Svar på spørgsmål 3 (Alm. del):

I brev af 3. oktober 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:                   16. oktober 2007

 

Spørgsmål 3:

"Vil ministeren modsvare de tidligere års effektiviseringsbesparelser på uddannelsessektoren med en forhøjelse af taxametrene, så uddannelsesinstitutionerne kan genoprette det undervisningsniveau, som der var før effektiviseringsbesparelserne trådte i kraft? "

 

Svar:

Siden 2001 er der udmøntet en række effektiviseringskrav på de generelle taxametertilskud. Størstedelen af effektiviseringsgevinsterne hentet på de generelle taxametertilskud er ført tilbage til de enkelte uddannelsesområder i form af tilskud til særlige aktiviteter og indsatsområder.

 

I det omfang der har været egentlige besparelser, er det udtryk for, at det har været muligt at effektivisere uden at forringe undervisningen. Dette gælder for eksempel besparelsen på indkøb. Fremadrettet er der med globaliserings- og velfærdsaftalen afsat betydelige midler til øget kapacitet og styrket kvalitet på undervisningsområdet. 

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Claus Hjort Frederiksen

fg. undervisningsminister