Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 13 (alm. del - bilag 4):
I brev af 3. oktober 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
â€Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/10-07 fra Kommunernes Skolebiblioteksforening vedr. ønske om udviklingstilskud pÃ¥ finansloven, jf. UDU alm. del – bilag 4.â€
Svar:
Det er min opfattelse, at det ikke er en statslig opgave at understøtte driften i kommunale organisationer som Kommunernes Skolebiblioteksforening. En medlemsfinansieret kommunalpolitisk landsforening bør finansiere sine tiltag via medlemskontingentet.
Jeg har tidligere ved breve af 3. maj 2005 og 27. juni 2005 oplyst Kommunernes Skolebiblioteksforening herom. Jeg pegede samtidig på mulighed for, at foreningen kan søge støtte til konkret udviklingsprojekter gennem Skolebibliotekernes Udviklingspulje. Endvidere opfordrede jeg foreningen til at arbejde for, at flere af landets kommuner kunne se fordele ved at melde sig ind i foreningen og dermed give et bredere finansieringsgrundlag.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
fg. undervisningsminister