Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 35, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2007.

 

 

 

Carina Christensen

Fg. justitsminister

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren bekræfte, at 3 ud af 4 unge, der havner i ungdomssanktionens lukkede institutioner, havner i kriminalitet igen?”

 

Svar:

 

Justitsministeriets Forskningsenhed har i rapporten ”Ungdomssanktionens forløb”, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den 6. december 2006, redegjort for resultaterne af en recidivundersøgelse, der er gennemført i forhold til 147 unge, som på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse var blevet idømt en ungdomssanktion.

 

Recidivundersøgelsen er baseret på oplysninger indhentet via Kriminalregistret om eventuel ny kriminalitet, der er begået efter idømmelsen af ungdomssanktionen, herunder hvilken sanktion den nye kriminalitet har medført. Recidiv er defineret som kriminalitet, der medfører forlængelse af ungdomssanktionen, ny ungdomssanktion, ubetinget dom, betinget dom, foranstaltningsdom, bøde eller tiltalefrafald.  

 

Undersøgelsen viser, at i alt 120 af de 147 unge begik ny kriminalitet i løbet af to år efter ungdomssanktionens start. Det svarer til en recidivprocent på 82. 6 af de unge, der recidiverede, var endnu ikke ved udløbet af de to år idømt en ny sanktion, men det skete efterfølgende. Fraregnes de i recidivmålingen, bliver recidivprocenten på 78.

 

Med henblik på at vurdere, hvorvidt recidivprocenten for unge med en ungdomssanktion er ekstraordinær høj, er der gennemført en recidivundersøgelse svarende til den ovennævnte for de unge (under 18 år), som i en periode på 3½ år inden ungdomssanktionens ikrafttræden idømtes en hel eller delvis ubetinget frihedsstraf på mellem 30 dage og 1½ år. Der er således tale om unge, som – såfremt ungdomssanktionen havde eksisteret, da de blev dømt – muligvis ville være blevet idømt denne sanktion. Samlet viser disse recidivundersøgelser, at mens 78 pct. af de unge, der havde fået en ungdomssanktion, som nævnt fik en ny strafferetlig afgørelse inden for to år efter domsdatoen, drejer det sig om 83 pct. af de unge, der i den nævnte periode forud for indførelsen af ungdomssanktionen fik en ubetinget frihedsstraf. Mens 60 pct. af unge med en ungdomssanktion recidiverede til en alvorlig sanktion (dvs. frihedsstraf, foranstaltningsdom eller – for de unge, der var idømt ungdomssanktion – en forlængelse af ungdomssanktionen eller idømmelse af en ny ungdomssanktion), er tallet 64 pct. for unge med en frihedsstraf. Det skal understreges, at der ikke heraf kan udledes noget om ungdomssanktionens effekt, idet dette bl.a. kræver, at der korrigeres for eventuelle forskelle mellem de sammenlignede grupper. En sådan undersøgelse vil blive gennemført i forbindelse med effektevalueringen af ungdomssanktionen, der forventes afsluttet i 2008.

 

Af rapporten fra Justitsministeriets Forskningsenhed fremgår det, at man har modtaget oplysninger om indholdet af ungdomssanktionen for i alt 142 unge. Heraf har 130 unge modtaget en dom om anbringelse i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge i forbindelse med idømmelse af ungdomssanktionen. Ud af disse 130 unge har 125 været anbragt i en sikret afdeling.

 

Der ses ikke at foreligge statistiske oplysninger, der særligt belyser sammenhængen mellem recidiv og anbringelse i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge.