Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4. oktober 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunaljuridisk kt. |
Modtagne høringssvar
Udkastet blev sendt i ekstern høring den 21. august 2007 hos en bred kreds af myndigheder og organisationer med frist for at afgive bemærkninger den 14. september 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i alt 9 høringssvar.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 2) har meddelt, at de har bemærkninger:
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark (SAND)
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 7) har meddelt, at de ikke har bemærkninger:
Datatilsynet
Domstolsstyrelsen
Institut for Menneskerettigheder
KL
RÃ¥det for Socialt Udsatte
Valgretsnævnet
Ældremobiliseringen
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 11) har ikke afgivet høringssvar:
Danske Regioner
Det Centrale Handicapråd
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingssteder (LOS)
Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere
Landsforeningen Bedre Psykiatri
Landsforening for Human Narkobehandling
Landsforeningen SIND
Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI)
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
ÆldreSagen
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en gennemgang i hovedtræk af de forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Ønskes mere detaljerede oplysninger om høringssvarene, henvises der til de kopier af høringssvarene, som er oversendt til Folketingets Kommunaludvalg samtidig med oversendelsen af høringsnotatet.
Der er ud over det punkter, der omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
Præcisering af, ved hvilke boformer og boliger der er adgang til brevstemmeafgivning
Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) hilser det særdeles velkomment, at det med lovforslaget muliggøres, at kvinder, der opholder sig i kvindekrisecentre, får ret til at brevstemme i krisecentret, da de kan frygte vold eller trusler om vold, hvis de på valgdagen afgiver stemme ved samme afstemningssted som den voldelige partner. LOKK tilslutter sig derfor fuldt ud lovforslagets § 1, nr. 6 og § 3, nr. 1, hvorefter vælgere, der opholder sig bl.a. i boformer tilvejebragt efter lov om social service for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, kan brevstemme i boformen.
Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark (SAND) kan tilslutte sig den øgede mulighed for at brevstemme ved de forskellige boformer i henhold til serviceloven, som er nævnt i udkastet.
Imidlertid står SAND meget uforstående over for, at de boformer, der omtales i servicelovens § 110, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (i praksis forsorgshjem), ikke er omfattet af lovforslaget.
De boformer, der omhandles i servicelovens § 110, kan efter SANDs opfattelse ikke undtages med henvisning til, at opholdet er midlertidigt. SAND henviser i den forbindelse til, at lovforslaget omhandler andre former for midlertidige opholdssteder. SAND bemærker endvidere, at der ikke er nogen lovmæssigt fastsat tolkning af midlertidighedens varighed, hvorfor midlertidigheden i princippet efter SANDs opfattelse kan nærme sig det uendelige. Dette er ifølge SAND i praksis tilfældet for en del beboere på disse boformer. Endelig advokerer SAND for en tilføjelse af § 110-boformerne ud fra det bærende princip, som ifølge SAND ligger til grund for serviceloven, hvorefter nedsatte fysiske, psykiske samt sociale funktionsevner skal sidestilles.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede adgang til brevstemmeafgivning som anført i lovforslagets specielle bemærkninger som hidtil ikke omfatter boformer efter servicelovens § 110. Efter denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Bestemmelsen omfatter i praksis forsorgshjem. Henset til det oftest kortvarige ophold i disse botilbud og henset til, at den nævnte persongruppe ikke har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som vanskeliggør stemmeafgivelse uden for boformen, skønnes det ikke hensigtsmæssigt at give mulighed for brevstemmeafgivning på forsorgshjemmet i videre omfang, end hvad der følger af reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Målgruppen for midlertidige boformer er efter servicelovens § 107 anderledes end målgruppen for midlertidige boformer efter servicelovens § 110, idet boformer efter servicelovens § 107 også henvender sig til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Beboere i boformer efter servicelovens § 107 vil således ofte have funktionsnedsættelser, som vanskeliggør stemmeafgivelse uden for boformen. Tilsvarende gør sig som udgangspunkt ikke gældende for beboere i boformer efter servicelovens § 110.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er der således ikke grundlag for at sidestille boformer efter § 107 og boformer efter § 110 i forbindelse med reglerne om afgivelse af brevstemmer i boformen, selv om begge boformer er midlertidige. Lovforslaget ændrer ikke ved reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, som også kan benyttes af beboere i boformer efter § 110 i serviceloven.
SANDs høringssvar giver derfor ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at foretage nogen ændringer i lovforslagets bestemmelser angående, i hvilke boformer og boliger der er adgang til brevstemmeafgivning.
Â