|
Folketingets Skatteudvalg
|
Skatteministeren har fremsat lovforslag L 20 om ændring af forskellige skattelove (ændring af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Finansrådet ser positivt på forslagets hovedsigte om at fjerne den kildeartsbegrænsede fradragsret for børsnoterede aktier og i lighed med unoterede aktier at give fuld fradragsret i tabsåret.
Lovforslaget fastslår, at indberetning fra danske fondshandlere er en betingelse for tabsfradrag på aktier, der handles på et reguleret marked. Finansrådet er stadig som anført i det afgivne høringssvar i den officielle høringsrunde principielt modstander af, at skatteydernes fulde fradragsret betinges af indberetning fra tredjemand. Lovforslaget hjemler mulighed for, at skatteyderen selv står for indberetningen af aktiekøb i udlandet - dette bør efter Finansrådets opfattelse også være en mulighed for aktiekøb foretaget via en dansk fondshandler. Det anføres, at indberetningen skal give incitament til, at skatteyderne husker at skrive avance ved salg af aktier på selvangivelsen. Dette formål kan lige så godt være opfyldt ved hjælp af skatteyderens egne oplysninger eller i det mindste under skatteyderens ansvar – akkurat som når aktier handles i udlandet.
Finansrådet finder det også bemærkelsesværdigt, at sektoren skal pålægges en yderligere indberetningsforpligtelse på grund af dispositioner, som finder sted uden for de danske pengeinstitutter. Indførelsen af denne forpligtelse på de danske banker og sparekasser stiller den danske sektor relativt dårligere end udenlandske konkurrenter, der ikke vil få de samme omkostninger forbundet med indberetning til de danske skattemyndigheder.
En række af Finansrådets bemærkninger fra vores høringssvar er blevet imødekommet. På to områder, hvor lovforslaget efter høringsrunden er ændret, bør der efter Finansrådets vurdering foretages justeringer. Herudover finder Finansrådet stadig ikke de foreslåede regler om overgang fra anlægsaktier til næringsaktier for hensigtsmæssige.
Ifølge forslaget er opnåelse af fuldt fradrag for personer i tabsåret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked betinget af, at erhvervelsen af aktierne er indberettet i erhvervelsesåret. I den forbindelse pålægges danske fondshandlere at indberette aktiekøb, mens skatteyderen selv skal indberette øvrige erhvervelser, fx hvis der er benyttet en udenlandsk fondshandler eller anden erhvervelse end køb. Er der ikke indberettet korrekt, bortfalder den fulde fradragsret, og skatteyderen henvises til kildeartsbegrænset fradrag.
Finansrådet finder, at lovforslaget bør præciseres, således at det er skatteyderens ansvar, at alle erhvervelser er indberettet korrekt. Finansrådet finder det således urimeligt og uhensigtsmæssigt at pålægge banker og sparekasser ansvaret for, om skatteyderne opnår ret til fuldt fradrag. Alene derfor er det nødvendigt, at skatteyderen har mulighed for selv at indberette erhvervelser, der ikke er køb via dansk værdipapirhandler, såvel som ændre i indberettede oplysninger fra danske fondshandlere, såfremt disse er fejlbehæftede, eller der mangler indberetning af køb. Desuden eksisterer en række erhvervelser af skattemæssig betydning, der ikke er køb, og som banker og sparekasser under ingen omstændigheder har mulighed for at indberette. Det omfatter eksempelvis opsplitning af et aktieselskab i to andre aktieselskaber, fusion eller sammenlægning, erhvervelser af aktier via gave eller arv og stock dividend.
I dag indberettes allerede depotbeholdning pr. 31. december via depotførerne og salg via fondshandlerne til SKAT. Den information, som banker og sparekasser indberetter til skattemyndighederne i januar, bør SKAT så hurtigt som muligt gøre tilgængelig på borgenes skattemappe. Herefter bør skatteyderen selv reagere på eventuelle fejl.
Ved gennemførelsen af MiFID-direktivet vil der kunne ske en mere udpræget fragmentering af kursinformation end i dag. Kursinformation er i dag koncentreret på de eksisterende børser som fx OMX Den Nordiske Børs København, idet de modtager indberetninger om handler foretaget uden om børsen. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være tilfældet i fremtiden.
I L 20 anfører Skatteministeriet i bemærkningerne, at praksis for fastsættelsen af kursværdien ved indberetning ændres til lukkekursen på den relevante opgørelsesdag. Endvidere skal kursen på det mest likvide marked som udgangspunkt anvendes ved indberetning.
En følgevirkning af MiFID vil være et mere fragmenteret marked, hvor handlen i et givet værdipapir finder sted på flere markedspladser, og koncentrationen af likviditeten vil variere imellem handelspladserne, så det mest likvide marked for et givet værdipapir må forventes at ændre sig over tid. Dette vil i visse tilfælde kunne ske på kort tid. Ved eksempelvis beregning af PAL-skatten, hvor der ved lagerprincippet anvendes ultimo-data, har bankerne kun få dage efter ultimo til at foretage skatteberegning og -opkrævning. I sådanne tilfælde har bankerne overhovedet ikke mulighed for at afgøre, hvad der er det mest likvide marked, idet der ikke foreligger statistik herfor.
Der er svært at forudsige, hvilken effekt MiFID vil have på de finansielle markeder. Efter Finansrådets vurdering er det derfor vigtigt ikke at definere for snævre rammer for kursfastsættelsen med risiko for, at love og regler ikke harmonerer med virkeligheden i markedet. Betingelsen om, at det skal være kursen på det mest likvide marked, der anvendes ved skatteindberetning, er derfor ikke brugbar. I dag får alle banker og sparekasser kursdata fra dataleverandører, og det vil i praksis være umuligt at afgøre, om den kurs, banken får fra en dataleverandør, er fra det mest likvide marked.
Finansrådet ønsker derfor, at der tillægges en mere pragmatisk tilgang til valg af kurser, og at der blødes op på formuleringen i bemærkningerne, så kurser fra pålidelige dataleverandører må anvendes til opgivelse af kurser til SKAT. Dette vil tillige være en fortsættelse af den hidtidige praksis.
I høringssvaret anførte Finansrådet sin betænkelighed ved den foreslåede ændring af § 24, stk. 4, specielt det forhold, at en anlægsaktie i det hele taget kan skifte status til næringsaktie.
Hvis L 20 vedtages i den nuværende formulering, vil retssikkerheden blive forringet, og der indføres beskatning med tilbagevirkende kraft.
Det er korrekt, at der – imod en strikt ordlydsfortolkning – er praksis for, at aktier kan skifte status fra næring til anlæg, hvis videresalgshensigten opgives.
Ifølge ministeriets kommentarer er der et ønske om parallelitet, sÃ¥ledes at der findes regler â€begge veje†om overgang fra den ene til den anden status. FinansrÃ¥det finder, at det bør indføjes i bemærkningerne, hvornÃ¥r reglen tænkes anvendt – og især en afgrænsning af, hvornÃ¥r reglen ikke skal anvendes.
Det eneste eksempel, ministeriet drager frem i kommentaren, er der, hvor en skatteyder får status som næringsdrivende. Hvis det er den eneste situation, bør det fremhæves i bemærkningerne.
Pengeinstitutter er næringsdrivende af natur, og aktier anses som udgangspunkt som tilhørende næringsbeholdningen. Efter gældende praksis vil aktier i datterselskaber og infrastrukturelle selskaber typisk være anlægsaktier. Dette er overensstemmelse med ABL § 17, idet aktierne ikke er anskaffet med henblik på videresalg.
I forbindelse med virksomhedernes strategijusteringer sker det, at et datterselskabs virksomhed ikke længere anses som en del af kerneforretningen, hvorfor man ønsker at skille sig af med selskabet. Finansrådet finder ikke, at denne situation, hvor der etableres en videresalgshensigt, kan omfattes af lovændringen. Der er tale om et strategisk salg, som omfattes af den almindelige regel om anlægsaktier, og som næppe vil kunne rummes i den nuværende § 17, stk. 1. Et videresalg af en anlægsaktie kan derfor på ingen måde begrunde et næringssynspunkt.
Hvis det alligevel var tilfældet, ville konsekvensen være, at hele værdistigningen – helt fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt – skulle beskattes. Det forekommer ikke rimeligt at beskatte værdistigninger, som ofte vil være opnået adskillige år før salget. Desuden vil det ofte være vanskeligt at opgøre den oprindelige anskaffelsessum, idet sådanne aktier ofte har været ejet i årtier.
Uanset hvilken praksis, der udvikles efter lovændringen, bliver der tale om beskatning med tilbagevirkende kraft, som under alle omstændigheder bør elimineres med en overgangsregel.
Med venlig hilsen
C.c.: Skatteministeriet