Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 5 (Alm. del  - bilag  ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 11.oktober 2007.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 5 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 11.oktober 2007 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del  - bilag  ).
Spørgsmål 5
Ministeren bedes redegøre for de beregninger, der kan dokumentere ministerens påstande i Politiken den 9.oktober 2007 om, at den strategiske forskningsandel af de samlede forskningsmidler er faldet fra 41 til 37 procent, siden han blev minister.
Svar
De tal der er anvendt i Politiken er gengivet i tabel 1. Udgangspunktet for tallene er Budgetoversigt 2 fra Finansministeriet i august 2007 på side 33 og 34. På baggrund af de såkaldte Nordforsk kategorier, der er vedtaget i nordisk råd, er der foretaget en opdeling mellem almen videnskabelig udvikling og 15 øvrige forskningsformål. Sondringen mellem almen videnskabelig udvikling og de øvrige sektor specifikke formål er udgangspunkt for en sondring mellem fri forskning og strategisk forskning.
Tallene er baseret på et meget stort antal bevillingskonti på de årlige finanslove. I vedlagte bilag er der givet en oversigt over hvilke bevillingskonti, der indgår i henholdsvis kategorien fri forskning og i kategorien strategisk forskning i finanslovsforslaget for 2008, samt de bevillinger der er opført på kontiene i 2008. Der er desuden redegjort nærmere for udregningen af fordelingen af frie og strategiske forskningsmidler.
Tabel 1. Fordeling af frie og strategiske forskningsmidler.
2008-priser |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
Frie |
6.228 |
6.318 |
6.431 |
6.757 |
6.942 |
7.691 |
8.487 |
Strategiske |
4.249 |
4.111 |
3.984 |
4.105 |
4.421 |
4.836 |
4.886 |
I alt |
10.476 |
10.429 |
10.416 |
10.862 |
11.363 |
12.527 |
13.373 |
Andele i pct. |
|
|
|
|
|
|
|
Frie |
59% |
61% |
62% |
62% |
61% |
61% |
63% |
Strategiske |
41% |
39% |
38% |
38% |
39% |
39% |
37% |
Note: Frie midler defineres som bevillinger med formål 141-147, bortset fra bevillinger under § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd og § 19.55.07. Højteknologifonden samt hovedsektoren "Forskningsinstitutioner" (tidligere sektorforskning og andre institutioner). Øvrige bevillinger klassificeres som strategiske.
Kilde: Statsligt forskningsbudgetsystem og FFL08.