Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

THA/ J.nr. 2007-5597

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 22. oktober 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. oktober 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 29 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 29:

 

”Er ministeren enig i, at formuleringen "Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse" i vejledning nr. 5 til serviceloven, punkt 76, er udtryk for en skærpet fortolkning af ordlyden i servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter?”

 

 

Svar:

 

Det følger af ordlyden i servicelovens § 100, at merudgiftsydelsen er rettet mod personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er omfattet af den personkreds, der kan modtage hjælp til dækning af merudgifter.

 

I vejledning nr. 5 til serviceloven, pkt. 76, som ikke bør betragtes isoleret, men som en del af en samlet beskrivelse af personkredsen for servicelovens § 100 i pkt. 75-79, er det rent vejledende beskrevet, hvorledes udtrykket ”varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” skal forstås.

 

Der er ikke tale om, at vejledningen indeholder nogen skærpelse af ordlyden i servicelovens § 100. Derimod er vejledningen udtryk for en uddybning i forhold til formuleringen i lovteksten og dermed ment som en hjælp ved den konkrete og individuelle vurdering af, om borgeren er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann