Folketingets Udvalg for Fødevarer,                Landbrug og Fiskeri

København, den 12. oktober 2007 Sagsnr.: 1874/316452 Â

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 9. oktober 2007 (FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 11:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9/10-07 fra WWF Verdensnaturfonden vedrørende fastsættelse af kvoter og fiskerirettigheder for Østersøen i 2008, jf. FLF alm. del – bilag 20.”

 

 

Svar:

 

På dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) i EU den 22.-23. oktober 2007 er vedtagelse af forslag til TAC/kvoter for 2008 i Østersøen.

 

WWF Verdensnaturfondens henvendelse af 9/10-07 vedrørende denne sag rejser grundlæggende tre hovedproblem­stillinger i relation til Østersøen:

1. Hvorfor følger EU ikke den biologiske rådgivning fra ICES?
2. Fiskeriindsats og flådekapacitet
3. Ulovligt fiskeri og kontrolforanstaltninger

 

Jeg vil i de følgende kommentere disse tre problemstillinger.

 

1.      Hvorfor følger EU ikke den biologiske rÃ¥dgivning fra ICES?

ICES har fremlagt en rådgivning om en 0-TAC for torsk i østlige Østersø samt en re­duk­tion af TAC på ca. 50 pct. i den vestlige Østersø. Rådgivningen er afgivet ud fra forsigtighedsprincippet om, at såfremt der ikke foreligger en forvaltningsplan, da skal TAC fastsættes således, at bestanden ved udgangen af det pågældende kvoteår vil være over den biologiske mindstegrænse. D.v.s. at målet skal nås efter ét år.

 

EU’s flerårige plan for torsk i Østersøen blev vedtaget i juni 2007, og ICES har ikke forholdt sig til EU’s plan.

 

Den flerårige plan går ud på at bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser ved en årlig reduktion af fiskeridødeligheden med 10 pct., indtil det fastsatte mål er nået.

 

Målet er en maksimal fiskeridødelighed fastsat efter MSY-princippet (Maximum Sustainable Yield).

 

Der er således nu fastlagt en langsigtet plan, og det betyder, at man kan forsvare ikke at følge rådgivningen, der som nævnt ikke forholder sig til vedtagelsen af denne plan. I stedet er der fastsat rammer for en gradvis tilpasning, som Rådet har forpligtet sig til at følge.

 

2.      Fiskeriindsats og fiskerikapacitet

Reduktion af fiskeridødeligheden, indtil målet er nået, er som nævnt det helt centrale element i EU’s plan med henblik på en langsigtet bestandsgenopbygning.

 

Reduktionen i fiskeridødeligheden opnås ved årligt at fastsætte TAC svarende til en reduktion af fiskeridødeligheden med 10 pct. samt en reduktion af fiskeriindsatsen (fisketiden i form af havdage) med 10 pct. Planen indeholder en mekanisme, der begrænser de årlige udsving i kvoterne med +/- 15 pct. Mekanismen sættes ud af kraft, hvis fiskeridødeligheden i kvoteåret ligger over en fastlagt øvre grænse.

 

Forventningen er naturligvis, at disse mekanismer, kombineret med solide kontrolfor­an­­stalt­­ninger, er en effektiv fremgangsmåde, til at nå planens mål, og regeringen støtter en anvendelse af planen.

 

Grundlaget for Kommissionens forslag til TAC for torsk og reduktion af fiskeriindsatsen for 2008 er den langsigtede plan. Kommissionen foreslår således for den vestlige del af Østersøen en reduktion i TAC på 33 pct. Regeringen støtter en gradvis tilgang med en reduktion af TAC på 15 pct., men kan af hensyn til bestandens niveau også tilslutte sig Kommissionens forslag om en større reduktion.

 

For så vidt angår den østlige bestand har Kommissionen forlods indregnet forventede urapporterede landinger på 44.000 tons. Dette medfører et forslag om en reduktion af TAC på 23 pct. for at opnå en reduktion i fiskeridødeligheden på 10 pct. Imidlertid er den nævnte mængde ikke realistisk. Således har ICES siden 2000 anslået det urapporterede fiskeri til 18.000-22.000 tons årligt. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved Kommissionens foreslåede reduktion af TAC.

 

 

3.      Ulovligt fiskeri og kontrolforanstaltninger

Med vedtagelsen af den flerårige plan for torsk, er fiskerikontrollen i Østersøen blev strammet.

 

Som eksempler på kontrolforanstaltninger kan for det første nævnes krav om særlig tilladelse til torskefiskeri for fartøjer over 8 meter i Østersøen, der medbringer om bord eller anvender redskaber til torskefiskeri. På den måde sikres et bedre overblik over alle fangster af torsk, uanset om der er tale om bifangst eller direkte fiskeri.

 

For det andet indføres pligt til at afsende indsatsrapport om afsejling fra havn i Østersøen eller indsejling i Østersøen og fiskeområde samt ankomst til havn i Østersøen eller udsejling af Østersøen. Denne regel vil gøre det nemmere at kontrollere, hvor der fiskes. Et væsentligt element er muligheden for at sejle mellem østlige og vestlige Østersø med torsk ombord. Med den flerårige plan er reglerne blevet strammet således, at et fartøj nu kun må begynde at fiske mellem områderne med mindre end 150 kg torsk ombord. Ligeledes skal redskaber være bortstuvede, når det område hvori der fiskes, forlades.

 

Desuden etableres et samarbejde om fælles fiskerikontrol på tværs af Østersøen. Tor­skefiskeriet bliver således omfattet af Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs generelle regler.

 

Et afgørende problem i forhold til kontrolsituationen i specielt den østlige Østersø er det ulovlige, polske fiskeri. Det stiller yderligere krav til en velfungerende kontrol og et tværgående samarbejde de kommende år. Regeringen vil arbejde for en samlet plan for at fjerne overfiskeriet. Dette indebærer bl.a. at overfiskeri i 2007 bør fratrækkes i Polens fremtidige tildelinger af kvoter efter gældende regler, og det indebærer et klart tilsagn fra Polen om fremover at overholde indgåede aftaler.

 

Det skal bemærkes, at Kommissionen forbereder en omfattende pakke vedrørende bekæmpelse af IUU fiskeri, herunder indførelse af kontrol- og inspektionsordninger, identifikation og overvågning af fartøjer, der udøver ulovligt fiskeri, samt udvidet dokumentation af fangster. Disse forslag forventes fremlagt inden for ganske kort tid.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Ole Poulsen