Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Lavere skat på arbejde).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 02.10.2007).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som ordfører.

(Ordfører)

Kim Andersen (V):

Det her er i virkeligheden en genfremsættelse af det forslag, som var til førstebehandling her i salen den 11. september 2007. Det er en udmøntning af aftalen om lavere skat på arbejde indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 3. september 2007.

Formålet med aftalen om lavere skat på arbejde er at følge regeringsprogrammet med henblik på at reducere skatten på arbejde og samtidig at øge arbejdsudbuddet i det danske samfund. Vi ved alle sammen, at vi mangler hænder og hoveder i den private sektor og den offentlige sektor, og med det her forslag bidrager vi til at løse det problem. Finansministeriets beregninger viser, at denne aftale vil bringe arbejdsudbuddet op med, hvad der svarer til mellem 7.000 og 8.000 personer.

Skattestoppet har været grundlaget for regeringens og Venstres skattepolitik siden valget i 2001. Skattestoppet har i høj grad været med til at skabe ro og stabilitet omkring familiernes og virksomhedernes skattebetalinger, og det har været med til at sætte gang i samfundet. Det her forslag vil understøtte den udvikling.

Venstres støtter lovforslag nr. L 2 fra Skatteministeriet om lavere skat på arbejde. Indholdet er bl.a., at beskæftigelsesfradraget vil blive forhøjet fra 2,5 pct. til 4,25 pct. i løbet af 2 år - det maksimale fradrag vil blive på 13.100 kr. Personfradraget vil blive hævet med 1.000 kr. over 2 år, 500 kr. ekstra i 2008 og yderligere 500 kr. i 2009. Forhøjelsen af personfradraget og beskæftigelsesfradraget er navnlig til gavn for personer med forholdsvis små indkomster.

Samtidig vil mellemskattegrænsen for lønindkomst blive forhøjet i 2009 med 60.900 kr., og det svarer til 56.000 kr. for indkomster, hvor der er fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, kommer således til at svare til topskattegrænsen på 335.800 kr. Ingen kommer til at betale mellem- eller topskat, hvis indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er under 365.000 kr. Den forhøjelse betyder, at omkring 575.000 skatteydere vil slippe for at betale mellemskat.

Finansieringen af aftalen sker ved, at energiafgifterne bliver prisreguleret, og ved, at arbejdsmarkedsbidraget, som skulle have været sat ned til 7,5 pct. efter de gældende regler, fastholdes på de nuværende 8 pct. Aftalen er således fuldt finansieret, og der går ikke provenu til skattelettelser, som kunne have været anvendt til andre ting, herunder til velfærdsydelser. Derfor er der balance i forslaget. Der tages ikke noget fra nogen, men der er naturligvis nogle, der får mere ud af skattenedsættelsen på arbejde end andre - 1 pct. af 500 kr. er nu engang mere end 1 pct. af 100 kr. - sådan er det med skattereduktioner på arbejdsindkomst. Men det er afbalanceret, og det er med til at fremme arbejdsudbuddet, og det kan vi i Venstre fuldt ud støtte. Vi støtter forslaget.

Formanden:

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Vi har jo diskuteret det her lovforslag en gang før, men siden sidste diskussion er der jo kommet svar på nogle spørgsmål, som jeg godt synes hr. Kim Andersen bare lige kunne berøre i sit indlæg, f.eks. det med, at det her fuldt ud er finansieret. Hvis vi tager regeringens egen kreative bogføring, kan vi se, at der i hvert fald mangler ca. 4 mia. kr. frem til 2015, som kunne have været brugt til noget andet - uanset al anden diskussion.

Er det ikke også korrekt, vil jeg spørge hr. Kim Andersen, at vi nu har fået oplyst, at der ligger en skjult skattelettelse på ¾ mia. kr. i det her lovforslag udelukkende til de allerrigeste i samfundet? Der er ikke sat tal på i selve lovforslaget, men skatteministeren har oplyst Skatteudvalget om, at der er en skjult skattelettelse for de højeste indkomster på ¾ mia. kr.

Formanden:

Så er det ordføreren.

Kim Andersen (V):

Jeg må fastholde, at forslaget her er finansieret. Indekseringen af energiafgifterne og den halve procent fra Arbejdsmarkedsfonden gør, at det fuldt ud er finansieret, at det er afbalanceret. Der tages ikke noget fra nogen, alle får, men der er naturligvis nogle, der får mere end andre, og der er ikke noget, der er skjult i forslaget. Det er tværtimod oplyst, hvad det er, der skal ske, og det er meget afbalanceret.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen for endnu en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Man kan selvfølgelig bare lukke øjnene og gentage det, man har sagt en gang, to gange, tre gange før; det kan det vist oven i købet efterhånden blive til. Alle og enhver kan jo se, at der er en nedsættelse af indkomstskatten på 9,5 mia. kr. - det står jo i lovforslaget og i de bemærkninger, som vi har fået. De penge kunne jo have været brugt til velfærd, det giver sig selv, det behøver man ikke at snakke uden om.

Men man kan altså også se af svaret på spørgsmål 1 om L 220, altså det lovforslag, vi diskuterede sidst, og som er blevet genfremsat i dag, at hvis man tager regeringens kreative bogføring, så mangler der i hvert fald mindst 4 mia. kr. Hvis vi tror på regeringen, mangler der alligevel 4 mia. kr. frem til 2015. De kunne også have været brugt på noget andet.

Endelig har vi så også fået svar, der siger, at det, der står om, at topskatten skal lempes, kunne man beregne til at ville koste ¾ mia. kr. - altså yderligere en skattelettelse til de allerrigeste.

Kan man ikke bare indrømme, at sådan er det, og at det er det, man går ind for, i stedet for at prøve at snakke udenom?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Kim Andersen (V):

Men vi snakker altså ikke udenom, og vi står helt klart ved det forslag, der her er fremsat, fordi det i alle henseender er ganske fornuftigt. Der går ikke noget fra nogen. Der er ikke tale om en finansiering af skattereduktionen på arbejdsindkomster, som kunne have været brugt på velfærdsydelser.

Som lovgivningen er i dag, skulle arbejdsmarkedsbidraget have været sat ned, fordi der på grund af den høje beskæftigelse og lave ledighed er et betragteligt overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Det skulle altså have været ude, og nu bruges det til at reducere skatten på arbejde. Og ifølge skattestoppet og definitionen af skattestoppet er det jo også sådan, at hvis man forhøjer en afgift - i det her tilfælde indekserer energiafgifterne - så kan man det, når det har et miljøfremmende formål, og det har det i dette tilfælde, men så skal provenuet bruges til at nedsætte skatten på et andet område. Det er helt klart definitionen af skattestoppet, og derfor er der ikke en finansiering af det foreliggende forslag, som kunne have været anvendt til velfærdsløft.

Formanden:

Tak til hr. Kim Andersen. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som ordfører.

(Ordfører)

John Dyrby Paulsen (S):

Dagens førstebehandling af lovforslag nr. L 2 har vi jo, som Venstres ordfører også sagde, allerede haft. Vi behandlede det som L 220 den 11. september 2007, altså for mindre end en måned siden.

Det er sådan, at der i Folketinget er tradition for, at vi ikke gentager debatter, vi har haft for nylig. Det er en god tradition, og jeg skal gøre mit til, at den ikke bliver brudt i dag.

Derfor skal jeg også starte med ganske kort at sige lidt om det, vi sagde ved førstebehandlingen, nemlig at vi fortsat er af den opfattelse, at en krone, der anvendes til skattelettelser, er en krone, der ikke - ikke - kan anvendes til velfærdsforbedringer, og enhver ved, at vi vælger velfærd frem for skattelettelser. Jeg skal også sige, at vi ikke er enige i regeringens vurdering af de arbejdsudbudseffekter, dette lovforslag har. Det redegjorde jeg for sidst, og vi har ikke ændret holdning på det punkt, siden vi sidst havde debatten.

Lad mig så sige lidt om, hvad der er sket, siden vi sidst havde førstebehandlingen. For det første havde vi demonstrationer i tirsdags herude på Slotspladsen, og jeg synes, det er et klart bevis på, at vores opfattelse af, at der er behov for velfærdsforbedringer, blev bekræftet klart og tydeligt i tirsdags. Vi mener, at de penge, der bruges til skattelettelser med det her forslag, kunne være anvendt til de velfærdsforbedringer.

For det andet har nogle af de svar, som ministeriet og skatteministeren har givet på de spørgsmål, vi har stillet om forslaget, bekræftet den opfattelse, vi har, nemlig at fordelingen i lovforslaget er skæv. Vi har specielt fået det bekræftet af svaret på spørgsmål 4, og det er et emne, vi vil dyrke videre, også i den videre behandling af det her lovforslag.

Endelig er vi for det tredje nu ved at være ved vejs ende med kommunernes budgetlægning. Det tyder på - meget kraftigt endda - at nogle kommuner har betydelige problemer med at få budgettet til at hænge sammen, og det er endnu en indikation af, at de penge, der bruges til skattelettelser, kunne være brugt bedre og med større gavn i de kommuner, der har de problemer.

Derfor skal jeg afslutningsvis sige, at vi fortsat ikke kan støtte dette lovforslag.

Formanden:

Tak til hr. John Dyrby Paulsen. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

(Ordfører)

Mikkel Dencker (DF):

Den 3. september i år indgik Dansk Folkeparti og regeringen en skatteaftale. Det gjorde vi efter et forløb, som nok næppe vil gå over i historien for det kunstneriske indtryk. Tværtimod har der været tale om en besværlig proces, hvis lige vist ikke er set på denne side af 2001.

Regeringen spillede i august ud med et efter Dansk Folkepartis mening socialt lidt skævt forslag, og det var derfor med ambitionen om at få afbalanceret forslaget og bredt lettelserne af skatten på arbejde ud til folk med almindelige indtægter, vi gik til forhandlingerne med regeringen. Vi må sige, at det er lykkedes, og at forslaget har fået en langt bedre social profil. Især fjernelsen af lettelserne af topskatten og forhøjelsen af bundfradraget er væsentlige forbedringer, og det er nu ganske almindelige lønmodtagere som f.eks. lærere og politibetjente, der får gavn af lettelserne af skatten på arbejde.

Når mellemregningerne lægges til side og kun resultatet beskues, må vi sige, at vi faktisk er ret godt tilfredse med resultatet. Aftalen indeholder mere konkret, at grænsen for betaling af mellemskat rykkes op til at være den samme som for topskat. Dermed slipper 575.000 danskere for at betale mellemskat, og samtidig næsten fordobles beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 4,25 pct., så det maksimale fradrag kommer til at udgøre 13.100 kr. Disse to initiativer har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft, som arbejdsmarkedet har så hårdt brug for. Især forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget er målrettet til at gøre gevinsten ved at skifte tilværelsen som ledig ud med et fast arbejde større.

For at mennesker, der befinder sig permanent uden for arbejdsmarkedet, også kan få gavn af skatteomlægningerne, er det aftalt, at bundfradraget skal hæves med 1.000 kr. ekstra over 2 år, og at overførselsindkomsterne ekstraordinært reguleres op med 0,6 pct. i 2008. Endelig er det også aftalt, at antallet af topskatteydere ikke må stige i forhold til niveauet her i 2007.

Alle disse fornuftige initiativer er fuldt ud finansierede ved hjælp af at to forskellige elementer. Det ene element er, at man indekserer energiafgifterne, sådan at de fremover stiger med den almindelige prisudvikling. Dermed holder afgifterne blot deres reelle værdi fremover og bliver ikke længere udhulet af prisudviklingen. Det skal hertil også siges, at da parterne bag denne aftale jo er enige om at overholde skattestoppet, kan provenuet herfra altså kun bruges til at sænke en anden skat, og det er jo også det, aftalen går ud på.

Det andet element af finansieringen stammer helt tilbage fra 1993, da den daværende Nyrupregering indførte arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Ved den lejlighed lovede man borgerne, at hvis der på et tidspunkt på grund af lav arbejdsløshed blev overskud i Arbejdsmarkedsfonden, skulle overskuddet føres tilbage til borgerne, ved at arbejdsmarkedsbidraget blev sænket tilsvarende. I dag står vi så i den situation, at arbejdsløsheden er historisk lav, og at der er overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Det er vi selvfølgelig glade for, og dermed skal løftet fra 1993 indfries.

Det har vi så sammen med regeringen valgt at gøre på en socialt set lidt bedre måde, end Nyrupregeringen havde tænkt sig at gøre det. I stedet for at sænke arbejdsmarkedsbidraget med ½ pct., så alle, rig som fattig, blot sparer ½ pct. i skat, synes vi, at pengene gør mere gavn ved at blive delt ud som sænkning af skatten på arbejde i den nedre del af indkomstskalaen.

Som nævnt er aftalen om nedsættelse af skatten på arbejde fuldt finansieret - dels af et gammelt løfte afgivet af en tidligere regering, dels af en regulering af energiafgifterne. Begge finansieringskilder har på forhånd været båndlagt og kan dermed udelukkende anvendes til skattesænkninger, og derfor skal det slås fast, at der med denne aftale ikke er brugt nogen penge på skattesænkninger, som i stedet kunne være brugt på forbedringer inden for den offentlige sektor.

Det bringer mig frem til det sidste punkt i mit indlæg, nemlig at man ikke kan tilgodese alle grupper eller hensyn gennem en skatteaftale. Den er nemlig ikke egnet til at give mennesker uden for arbejdsmarkedet, som trænger til det, et målrettet løft, og derfor skal denne skatteaftale heller ikke stå alene, men senere på efteråret følges op af en finanslovaftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen, hvor vi endnu en gang vil have fokus på, hvordan vi forbedrer forholdene for dem, der har brug for det. Det er sket ved de foregående seks finanslovaftaler mellem Dansk Folkeparti og regeringen, hvor vi over flere omgange har fået indført og forbedret ældrechecken og for 2 år siden fik givet de svagest stillede førtidspensionister et løft, og det ser vi frem til at kunne gøre igen ved de kommende forhandlinger.

Jeg skal slutte af med at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter dette lovforslag.

Formanden:

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Det er bare en enkelt sætning, som jeg gerne lige vil have uddybet. Hvordan kan Dansk Folkeparti sige, at de penge, der nu bliver delt ud som skattelettelser, ikke kunne være brugt til mere velfærd? Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Selvfølgelig er pengene der et eller andet sted, nu bliver de delt ud, og kunne man ikke lige så godt have brugt dem til velfærd, og hvorfor vælger Dansk Folkeparti skattelettelser specielt til de rige i stedet for mere velfærd til alle?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Mikkel Dencker (DF):

Nu kan jeg ikke se, at de her skattelettelser går til personer, der er specielt rige. Jeg synes, de rammer mennesker, som har ganske almindelige indkomster, meget godt. Men de penge, der bliver delt ud her, er penge, der er båndlagt. Omkring halvdelen af pengene kommer fra Arbejdsmarkedsfonden ifølge det gamle løfte, der blev givet i 1993, om, at hvis der blev et overskud i Arbejdsmarkedsfonden, skulle pengene deles ud igen, og det er det løfte, som nu bliver holdt.

Jeg ved godt, at hr. Frank Aaens parti ikke var repræsenteret i Folketinget dengang. Det var Dansk Folkeparti heller ikke, men vi føler os alligevel bundet af det løfte, som den daværende regering gav til borgerne, og aftalen er finansieret.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Jamen jeg har ikke anfægtet, at der ikke er nogen penge; statskassen bugner jo af penge. Men her deler man altså nogle penge ud til skattelettelser, som gives på en sådan måde, at jo mere man tjener, jo mere får man, men er man folkepensionist, får man en lang næse, og det kan jeg ikke forstå.

Hvis der blev fremsat et beslutningsforslag her i Folketingssalen, der sagde, at skattelettelserne aflyses, og der i stedet gives 9,5 mia. kr. ekstra til velfærd i kommunerne, så ville der være flertal for det, hvis Dansk Folkeparti ville være med, og så spørger jeg bare: Hvorfor vælger Dansk Folkeparti ikke velfærden frem for skattelettelser til dem, der tjener mest?

Formanden:

Så er det ordføreren.

Mikkel Dencker (DF):

Som jeg sagde i mit ordførerindlæg lige før, er der ikke en krone af de penge, der bliver brugt til indkomstskattelettelser, som kunne have været brugt til velfærdsforbedringer. Pengene fra Arbejdsmarkedsfonden blev båndlagt af den daværende socialdemokratisk ledede regering, hvor Det Radikale Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti også var med, og det er et løfte, som Dansk Folkeparti gerne vil leve op til. Den del af pengene er båndlagt.

Så er der også noget, der hedder skattestop. Jeg ved godt, at hr. Frank Aaen er ligeglad med, om det bliver overholdt eller ej, men vi er i hvert fald tre partier, der stadig væk holder fanen højt for at holde det løfte til borgerne. Den anden del af pengene kommer nemlig fra energiafgifterne, og skattestoppet siger meget klart og tydeligt, at hvis man forhøjer en energiafgift, jamen så skal pengene bruges til at sænke en anden skat, så de penge, der kommer fra energiafgifterne, kunne altså ikke være brugt til andet end at sænke skatten på arbejde. De kunne altså ikke være brugt til velfærdsforbedringer.

Formanden:

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Lars Barfoed som ordfører.

(Ordfører)

Lars Barfoed (KF):

Det er i dag en rigtig god dag for Det Konservative Folkeparti, fordi vi nu førstebehandler disse forslag om at sænke skatten på arbejde. Det har i en række år været en vigtig målsætning for Det Konservative Folkeparti, at vi skulle have skatten på arbejde sænket. Og hvorfor har det nu været det? Det har det, fordi det er nødvendigt at sikre Danmarks konkurrencedygtighed og dermed den nødvendige arbejdskraft til at producere og tjene penge i Danmark. Dette er igen forudsætningen for, at vi har råd til at fastholde og udbygge vores velfærd. Sådan hænger det sammen.

Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti meget tilfredse med de forslag, som der nu mellem et flertal af Folketingets partier er en aftale om at gennemføre.

Jeg skal ikke gå i detaljer med forslagenes elementer. Andre har gennemgået dem, og de har også været til debat tidligere i sidste samling. Jeg skal bare konstatere, at der næste år er betydelig færre, der kommer til at betale mellemskat. Det er vi glade for. Vi er også glade for, at der er sat en prop i for antallet af topskatteydere, så antallet af topskatteydere ikke stiger i fremtiden. Det vil gøre en markant forskel i de kommende år, at der er færre, der betaler topskat i Danmark.

Finansieringen hænger også meget fornuftigt sammen. Ikke mindst står det med den finansiering, der er lagt op til, soleklart, at vi ikke tager penge fra noget, der kunne have været mere velfærd for borgerne. Som andre har været inde på, sker finansieringen ved indeksering af energiafgifterne og ved en ændring af arbejdsmarkedsbidraget. Det sidste betyder, at der i det her er en betydelig bedre social profil, end hvis vi ikke havde ændret på reglerne.

Det Konservative Folkeparti er som sagt tilfreds, og vi ser frem til et godt og forhåbentlig også hurtigt udvalgsarbejde, så skatteborgerne til januar kan se på deres skattekort, at skatten på arbejde er sænket.

Formanden:

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. John Dyrby Paulsen.

John Dyrby Paulsen (S):

Når jeg tager ordet, er det såmænd ikke for at starte debatten. Jeg synes, at der til hr. Lars Barfoed skal lyde et helt officielt velkommen i kredsen af skatteordførere.

Jeg håber, at vi får en konstruktiv og saglig debat og indimellem også kan skændes lidt. For det hører jo med til skatteområdet. Velkommen i kredsen, vil jeg sige til hr. Lars Barfoed.

Formanden:

Hr. Lars Barfoed.

Lars Barfoed (KF):

Det vil jeg gerne sige hr. John Dyrby Paulsen tak for. Jeg glæder mig også til både samarbejdet og modspillet og også til de lejlighedsvise skænderier, som der kan blive tale om. Det ser jeg frem til.

Formanden:

Tak til hr. Lars Barfoed. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

(Ordfører)

Poul Erik Christensen (RV):

Jeg vil også gerne indlede med at byde hr. Lars Barfoed velkommen blandt skatteordførerne. Jeg er glad for at få en markant konservativ i gruppen, fordi der jo er mange lighedspunkter mellem De Radikales ønsker om skattepolitik og det, som Det Konservative Folkeparti giver udtryk for. Så velkommen i gruppen af gode kolleger.

Det er jo sådan, at når skatteministeren inviterer til en ny første behandling, så kan man som ordfører godt få følelsen af at blive inviteret til andendagsgilde med dovent øl. Alligevel synes jeg, at lovforslaget skal have et par ord med på vejen, specielt fordi jeg i min første ordførertale for nogle uger siden var markant kritisk over for det fremsatte forslag.

I min ordførertale udsatte jeg at tage stilling til, hvordan Det Radikale Venstre ville stemme, når lovforslaget skulle til sidste behandling. Vi ønskede at afvente høringssvarene for derefter nærmere at vurdere, om finansieringen nu også var reel.

Det Radikale Venstre havde ønsket sig mere i det lovforslag, der er fremsat. Vi havde ønsket os færre fingeraftryk fra Dansk Folkepartis side, og vi havde ønsket, at man havde sænket skatten mere på arbejde, således at arbejdsudbuddet var blevet yderligere øget. Vi ville også gerne have sikret, at der var både hænder og økonomi til den nødvendige velfærd. Oven i det ville vi gerne have gavnet miljøet.

Det er jo egentlig elementer, der indeholdes i dette lovforslag, men det er for tyndt. Det er ikke godt nok, det er ikke langsigtet nok, og det er ikke længerevarende nok.

De meget kritiske høringssvar ændrede ikke opfattelsen af, at vi syntes, at forslaget ikke var godt. Og vi har endnu ikke fået dokumentation for, at finansieringen er i orden. Derfor må jeg desværre meddele, at Det Radikale Venstre vil stemme imod lovforslaget.

Formanden:

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Morten Homann som ordfører.

(Ordfører)

Morten Homann (SF):

Jeg har heller ikke nogen overraskelser i ærmet i forhold til den sidste behandling. Der er jo ikke sket så meget med selve lovforslaget, men jeg synes, at hvis man kigger på, hvad der er sket i virkelighedens verden, er argumenterne imod lovforslaget jo kun blevet stærkere. Trods yderligere en måned er det ikke lykkedes at opdrive nogen uden for Folketinget, som er begejstret for det her forslag. Uanset om man skeler til højre eller venstre, er der sådan set bred enighed om, at forslaget i bedste fald er utilstrækkeligt og i værste fald dybt skadeligt.

De svar, vi har fået fra skatteministeren på vores spørgsmål, har været gode og ærlige, for de dokumenterer jo, at der er en utrolig skævhed i gevinsterne af forslaget. Det er helt klart folk med mellemstore og store indkomster, som får den største gevinst af den omlægning, som man har valgt at gennemføre. Forslaget er meget socialt skævt, og det bliver endnu mere socialt skævt med tiden, fordi vi, takket være den prop som den nye konservative skatteordfører og hans parti har fået gennemført, vil få en stadig forhøjelse af topskattegrænsen og yderligere skattelettelser til de mest velstillede. Det er ganske mange penge, der bliver brugt det til det her, og som alternativt kunne være brugt til velfærd.

Man skal huske på, at når Venstres ordfører kunne stå heroppe og sige i sin ordførertale, at der ikke er nogen af pengene her, som kunne være brugt til velfærd, er den eneste grund til det, at man accepterer præmissen skattestoppet. Det er skattestoppet, der forhindrer, at man kunne have brugt de her penge til velfærd. Ingen sund fornuft forhindrer, at man kunne har sagt: Vi hæver energiafgifterne, så de følger prisudviklingen, og så bruger vi de penge, som kommer ind, på at lave nogle tiltrængte forbedringer af velfærden. Det eneste, der lægger sten i vejen for et så fornuftigt tiltag, er, at man har tilsluttet sig skattestoppet.

Det bliver endnu mere absurd, når man ser, hvad der foregår i kommunerne lige nu. På trods af at man skærer ned på børnepasning, ældreomsorg og folkeskoler, er det umuligt for et stort flertal af kommunerne at få økonomien til at hænge sammen. Det er også umuligt for dem at få økonomien til at hænge sammen, selv om skatten bliver hævet moderat, og det er derfor, ganske mange kommuner står over for ganske voldsomme skattestigninger.

Og hvad betyder det? Jo, takket være det skattesystem og det skattestop, vi har, betyder det, at de dårligst stillede bliver ramt to gange. Ikke alene får de meget lidt ud af det her forslag, men de kommer altså også til at betale en meget stor del af regningen for, at der ikke er penge nok til at få den kommunale økonomi til at hænge sammen. Derfor er det jo absurd, at skatteministeren på den ene side bryster sig af, at man kan give skattelettelser, og på den anden side må de samme mennesker, som får de skattelettelser, betale ofte endnu flere penge i øgede kommuneskatter for bare at holde en lille smule sammen på den kommunale service.

For SF er det her en fuldstændig absurd øvelse. I stedet kunne vi have brugt de her penge på at lave nogle tiltrængte forbedringer af velfærden, ansætte flere hjemmehjælpere, forbedre folkeskolen og føre en mere offensiv klimapolitik. Derfor er det, som foregår, både uansvarligt og uigennemtænkt, og SF har, nøjagtig som da vi sidst behandlede forslaget, ikke nogen anden intention end at stemme imod forslaget.

Formanden:

Tak til hr. Morten Homann. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

(Ordfører)

Frank Aaen (EL):

Jeg skal heller ikke forlænge debatten yderligere. Jeg har også sagt nogle af tingene undervejs, og jeg vil bare sige, at her er altså efter regeringens opfattelse - og nu holder vi os udelukkende til regeringens opfattelse - 9,5 mia. kr. til rådighed. Og når man har 9,5 mia. kr. til rådighed, så kan man selvfølgelig vælge, hvad man vil bruge pengene til, og det, der er flertal for her i Folketinget, bliver pengene brugt til.

Vi har altså en regering, der med hjælp fra Dansk Folkeparti vedtager, at når vi har 9,5 mia. kr. i posen, så skal de gå til skattelettelser og i særdeleshed til skattelettelser til dem, der tjener mest. Det er jo et klart valg, at man helst vil forgylde dem, der har, og til gengæld bare se på, at der i øjeblikket skæres ned i velfærden ude i kommunerne. Ude i kommunerne mangler de penge til at sørge for ordentlig pleje af de ældre, sørge for ordentlige folkeskoler og sørge for ordentlig pasning af børnene. Det er jo et klart valg, og regeringen og Dansk Folkeparti skal jo sådan set have tak for, at vi frem til det kommende valg kan få det til at stå lysende klart, at den ene side i Folketingssalen, hvortil Enhedslisten hører, går ind for mere velfærd, og at den anden side i Folketingssalen, hvor Dansk Folkeparti og VK hører hjemme, siger, at de prioriterer skattelettelser og flest til de rigeste i stedet for velfærd. Det gør jo, at befolkningen får noget at vælge imellem, og det er jo sådan set det, et valg går ud på: Man kan vælge mellem den ene holdning og den anden holdning.

Lad mig så bare sige til sidst, at de svar, vi har fået, jo har dokumenteret uligheden i skatteforslaget. Men jeg synes da også, det er interessant, at vi har fået at vide, at selv om det ikke er indregnet i tabellerne, ligger der en latent ekstra skattelettelse på 0,75 mia. kr. årligt i forslaget, men kun til de allerstørste indkomster her i samfundet. Det er da interessant, at man giver sådan en skjult skattelettelse. Det er nævnt i én sætning, at det kan ske, men vi har spurgt til, hvad det reelt betyder, og det er altså 0,75 mia. kr., og det er altså igen 0,75 mia. kr., der hvert evig eneste år i stedet for at gå til de allerrigeste kunne være gået til folkeskolen, til plejehjemmene, til daginstitutionerne og til velfærden.

Det er jo et klart valg, at man hellere vil give penge til dem, der har mest, i stedet for at sørge for, at vi alle sammen får mere velfærd. Men det interessante er jo, at både de, der har mest, og de, der har mindst, alle sammen siger, at de hellere vil have velfærd end skattelettelser. Jeg synes, det er meget underligt, at De Konservative har kunnet drive regeringen derhen, for det er i virkeligheden et meget upopulært standpunkt, at der skal gives skattelettelser i stedet for velfærd, og det er helt utroligt, at man har kunnet drive Dansk Folkeparti helt derhen - Dansk Folkeparti, som for få måneder siden i stort opsatte artikler i landets aviser sagde: Der bliver ingen skattelettelser med os, vi vil have velfærd i stedet for - der bliver ingen skattelettelser med os, vi vil have velfærd i stedet for. Det sagde Dansk Folkeparti gang på gang, og hvad ser vi nu? Skattelettelser i stedet for velfærd, støttet af Dansk Folkeparti. Så ved vi også, hvor det parti er placeret.

Formanden:

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører.

(Ordfører)

Leif Mikkelsen (NY):

Forslaget her må jo høre til kategorien meget vigtige forslag. Det affødte en ekstraordinær indkaldelse i september og nu her en behandling fredag formiddag efter en åbningsdebat, så det er et forslag, der rokker ved traditionerne her i huset. Man kan dog berolige sig med, at der trods alt er grænser for, hvor meget det rokker, for hvis man lytter til debatten i dag, ender partierne stort set præcis det samme sted, som de gjorde i september, så den tradition, at det ikke er her i salen, man flytter sine positioner, er dog ikke rokket. Så vigtigt er forslaget ikke.

Derfor kunne man jo sige, at den egentlige overraskelse i dag kunne være, hvis jeg kunne meddele, at Ny Alliance alligevel ikke vil stemme for forslaget. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, selv om der er grund til at påpege, at det eneste, der er sket siden sidst, sådan set er den stribe af høringssvar, som er værd at se på. Det understreges med al tydelighed i striben af høringssvar fra en række store organisationer i Danmark, at det egentlige problem med at skaffe hænder i arbejde altså stadig skyldes topskatten, og at forslaget her, som jeg allerede gav udtryk for ved behandlingen i september, har begrænset virkning og ikke er tilstrækkeligt.

Det er det stadig væk ikke, men i Ny Alliance fastholder vi vort hovedsynspunkt, nemlig at et lille skridt også har ret. Derfor stemmer vi selvfølgelig for forslaget, og så håber vi på, at der må brede sig en eller anden stemning i Tinget på et eller andet tidspunkt, så partierne bliver så kloge, at man vil gøre noget ved det egentlige problem, når det gælder om at skaffe flere hænder i arbejde i Danmark, og det er altså - understreget her - topskatten. Så vi lever stadig væk i håbet og stemmer for forslaget.

Formanden:

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. John Dyrby Paulsen.

John Dyrby Paulsen (S):

Det er såmænd ikke for at starte en debat, men der er bare en venlig sjæl, der har gjort mig opmærksom på, at jeg aldrig har fået budt hr. Leif Mikkelsen velkommen som skatteordfører. Så der skal lyde et hjerteligt velkommen til hr. Leif Mikkelsen i kredsen af skatteordførere. Velkommen.

Formanden:

Ordføreren.

Leif Mikkelsen (NY):

Jamen jeg ville også være blevet dybt skuffet, hvis hr. Dyrby Paulsen ikke havde gjort det, for så ville der have været udøvet forskelsbehandling her i Tinget, og det ville have været helt urimeligt. Så mange tak for velkomsten, hr. John Dyrby Paulsen.

Formanden:

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Så er det skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg synes, det er udmærket, at man holder fast i traditionen med, at hvis der ikke er nyt, i forhold til sidste gang man diskuterede emnet, gør man det på en afdæmpet måde, som vi oplevede det. Ellers ville man også nok kunne have oplevet, at vi nærmest ville blive forvekslet med DR i sommermånederne, hvis vi skulle have stået og genudsendt hele den lange skattedebat, vi havde for ganske få uger siden.

Jeg vil alligevel gerne ganske kort sige, at når vi ser på det fra regeringens side, er vores vurdering, at et af de største problemer, vi har, en af de største udfordringer, der ligger i dansk økonomi i øjeblikket, er, at vi mangler arbejdskraft. Der mangler mennesker til at tage de ledige stillinger, der er, både i den offentlige sektor og i den private sektor. Vi har sommeren igennem hørt eksempler på virksomheder, der har måttet sige nej til ordrer, til indtjening og til øget velstand, fordi de ikke kunne skaffe kvalificerede folk til at udfylde stillingerne.

I den sammenhæng er der jo flere aspekter. Statsministeren lancerede i tirsdags i sin åbningstale en tipunktsplan for at øge mængden af arbejdskraft i Danmark - noget, der skal gøres i forhold til den store arbejdskraftreserve, vi i forvejen har i Danmark, og noget, der skal gøres for at gøre det nemmere at tiltrække arbejdskraft udefra. Det her forslag skal også ses i det lys, nemlig at vi mangler arbejdskraft.

Samtidig med kan vi se, at der er udsigt til overskud i Arbejdsmarkedsfonden, og ifølge den gældende lov fra 1993 skal vi nedsætte arbejdsmarkedsbidraget. Ligeledes har regeringen en ambition om i højere grad at understøtte vores klimapolitik og understøtte reduktionen af udledningen af CO2, og når man tager de tre elementer sammen - mangelen på arbejdskraft, det forhold, at der er udsigt til overskud i Arbejdsmarkedsfonden, og så et ønske om at understøtte klimaambitionerne - kan det kombineres på en langt bedre måde ved det lovforslag, der ligger her. Vi kan nemlig sige, at vi tager den finansiering, der nu er fra Arbejdsmarkedsfonden, den finansiering, der kommer ved, at vi prisregulerer energiafgifterne, og så bruger vi det til at sætte skatten ned på arbejde, sådan at vi kan få nogle flere, der ønsker at deltage på arbejdsmarkedet, og sådan at de, der i forvejen er på arbejdsmarkedet, får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge og dermed får en større gevinst ved at yde en ekstra indsats.

Det kommer så til udtryk i lovforslaget om lavere skat på arbejde, og vi har fundet en model, som i regeringens optik er bedre, og som i højere grad understøtter vores målsætninger, end hvis vi så at sige blot skulle have sat arbejdsmarkedsbidraget ned fra 8 til 7,5 pct. Jeg vil gerne understrege, at regeringen er meget omhyggelig med at sikre, at forslaget her er fuldt ud finansieret. Det er finansieret af det overskud, der er i Arbejdsmarkedsfonden, det er finansieret af de justeringer, der kommer af energiafgifterne, og det er finansieret ved, at vi får et større arbejdsudbud og dermed også får flere skattekroner ind fra de mennesker, der vælger at arbejde mere, eller de mennesker, som kommer i arbejde. Dermed er forslaget fuldt ud finansieret.

Jeg vil også understrege, at hvis man går ind for et skattestop, hvor vi siger, at den beskatning, vi har i dag, er nok, og vi ikke ønsker at opkræve flere skatter fra danskerne, skal vi naturligvis, når der er overskud i Arbejdsmarkedsfonden, og når vi af klimamæssige grunde ønsker at justere energiafgifterne, føre de penge tilbage til borgerne i form af lavere skatter og afgifter. Derfor går der ikke én eneste krone fra velfærd til skattelettelser. Det, der sker, er, at vi bruger justeringerne af energiafgifterne og overskuddet i Arbejdsmarkedsfonden på at sætte skatten ned, så man får et bedre incitament til at arbejde noget mere, og det her vil være et godt bidrag til at kunne få løst det store problem, vi har, nemlig mangelen på arbejdskraft.

Derfor er jeg glad for, at der fortsat er et flertal - og det havde jeg også regnet med at der ville være - bag lovforslaget. Jeg er glad for at høre, at Ny Alliance har den meget pragmatiske indgangsvinkel til forslaget, at hvis det trækker i samme retning, som Ny Alliance ønsker, stemmer man for. Jeg kan nok godt erkende, at jeg er en lille smule ærgerlig over, at Det Radikale Venstre ikke lægger op til den samme grad af pragmatisme, for det klinger efterhånden lidt hult, at Det Radikale Venstre siger, at de ønsker lavere skat på arbejde, når man så samtidig, hver gang muligheden er for her i Folketingssalen at stemme for et forslag om at få sat skatten ned på arbejde, enten undlader at stemme eller, som vi nu kan høre fra den radikale ordfører, vælger at stemme imod. Den lille dråbe malurt i bægeret skal ikke fjerne glæden over, at der nu er et flertal bag, og at vi også kan få lovforslaget vedtaget.

Hr. Leif Mikkelsen bemærkede det pudsige eller usædvanlige forløb, der har været, med en ekstra indkaldelse af Folketinget i september måned og så nu en fornyet førstebehandling her en fredag formiddag. Jeg vil gerne understrege, at det alene skyldes, at hvis vi fra skattemyndighedernes side skal sikre, at alle danskere får en korrekt forskudsopgørelse for 2008, så skal det her lovforslag være vedtaget her i oktober måned. For at sikre, at der var tid nok til at besvare de spørgsmål, som Skatteudvalget måtte have, var det vigtigt at få startet behandlingen allerede i september, sådan at vi kan svare på de spørgsmål, der kommer. Og vi starter også tidligt allerede nu, for at vi allerede på mandag kan levere svarene, sådan vi i næste uge kan få afgivet betænkning og have anden behandling og så forhåbentlig tidligt i ugen efter efterårsferien endeligt kan vedtage lovforslaget.

Vi skal naturligvis fra Skatteministeriet side gøre os umage for at svare så fyldestgørende og så hurtigt som muligt på de spørgsmål, der måtte komme i de kommende dage.

Formanden:

Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Først fra hr. Poul Erik Christensen.

Poul Erik Christensen (RV):

Det er jo de små glæder, der trives i Skatteministeriet, det er ikke de store reformer, der udspringer derfra.

Det, der fik mig til at markere, var, at jeg er glad for, at skatteministeren nævner statsministerens ti punkter, som jo tager fat i den alvorligste udfordring, der er for det danske samfund, nemlig at skaffe mere arbejdskraft. Jeg kan godt give et radikalt tilsagn om, at vi meget gerne deltager i forhandlinger om noget sådant og afventer og håber på at få en indkaldelse til det. Jeg vil så også håbe, at disse forhandlinger får et andet forløb og et andet resultat end det, der var tilfældet omkring det med skattepakken. Det at blive indkaldt til Finansministeriet og så af pressen få præsenteret en aftale, som er blevet indgået midt i et forhandlingsforløb, er ikke noget kønt syn. Så jeg håber på, at der er realitetsforhandlinger og reelle ønsker om, at man vil have bredt forlig omkring det alvorlige problem at skaffe arbejdskraft.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg er glad for, at Det Radikale Venstre ønsker at deltage i forhandlingerne om regeringens jobplan og de ti punkter, vi har lagt frem, for, hvordan vi kan få øget arbejdskraften på det danske arbejdsmarked. Vi gik ind til skatteforhandlingerne med det ønske at få det bredest mulige flertal bag mest muligt af regeringens politik, men det, der er nøgleordet her, er naturligvis, at vi skal skaffe et flertal. Kernen i spørgsmålet var, hvorledes vi kunne sikre, at der ikke bare var en række partier, men også et flertal af folketingsmedlemmer, der ville stå bag en skattelettelse på arbejdsindkomst, sådan at vi også kunne gennemføre mest muligt af det, som er regeringens politik.

Den aftale blev så indgået med Dansk Folkeparti, og jeg skal beklage, at det ikke lykkedes at få en aftale, som også omfattede Det Radikale Venstre, men det var på daværende tidspunkt ikke muligt.

Formanden:

Så er det hr. Poul Erik Christensen for endnu en kort bemærkning.

Poul Erik Christensen (RV):

Hvis vi nu prøver at holde det imellem os, er det vel ikke nogen stor hemmelighed, at det, som både Venstre og De Konservative ville, meget afspejler det, som både Ny Alliance og Det Radikale Venstre ville. Derfor er det jo virkelig synd for regeringen, at man ikke kunne få et flertal, som kunne bringe noget mere langsigtet, noget mere holdbart ind end det makværk fyldt med sorte fingeraftryk, som man fik.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg vil gerne slå fast, så det ikke kan misforstås, at jeg er både glad for og meget, meget tilfreds med den gode aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er helt rigtigt, at vi får lettet mellemskatten for yderligere 575.000 danskere. Det betyder, at med den aftale, der blev indgået om forårspakken i 2004, og skatteaftalen her slipper 1,3 millioner danskere for at betale mellemskat, og dermed oplever de et markant fald af deres marginalbeskatning. Det betyder, at deres gevinst ved at arbejde en time ekstra er blevet større, så det er en rigtig god aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, og det ærgrer mig, at Det Radikale Venstre, hvis de egentlig mener, at vi skal have lavere skat på arbejde, undlader at stemme for, hver gang de får mulighed for det, og i dette tilfælde decideret stemmer imod.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen, der har en kort bemærkning til ministeren.

Frank Aaen (EL):

Under førstebehandlingen af L 220 havde vi en del debat om forholdene for enlige pensionister, og regeringen fastholder i de svar, vi har fået, at der er nogle håndører mere til enlige pensionister, også i 2008.

Derfor vil jeg gerne bede skatteministeren bekræfte, at den varige virkning af skatteforslaget er, at fordelen for pensionisterne falder og om nogle få år er mindre end den, de ville have fået uden skatteforslaget. På sigt - måske ikke i 2008, men allerede i løbet af få år - er pensionisterne dårligere stillet med det her lovforslag, end de ville have været uden lovforslaget.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Det kan jeg ikke bekræfte, for det er sådan, at i forhold til de regler, der er gældende her i år, vil pensionisterne - selv når man tager den enlige pensionist, som måske vil være den, der mærker den største virkning af stigningen af energiafgifterne i forhold til virkningen af det forhøjede personfradrag - opleve, at de vil have flere penge til rådighed hvert eneste år fra nu af og frem til 2015, end de ville med de regler, der er gældende her i 2007.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen for endnu en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Jeg kan da i hvert fald se af svaret på spørgsmål 4, at den samlede virkning for en enlig folkepensionist er faldende år for år fra 2010. Er det ikke korrekt, og betyder det ikke, at folkepensionisterne må se et fald i deres realindkomst som en varig virkning af det her skatteforslag, sammenlignet med hvad de ville have fået, hvis de bare kunne have beholdt den opregulering af satserne, der ellers var lagt op til?

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg er glad for, at hr. Frank Aaen anerkender, at pensionisterne starter med at få et løft. Løftet er, som det er skrevet i svaret på spørgsmål 4, godt 500 kr. om året og stigende i de første år. Det er korrekt, at den ekstra forhøjelse af personfradraget, der kommer, betyder, at løftet for pensionisterne bliver mindre efterfølgende, men jeg håber, vi kan være enige om, at det er et løft, der bliver mindre, og ikke en nedgang i indtægten.

Det, der er væsentligt her, er, at nogle af de påstande, der har været, går ud på, at pensionister vil opleve, at de vil have mindre til rådighed i de kommende år, end de har her i 2007. Sandheden er, at også pensionisterne vil opleve en indkomstfremgang. Men det er klart, at når man lader f.eks. energiafgifter eller andre afgifter stige, er det vigtigt, at vi tager hånd om, at der kommer et løft til de svageste grupper, fordi det er afgifter, som lidt teknisk sagt vender den tunge ende nedad, og derfor har det været vigtigt for regeringen at sikre, at der også kom et løft af både overførselsindkomsterne og personfradraget.

Formanden:

Så er der en kort bemærkning til ministeren fra hr. Morten Homann.

Morten Homann (SF):

Der er jo sket det, siden vi sidst debatterede det her, at kommunerne er nået længere i deres budgetlægningsproces. Det fremgår også af et af skatteministerens egne svar til Skatteudvalget, hvad der sker, når kommunerne er nødsaget til at hæve skatten, hvad de jo er i ret stort omfang.

Hvilket indtryk gør det på skatteministeren, at det specielt for lavtlønnede pensionister osv. i en række af landets kommuner betyder, at den skattelettelse, som skatteministeren har været med til at give med dette forslag, bliver annulleret og ender med at blive til en skattestigning, fordi kommunerne er nødsaget til at hæve skatten endnu mere, end skatteministeren sænker den?

Man kan godt holde de vellønnede skadesløse i denne sammenhæng, men de lavtlønnede bliver hårdt ramt.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Det var et interessant indlæg, synes jeg. Hr. Morten Homann er bekymret for skattestigningerne i kommunerne. Det er jeg også. Og det er ikke nogen nyhed, at regeringen er bekymret for, om kommunerne skulle bryde aftalen om, hvor meget de må sætte skatterne op.

Men at SF og hr. Morten Homann nu mener, at det er et stort problem, at kommunerne sætter skatterne op i forhold til de laveste indkomster, synes jeg er glædeligt. Og jeg håber da, at den nyfundne ansvarlighed vil brede sig. Så hvis kommunerne mod forventning ikke skulle overholde aftalen, vil hr. Morten Homann og SF også stå last og brast med regeringen om at forsvare de laveste indkomsters ret til også at få en indkomstfremgang og dermed sikre, at den indkomstfremgang, som vi nu gennemfører med forslaget om lavere skat på arbejde, ikke bliver spist op af stigende kommuneskatter.

Jeg synes - undskyld udtrykket, vil jeg sige til hr. Leif Mikkelsen - at det er en god ny alliance, vi tilsyneladende får op at stå her. Det ville glæde mig, hvis hr. Morten Homanns nyfundne ansvarlighed holder længere end til den korte bemærkning, som jeg er sikker på hr. Morten Homann kommer med nu.

Formanden:

Så er det hr. Morten Homann.

Morten Homann (SF):

Skatteministeren kan jo forvisse sig om, at det har været SF's position i årtier, at vi er meget betænkelige ved kommunale skattestigninger, for de har den kedelige effekt, at de netop rammer de laveste indkomster hårdest, specielt når man også har et skråt skatteloft. Så vi er bestemt betænkelige ved kommunale skattestigninger.

Men det sjove er, at forskellen på skatteministeren og SF er, at skatteministeren synes, at problemet er, om man overholder en aftale, men jeg synes, problemet er, hvad det er for en virkelighed, man har ude i kommunerne. Virkeligheden er, at hvis man bare skal begrænse de nedskæringer, der skal til i daginstitutioner, i ældreomsorg, i folkeskoler osv., er man nødsaget til at hæve skatterne i kommunerne, fordi den økonomiske styring fra regeringens side er så stram, som den er.

Så man kunne sige, at man kunne have en anden valgmulighed: De 9,5 mia. kr., som skatteministeren bruger til skattelettelser først og fremmest til de vellønnede, kunne man jo i stedet for have brugt på at lave velfærdsforbedringer i kommunerne. Så havde man både fået bedre velfærd, undgået skattestigningerne i kommunerne og samlet set fået en bedre social balance. Kan vi lave en ny alliance om det?

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Ak ja, hvor længe lå Jeppe i baronens seng? Jeg havde sådan håbet, at hr. Morten Homanns ansvarlighed strakte sig så langt, at man ville være med til at sikre, at kommunerne ikke brød den aftale, som kommunerne selv har indgået, om at holde skatten i ro. Men det var ikke det, der var hr. Morten Homanns hensigt. Hr. Morten Homanns hensigt var, at vi generelt skulle bryde skattestoppet og sikre, at de penge, der nu kommer ind i statskassen på grund af overskuddet i Arbejdsmarkedsfonden og stigningen i energiafgifterne, så bare skulle blive i den offentlige sektor i stedet for at vende tilbage til borgerne.

Hvis vi lige tager de kække kommentarer væk, vil jeg gerne sige, at jeg synes, at det er bekymrende, hvis den skattelettelse, der gives, bliver spist op af stigninger i kommunernes skatter. Vi har sikret, at der i kommunerne er råd til et velfærdsløft. Vi blev i går af hr. Morten Homanns partiformand, hr. Villy Søvndal, belært om, at det var en historisk lav vækst, men trods alt en vækst, der var. For der er vækst i kommunerne, der er vækst nok til, at der ikke er tale om nedskæringer, men om serviceforbedringer. Jeg vil være ked af det, hvis den skattelettelse, vi giver her, bliver spist op af kommunale skattestigninger, og derfor er jeg meget spændt på at se, hvad der sker, når de kommunale budgetter bliver fastlagt, men de er ikke fastlagt endnu, og dermed er det for tidligt at konkludere noget ud fra den del af debatten.

Formanden:

Tak til skatteministeren. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører i anden runde.

(Ordfører)

Frank Aaen (EL):

Det er bare lige for at svare på det med pensionisterne: Regeringen fastholder i sine regnestykker, at der er en lillebitte fordel i 2008. Jeg betvivler stadig væk regnestykkerne, men lad os så sige, at det er en tier om måneden - det er også o.k. Men jeg er glad for, at skatteministeren så bekræfter, at fordelen for pensionister falder, og den falder varigt, fordi energipriserne stiger meget mere end de skattefordele, en enlig pensionist får ud af det. Og i løbet af kort tid, og det var det, der var min pointe, vil den varige virkning for en enlig folkepensionist være en forringelse i forhold til gældende regler.

Det tror jeg gerne regeringen har gjort med åbne øjne, for den her regering vil ikke pensionisterne i det her land det godt. Men det undrer mig, at Dansk Folkeparti - Dansk Folkeparti, der hver evig eneste dag prøver at slå sig op på, at de vil gøre noget for de enlige pensionister og andre på pension - er gået med til en lovændring, som gør, at pensionisterne på sigt er ringere stillet med den nye lov, end de ville have været med den gamle lov. Det var bare den pointe, jeg prøvede at få frem: at Dansk Folkeparti er med til at forringe vilkårene for de enlige pensionister.

Formanden:

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Egentlig kan man mene, at det er en uskik at bruge taletiden her på at læse op af de skriftlige besvarelser, men da det ikke er alle, som måske følger med i debatten her, der har adgang til de skriftlige besvarelser, vil jeg alligevel nævne, at vi til Skatteudvalgets spørgsmål 4 vedrørende L 2 har lavet en besvarelse, der går på, hvad ændringen som følge af lavere skat på arbejde er i den disponible indkomst for en enlig folkepensionist. Uanset om vi tager 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 - altså alle de år, hvor vi med det følgende forslag om ændring af energiafgifterne ændrer og forhøjer energiafgifterne for at understøtte vores klimamålsætning - er der i alle de år en positiv virkning på folkepensionisternes disponible indkomst i forhold til det, de har i 2007.

Formanden:

Så er der en kort bemærkning til ministeren fra hr. Frank Aaen.

Frank Aaen (EL):

Ja, men det er altså på sigt mindre. For selvfølgelig får pensionister som alle andre en mindre forbedring, det skal de jo have. Men forbedringen er bare med det her lovforslag mindre, end den ville have været uden lovforslaget. Det bør vi da kunne få et klart svar på - ikke virkningen i 2008 eller i 2009, måske. Men den varige virkning, som regeringen selv har opgjort, er en forringelse i forhold til gældende regler.

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Nej, det er ikke en forringelse, for »gældende regler« er det, pensionisterne har oplevet at få her i 2007. Det, vi har svaret på, er ganske klart, hvad ændringen er. Og vi har endda ikke været inde og vurdere, om nogle af de her enlige pensionister er berettiget til varmehjælp eller andet, som ville have givet en øget positiv virkning på deres økonomi, men bare sådan helt nøgternt har taget, hvad de ændringer, som ligger i lovforslaget her, betyder, nemlig at der kommer en forhøjelse af personfradraget, som kommer hurtigt, og så kommer der en ændring af energiafgifterne, som kommer løbende, samtidig med at vi laver et permanent løft af overførselsindkomsterne. Hvad er virkningerne? De er sådan set ganske klart, at uanset hvilket år man tager, er der en positiv virkning for den enlige pensionist, i forhold til den økonomi vedkommende oplevede her i 2007.

Formanden:

Så er det hr. Frank Aaen for endnu en kort bemærkning.

Frank Aaen (EL):

Det er selvfølgelig lidt sørgeligt at stå og skændes om en tier, eller er det en ellevekroneseddel?, om måneden - man kan selvfølgelig sige, at det behøver vi måske ikke.

Men jeg synes bare, vi lige skal se på det principielle i sagen, og her har ministeren igen svaret udenom. Det principielle er, at på sigt vil den enlige folkepensionist få mindre udbetalt i pension med den her lov end med de regler, der er gældende i dag. Sådan er det bare. Kan vi ikke få den indrømmelse, i stedet for at man snakker udenom?

Formanden:

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Det er sådan, at man som minister har pligt til at tale sandt, og derfor er jeg nødt til at sige: Nej, det er ikke rigtigt, at man får mindre udbetalt. Det er ikke rigtigt, at pensionister får en mindre indkomst fremover i forhold til den økonomi, som pensionisterne har oplevet med de regler, som gælder her i 2007. Det gør de nemlig ikke. De får flere penge til rådighed. Derfor er det klart, som jeg også har svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 4, at der er en positiv virkning for den disponible indkomst i alle de år, den her aftale gælder, med ændringen af energiafgifterne frem til 2015. Det er jeg glad for, og det er en af de afgørende forudsætninger for, at vi har lavet aftalen om lavere skat på arbejde.

Formanden:

Tak til skatteministeren. Var der flere korte bemærkninger? Nej. Så må jeg konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, og hvis den konstatering er rigtig, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.