TALE

 

3. oktober 2007

 

Arrangement:

Samråd om Dansk Danseteater

Ã…bent eller lukket:

 

Dato og klokkeslæt:

5. oktober 2007 kl. 12

Sted:

 

Taletid:

 

Forv. antal deltagere:

  Kulturudvalget samt evt. presse

Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på:

  Der afholdes desuden samråd om bibliotekerne

Kontaktperson:

 

 

 

Kulturudvalget har bedt mig karakterisere Dansk Danseteaters udvikling og internationale niveau og gennemgå, hvilke muligheder der er for at sikre danseteateret bedre rammer, herunder økonomi, stabilitet og scene.

 

Lad mig først starte med at sige, at jeg faktisk er rigtig glad for, at I stiller mig dette spørgsmål. Det giver mig lejlighed til endnu en gang at slå et slag for den fremragende indsats Dansk Danseteater gennem snart mange år, har gjort for at udbrede den moderne dans til en bredere del af befolkningen.

 

Jeg synes man må sige, at Dansk Danseteater har formået at holde balancen så, de appellerer til en langt større gruppe mennesker end den moderne dans hidtil har gjort – uden at de giver køb på den høje kunstneriske kvalitet – og det er i sig selv en stor bedrift. Desuden danser Dansk Danseteater ikke længere bare for københavnerne men er efterhånden efterspurgt af teaterforeninger mange steder i Danmark.

 

Derfor har jeg også gennem flere år arbejdet på at sikre Dansk Danseteater et mere sikkert økonomisk fundament og en fast scene. Og jeg synes faktisk jeg har taget en række vigtige skridt for at sikre dette, som jeg kommer ind på lidt senere.

 

Men lad mig først sige et par ord om Dansk Danseteaters udvikling og internationale niveau, som I har bedt mig karakterisere.

 

Der er jo ingen tvivl om, at Dansk Danseteater har gennemgået en meget stor udvikling siden de blev etableret tilbage i 1981 og med Tim Rushton som kunstnerisk leder siden 2001 er dansekompagniet for alvor kommet op i superligaen med en lang række teaterpriser, mange internationale aktiviteter og en stødt stigende publikumstilslutning.

 

Med rapporten Moderne Dans i Danmark fra november 2003 blev der lavet en kortlægning af betingelserne for den moderne dans generelt, og arbejdsgruppen fremlagde i den forbindelse forskellige forslag og visioner for området.

 

I rapporten fremhæves Nyt Dansk Danseteater, som det hed dengang – siden blev de enige med sig selv om, at de efter 25 år ikke kunne blive ved med at kalde sig nye - som et flagskib for den danske moderne dans og som det bedste bud på et dansk kompagni af internationalt format. Arbejdsgruppen bemærkede også, at en mere permanent bevilling var en forudsætning for kompagniets fortsatte udvikling.

 

Og nu er vi så inde på spørgsmålet om økonomiske rammer, stabilitet og en fast scene.

 

I 2004 satte jeg en analyse i gang for at undersøge fremtidsmulighederne for Dansk Danseteater, som i øvrigt selv var stærkt repræsenteret i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen havde både til opgave at kigge på finansieringsmodeller og på mulighederne for at knytte Dansk Danseteater til en fast scene i København – herunder samarbejdsmuligheder med andre kompagnier og institutioner.

 

Der kom to konkrete resultater ud af arbejdsgruppens analyse:

 

 

Med hensyn til det faste tilhørssted på Folketeateret har Dansk Danseteater overfor mig givet udtryk for, at de er meget glade for at have fået Hippodromen som fast scene. Dansk Danseteater har fået bedre arbejdsforhold, og de har fået en tydeligere identitet som kompagni. Derudover er de blevet en del af et bredere teatermiljø, ligesom de kan trække på faciliteterne hos Folketeateret, når de laver arrangementer for publikum, sponsorer og andre danseinteresserede.

 

Aftalen om den midlertidige finansiering indebar, at Kulturministeriet, Kunstrådets Scenekunstudvalg og Hovedstadens Udviklingsråd tilsammen ydede i alt 8 mio. kr. til Dansk Danseteater i hver af de to sæsoner. Kunstrådets Scenekunstudvalg bidrog med 4 mio. kr. årligt, HUR med 2 mio.kr. årligt fra en særlig bevilling til moderne dans på DST-teatrene (som nu er overdraget til Københavns Teater), og Kulturministeriet bidrog med 2,0 mio. kr. årligt fra tipsmidlerne.

 

Fra 2007 ville Kunstrådets daværende Scenekunstudvalg ikke længere yde tilskud til Dansk Danseteater, fordi udvalget i højere grad ønskede at yde tilskud til nye og mindre etablerede spillere inden for scenekunsten.

 

Derfor finansierer Kulturministeriet så at sige selv driften af Dansk Danseteater i 2007. Og det har frigjort ressourcer hos Scenekunstudvalget, så de nu har mulighed for at give mere støtte til vækstlaget og de nye og opkommende talenter inden for scenekunsten.

 

Konkret er Kulturministeriets finansiering af Dansk Danseteater i 2007 fordelt med 6 mio. kr. fra tipsmidlerne og de sidste 2 mio. kr. fra finanslovsbevillingen til Københavns Teater, hvoraf 2 mio. kr. er øremærket til den moderne dans.

 

På regeringens Finanslovsforslag for 2008 har vi øremærket 4 mio. kr. af Københavns Teaters bevilling til Dansk Danseteater. Dansk Danseteater får altså som ønsket en voksende del af sin bevilling på Finansloven og fortsætter også i 2008 med en statslig bevilling på 8 mio. kr. Og det er faktisk ganske mange penge!

 

Dertil kommer, hvad teateret måtte blive tildelt af projektmidler fra Scenekunstudvalget, og eventuelle tilskud fra Københavns Kommune, fonde og sponsorer. Dansk Danseteater skal nemlig have ros for, at de gør et meget stort arbejde for at tiltrække sponsorer fondsmidler og etablere partnerskaber med disse.

 

Jeg ved, at I alle sammen har fået tilsendt et par af Dansk Danseteaters sponsorprospekter, som vidner om en meget seriøs og professionel indsats fra Dansk Danseteaters side.

 

Og det har givet bonus. Det fremgår af Dansk Danseteaters regnskab, at det i sæson 2006/07 er lykkedes at finde fondsmidler mv. på tilsammen knap 1 mio. kr, så med egenindtjening fra billetsalg mv. var Dansk Danseteaters budget oppe på ca. 11 mio. kr.

 

Alt i alt synes jeg, vi er nÃ¥et langt med at finde en mere stabil løsning for Dansk Danseteater med et stort statsligt tilskud og en fast scene. Men jeg vil selvfølgelig fortsat følge Dansk Danseteaters udvikling tæt og fortsætte dialogen med teateret i de kommende Ã¥r – ogsÃ¥ om den fremtidige finansiering. Â