Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 5. oktober 2007. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”I Skatteministeriets beretning om skattepolitikken for 2007/2008 fremgår det, at skattestop og skattelettelser giver generelle samlede skattelettelser på ca. 39,4 mia. kr. i 2009. Ministeren bedes oplyse de tilsvarende tal for generelle samlede skattelettelser for årene fra og med 2010 til og med 2015 ud fra de forudsætninger som regeringen opererer med i 2015-planen og med inddragelse af de virkninger, som forventes fra 2010 på grund af hævet top- og mellemskattegrænse i forlængelse af aftalen ’Lavere skat på arbejde’.”

 

Svar:

Med skattelettelserne og forårspakken i 2004 har regeringen samlet set lettet skatterne på personlige indkomster med ca. 11,8 mia. kr. årligt i 2008. Med Lavere skat på arbejde i 2008 og 2009 lettes skatten for yderligere 9,5 mia. kr. i 2009.

Allerede i 2008 betyder skattestoppet, at borgerne sparer 16,7 mia. kr. i forhold til en situation uden skattestop, hvor punktafgifterne årligt var hævet med prisudviklingen siden 2001.

I 2010 skønnes regeringens samlede skattepolitik at betyde en fremgang i rådighedsbeløbet for husholdningerne på knap 42 mia. kr. opgjort i årets priser, jf. tabel 1. Fremgangen skønnes samlet set at stige år for år til knap 52 mia. kr. i 2015. Der er dog betydelig usikkerhed om udviklingen i fremskrivningsforudsætningerne (boligpriser, inflation og lønudvikling).

 

Tabel 1.  Husholdningernes ekstra rådighedsbeløb som følge af regeringens skattestop og skattenedsættelser i 2010-2015
	2010		2011		2012		2013		2014		2015
Mia. kr. (løbende priser)
Skattelettelser på arbejdsindkomst:
Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken i 2004	12,6	13,0		13,5		14,0		14,5		15,1
Lavere skat på arbejde 2008 og 2009	10,1	10,5		10,9		11,3		11,7		12,1
Skattestop:
Stop for regulering af punktafgifterne	         7,5	         8,0		         8,5		         8,9		         9,3		         9,8
Stop for stigning i bilafgifterne	         3,3	         3,8		         4,4		         5,0		         5,6		         6,2
Stop for stigning i ejendomsværdiskatten	         8,3	         8,4		         8,5		         8,5		         8,6		         8,7
Samlet fremgang i rådighedsbeløb for husholdningerne	41,8	43,7		45,8		47,7		49,7		51,9
Pct. af BNP
Samlet fremgang i rådighedsbeløb for husholdningerne i pct. af BNP	         2,2	         2,2		         2,2		         2,3		         2,3		         2,3

Anm.: Suspensionen af den særlige pensionsopsparing (SP) er forlænget til 2008, og SP’en forudsættes således genindført fra 2009.

I det omfang topskattegrænsen hæves fra 2010 for at sikre, at antallet af topskatteydere ikke stiger yderligere i forhold til niveauet i 2007, vil det ikke medføre et provenutab, idet en evt. vækst i antallet af topskatteydere under de gamle regler vil være utilsigtet.

 

Opgjort som andel af bruttonationalproduktet udgør de samlede lettelser godt 2,2 pct. af BNP i 2010 stigende til knap 2,3 pct. i 2015, jf. tabel 1.

Det dækker over en stigende fremgang i rådighedsbeløbet for borgerne som følge af skattestoppet for bilafgifterne, mens besparelsen i kraft af skattestoppet for ejendomsværdiskatten som andel af BNP mindskes i perioden 2010-15, idet prisstigningstakten for ejerboliger forventes at være lavere end for den nominelle vækst i BNP.

En række forhold betyder, at virkningen på de offentlige finanser er mindre end den direkte virkning på borgenes rådighedsbeløb.

Lettelserne af indkomstskatten i 2008 og 2009 med Lavere skat på arbejde er fuldt finansieret ved at arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på 8,0 pct. og energiafgifterne fra 2008 reguleres med 1,8 pct. årligt. Desuden bidrager lettelserne på arbejdsindkomst i både 2004 og 2009 til at øge arbejdsudbuddet, hvilket isoleret set styrker de offentlige finanser.

Også forøgelsen af rådighedsbeløbet opgjort efter afgifter og ejendomsværdiskat vil øge tilskyndelsen til at arbejde, da lønnens købekraft øges.

Herudover betyder den samlede fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb som følge af indkomstskattelettelser og skattestop, at det afgiftsbelagte forbrug isoleret set vil stige. Skattestoppet for punktafgifterne og bilafgifterne kan desuden betyde at husholdningerne substituerer over mod afgiftsbelagte varer, bl.a. som følge af grænsehandelseffekter, hvilket isoleret set vil bidrage til højere afgiftsprovenu.

Endelige kan en lavere ejendomsværdibeskatning i kraft af skattestoppets nominalprincip påvirke prisdannelsen på ejerboliger, og derigennem bl.a. grundlaget for grundskyld og ejendomsskatter.