Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 2 - Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4-6 af 2. oktober 2007.
Kristian Jensen
                                                                / Birgitte Christensen
L 2 spørgsmål 4:
Som opfølgning på ministerens svar på L 220 - spm. 7, jf. 2006-07, ønskes en beregning, der viser samme beregninger som i svaret for årene 2011 til 2015.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2006-07, jf. L 220 - spm. 19.
L 2 spørgsmål 5:
Tabel C i svaret på L 220 - spm. 10, jf. 2006-07, bedes beregnet for 2008 og 2010-2015.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2006-07, jf. L 220 - spm. 20.
Svar:
De ønskede beregninger i spørgsmål 4 og 5 for samtlige år fra 2008-2015 er vist i tabel 1 og 2 nedenfor.
Tabel 1 viser udvikling i fremgangen i den disponible indkomst i 2008-2015 som følge af Lavere skat på arbejde for familietyper på forskellige indkomsttrin.
For samtlige familietyper er der tale om en højere disponibel indkomst i forhold til, hvorledes indkomsten ville have udviklet sig med en videreførelse af uændrede 2007-regler.
|
Tabel 1. Virkningen af Lavere skat på arbejde for personer på forskellige indkomsttrin |
||||||||||
|
Løbende priser1) |
Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag i 2008 |
Ændring i disponibel indkomst |
||||||||
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|||
|
|
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
%2) |
|
Pensionist uden ATP |
130.512 |
535 |
639 |
654 |
567 |
480 |
493 |
407 |
320 |
0,2 |
|
Deltidsansat................ |
170.000 |
943 |
1.178 |
1.125 |
1.099 |
1.023 |
997 |
922 |
898 |
0,5 |
|
Ufaglært arbejder....... |
200.000 |
1.093 |
1.353 |
1.306 |
1.232 |
1.210 |
1.137 |
1.116 |
1.044 |
0,5 |
|
Ufaglært arbejder....... |
220.000 |
1.193 |
1.470 |
1.426 |
1.355 |
1.284 |
1.264 |
1.194 |
1.175 |
0,5 |
|
Faglært arbejder......... |
250.000 |
1.343 |
1.595 |
1.557 |
1.489 |
1.421 |
1.404 |
1.337 |
1.271 |
0,5 |
|
Faglært arbejder......... |
300.000 |
1.542 |
1.886 |
1.808 |
1.745 |
1.682 |
1.620 |
1.559 |
1.499 |
0,5 |
|
Faglært arbejder......... |
350.000 |
1.576 |
4.418 |
4.477 |
4.408 |
4.391 |
4.375 |
4.361 |
4.348 |
1,1 |
|
Funktionær.................. |
400.000 |
1.576 |
5.246 |
5.283 |
5.279 |
5.226 |
5.225 |
5.225 |
5.228 |
1,2 |
|
Højtlønnet................... |
600.000 |
1.576 |
5.196 |
5.233 |
5.179 |
5.126 |
5.125 |
5.075 |
5.078 |
0,8 |
|
Højtlønnet................... |
1.000.000 |
1.526 |
5.146 |
5.133 |
5.029 |
4.976 |
4.875 |
4.825 |
4.828 |
0,4 |
|
Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct. 2) Fremgang i disponibel indkomst i 2015 i procent af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag |
||||||||||
Til sammenligning viser tabel 2 udviklingen i den disponible indkomst i 2008-2015 for de samme familietyper, under forudsætning om en permanent nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. i 2008-2015.
Beregningerne er således gennemført under forudsætning af, at sænkelsen af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. vil være varig helt frem til 2015. Hvis konjunkturerne vender og ledigheden begynder at stige - f.eks. i forbindelse med et internationalt konjunkturtilbageslag - så vil arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes i vejret og overførselsindkomsterne tilsvarende justeres ned. Med forslaget om Lavere skat på arbejde fjernes denne usikkerhed. Det giver en større tryghed og viden om fremtidig økonomiske muligheder.
|
Tabel 2. Virkningen af en permanent nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. for personer på forskellige indkomsttrin |
||||||||||
|
Løbende priser1) |
Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag i 2008 |
Ændring i disponibel indkomst |
||||||||
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|||
|
|
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
Kr. |
%2) |
|
Pensionist uden ATP |
130.512 |
518 |
525 |
533 |
540 |
547 |
555 |
563 |
570 |
0,4 |
|
Deltidsansat................ |
170.000 |
598 |
606 |
614 |
623 |
632 |
640 |
649 |
658 |
0,4 |
|
Ufaglært arbejder....... |
200.000 |
690 |
699 |
709 |
719 |
728 |
739 |
749 |
759 |
0,3 |
|
Ufaglært arbejder....... |
220.000 |
751 |
761 |
772 |
782 |
793 |
804 |
815 |
826 |
0,3 |
|
Faglært arbejder......... |
250.000 |
843 |
854 |
866 |
878 |
890 |
902 |
915 |
927 |
0,3 |
|
Faglært arbejder......... |
300.000 |
996 |
1.010 |
1.023 |
1.038 |
1.052 |
1.066 |
1.081 |
1.096 |
0,3 |
|
Faglært arbejder......... |
350.000 |
1.167 |
1.183 |
1.200 |
1.216 |
1.233 |
1.250 |
1.267 |
1.284 |
0,3 |
|
Funktionær.................. |
400.000 |
1.290 |
1.308 |
1.326 |
1.344 |
1.363 |
1.382 |
1.401 |
1.420 |
0,3 |
|
Højtlønnet................... |
600.000 |
1.693 |
1.717 |
1.740 |
1.764 |
1.788 |
1.813 |
1.838 |
1.863 |
0,3 |
|
Højtlønnet................... |
1.000.000 |
2.499 |
2.534 |
2.569 |
2.604 |
2.640 |
2.676 |
2.713 |
2.750 |
0,2 |
|
1) Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct. Det bemærkes, at ændringen i rådighedsbeløbene for familietyperne på visse punkter afviger lidt fra tidligere besvarelser. Det skyldes, at det har været nødvendigt at regne i løbende priser, når der skal regnes virkninger frem til 2015 inkl. prisindeksering af afgifterne. De hidtidige beregninger for 2008 og 2009 har været i fast 2008-niveau. 2) Fremgang i disponibel indkomst i 2015 i procent af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. |
||||||||||
Tallene i de to tabeller viser, at for alle erhvervsaktive familietyper er der tale om større fremgang i den disponible indkomst i alle årene som følge af Lavere skat på arbejde end der ville være, hvis der alene blev tale om en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct.
Tallene viser også, at det især er mellemindkomsterne, der opnår en markant større forbedring i den disponible indkomst ved Lavere skat på arbejde frem for en isoleret nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, jf. yderste højre procent-søjle i tabellerne. Herved understøttes målsætningen for skatteomlægningen, om at det skal kunne betale sig at arbejde og øge sin arbejdsindsats.
For den enlige pensionist medfører Lavere skat på arbejde større fremgang i den disponible indkomst frem til 2012 end en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, og en lidt mindre fremgang i 2012-2015. Der henvises til bemærkninger herom i besvarelsen af spørgsmål 8 og 9.
For så vidt angår den del af spørgsmål 4, (jf. besvarelsen af spm. 7 til L 220), der vedrører konsekvenserne af aftalen om stop for væksten i antallet af topskatteydere i forhold til 2007, kan det oplyses, at der ikke foreligger prognoser for udviklingen i antallet at topskatteydere ud over de tidligere oplyste tal frem til 2008, jf. besvarelsen af spørgsmål 6 til L 220.
Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 til L 220, indgår det ikke i forudsætningerne for 2015-fremskrivningen, at der sker en vækst i antallet af topskatteydere.
Hvis der tages udgangspunkt i den historiske udvikling i antallet af topskatteydere, jf. besvarelsen af spørgsmål 6 til L 220, har der i perioden 2001-2008 været tale om en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af topskatteydere i størrelsesordenen 15.000 personer, men med store udsving fra år til år, jf. gengivelsen af tabellen i svaret på spørgsmål 6 til L 220 nedenfor.
|
Tabel 1. Udvikling i antal topskatteydere fra 2001 – 2008 |
|||||||||
|
1.000 personer |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
20061) |
20072) |
20082) |
Gns. |
|
Antal topskatteydere............ |
869 |
857 |
820 |
837 |
863 |
890 |
965 |
1.000 |
- |
|
Ændring i forhold til året før. |
24 |
-12 |
-37 |
17 |
26 |
27 |
75 |
35 |
- |
|
Heraf : lovændringer............ |
- |
- |
- |
333) |
- |
- |
- |
- |
- |
|
             indkomstudvikling... |
24 |
-12 |
-37 |
- 16 |
26 |
27 |
75 |
35 |
15 |
|
1)    Skøn på basis af seneste optælling i SKATs register pr. 17. september 2007. 2)    Skøn på basis af lovmodelberegninger baseret på fremskrivning af indkomstoplysninger fra 2005. 3)   Stigning som følge af suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing, hvor der ligesom ved indførelsen af Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 ikke blev foretaget en korrektion af reguleringen af beløbsgrænserne. |
|||||||||
Lægges det således til grund, at der i årene 2011 til 2015 bliver tale om en ekstraordinær stigning i antallet af topskatteydere på 15.000 personer årligt, er dette et udtryk for, at den normale årlige regulering ikke er tilstrækkelig til at sikre, at topskatteyderne ikke får en relativt stigende andel af deres indkomst topbeskattet. I givet fald er der tale om, at topskatteyderne bliver udsat for en ekstra skattebetaling.
Det skønnes, at en stigning i størrelsesordenen 15.000 personer årligt kan neutraliseres ved en ekstraordinær forhøjelse af top- og mellemskattegrænsen med ca. 1.700 kr. årligt.
For skatteydere, der betaler både mellem- og topskat, vil det betyde, at en utilsigtet ekstrabeskatning, der i 2015 vil være steget til omkring 2.600 kr. årligt, vil blive neutraliseret som følge af aftalen om stop for stigningen i antallet af topskatteydere.
L 2 spørgsmål 6:
Under 1. behandlingen af L 220, jf. 2006-07, i Folketingssalen sagde skatteministeren om effekterne på arbejdsudbuddet: "Derfor har vi valgt at sige: Vi kan ikke sige præcis, hvornår virkningen kommer, hvor hurtigt den vil være der, men regnet sammen i varig virkning så giver det et løft på 7.300 personer svarende til en finansiering på 3/4 mia. kr.". Hvis man går ud fra, at dette stadig er gældende, skal svaret på L 220 - spm. 1 (2006-07) til lovforslaget så tolkes sådan, at skatteministeren i svaret er "overoptimistisk", jf. ministerens svar på spørgsmål fra John Dyrby Paulsen herom under 1. behandlingen af lovforslaget?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2006-07, jf. L 220 - spm. 21.
Svar:
Der har været nævnt en række forskellige tal vedrørende effekterne på arbejdsudbuddet af Lavere skat på arbejde. Der har dels været tal fremme for arbejdsudbudsvirkningerne af først Regeringens oprindelige skatteudspil, som blev præsenteret i forbindelse med fremlæggelsen af 2015-planen, og dernæst af den senere aftale indgået med Dansk Folkeparti. Dels har der været nævnt tal for arbejdsudbudsvirkningerne af pakkernes enkelte elementer.
De endelige beregninger af arbejdsudbudseffekterne af aftalen om Lavere skat på arbejde viser, at den samlede virkning er en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 8.000 fuldtidspersoner, jf. besvarelsen af spørgsmål 18 til L 220.