TALE

 

2. oktober 2007

 

Arrangement:	Samråd i Folketingets Kulturudvalg
Ã…bent eller lukket:	Ã…bent
Dato og klokkeslæt:	5. oktober 2007, kl. 12
Sted:	Kulturudvalgets mødelokale  S-092
Taletid:	Ca. 8 minutter
Forv. antal deltagere:	-
Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på:	Spørgsmålet omkring besparelser på biblioteksområdet er blevet rejst tidligere, senest ved et samråd i Kulturudvalget i februar, 2007 og ved en forespørgselsdebat i januar, 2007.
Kontaktperson:	Jane Johansen Pade tlf. 24 69 64 26

 

 

 

Samrådsspørgsmål

På vegne af Folketingets Kulturudvalg har formand Troels Christensen fremsat følgende spørgsmål til ministeren: ”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at stoppe det seneste års massive besparelser på bibliotekerne og de heraf følgende bibliotekslukninger?”

 

Svar

Jeg er blevet spurgt om, hvilke initiativer jeg vil tage for at stoppe det seneste års besparelser på bibliotekerne og de heraf følgende bibliotekslukninger.

 

Jeg vil gerne minde om, at det kun er et halvt år siden, jeg sidst var i samråd om samme emne. I øvrigt kan jeg også henvise til forespørgselsdebatten om biblioteksområdet i januar måned. Derfor har jeg ikke noget nyt at bidrage med. Folkebibliotekerne er fortsat et kommunalt ansvar, og da kommunernes nye budgetter endnu ikke er vedtaget, er der ikke så meget nyt at sige om sagen.

 

Når det er sagt vil jeg pointere, at jeg til fulde forstår den bekymring, som er vakt ved disse besparelser og ved de filiallukninger, som har fundet sted.

 

I den offentlige debat har der været meget fokus på folkebibliotekernes generelle økonomiske og driftsmæssige situation. En af grundene hertil er bekymringen for, om kommunerne kan leve op til selve grundlaget for den offentlige biblioteksvirksomhed, der er fastsat i Lov om biblioteksvirksomhed [Lov nr. 340 af 17. maj 2000]. Med denne lov sikres alle borgere som bekendt et bibliotekstilbud.

 

Men loven er en rammelov, og det betyder, at det er op til de enkelte kommuner at definere serviceniveauet i folkebiblioteksbetjeningen. Det er således et kommunalt ansvar, hvordan folkebibliotekernes virksomhed nærmere skal udformes. Det betyder imidlertid ikke, at jeg som kulturminister ikke interesserer mig for udviklingen på området – det gør jeg i allerhøjeste grad. Folkebibliotekerne er særdeles vigtige set ud fra et kulturpolitisk synspunkt.

 

Besparelserne og rationaliseringerne på folkebiblioteksområdet er et stykke hen ad vejen en følge af kommunalreformen. Men lukningen af biblioteksfilialer er også en del af en lang historisk udvikling og en løbende tilpasning til ny informationsteknologi. I perioden 1988 til 2005 faldt antallet af betjeningssteder således fra 1006 til 686 filialer. I forbindelse med strukturreformen er der yderligere blevet lukket 106 fysiske betjeningssteder.

 

Siden 1988 er biblioteksydelser, der kan leveres digitalt, til gengæld steget meget markant. Den teknologiske udvikling har medført væsentlige forandringer i borgernes brug af bibliotekerne, og bibliotekerne har fulgt udviklingen og indrettet biblioteksbetjeningen, så der er adgang til en lang række ydelser via Internettet. Denne adgangsform betyder, at nogle borgere udelukkende besøger biblioteket på nettet. I denne sammenhæng betyder et fysisk betjeningssted derfor mindre.

 

I mine øjne kan der være god fornuft i at lukke små filialer med korte åbningstider, lave benyttelsestal og et begrænset udbud. Men vel at mærke under den forudsætning at frigjorte ressourcer anvendes til at sikre dels en styrket, central betjening og dels andre decentrale løsninger som eksempelvis biblioteksbusser.

 

Ved brug af bogbusser bliver borgernes mulighed for at låne bøger og andre materialer lokalt ikke forringet – tværtimod. Med bogbusserne er der i større omfang mulighed for at tilbyde et aktuelt udvalg af litteratur, end en lille filial med begrænsede ressourcer kan stille til rådighed.

 

Jeg ved, at man i fx Brønderslev har haft stor succes med konceptet ”book en bus” hvor idrætsforeninger og andre organisationer har mulighed for at bestille en bogbus til at komme et arrangement, som i forvejen samler mange mennesker. Et andet eksempel er ordningen ”bogen kommer”, hvor folkebibliotekerne gratis bringer bøger og andre materialer ud til ældre, syge eller handicappede borgere, som ikke selv er i stand til at komme på biblioteket.

 

Endelig er et godt eksempel oprettelse af børnehavebiblioteker, hvor der tilbydes biblioteksservices for familier og personale i børnehaverne. Dette tilbud er der givet støtte til via læselystkampagnen, og jeg ved, at ideen har bredt sig ud til rigtig mange kommuner.

 

Staten er med til at sikre borgerne et velfungerende bibliotekssystem gennem finansieringen af de særlige overbygningsopgaver, som centralbibliotekerne varetager. Herudover støtter ministeriet op om forskellige tiltag på folkebiblioteksområdet via udviklingspuljen, som Biblioteksstyrelsen administrerer. Puljen udgør i 2007 16,5 millioner kroner, og det skal bemærkes, at alle pengene er øremærket til udviklingstiltag på folkebiblioteksområdet.

 

Det er mit indtryk, at landets biblioteker generelt er enige om den fortsatte udvikling af bibliotekernes tilbud, hvor samspillet mellem boglige og digitale ydelser supplerer hinanden. Det betyder, at bibliotekssektoren fortsat skal arbejde på at udvikle og konsolidere de digitale tjenester og ændre og forny bibliotekernes fysiske rum således, at de får karakter af aktive kultur- og læringshuse.

 

Bibliotekerne bør også tænke i nye samarbejdsrelationer. Det kan f.eks. være med skoler og andre uddannelsesinstitutioner eller eksempelvis skolefritidsordninger, idrætsklubber m.v. Et eksempel på partnerskaber ses bl.a. i samarbejdet omkring borgerservice. Landets kommuner er forpligtede til at oprette borgerservicecentre, og mange kommuner har fundet det frugtbart at integrere borgerservice i biblioteket.

 

I forbindelse med Satspuljens program ”Lige muligheder” har regeringen netop lanceret en særlig pulje, hvor biblioteker i udsatte boligområder kan søge støtte til at udvide deres bibliotekstilbud med en bredere funktion som medborgercentre. Inspirationen er hentet fra England, hvor man har gode erfaringer med sådanne centre fra boligområder med mange indvandrere.

 

Et medborgercenter er et uformelt rådgivnings- og aktivitetscenter med biblioteket som fysisk omdrejningspunkt. Erfaringerne fra England peger på, at det er velegnet til at fremme social inklusion i det danske samfund ved at skabe en sammenhæng mellem de nationale strategier og den helt nære hjælp og støtte tæt på borgerens bopæl og hverdag.

 

Gellerup Bibliotek i Århus har med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje afprøvet konceptet i Danmark. Også her har det været en succes. Jeg glæder mig til at følge resultaterne af en udbredelse af de gode resultater fra Gellerup.

 

I program ”Lige muligheder” indgår også en pulje til bogstartsprogrammer, hvor forældre bliver støttet i at læse med barnet fra en meget tidlig alder. Baggrunden for dette initiativ er, at forskningsresultater har vist, at børn generelt i højere grad får lyst til beskæftige sig med bøger og bliver bedre læsere, hvis forældre læser højt for dem. Projektet er et samarbejde mellem bibliotekarer og sundhedsplejen. Jeg forventer mig meget af dette projekt.

 

Men tilbage til spørgsmålet omkring biblioteksbesparelserne. Som jeg nævnte på et samråd om biblioteksområdet her i udvalget tidligere på året, følger Kulturministeriet nøje udviklingen på området via Biblioteksstyrelsen. Jeg har bedt styrelsen om at være særlig opmærksom på strukturreformens konsekvenser for folkebibliotekerne og på, hvorvidt kommunerne stadig er i stand til at opfylde bibliotekslovens bestemmelser om borgernes lige adgang til biblioteksydelser.

 

På samrådet tidligere på året blev det ligeledes aftalt, at Biblioteksstyrelsen i 2008 skal udarbejde en rapport til udvalget om udviklingen på folkebiblioteksområdet. Med rapporten i hånden vil vi have et sikkert grundlag for at vurdere størrelsesorden af besparelser og lukninger på folkebiblioteksområdet. På den baggrund vil vi i ministeriet se på konsekvenserne og overveje, om der er behov for nye tiltag.