Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Akademikernes

Centralorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

ATP

Ingen bemærkninger

CEPOS

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening

DA finder, at høringen over de foreslåede skattelettelser falder uden for DA´s virkefelt, og har derfor ikke ønsket at afgive bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv ser positivt på skatteaftalen, som sænker skatten på arbejdsindkomst. Organisationen finder dog, at den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen til samme niveau som topskattegrænsen medfører et uhensigtsmæssig stort spring i marginalskatten, som kan medføre en uhensigtsmæssig adfærdsvirkning i retning af øget sort arbejde og ”gør det selv projekter”.

Endvidere finder organisationen det problematisk, at topskatten ikke sænkes. En lempelse af topskatten vil ifølge organisationen medføre et større arbejdsudbud, øge uddannelsesniveauet og i høj grad være selvfinansierende i forhold til andre skattelempelser.

Dansk Erhverv har også nogle bemærkninger til den foreslåede indeksering af energiafgifter.

Der er ingen, der som følge af Lavere skat på arbejde, vil få en højere marginalskat end i dag. Tværtimod sikrer skattepakken, at de laveste marginalskatter sænkes for ganske mange lønmodtagere fra 2008 som følge af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget. Og fra 2009 vil 575.000 skatteydere få sænket marginalskatten med 5,5 pct.point som følge af den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen.

Det finder Regeringen er et tilfredsstillende resultat, der vil have en række positive incitamentseffekter til gavn for beskæftigelsen og arbejdsudbudet. 

Med hensyn til topskatten er det et element i aftalen, at såfremt der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008 skal progressionsgrænsen for mellem- og topskatten opjusteres. I 2009 skal aftaleparterne træffe beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, og hvorledes en fremadrettet reguleringsmekanisme for den fælles mellem- og topskattegrænse skal udformes, så en vækst i antallet af topskatteydere kan undgås. Lovgivning herom vil ifølge aftalen få virkning fra og med 2010.

Der er mange, der havde håbet på en større skattepakke. For regeringen er det imidlertid nødvendigt at forholde sig til de økonomiske og politiske realiteter.

Regeringen er derfor meget tilfreds med den skatteaftale, det er lykkedes at få på plads og finde flertal for.

Bemærkningerne vil blive kommenteret i det lovforslag, som vedrører indeksering af energiafgifterne. Lovforslaget bliver sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen den 2. oktober 2007.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at de foreslåede ændringer sænker marginalskatten for ca. 575.000 danskere, hvilket er nødvendigt for at skaffe hænder nok til at løfte opgaverne i den private og offentlige sektor.

DI finder det dog problematisk, at antallet af personer, der betaler den højeste marginalskat  ikke sænkes. Topskatten hæmmer ifølge DI lysten til at påtage sig overarbejde; ligesom Danmark står dårligt i den internationale konkurrence om at skaffe ”kloge hoveder”.  Denne dårlige position  forstærkes ifølge DI fremover, fordi verden bliver mere åben og landene omkring os sænker deres marginalskatter.

Der henvises til bemærkninger til Dansk Erhverv.

Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug hilser lovforslaget velkomment, fordi det reducerer beskatningen af den personlige indkomst. Reduktion af marginalskatten er for organisationerne en afgørende del af løsningen på det manglende arbejdskraftudbud.

 

Organisationerne finder det dog problematisk, at forslaget indebærer en skattemur på 19,3 pct., når indkomsten overstiger 365.000 kr.

Endvidere påpeger organisationerne, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer, at en skatteyder kan komme til at betale topskat men ikke mellemskat.

Ved indskud på en kapitalpension opnås fradrag i mellemskatten men ikke i topskatten. Forhøjelsen af mellemskattegrænsen betyder ifølge organisationerne, at langt flere skatteydere vil opleve, at skatteværdien af fradragene ved indbetaling til kapitalpension vil udgøre 38,1 pct. i gennemsnit (i visse kommuner helt ned til 36,5 pct.), mens udbetalinger fra kapitalpensionen  beskattes med en afgift på 40 pct. Organisationerne opfordrer til, at afgiften på 40 pct. justeres under hensyn til den lavere fradragsværdi af indskuddene.

Der henvises til bemærkninger til Dansk Erhverv.

Der henvises til bemærkningerne til HTS.

Den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen betyder, at færre fra 2009 skal betale mellemskat. Derved bliver det ganske rigtigt ikke så meget at spare i skat ved at foretage indskud på en kapitalpensionsordning for den gruppe af skatteydere, der i dag betaler mellemskat. Det er jo vanskeligt at spare en skat, som man ikke betaler.

Lignende problemstilling var fremme i debatten i forbindelse med skattelettelserne i 2003/2004. Forudsigelserne om dårlige tider for kapitalpension har ikke holdt stik – der har været en vækst i indskuddene i både 2004 og 2005. I 2005 var der ca. 1,75 mio. personer, der foretog indskud på en kapitalpension, hvoraf over 1 mio. ikke betalte mellemskat.

Pensionsopsparing drejer sig først og fremmest om at flytte forbrug fra perioder i livet med højere indkomst til senere perioder med lavere indkomst – ikke bare om at spare i skat.

Nogle af de skatteydere, som nu slipper for mellemskat vil måske flytte en større eller mindre del af deres pensionsopsparing over i pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det er ikke til ugunst for hverken pensionsopsparere eller pensionsbranchen. Velfærdskommissionen har endda påpeget, at der kan være samfundsøkonomiske fordele ved at en større andel af pensionsopsparingen sker i ordninger med løbende udbetalinger, fordi det skaber større sikkerhed omkring indkomstforholdene blandt fremtidens pensionister

Dansk Told- & Skatteforbund

Ingen bemærkninger

Den Danske Skatteborgerforening (DDS)

DDS hilser de foreslåede skattelettelser på arbejdsindkomst velkommen, men finder forslaget uambitiøst og utilstrækkeligt mht. udfordringen om at øge arbejdsudbuddet. DDS havde også gerne set en sænkning af de højeste marginalskatter.

DDS foreslår to justeringer af lovforslaget, som ifølge DDS vil simplificere skattesystemet og forstærke de positive effekter, som lovforslaget trods alt indeholder.

For det første foreslår DDS, at top- og mellemskatten slås sammen til én ny (top)skat på 21 pct. – på længere sigt 20,5 pct. DDS foreslår, at der gives samme fradragsmuligheder i topskatten, som der i dag gælder for mellemskatten. Det vil sige, at der gradvist gives adgang til at fradrage indskud på en kapitalpension i topskattegrundlaget, ligesom DDS foreslår, at der gradvist åbnes for overførsel af evt. uudnyttet topskattebundfradrag mellem ægtefæller.

For det andet foreslår DDS, en række ændringer og justeringer for så vidt angår mellemskatten og fradrag for indskud på  kapitalpension.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Efter aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti får mellem- og topskatten ens bundfradrag fra og med 2009, men skatterne foreslås ikke lagt sammen.

En egentlig fusion af mellem- og topskatten vil ikke kunne ske uden meget mærkbare provenu- eller fordelingsmæssige konsekvenser, idet beskatningsgrundlagene for de to skatter ikke er ens. Skattegrundlagene afviger således på to punkter:

-    Ved beregning af mellemskatten er der overførselsret af evt. uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem gifte samlevende ægtefæller. Denne overførselsregel gælder ikke ved beregning af topskatten.

-    Der gives ikke fradrag for indskud til en kapitalpensionsordning i beskatningsgrundlaget for topskatten. Det gør der i grundlaget for mellemskatten.

Det vil ikke være skatteteknisk muligt at rette op på konsekvenserne ved en fusion af mellem- og topskatten uden at gøre skatteberegningen uigennemskuelig for borgerne.

Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre ved de gældende regler for fradrag for indskud på kapitalpension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Dansk Landbrug og Landbrugsraadet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)

CKR vurderer, at lovforslaget medfører positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet den lavere skat på arbejde vil øge udbuddet af arbejdskraft.

CKR finder ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser. Derfor forelægges det ikke et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler

Bemærkningerne er indarbejdet i lovforslaget, der genfremsættes den 2. oktober 2007.

Finansrådet

Finansrådet finder det positivt, at grænsen for mellemskat forhøjes, fordi det giver større incitament til at arbejde ekstra.

Rådet mener dog, at topskatten også burde være reduceret for at øge udbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft og øge afkastet af uddannelse.

Det foreslåede sammenfald af mellem- og topskattegrænsen er ifølge rådet uheldigt, fordi der hermed skabes en skattemur, som kan fratage incitamentet til at arbejde ekstra og øge lysten til ”gør det selv-projekter”.

Rådet finder også, at lovforslaget mindsker incitamentet til at spare op til pension på to områder:

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører ifølge rådet, at flere skatteydere vil have mindre incitament til at indskyde på en kapitalpension, fordi fradragsværdi af indskuddene inden man når mellemskattegrænsen kun er omkring 38 pct., mens udbetalinger fra kapitalpensionen beskattes med en afgift på 40 pct.

Finansrådet foreslår, at beskæftigelsesfradraget beregnes af lønnen inkl. pensionsbidrag for at undgå, at det forhøjede beskæftigelsesfradrag giver mindre incitament til at opspare til pensionen.

Rådet støtter den foreslåede suspension af Den Særlige Pensionsordning, og foreslår, at ordningen helt fjernes.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Landbrug og Landbrugsraadet.

Regelsættet for beskæftigelsesfradraget ændres ikke med det fremlagte lovforslag. De gældende regler er udformet på den mest hensigtsmæssige måde, bl.a. under hensyntagen til mindst muligt administrative besvær for borgerne og skattemyndighederne. De omtalte negative incitamenter for pensionsopsparingen vurderes at være yderst begrænsede.

Ved lovforslaget har Regeringen foreslået, at Den Særlige Pensionsopsparing suspenderes i 2008. Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Den Særlige Pensionsopsparing i de efterfølgende år.

FOA

FOA er stærkt skuffet over lovforslaget, fordi FOA´s opgørelser viser, at 9 ud af 10 af FOA´s medlemmer ikke får noget ud af forhøjelsen af mellemskattegrænsen. FOA finder også, at de højtlønnede får uforholdsmæssigt  mere ud af skattelettelserne end de lavtlønnede.

Samtidig anser FOA de foreslåede skattelettelser for fremsat på et uheldigt tidspunkt, idet de falder sammen med tidspunktet for, at de offentligt ansatte skal forhandle nye overenskomster.

Det er Regeringens opfattelse, at de foreslåede skattelettelser har en rimelig social profil. De foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget og personfradraget sikrer, at også de lavtlønnede tilgodeses.

Det er vigtigt for Regeringen, at der er det fornødne økonomiske råderum til stede, før der gennemføres skattelettelser. Det er til fulde opfyldt med de foreslåede skattelettelser, som er fuldt finansieret inden for rammerne af 2015-planen og derfor neutral overfor den finanspolitiske holdbarhed.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen af Danske Revisorer, FDR

FDR finder, at for personer, der tjener mere end 335.800 kr. rammer det hårdt at både mellem- og topskatten indtræder ved denne beløbsmæssige grænse.

FDR mener endvidere, at den forhøjede mellemskattegrænse svækker incitamentet til at indskyde på en kapitalpension for de skatteydere, der tjener under 335.000 kr., fordi fradragsværdien af indskuddene er mindre end afgiften på udbetalingerne. Dette er ifølge FDR udtryk for en skævvridning til fordel for personer, der tjener mere end 335.800 kr.

 

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Landbrug og Landbrugsraadet.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger

FTF

FTF stiller sig tvivlende overfor om de foreslåede skattelettelser er finansierede. Selvom FTF er enig med Regeringen i, at arbejdsmarkedsbidragslovens reguleringsmekanisme er uhensigtsmæssig, finder organisationen ikke, at overskuddet i arbejdsmarkedsfonden skal omsættes i skattelettelser, fordi det kan føre til privat overforbrug og overophedning af den danske økonomi.

FTF påpeger endvidere, at den konkrete udformning af skattelettelserne, hvor mellemskattegrænsen forhøjes til samme niveau som topskattegrænsen, vil resultere i en meget høj skattestigning, når indtægten overstiger 365.000 kr. Dette forhold kan ifølge FTF hæmme arbejdsudbuddet og fremme sort arbejde, så de dynamiske effekter af skattelettelserne bliver meget små.

FTF har også nogle bemærkninger til den foreslåede indeksering af energiafgifter.

Der henvises til bemærkningerne til FOA

Regeringen finder endvidere, at den nedsættelse af skatten, der ville være kommet som følge af nedsættelsen af satsen for arbejdsmarkedsbidraget i 2008 til 7,5 pct., er blevet konverteret til en væsentligt mere målrettet skattenedsættelse, der forbedrer incitamenterne til øget arbejdsudbud.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Bemærkningerne vil blive kommenteret i det lovforslag, som vedrører indeksering af energiafgifterne. Lovforslaget bliver sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen den 2. oktober 2007.

HTS - Handel, Transport og Service

HTS hilser det velkomment, at skatten på arbejde foreslås lettet.

HTS finder det positivt, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver større incitament til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. HTS finder dog, at det er en meget dyr måde at øge arbejdsudbuddet på. Regeringens skøn over, at forhøjelsen vil medføre, at 1.000 nye personer kommer i arbejde, koster ifølge HTS  4 mio. kr. pr. person.

HTS finder, at de foreslåede forhøjelser af personfradraget modvirker intentionen om at øge arbejdsudbuddet, og foreslår, at de knap 2 mia. kr. bruges til at reducere mellem- eller topskatten.

HTS finder det også positivt, at mellemskattegrænsen forhøjes, men finder det ulogisk, at det samtidig indebærer, at antallet af personer, der betaler topskat, men ikke mellemskat, øges. 

HTS foreslår, at topskattegrænsen sættes op, eller alternativt at afskaffe mellemskatten eller give adgang til at overføre uudnyttede bundfradrag for topskat mellem ægtefæller.

HTS finder det positivt, at antallet af personer, der betaler topskat, fastlåses på 2007-niveauet.

HTS har endelig nogle bemærkninger til den foreslåede indeksering af dieselafgiften.

 

Det giver ikke mening at beregne, hvor meget provenu staten taber pr. fuldtidsperson, som elementerne i lovforslaget øger arbejdsudbuddet med. Skattelettelserne i Lavere skat på arbejde skal ses som en helhed, hvori der indgår andre hensyn end at opnå den størst mulige effekt på arbejdsudbuddet, herunder bl.a. fordelingshensyn.

Skattepakken har flere mål. Dels at forbedre incitamenterne til at øge arbejdsudbudet, dels at understøtte energi- og klimamålene. Til understøttelse af det sidste foreslås en prisindeksering af energiafgifterne, og i overensstemmelse med skattestoppet går provenuet herfra ubeskåret til at sænke andre skatter og afgifter. For at sikre at også lavtlønnede tilgodeses ved tilbageføringen af provenuet herfra, er det fundet hensigtsmæssigt bl.a. at forhøje personfradraget.

Med den foreslåede samlede skattepakke finder Regeringen, at der er sikret, en rimelig social profil.

Det er korrekt, at forhøjelsen af mellemskattegrænsen betyder, at antallet af personer, der betaler topskat, men ikke mellemskat, øges. Det skyldes reglerne om overførsel af uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller. Disse regler ændres ikke med lovforslaget.

Det skønnes, at omkring 100.000 gifte personer efter gældende regler i 2008 betaler topskat uden at betale mellemskat.

Med den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen fra 2009 skønnes dette antal at stige til over 300.000 personer.

Reglerne om overførsel af uudnyttet mellemskattebundfradrag blev i sin tid indført for at tilgodese ægtepar, der har valgt at tilpasse deres indsats på arbejdsmarkedet, således at indkomsterhvervelsen ikke er ligeligt fordelt mellem ægtefællerne.

Det er således i fuld overensstemmelse med motiverne bag reglerne om overførselsretten, at et ægtepar med en skævdelt indkomsterhvervelse kan opnå samme samlede mellemskattebetaling, som et ægtepar med en tilsvarende indkomst, hvor indkomsterhvervelsen er lige fordelt.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv om økonomisk råderum mv.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Bemærkningerne vil blive kommenteret i det lovforslag, som vedrører indeksering af energiafgifterne. Lovforslaget bliver sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen den 2. oktober 2007.

HTS-A  Arbejdsgiverforeningen

Se ovenfor

Håndværksrådet

Håndværksrådet hilser de foreslåede skattelettelser velkommen, især forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget.

Rådet finder, at forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil øge incitamentet til at gøre en ekstra indsats, men ser dog gerne, at også antallet af topskatteydere bliver nedbragt.

Endelig foreslår rådet, at selvstændigt erhvervsdrivende får adgang til at fratrække udgifter til deres personlige -  men også arbejdsrelaterede  - forsikringer fra som en virksomhedsrelateret udgift.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Håndværksrådets forslag falder uden for lovforslagets emne og vil derfor ikke blive kommenteret her.

Kommunernes Landsforening (KL)

KL noterer sig, at lovforslaget ikke vil få nogen økonomiske konsekvenser for selvbudgetteringskommunernes skattegrundlag i 2008. KL forudsætter, at provenutabet i 2009 og efterfølgende år vil indgå i de årlige økonomiske forhandlinger med Regeringen.

KL støtter, at arbejdsmarkedsbidraget låses fast til en fast procentsats, da det vil medføre øget budgetsikkerhed ved skønnet over det kommunale udskrivningsgrundlag.

Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget, indsættes bestemmelserne om konsekvenserne for kommunerne i den nye version af lovforslaget, der fremsættes umiddelbart efter Folketingets åbning i oktober. Der henvises heri til § 14, stk. 5 og 6, og bemærkningerne hertil.

LO - Landsorganisationen i Danmark

LO finder de foreslåede skattelettelser problematiske. Dels fordi de er underfinansierede, hvilket lægger pres på de offentlige serviceydelser, dels fordi den finansiering, der er, virker socialt skævt.

LO mener ikke, at finansieringen af skattelettelserne bør indeholde dynamiske effekter på forbrug og arbejdsudbud, fordi disse effekter er usikre. Hvis de dynamiske effekter fjernes, foreligger der underfinansiering, som i sidste ende vil lægge pres på de offentlige serviceydelser og de offentlige indkomstoverførsler.

Ud fra en række taleksempler bemærker LO, at den økonomiske gevinst for lavtlønnede er meget lille sammenlignet med højtlønnede. For en folkepensionist regner LO sig frem til, at Lavere skat på arbejde i 2015  inkl. prisindeksering af energiafgifterne vil medføre et fald i rådighedsbeløb.

Det kan undre, at LO mener, at de foreslåede skattelettelser har en skæv social profil i betragtning af, at de selv adskillige gange har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen.

I forhold til Lavere skat på arbejde ville en skatteomlægning, der også indeholdt en topskattelettelse dels få et større omfang, dels have en markant dårligere social profil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til FOA.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv og til lovforslagets bemærkninger om de provenumæssige konsekvenser af Lavere skat på arbejde.

Der henvises i øvrigt til Notatet Sådan finansieres skattelettelserne i 2015-planen på Finansministeriets hjemmeside. (Link: www.fm.dk/1024/visNyhed.asp?artikelID=9514)

Skatteministeriet er ikke enig i LO’s beregninger.

LO sammenligner konsekvenserne af Lavere skat på arbejde (inkl. ekstrareguleringen af overførselsindkomster med 0,6 pct.) med den fremgang i den disponible indkomst, der ville komme, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned til 7,5 pct.

Den relevante sammenligning er imidlertid at måle pensionisternes situation i forhold til, hvad de ville have haft til rådighed, hvis 2007-reglerne var blevet videreført uændret i 2008 med en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Den sammenligning viser, hvilken indkomstfremgang pensionisten reelt vil opleve.

Hertil kommer, at LO i beregningerne, der rækker flere år frem, tager for givet, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget vil udgøre 7,5 pct. Denne forudsætning er højst usikker. Hvad der ville ske med satsen for arbejdsmarkedsbidraget efter 2008 og hermed reguleringen af overførselsindkomsterne, hvis reguleringsmekanismen i arbejdsmarkedsfondsloven bevares, ville afhænge af konjunkturerne. En stigning i ledigheden og udgifterne til arbejdsmarkedspolitikken ville således føre til, at arbejdsmarkedsbidragssatsen skulle sættes op igen og endda muligvis komme op over 8 pct. En sådan forhøjelse af satsen ville påvirke overførselsindkomsterne i nedadgående retning.

Denne sammenhæng mellem ændringer i arbejdsmarkedsbidragssatsen og regulering af overførselsindkomsterne fjernes nu med aftalen om Lavere skat på arbejde.

I Lavere skat på arbejde foreslås der givet et permanent løft i overførselsindkomsterne ved den foreslåede ekstra regulering med 0,6 pct. Hertil kommer en ekstra forhøjelse af personfradraget med 500 kr. i 2008 og med yderligere ekstra 500 kr. fra og med 2009. Inklusiv den foreslåede prisindeksering af energiafgifterne vil Lavere skat på arbejde således sikre en fremgang i pensionisternes disponible indkomst efter 2008.

Landsskatteretten

Har ikke afgivet bemærkninger

Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation ser lovforslaget som et skridt i den rigtige retning, navnlig den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen og reguleringsmekanismen for fastholdelse af niveauet for antallet af topskatteydere.

Organisationen finder det dog problematisk, at der ikke sættes ind over for den høje marginalbeskatning i Danmark, som svækker Danmark i konkurrencen om ”de kloge hoveder”; ligesom den høje marginalbeskatning svækker incitamentet til at yde en ekstra indsats, og øger incitamentet til at vælge en anden type aflønning end skattepligtig løn.

Der henvises til bemærkningerne til Dansk Erhverv.

Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard

Retssikkerhedschefen har ikke afgivet retssikkerhedsmæssige bemærkninger

SKAT

Ingen bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ikke bemærkninger til de foreslåede lovændringer, men finder ikke, at bemærkningerne i lovforslaget giver et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser for pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere.

Ældre Sagen finder det misvisende, at det af en note til tabel 3 i lovforslaget står, at der sker en ekstraordinær forhøjelse af overførselsindkomsterne på 0,6 pct., når satsreguleringen er fastsat efter gældende regler.

Ældresagen mener også, at der ved beregningen over de økonomiske konsekvenser for pensionister mv. bør regnes med en arbejdsmarkedsbidragssats på 7,5 pct. svarende til, hvad satsen ville blive reguleret ned til efter gældende regler.

I en tabel udarbejdet af Ældre Sagen, er virkningerne af skattelettelser beregnet, hvor der er taget hensyn til de ovenstående forhold.

Ældre Sagen konkluderer, at rådighedsbeløbet for de fleste pensionister og overførselsindkomstmodtagere reduceres fra 2012 og fremover. Dette er ifølge Ældre Sagen udtryk for en unfair fordeling af skatteomlægningerne.

Ældre Sagen har i en række fremlagte beregninger valgt at sammenligne konsekvenserne af lovforslaget (inkl. ekstrareguleringen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct.) med den fremgang i den disponible indkomst, der ville komme i 2008 og fremefter, hvis arbejdsmarkedsbidraget var sat ned til 7,5 pct.

Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, er det mere  relevant at måle pensionisternes mv. situation i forhold til, hvad de ville have fået, hvis 2007-reglerne var videreført uændret i 2008 med en sats på 8 pct.

Alt i alt får pensionister mv. mere ud af de foreslåede skattelettelser i forhold til, hvad de ville have haft til rådighed, hvis de gældende regler var videreført uændret.

Det kan konstateres, at også i de af Ældre Sagens frembragte beregninger modtager pensionister mere efter regeringens forslag end efter de gældende regler.