|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            12. oktober 2007 J nr.             004-U03-56 |
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg har i brev af 3. oktober 2007 stillet mig følgende spørgsmål 1 - EPU alm. del, som jeg hermed skal besvare.
" Vil ministeren give en status for ansøgninger til EUDP programmet i 2007 og herunder oplyse, om der er kommet ansøgninger og/eller henvendelser fra kommuner eller lokalsamfund, der ønsker at blive energibyer?"
I den aktuelle ansøgningsrunde er der udbudt 107,6 mio. kr., heraf 50 mio. kr. til udvikling af teknologier til fremstilling af 2. generations biobrændstoffer til transport.
Energistyrelsen har i forbindelse med ansøgningsrunden modtaget 149 ansøgninger med samlet ansøgt tilskud på 674 mio. kr. og samlede totalbudgetter på 1,2 mia. kr.
Ansøgningerne er under vurdering, og der forventes truffet afgørelse i begyndelsen af december 2007.
To kommuner har indsendt ansøgninger i relation til projekter, der kan siges at have karakter af energiby med høje målsætninger for anvendelsen af vedvarende energi og lavt energiforbrug. Herudover er der indkommet en tilkendegivelse fra en kommune om, at en ansøgning vil følge i næste ansøgningsrunde. Der er herudover modtaget et mindre antal ansøgninger, som har til formål at gennemføre renovation af hele boligområder eller boligforeninger, hvortil der søges tilskud.
Jakob Axel Nielsen