Skatteministeren (Kristian Jensen):
Allerførst vil jeg sige, at flere ordførere sådan set har ret i, at der er mange blandede emner i lovforslaget her. Det skyldes jo - ikke kun, men bl.a. - at Skatteudvalgets medlemmer har været flittige til at rejse sager og problemstillinger og stille spørgsmål hen over sommeren, hvorpå jeg har svaret, når der har været relevant grund til det, at vi ville tage fat på det, når der var anledning til at lovgive på området. Og det har ordførerne normalt takket for og sagt, at det var godt, og at de glædede sig til, at der blev lovgivet på området.
Derfor er der jo på side 14 i lovforslaget opremset en stribe af de mindre ændringer. Det er ophævelse af den ekstraordinære adgang til, at en skatteminister kan kræve genoptagelse af sager. Det synes jeg ikke er rimeligt. Det er ikke en ministers eller en politikers opgave at beslutte, hvilke sager der skal genoptages eller ej. Det har vi det administrative klagesystem til. Der blev rejst tvivl fra Folketingets Ombudsmands side om, hvordan vi administrerede det, og derfor besluttede jeg, at vi skulle fjerne det. Det har der været spurgt om, og det har vi lovet ville blive fjernet ved først givne lejlighed.
Det er så nu. Det er et spørgsmål om at indføre fraflytterbeskatning på betalingsrettigheder - det er også en sag, som er blevet rejst gennem udvalget, og hvor udvalgets medlemmer var interesserede i, at der blev taget lovgivningsinitiativer, lige så snart muligheden var der, og her er så muligheden - eller at vi får ændret reglerne for sambeskatning, sådan at vi sikrer, at der ikke er en potentiel mulighed for, at konkursregler i udlandet bruges til at inddrage underskud i dansk sambeskatning. Det er altså en lang række regler, som Skatteudvalgets medlemmer egentlig selv løbende hen over sommeren har bedt om at vi tog op ved først givne lejlighed.
Det her blev så først givne lejlighed. Jeg beklager naturligvis, hvis det kan virke uoverskueligt med så mange emner, men da det er en reaktion på Skatteudvalgets store aktivitet hen over sommeren, håber jeg, at man tilgiver og accepterer. Jeg vil fremhæve en enkelt ting, som ikke ret mange er faldet over. Det er faktisk sådan, at en af de barrierer, der har været mellem integrationen af arbejdsmarkedet på svensk side og dansk side, har været, at hvis man var deltidsansat delvis i Danmark og delvis i Sverige, skulle den danske arbejdsgiver ud over at betale den normale løn også betale det svenske arbejdsgiverbidrag, og det har forhindret og besværliggjort integrationen af det skånske og det sjællandske arbejdsmarked.
Med lovforslaget her får vi løst op for det problem ved at bruge en undtagelsesmulighed, sådan at den skånske lønmodtager, der ønsker at være deltidsansat i Danmark og i Sverige, kan acceptere selv at skulle dække de arbejdsgiverafgifter, der måtte være, og dermed får vi i endnu højere grad skabt mulighed for at få integration på arbejdsmarkedet hen over Øresund. Det er heldigvis blevet noteret af mange uden for salen og er heldigvis også blevet positivt noteret.
Så skal jeg sige, at der er en række ændringer af nogle af de regler, vi har haft til at understøtte eksportordninger. Det var noget af det, som bl.a. hr. Mikkel Dencker nævnte i sin ordførertale. Det er sådan, at EU's statsstøtteregler ganske klart siger, at vi ikke må give en særlig støtte til at sælge i andre lande, i forhold til hvad vi giver i støtte til at sælge i Danmark. De regler, der gælder for ens eget marked, skal også gælde for andres markeder, og derfor står vi med valget mellem enten at skulle sætte fradragsordningerne op fra de 25 pct., der i øjeblikket er for repræsentation for danske virksomheder, op til de 100 pct., der er for repræsentation i forbindelse med eksport, eller også justere ned.
Vi har altså valgt af hensyn til den måde, vi skal prioritere statens økonomi på, at justere ned, sådan at der bliver 25 pct.s fradragsret for repræsentation, også selv om det er i eksportøjemed. Det har vi valgt at gøre for at sikre, at de regler, vi har, er i overensstemmelse med de regelsæt, som EU-retten foreskriver, og når vi fra regeringens side mener, at det er en god idé, så skyldes det jo, at hvis andre lande så at sige tilgodeser deres egne virksomheders eksportmuligheder, hvilket ville være en unfair konkurrence mod de danske virksomheders eksportmuligheder, så skrider EU-retten også ind over for dem. Og derfor er der en symmetri i EU-samarbejdet gående ud på, at alle skal give udenlandske markeder præcis de samme vilkår, som de giver deres egne markeder. Derfor er der fra regeringens side lagt op til at lave de små tilpasninger til EU-retten.
Så har den store diskussion i dag været diskussionen om ændringer af aktiefradragsretten. Her synes jeg, det lige er værd at spole tiden tilbage til den 1. februar 2007, hvor et bredt flertal i Folketinget med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF vedtog at gennemføre det såkaldte MiFID-direktiv - selvfølgelig sammen med regeringen, som havde stillet forslaget - som ændrer på definitionen for, hvornår en aktie karakteriseres på den ene eller den anden måde, om den er børsnoteret, om den er unoteret, og om den er optaget til handel på det regulerede marked eller ej. Og den ændring af definitionerne gør, at hvis vi ikke tilpasser skattereglerne i Danmark, så ville de selskaber, som i dag er børsnoterede, have mulighed for at lade sig afnotere og i stedet være i den kategori, der hedder at være noteret til handel på det regulerede marked og dermed rent skattemæssigt gå fra den kategori, hvor der i dag ikke adgang til at overføre et tabsfradrag, til at komme i den kategori, hvor der allerede er adgang til at overføre et fradrag.
Så hvis vi ikke ændrede de danske skatteregler, havde vi givet virksomhederne en mulighed for at selvbetjene sig til at komme i præcis den samme situation, som vi nu foreslår at de skal være i, ved at vi ændrer skattereglerne. Det vil altså være muligt på baggrund af den lovgivning, der allerede er vedtaget med et meget bredt flertal i Folketinget, at få tabsfradrag også i den personlige indkomst. Det kræver, at virksomhederne ændrer den måde, de står registreret på, men det er meget nemmere og meget mere enkelt efter gennemførelsen af MiFID-direktivet. Vi mener sådan set, at det også er til gavn for aktiekulturen, vi mener også, det er til gavn for gennemsigtigheden, og at det er til gavn for de aktieejere, vi har i dag, at de så vidt muligt kan fortsætte med de aktieklasser, vi kender i dansk ret. Derfor har vi valgt at sige, at vi vil udvide tabsfradragsmuligheden til ikke bare at gælde det, at man kan trække tab på unoterede aktier fra i den personlige indkomst, men at man også kan trække tab på noterede aktier fra i den personlige indkomst. Det vil give en fremrykning af en række tab, vi skal give fradrag for alligevel, og derfor er den relevante udgift, vi diskuterer, når vi diskuterer provenu her i dag, sådan set ikke, hvilken provenuvirkning der vil være det første år, men hvad den varige virkning vil være, for de tab, vi giver fradrag for i den personlige indkomst, ville vi alt andet lige skulle have givet fradrag for i de senere aktiegevinster.
Derfor er det alene et spørgsmål om, at vi fremrykker et tab, og derfor er den relevante udgift for statskassen de 50 mio. kr., der står som en varig virkning.
Det skal holdes op mod, at de øvrige forslag i det her samlede lovforslag - og jeg indrømmer, at det er et samlet lovforslag - giver ekstra skatteindtægter på 35 mio. kr. Så hvis man vedtager lovforslaget, som det ligger, fuldstændig uændret, giver det et varigt provenutab på ca. 15 mio. kr. for statskassen og er dermed langt fra de meget højere beløb, som ordførerne har svunget sig op til at nævne. Jeg håber, at udvalgsarbejdet vil give anledning til, at der bliver skabt større klarhed hos de enkelte partier over sammenhængen mellem den lovgivning, der allerede er vedtaget med et bredt flertal, og de konsekvenser, der vil være af den lov, der allerede er vedtaget med et bredt flertal, hvis vi ikke også retter skattereglerne til, sådan at de er i overensstemmelse med de muligheder, som virksomhederne ellers ville kunne selvbetjene sig til. Derfor håber jeg, når vi når frem til andenbehandlingen, at have skabt en mere positiv stemning blandt partierne, og at vi ved tredjebehandlingen også kan få et klart og bredt flertal bag dette lovforslag.