frie medier og bekæmpelse afkorruption. Vi vil bekæmpe smitsomme syg-domme som hiv/aids og malaria. Og vi vil sikrekvinders rettigheder. Ved at give kvindernestærkere rettigheder og samme muligheder sommændene kunne Afrika nå store økonomiske ogsociale fremskridt. Derfor har regeringen beslut-tet at fordoble støtten til kvinder i Afrika. Ved atstøtte en kvinde hjælper vi en hel familie på vej.Vi har et fælles ansvar for vor klode: for atsikre frihed, retfærdighed og fred, for at sikrebæredygtighed i natur, miljø og klima og for atsikre menneskeheden mod sult, fattigdom ogfarlige sygdomme.Vi glæder os over, at EU har påtaget sig enrolle som global leder i klimadebatten. EU harsat som mål, at medlemslandene samlet reduce-rer CO2-udledningerne med 30 pct. frem til 2020som led i en global aftale, og vi har sat bindendemål for anvendelse af vedvarende energi i Euro-pa. Dermed går EU forrest i kampen mod klima-forandringer og for en grønnere fremtid.Vi ønsker at styrke den fælles klima-, miljø-og energipolitik i EU. Det er netop et af elemen-terne i den nye reformtraktat. Det er nødvendigtmed nye spilleregler for EU-samarbejdet, fordiEU er vokset fra 15 til 27 medlemslande; fordi viskal være bedre til at træffe fælles beslutninger,bl.a. om kampen mod organiseret kriminalitet,terrorisme og illegal indvandring; fordi vi øn-sker mere åbenhed om EU-samarbejdet; og fordivi ønsker at forstærke EU’s rolle på den interna-tionale scene.Vi skal gøre Europa stærkt ved at stå sam-men, ved at skabe en tidssvarende ramme omsamarbejdet, ved at vedtage en ny EU-traktat.Fællesskabet og samarbejdet med Færøerneog Grønland er inde i en stadig udvikling og for-nyelse. Styrken i Rigsfællesskabet er samarbej-de. Færøerne og Grønland har fået en styrketrolle i det internationale samarbejde. På dette

grundlag søger Færøerne om optagelse i EFTA,og det støtter Danmark fuldt ud.Det færøske selvstyre bliver fortsat udvidet.Tidligere i år har Færøerne overtaget ansvaretfor folkekirken og det civile beredskab, og Færø-erne forbereder nu en overtagelse af ansvaret forselskabsret og luftfart.For Grønlands vedkommende afventer vi re-sultaterne af arbejdet i Selvstyrekommissionen.Det er min klare forventning, at vi i kølvandetpå kommissionens betænkning vil se en udvik-ling af et stadig stærkere selvstyre i Grønland.Jeg har dyb respekt for det færøske og detgrønlandske folks ambitioner om at tage stadigmere ansvar nationalt og internationalt. Det eren naturlig udvikling, og regeringen støtter dis-se bestræbelser helhjertet.Det er et meget omfattende politisk program,vi står foran: en storstilet plan for at skaffe merearbejdskraft; en omfattende kvalitetsreform; en

kræftplan; en ambitiøs klima- og energiplan; ensænkning af skatten på arbejde; forslag fra Infra-strukturkommissionen om de kommende årsstore investeringer i bl.a. trafikanlæg; finanslo-ven for 2008; en plan for styrkelse af den værdi-mæssige integration; et bredt anlagt udspil til atsikre lige muligheder, bekæmpe negativ socialarv og styrke sammenhængskraften; et programfor sikring af rettigheder og ligestilling for ind-vandrerkvinder; en ny EU-traktat; forberedelsenaf klimamødet i 2009; en ny Afrikastrategi; enplan for udvikling af mere grønlandsk selvstyre.Jo, der bliver nok at se til, og regeringen ind-byder alle Folketingets partier til et bredt samar-bejde om de mange opgaver.Må jeg opfordre til, at vi indleder Folketingetsarbejde med at udbringe et leve for Danmark.Danmark leve!

Statsministerens redegørelse i henhold til

grundlovens § 38 (mundtlig del)

Statsministeren