Skatteministeren (Kristian Jensen):
Jeg vil medgive, at underholdningsværdien altid er høj, når hr. Frank Aaen tager ordet, men det betyder ikke, at sandhedsværdien er tilsvarende høj.
Det, som er vilkårene i lovforslaget her, er, at vi har lavet et lovforslag, der sikrer, at alle vil opleve en større indkomst i de kommende år end den, de har haft hidtil, fordi vi bruger det overskud, der kommer i Arbejdsmarkedsfonden, til at få sat skatten ned på arbejde. Vi får løst et af de store problemer, der er i det danske samfund, nemlig at vi mangler arbejdskraft, og med lovforslaget her får vi skabt muligheden for, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, men navnlig at de, der er på arbejdsmarkedet, vælger at arbejde mere.
Når man så går ned og kigger på, hvad finansieringselementerne er, så er det rigtigt, at et af finansieringselementerne er, at vi hæver energiafgifterne med 1,8 pct. fra nu af og frem til 2015, og det vil betyde, at alle, som bruger energi - og det gør vi jo alle sammen i et eller andet omfang - kommer til at betale lidt mere.
Men det er ikke korrekt, at der er nogle, der vil opleve en nedgang i deres økonomi i forhold til den situation, de har i dag, og det svares der også helt klart på - hvilket vi har gjort, hver gang der er blevet spurgt - nemlig, at der ikke er nogen, der kommer til at opleve, at der bliver taget penge fra dem i forhold til den indkomst, som de har i dag. Og svaret på spørgsmål nr. 9, som hr. Frank Aaen refererer så kraftigt til, viser ganske tydeligt, at alle grupper - den enlige pensionist, dagpengemodtageren, kontanthjælpsmodtageren uden forsørgelsespligt og kontanthjælpsmodtageren med forsørgelsespligt samt førtidspensionisten - vil opleve, at med regeringens forslag om lavere skat på arbejde bliver der faktisk taget hånd om, at alle de grupper også vil opleve en indkomstfremgang i forhold til i år.
Men jeg er enig med hr. Frank Aaen i, at det ikke er de store penge, vi snakker om, det er ikke noget, som vil revolutionere den enkelte persons hverdag, men det er et spørgsmål om der, som hr. Frank Aaen har sagt, bliver taget fra nogen, eller der bliver der skabt råderum til, at alle har en bedre økonomi. Og det er det sidste, der er tilfældet: Der er faktisk en indkomstfremgang til alle.
Så spørger hr. Frank Aaen også om, hvorvidt det her nu er finansieret fuldt ud, og henviser til, at hvis man kigger på de effekter, der er i de første år, på grund af at energiafgifterne bliver indfaset gradvis med 1,8 pct. om året, som jeg nævnte, så opsamles der et likviditetsmæssigt underskud i de første år.
Men hr. Frank Aaen kigger meget enøjet på, hvilken likviditetsmæssig udvikling der er i de første år, og ikke på - hvilket er relevant - hvordan den langsigtede virkning er. For den langsigtede virkning er, at der faktisk er en meget smuk balance, når man medregner de penge, som danskerne får til øget forbrug. Nogle af dem går naturligvis til at købe varer, som der er moms på, nogle går til at købe varer, som der også er afgift på, og hvis nogle skulle være så optimistiske, at de også bruger dem til at købe en bil, ja, så kan man fra statskassens side glæde sig over, at der virkelig kommer registreringsafgiftskroner i kassen.
Alt det skal naturligvis regnes med til, hvad der løber tilbage i statskassen. På samme måde er det sådan, at når man får flere hænder ud på arbejdsmarkedet, så betyder det altså, at der kommer flere skattekroner i kassen, og dermed vil løftet i arbejdsudbuddet også være med til at finansiere det. Og når det regnes ind, så fremgår det klart af tabel 1, som jeg oplyste i svaret på spørgsmål nr. 10, at den varige virkning er, at det her er fuldstændig i balance, at det er finansieret fuldt ud, præcis som regeringen har sagt hele vejen igennem.