Udvalget for Videnskab og Teknologi 2007-08 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 9
Offentligt
402327_0001.png
Notat
Indspil til kommende finanslove:
Sikring af grundlaget for dansk forsknings internationale position
Forudsætningen, for at Danmark kan præstere forskning i verdensklasse, er, at
grundlaget for strategiske prioriteringer er velunderbygget. Derfor er det nødven-
digt, at den fri forskning styrkes markant i årene fremover, så balancen i de stats-
lige forskningsbevillinger mellem de strategiske satsninger og den frie forskning
genoprettes.
Det Frie Forskningsråd vil derfor anbefale, at rådets andel af de statslige bevil-
linger til forskning og udvikling øges til 12 %, da det vil sikre en balanceret for-
deling af de offentlige forskningsbevillinger. Desuden vil det gøre det muligt for
Det Frie Forskningsråd at igangsætte en række nødvendige initiativer.
Regeringen har med
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til
forskning og udvikling
besluttet at øge midlerne til forskning og udvikling med
21 mia. kr. i perioden 2007 til 2012, se tabel 1:
Tabel 1. Fordeling af midler fra globaliseringspuljen til initiativer vedr.
forskning og udvikling
Mio. kr. (2007-priser)
I alt
Allerede udmøntet på FL 2007
Ufordelt
Kilde: Finanslov 2007
Det Frie Forskningsråd
14. juni 2007
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3544 6200
3544 6201
[email protected]
www.fist.dk
2007
1.000
1.000
0
2008
2.000
2.000
0
2009
3.300
2.295
1.005
2010
4.600
980
3.620
2011
4.900
1.010
3.890
2012
I alt
5.200 21.000
1.150 8.435
4.050 12.565
Sagsbehandler
Jacob Kristoffer Hansen
Telefon
Telefax
E-post
3544 6359
3544 6201
[email protected]
Herudover er der afsat følgende beløb på forskningsreserven:
Tabel 2. Midler på forskningsreserven
Mio. kr. (2007-priser)
I alt på FL 2007
Udmøntet på aktstykke
Ufordelt
2007
129
78
51
2008
152
78
74
2009
145
0
145
2010
375
0
375
Sagsnr.
Dok nr.
Side
07-020271
219257
1/1
Kilde: Finanslov 2007 og Aktstykke 73 af 25/1-2007
Formålet med denne markante stigning i de offentlige forskningsmidler er at sik-
re, at den offentlige forskning i Danmark skal kunne måle sig med den bedste i
verden.
En forudsætning for at nå dette mål er bl.a., at Danmark har et stærkt og bredt
funderet rekrutteringsgrundlag, hvor de bedste kan tilbydes attraktive karrieremu-
ligheder på alle niveauer. Dette vil kunne skabe den kritiske masse, som er nød-
vendig for at sikre, at regeringens strategiske forskningsinitiativer kan nå interna-
tionalt topniveau.
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0002.png
Med henblik på at sikre at dansk forskning kan gøre sig gældende internationalt
inden for regeringens prioriterede områder, og at fordelingen af midler til disse
områder kan ske på baggrund af høj kvalitet, er det nødvendigt, at der sker en
markant stigning af midlerne til den frie forskning. Derfor anbefaler Det Frie
Forskningsråd, at rådets andel af de offentlige forskningsbevillinger fra 2008 til
2012 øges fra de nuværende 8,6 % til 12,0 %, se tabel 3:
Tabel 3. Offentlig midler til forskning og udvikling
Mio. kr.
1
Statslige forskningsbevil-
linger i alt
2
DFFs nuværende andel
FL-bevillinger
Procentvis andel af stats-
lige midler til DFF
Anbefalet procentvis
andel af statslige midler
til DFF
Forslag om yderligere
midler til DFF i mio. kr.
Anbefalede midler til
DFF i alt:
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
15.962
3
924
5,8 %
2012
16.262
924
5,7 %
9.459 10.014 10.592 12.096 12.849 14.189 15.662
939
9,9 %
922
9,2 %
945
8,9 %
1.036
8,6 %
1.046
8,1 %
1.016
7,2 %
924
4
5,9 %
8,7 %
72
1.118
9,5 % 10,0 %
332
1.348
642
1.566
11,0 %
832
1.756
12,0 %
1.027
1.951
Kilde: Forslag til Statsligt forskningsbudget 2007; Finanslovene 2004 -2007.
Note: 2004-2006 er bevillingstal i årets priser. 2007-2012 i bevillingstal i 2007-priser. Der er ikke
taget højde for eventuelt ændrede overheadtakster.
DFF vil arbejde for at udbygge grundlaget for dansk forsknings konkurrenceevne
ved særligt at fokusere på følgende områder:
1. Balanceret udvikling af forskningsmidler i konkurrence
2. Yngre kvindelige forskningsledere
3. Udbygge den tværvidenskabelige forskning
4. Udbygning af større og længerevarende bevillinger
5. Udbygge det internationale forskningssamarbejde
Tabel 4. DFF´s planer for udvikling af forskningsinvesteringerne
Mio. kr. (2007-priser)
DFF, nuværende niveau
Balanceret udvikling af konkurrencemidler
Større og længerevarende bevilling
Yngre kvindelige forskningsledere
DFF, Tværvidenskabelig forskning
DFF, internationalt forskningssamarbejde
DFF midler i alt
1
2
2008
1.046
22
0
0
50
0
1.118
2009
1.016
82
100
50
50
50
1.348
2010
924
192
150
100
100
100
1.566
2011
924
232
250
100
150
100
1.756
2012
924
277
350
100
200
100
1.951
2004-2006 er bevillingstal i årets priser. 2007-2012 er bevillingstal i 2007-priser.
Beløbene indeholder finanslovsbevillinger til FoU.
3
Da der endnu ikke er afsat midler til forskning og udvikling er der for 2011 og 2012 taget
udgangspunkt i niveauet for 2010 opskrevet med væksten i globaliseringsreserven.
4
Der er endnu ikke redegjort for DFF´s forventede andel af finanslovsmidlerne for 2010-
2012. Derfor er der taget udgangspunkt i 2009.
2
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
Bilag 1
Balanceret udvikling af forskningsmidler i konkurrence
Regeringens globaliseringsinitiativer på universitetsområdet medfører, at univer-
siteterne i højere grad end hidtil skal konkurrere med hinanden om basismidlerne,
dels ved at universiteterne skal konkurrere om særlige universitetsmidler til
forskningsformål af faglig vigtighed for det enkelte universitet og for dansk
forskning, dels ved at en del af basismidlerne fremover skal fordeles efter en
række indikatorer, som bl.a. vil inkludere det enkelte universitets evne til at til-
trække eksterne forskningsbevillinger.
Disse initiativer medfører, at universitetsledelserne i højere grad end hidtil må
forventes at have fokus på forskningsstrategiske satsninger, som ligger i forlæn-
gelse af regeringens og EU´s prioriteringer på forskningsområdet, hvilket vil
medføre et pres på den interne finansiering af dén forskerinitierede forskning,
som ikke har umiddelbar politisk bevågenhed.
Dette medfører, at finansiering af fri forskning, som ikke nu men på sigt kan få
stor strategisk betydning, udhules. Fødekæden til at udvikle kommende danske
styrkepositioner risikerer simpelthen at blive klippet over. Det kan derfor forud-
ses, at Det Frie Forskningsråd fremover vil få en endnu mere central rolle med at
sikre udviklingen af den forskerinitierede forskning.
Forudsætningen for strategiske satsninger og udvikling af danske styrkepositio-
ner til internationalt topniveau er den frie forskerinitierede forskning. Eksempel-
vis er det det forskerinitierede samarbejde mellem forskere inden for naturviden-
skab og sundhedsvidenskab, som har medført, at molekylærbiologien har fået en
væsentlig betydning i udviklingen af helt nye behandlingsformer inden for syg-
domsbekæmpelse, og det er den frie forskning inden for alternative energikilder,
som har medført, at Danmark har en international styrkeposition inden for strate-
gisk forskning i vedvarende energi. Endvidere er det fri forskning inden for sam-
fundsvidenskabelig grundforskning, som har udgjort forudsætningen for udvik-
lingen af den danske samfundsmodel, så den i dag fremstår som en inspiration for
andre lande.
Da disse forskningsområder var i deres vorden, var der ingen som kunne forudsi-
ge deres strategiske betydning og relevans for samfundet i dag.
Det Frie Forskningsråd støtter den forskerinitierede forskning, uanset om der er
tale om grundforskning, anvendt forskning eller strategisk forskning, så længe
bottom-up kriteriet er opfyldt. Tildelingen af midler i Det Frie Forskningsråd sker
derfor udelukkende på baggrund af en vurdering af forskningskvaliteten i det en-
kelte projekt, og med den meget hårde konkurrence om midlerne medfører det, at
kun de allerbedste projekter finansieres. Det er denne konkurrence, som udgør
første led i fødekæden hen mod realiseringen af international topforskning inden
for strategisk relevante områder. Pt. rækker Det Frie Forskningsråds midler ikke
engang til en succesrate på 20 %, hvilken betyder, at en lang række højt kvalifi-
cerede projekter, som potentielt kan få stor strategisk betydning, ikke realiseres.
Det er vigtigt, at den enkelte forskers mulighed for at realisere sine forsknings-
projekter i skarp konkurrence på kvalitet, men uden tematiske begrænsninger,
3
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0004.png
forbedres. Derfor anbefaler Det Frie Forskningsråd en opjustering af bevillings-
niveauet, se tabel 5:
Tabel 5. Balanceret udvikling af konkurrencemidler
Mio. kr. (2007-priser)
DFF, nuværende niveau
Balanceret udvikling af konkurrencemidler
DFF, anbefalet basisniveau
2008
1.046
22
1.068
2009
1.016
82
1.098
2010
924
192
1.116
2011
924
232
1.156
2012
924
277
1.201
4
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0005.png
Bilag 2
Større og længerevarende bevillinger
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling
gav DFF 75 mio. kr. pr. år i 2007-2009 til bl.a. at øge antallet af større og længe-
revarende bevillinger.
Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd har på den baggrund igangsat en incita-
mentsordning, som ansporer de faglige forskningsråd til at uddele større og læn-
gerevarende bevillinger. DFF´s faglige forskningsråd har tilpasset deres virke-
middelportefølje, så de i endnu højere grad fokuserer på at indkalde større ansøg-
ninger.
De tilførte midler og rådenes øvrige tiltag er dog langt fra nok til at realisere glo-
baliseringsstrategiens målsætning om, at forskerne skal bruge mere tid på at for-
ske og mindre tid på at skrive ansøgninger.
Det Frie Forskningsråd vil derfor anbefale, at der afsættes yderligere midler til
større og længerevarende forskningsprojekter, samt at det gøres til en forudsæt-
ning, at ansøgninger om disse midler indeholder et element af forskeruddannelse,
da forskeruddannelse i et fagligt relevant forskningsmiljø alt andet lige har en
større chance for at lykkes.
Tabel 6. Flere midler til større og længerevarende bevillinger
Mio. kr. (2007-priser)
DFF, større og længere bevillinger
DFF, større og længere bevillinger
2008
0
0
2009
100
100
2010
150
150
2011
250
250
2012
350
350
5
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0006.png
Bilag 3
Yngre kvindelige forskningsledere
For at kunne realisere regeringens målsætning om, at dansk forskning fremover
skal være internationalt førende, er det nødvendigt, at der skabes incitamenter,
som kan være med til at fastholde flere kvinder i en forskerkarriere, så Danmarks
fulde forskerpotentiale kan udnyttes.
På finansloven for 1998 var der afsat 78 mio. kr. over 4 år til gennemførelse af
programmet
Female Researchers in Joint Action
(FREJA). Formålet med pro-
grammet var at øge antallet af kvindelige forskere og dermed optimere udnyttel-
sen af Danmarks forskerpotentiale. Programmet var en stor succes, idet pro-
grammet medførte, at en lang række kvindelige forskere valgte at satse på en kar-
riere inden for forskning frem for andre erhverv. Endvidere medførte program-
met, at der blev skabt nogle kvindelige forbilleder, som i dag beklæder centrale
poster i den danske forskningsverden. Bl.a. kan nævnes:
Professor Anja Boisen
Professor Dorthe Dahl-Jensen
Professor Berit Lilienthal Heitmann
Professor Liselotte Højgaard
Professor Marja Jäattelä
Professor Nina Smith
I forlængelse af en række anbefalinger fra bl.a. Tænketank om flere kvinder i
forskning
3
og Danmarks Forskningspolitiske Råd
4
vil Det Frie Forskningsråd an-
befale, at rådet tilføres øgede midler til at igangsætte en fokuseret indsats for at
styrke dygtige kvindelige forskeres muligheder:
Tabel 7. Flere yngre kvindelige forskningsledere
Mio. kr. (2007-priser)
2008
0
Yngre kvindelige forskningsledere
0
Yngre kvindelige forskningsledere
2009
50
50
2010
100
100
2011
100
100
2012
100
100
3
Tænketank om flere kvinder i forskning: Alle talenter i spil flere kvinder i forskning
Udgivet 2005.
4
Danmarks Forskningspolitiske Råd: Hvordan gør vi en offentlig forskerkarriere attrak-
tiv? . Udgivet 2005.
6
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0007.png
Bilag 4
Tværvidenskabelig forskning
Forskningsmæssige nybrud spirer oftest frem nedefra. Derfor er det nødvendigt at
understøtte de spirende og visionære nybrud ved at investere i forskerinitieret
forskning.
Med de nye fusioner mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i
Danmark samt de efterfølgende omstruktureringer på de nye sammenlagte institu-
tioner, har potentialet for spirende og visionær forskning på grænsefladerne mel-
lem forskellige fagområder aldrig været bedre.
Det Frie Forskningsråd vil støtte op om denne fusionsproces ved at sikre, at den
synergi og det tværfaglige potentiale, der følger af det nye Danmarkskort for
forskningen, også finder fodfæste i forskningens vækstlag og realiseres i forsker-
initierede grænsebrydende projekter, og derigennem komplementere de ministe-
rielle initiativer, der alene retter sig mod universiteternes ledelser og overordnede
strategier.
Derfor vil Det Frie Forskningsråd anbefale, at rådet tilføres øgede midler, som
via national konkurrence kan understøtte og stimulere de nye muligheder for
tværvidenskabelig forskning, som fusionerne giver mulighed for. Det er i den
forbindelse afgørende, at midlerne udbydes i national konkurrence på baggrund
af en bottom-up proces, så den enkelte forsker på de fusionerede institutioner kan
indgå i en national konkurrence om midlerne eller i samarbejde med andre rele-
vante forskere, hvor der vil være gode synergieffekter.
Det Frie Forskningsråd anbefaler derfor, at der afsættes øgede midler til spirende
og visionær tværvidenskabelig forskning:
Tabel 8. Flere midler til tværvidenskabelig forskning
Mio. kr. (2007-priser)
DFF, tværvidenskabelig forskning
DFF, tværvidenskabelig forskning
2008
50
50
2009
50
50
2010
100
100
2011
150
150
2012
200
200
7
UVT, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 9: Det Frie Forskningsråd til møde med Folketingets Videnskabsudvalg
402327_0008.png
Bilag 5
Internationalt forskningssamarbejde
Internationalt forskningssamarbejde er en forudsætning for forskning på topni-
veau. Det Frie Forskningsråd oplever et stigende antal henvendelser fra andre
lande og forskningsinstitutioner om at indgå i bilaterale og multilaterale forsk-
ningssamarbejder og indgå aktivt i udviklingen af det europæiske forskningsrum
via deltagelse i en lang række af forskningssamarbejder, der forudsætter national
medfinansiering.
For at Det Frie Forskningsråd kan realisere det fulde internationale potentiale til
gavn for dansk forskning, er det nødvendigt, at rådet tilføres midler til at løfte fi-
nansieringen af de internationale forskningssamarbejder:
Tabel 9. Flere midler til internationalt forskningssamarbejde
Mio. kr. (2007-priser)
DFF, internationalt forskningssamarbejde
DFF, internationalt forskningssamarbejde
2008 2009
0
50
0
50
2010
100
100
2011
100
100
2012
100
100
8