København, 13.10.2007

 

 

Kære Udvalg for Videnskab og Teknologi,

I gÃ¥r, 12.10.07, sendte jeg kopi af nedenstÃ¥ende mail til Helge Sander til jeres formand, Hanne Severinsen, som har været sÃ¥ venlig at gÃ¥ ind i sagen om de nedlægningstruede erhvervssprogsuddannelser pÃ¥ Copenhagen Business School. I mellemtiden har der jo været en del debat i medierne, og de helt store erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, har været pÃ¥ banen og bakket 100 % op om en bevarelse af sprogfagene.

Jeg er derfor kommet til at tænke på om det ikke ville være en mulighed at kalde ministeren i samråd om sagen. For som jeg antyder i mailen til Sander, er der faktisk en mulig politisk løsning, som i kroner og øre vil være af et meget beskedent omfang.

Jeg håber meget at I som samlet udvalg vil tage sagen op og behandle den på bedst mulig måde.

 


Med venlig hilsen og stor tak
Iørn Korzen

professor

Copenhagen Business School





 

 


Kære Helge Sander,

Din hjemmeside har bl.a. en venlig opfordring til at sende dig e-mail, sÃ¥ det tillader jeg mig her at gøre. Jeg er professor i italiensk ved Copenhagen Business School (CBS), og som du ved, er en række sproguddannelser dér nedlægningstruede pga. lav studentersøgning i disse Ã¥r. Det gælder italiensk og russisk 100 % samt tolke- og translatørlinien i fransk, tysk og spansk.

Til historien hører at den særlige erhvervssprogsuddannelse i italiensk og russisk alene findes på CBS i Danmark.

Du har uden tvivl fulgt med i den debat der har været i medierne i denne forbindelse, så jeg vil ikke trætte dig med gentagelser af ting som allerede er blevet sagt.

Kun vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på den mulighed af politisk art du har for at afværge, eller i hvert fald udskyde, nedlægningstruslerne, nemlig ved en (evt. midlertidig) opgradering af de nævnte fag mht. taxameterbevilling.

Taxameterbevillingerne til de højere læreanstalter ligger på 40.000, 65.000 eller 95.000 kr. pr. studerende, og sproguddannelserne ligger på det laveste niveau, til trods for at der jo er klare grænser for hvor mange studerende der kan være på et hold hvis alle skal have taletid.

Man kunne faktisk flytte de lukningstruede uddannelser op på det højeste taxametertrin indtil de igen har studerende nok til at klare sig selv. Merudgiften vil næppe være mærkbar for dit ministerium (netop fordi antallet af studerende er begrænset), men merindtægterne for dansk erhvervsliv vil være betragtelige ved en bevarelse af studierne!

Jeg er overbevist om at en sådan opgradering vil fjerne den overhængende nedlæggelsestrussel. Men da det er muligt - omend ikke sikkert - at en beslutning vil blive truffet allerede i indeværende måned, vil det være vigtigt at eventuelle overvejelser om en opgradering snarest kommunikeres til CBS' ledelse, således at man i det mindste udskyder en endelig beslutning indtil alle momenter i sagen er blevet inddraget.

 


Med venlig hilsen
Iørn Korzen
professor
Copenhagen Business School