Svar på spørgsmål 14 (Alm. del):
I brev af 3. oktober 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14 :
"Det fremgår af pressemeddelelsen "Gymnasierne får den lovede økonomi til næste år" fra Undervisningsministeriet af den 28. august 2007, at der i 2008 vil være et fald i udgiften pr. elev på 1.400 kr. i gymnasierne i forhold til 2007. Vil ministeren i denne forbindelse oplyse, hvor mange færre penge hvert enkelt af Region Sjællands gymnasier vil modtage per elev i 2008 i forhold til 2007?
Svar:
På regeringens forslag til finanslov for 2008 foreslås de almene gymnasier under ét tilført netto 122 mio. kr. mere i 2008 end i 2007 som følge af aktivitetsstigning på området. Midlerne vil blive tildelt som uddannelsestaxameter. Da de faste tilskud ikke forøges som følge af en stigning i elevtallet, fordi en ét-årig bevilling på 50 mio. kr. ikke videreføres, og da der samtidig opnås besparelser som følge af indkøbsaftalen, vil den forventede stigning i elevtallet betyde, at den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev på landsplan vil falde med ca. 1.400 kr.
Jeg kan oplyse, at gymnasierne i Region Sjælland i gennemsnit får 2.173 kr. mindre pr. årselev fra 2007 til 2008 beregnet på 2007 aktivitetsgrundlag, jf. nedenstående tabel. Når gymnasierne i Region Sjælland mister mere end landsgennemsnittet pr. årselev, skyldes det, at gymnasierne i Region Sjælland under ét taber ved overgang til taxameterstyring.
Ved overgangen til taxameterstyring tilnærmes de enkelte amters bevillingsstandard til en landsstandard, og standarden i det tidligere Roskilde amt, Vestsjællands amt og Storstrøms amt har været højere end landsstandarden.
Jeg gør opmærksom på, at der er tale om en foreløbig beregning og skøn for bevillingsudviklingen i 2008, da det endelige aktivitetsgrundlag for 2007 og 2008 endnu ikke kendes.
Tabel 1: Oversigt over skønnet bevillingsændring i 2008 i forhold til 2007 for gymnasier i Region Sjælland |
|||||
(2008 prisniveau) |
Budget 2007 i millioner kr. |
Bevilling i 2008 i millioner kr. (Beregningsgrundlag er 2007-aktivitet) |
Difference i tusind kr. |
Ã…rselever (2007) |
Ændring pr. årselev i kr. |
Greve Gymnasium |
57,9 |
56,7 |
-1.380 |
747 |
-1.846 |
Haslev Gymnasium og HF |
55,9 |
54,5 |
-1.125 |
362 |
-3.112 |
Himmelev Gymnasium |
54,0 |
52,2 |
-1.795 |
691 |
-2.599 |
Kalundborg Gymnasium og HF |
54,2 |
52,7 |
-2.247 |
546 |
-4.120 |
Køge Gymnasium |
56,5 |
56,3 |
-1.581 |
714 |
-2.213 |
Maribo Gymnasium |
37,4 |
35,8 |
-947 |
291 |
-3.260 |
Nakskov Gymnasium |
27,0 |
26,0 |
-1.332 |
330 |
-4.040 |
Nykøbing Katedralskole |
31,5 |
30,2 |
-1.209 |
718 |
-1.684 |
Næstved Gymnasium og HF |
53,5 |
52,2 |
-1.686 |
984 |
-1.713 |
Odsherreds Gymnasium |
72,5 |
70,8 |
-883 |
411 |
-2.150 |
Roskilde gymnasium |
48,6 |
46,3 |
-1.248 |
779 |
-1.602 |
Roskilde Katedralskole |
32,1 |
31,0 |
-161 |
835 |
-193 |
Slagelse Gymnasium & HF-Kursus |
47,1 |
44,9 |
-1.557 |
875 |
-1.779 |
Solrød Gymnasium |
32,0 |
31,2 |
-1.588 |
442 |
-3.594 |
Stenhus Gymnasium og HF |
64,8 |
63,3 |
-1.021 |
844 |
-1.209 |
Vordingborg Gymnasium & HF |
60,8 |
59,8 |
-2.247 |
560 |
-4.011 |
Samlet |
785,9 |
763,9 |
-22.008 |
10.129 |
-2.173 |
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer
Claus Hjort Frederiksen
fg. undervisningsminister