Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. oktober 2007

 

Spørgsmål 4:

"Vil ministeren forklare forskellen mellem dansk ansatte hviderussiske lægers kvalifikationer og Natallia Dzivachenkas kvalifikationer?"

 

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at det danske sundhedsvæsen har et stort og stigende behov for sundhedspersonale, herunder kvalificerede læger. En af mulighederne for at sikre det tilstrækkelige antal læger i det danske sundhedsvæsen er gennem international rekruttering. Det forudsætter, at der foretages en vurdering af de lægefaglige kvalifikationer, som en læge fra udlandet er i besiddelse af.

 

Jeg ser to hensyn, som bør gøre sig gældende i forhold til den internationale rekruttering af læger. Det ene vedrører efterspørgslen efter udenlandske lægers arbejdskraft, som i Danmark er ganske betydelig. Det andet vedrører patientsikkerhed og troværdighed. Patienter, kollegaer og arbejdsgivere skal have tiltro til, at en læge rent faktisk er i besiddelse af de kvalifikationer, der tillader ham eller hende at fungere som læge i Danmark.

 

I det konkrete spørgsmål bliver jeg bedt om at forholde mig til et administrativ skøn, som er foretaget af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har sammen med Københavns Universitet den nødvendige sagkundskab til at bedømme ansøgninger om autorisation til læge i Danmark. Det er ikke vurderinger, jeg mener, jeg som minister bør blande mig i. Sundhedsstyrelsen har om den konkrete sag oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Sundhedsstyrelsen vurderer i samråd med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, om en given lægeuddannelse i al væsentlighed svarer til en dansk lægeuddannelse. Der er således tale om individuelle vurderinger. For så vidt angår Natallia Dzivachenskas uddannelse til læge er det vurderet, at "Uddannelsen er 6-årig, men uddannelsesstrukturen afviger væsentligt fra den danske lægeuddannelse og retter sig primært mod laboratoriearbejde, hvilket uddannelsens titel som laboratorie-læge og det meget høje timetal i laboratorieteknik også indikerer. Alle discipliner er repræsenteret, men timetallet i væsentlige fag som intern medicin, kirurgi, psykiatri, pædiatri samt gynækologi og obstetrik er betydeligt lavere end den danske lægeuddannelse. Samtidig indgår en række ikke-medicinske fag som legemsøvelser, sprogfag mv. i et ikke ubetydeligt omfang".”