Dato:	9. oktober 2007
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2007/4000-95
	Sagsbeh.:	mmi

 

Udkast

 

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.)

 

 

§ 1

 

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, foretages følgende ændringer:

 

 

1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres ”opholdstilladelser” til: ”registreringsbeviser og opholdskort”.

 

2. § 6 affattes således:

”Stk. 1. Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt., og § 9 a, stk. 5 og 6, for sÃ¥ vidt angÃ¥r statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, der ikke er omfattet af stk. 2 eller 3.

 

Stk. 2. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de 3 eller 6 måneder, den pågældende i medfør af § 2, stk. 1, kan tage ophold i Danmark, såfremt den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

 

Stk. 3. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de 3 eller 6 måneder, den pågældende i medfør af § 2, stk. 1, kan tage ophold i Danmark, såfremt den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., og arbejdsgiveren har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. 1. pkt. finder alene anvendelse, såfremt arbejdsgiveren over for statsforvaltningen afgiver en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår.

 

Stk. 4.  Det regionale beskæftigelsesrÃ¥d afgiver efter anmodning fra statsforvaltningen en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 2 eller 3, 1. pkt., angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

Stk. 5. Den herværende arbejdsgiver skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.”

 

3. I § 9, stk. 18, ændres ”eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f” til: ”eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f”.

4. § 9 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

”For arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis de pågældende ikke er omfattet af stk. 5 eller 6.”

 

5. § 9 a, stk. 5-19, ophæves og i stedet indsættes:   

”Stk. 5. Arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgÃ¥et aftale eller fÃ¥et tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgÃ¥et en gældende dansk overenskomst, der vedrører det pÃ¥gældende arbejde, og hvor der som aftalepart pÃ¥ lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, kan udstedes, hvis beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og sker pÃ¥ sædvanlige løn- og ansættelsesvilkÃ¥r.

 

Stk. 6. Arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, kan udstedes, hvis beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og er inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

 

Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse. 

 

Stk. 8. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

 

Stk. 9. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 kan ikke gives, sÃ¥fremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller pÃ¥ anden mÃ¥de retsstridig.

 

Stk. 10. Arbejdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den indgÃ¥ede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkÃ¥rene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.

 

Stk. 11. I sager vedrørende arbejdstilladelse efter stk. 5 afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkÃ¥rene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 10 nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

 

Stk. 12. Det regionale beskæftigelsesrÃ¥d afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5, 6 eller 10 angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

Stk. 13. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesrÃ¥d. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:

1) Lønmodtagerens navn.

2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

5) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

Stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn pÃ¥ særlige omrÃ¥der er fritaget for krav om arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5 og 6.”

6. To steder i § 10 og i § 44 a, stk. 1, nr. 1, ændres ”opholdstilladelse efter §§ 6-9 f” til: ”registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f”.

7. I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter ”statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn”: ”, der ikke opfylder betingelserne i § 6, jf. § 9 a, stk. 5 og 6”.

8. I § 19, stk. 6, ændres ”opholdstilladelse” til: ”registreringsbevis eller opholdskort”.

 

9. I § 28, stk. 1 og 3, indsættes efter ”En udlænding, der ikke har opholdstilladelse”: ”eller fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,”.

 

10. I § 33, stk. 1, indsættes efter ”beslutning om inddragelse af en opholdstilladelse, ”: ”afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,”.

 

11. I § 33, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter ”har haft opholdstilladelse”: ”eller registreringsbevis eller opholdskort”.

 

12. I § 40, stk. 6, indsættes efter ”opnår en opholdstilladelse”: ”eller et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,”.

 

13. I § 44 a, stk. 4, ændres ”en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f” til: ”et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f”.

 

14. I § 46 c ændres ”opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3” til: ”registreringsbeviser og opholdskort efter § 6 eller opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3”.

 

15. § 59, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:

”Stk. 8. Overtrædelse af bestemmelsen i § 6, stk. 5, straffes med bøde”.

 

 

 

§ 2

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

§ 3

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Indholdsfortegnelse

 

 

Indholdsfortegnelse. 5

1. Lovforslagets baggrund og indhold. 6

2. Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 7

2.1. Gældende ret 7

2.2. Forslag til udfasning af overgangsordningen – overenskomstdækket arbejde og forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder 9

2.2.1. Overenskomstdækket arbejde. 9

2.2.2. Forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder 10

2.3. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder 10

2.4. Kompetencen til at behandle de nye sager 11

2.5. Udstedelse af registreringsbevis. 12

3. Gennemførelse af direktiv 2004/38/EF. 12

4. Styrkelse af indsatsen mod illegalt arbejde. 13

4.1. Kontrollen i dag. 14

4.1.1. Udlændingeservices kontrol, herunder stikprøvekontrol 14

4.1.2. Koordinerede kontrolaktioner – Fair Play. 14

4.2. Den fremtidige kontrolindsats. 15

4.2.1. Udvidelse af fair play samarbejdet 15

4.2.2. Øget stikprøvekontrol m.v. 15

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 17

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 17

7. Miljømæssige konsekvenser 17

8. Administrative konsekvenser for borgerne. 17

9. Forholdet til EU-retten. 17

10. Ligestillingsmæssige konsekvenser 17

11. Hørte myndigheder m.v. 17

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget 18

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Med lovforslaget gennemføres de ændringer af udlændingeloven, der følger af aftalen af 29. juni 2007 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (forligskredsen) om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked.

 

Aftalen af 29. juni 2007 indebærer en lettere adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere. Aftalen inkluderer Bulgarien og Rumænien.

 

Aftalen reviderer således østaftalen af 2. december 2003 som revideret den 5. april 2006.

 

Den 2. december 2003 indgik regeringspartierne aftale med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked for statsborgere fra de nye EU-lande efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004. Ved aftalen blev der i en overgangsperiode etableret et regelsæt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande.

 

Lov nr. 283 af 26. april 2004 udmøntede den del af aftalen, som krævede ændring af udlændingelovgivningen. Der blev indført en national foranstaltning, hvorefter arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i en overgangsperiode alene kunne tage beskæftigelse i Danmark, hvis de havde opnået opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse blev alene udstedt, hvis der var tale om beskæftigelse på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Ved aftale af 5. april 2006 besluttede regeringspartierne, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (forligskredsen) at forlænge overgangsordningen til den 1. maj 2009. Forligskredsen besluttede også at justere overgangsordningen med henblik på yderligere at smidiggøre adgangen til det danske arbejdsmarked for østeuropæisk arbejdskraft, samt at overgangsordningen som udgangspunkt tilsvarende skulle finde anvendelse for Bulgarien og Rumænien, når disse lande blev optaget i EU. Justeringerne trådte i kraft i juni 2006.

 

Forligskredsen besluttede også løbende over de næste tre år at overveje en udfasning af overgangsordningen med henblik på, at det danske arbejdsmarked gradvist tilpasser sig en situation uden overgangsordning pr. 1. maj 2009. Kun hvis der mod forventning skulle opstå alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller alvorlig risiko herfor, vil aftalepartierne kunne beslutte at forlænge reglerne i yderligere to år, dvs. indtil den 1. maj 2011. Hvis Danmark ikke inden den 1. maj 2009 meddeler EU-kommissionen, at Danmark vil opretholde særlige regler, vil EU-rettens almindelige regler på området finde anvendelse fuldt ud. Bulgarien og Rumænien, der først pr. 1. januar 2007 opnåede EU-medlemskab, er ikke omfattet af ovenstående. For disse to lande gælder, at en overgangsordning kan opretholdes indtil den 1. januar 2012 og herefter yderligere to år, hvis der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller alvorlig risiko herfor. Hvis forligskredsen beslutter at udfase eller justere overgangsordningen yderligere, vil forligskredsen i den forbindelse skulle tage særskilt stilling til, om ændringerne også skal omfatte statsborgere fra Bulgarien og Rumænien.

 

Med lov nr. 532 af 8. juni 2006 blev den del af forligskredsens aftale af 5. april 2006, som krævede ændring af udlændingelovgivningen, gennemført.

 

Forligskredsens aftale af 29. juni 2007 indeholder følgende delelementer:

 

1. Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn
2. Overvågning af tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
3. Styrket myndighedskontrol
4. Parternes rolle ved sikring af ordnede løn- og ansættelsesvilkår
5. Forbedret information om vilkår og regler på arbejdsmarkedet
6. Analyser af udfordringerne
7. Forebyggelse af utilsigtet brug af sociale ydelser

 

Dette lovforslag indeholder forslag til revision af overgangsreglerne for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, jf. pkt. 1, samt tiltag til en styrket myndighedskontrol, for så vidt angår indsatsen mod illegalt arbejde, jf. pkt. 3.

 

Revisionen betyder samtidig, at ordningen om forhåndsgodkendelse af virksomheder ikke længere er nødvendig, og reglerne herom foreslås derfor ophævet.

 

Der henvises til afsnit 2 med hensyn til forslag til revision af overgangsreglerne. Tiltagene til en styrket myndighedskontrol i form af en styrket indsats mod illegalt arbejde er beskrevet i afsnit 4.

 

Endvidere er der i lovforslaget, herunder ved en række konsekvensændringer, taget højde for direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere med ret til ophold i en anden medlemsstat i mere end tre måneder, hvis de er arbejdstagere, blev ophævet. Der henvises til afsnit 3.

 

2. Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

 

2.1. Gældende ret

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, jf. stk. 19, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,

 

1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller

3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstilladelse udstedes samtidig med opholdstilladelse til de udlændinge, der opfylder de nævnte betingelser, jf. § 30, stk. 5, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

 

Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at der er tale om ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud. Der kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 6, er opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 5, betinget af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

 

Med henblik på at sikre, at offentlige myndigheder forholder sig neutralt i forbindelse med igangværende arbejdskonflikter, kan der ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. § 9 a, stk. 7.

 

Endvidere er opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, betinget af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger, jf. § 9 a, stk. 8.

 

I sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesforholdene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i § 9, stk. 8, nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet, jf. § 9 a, stk. 9.

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, afgiver det regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i udlændingelovens § 9 a, stk. 5 og 8, angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt. 

 

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11-18, jf. stk. 19, indeholder regler om, at arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn under visse betingelser kan pÃ¥begynde arbejde hos forhÃ¥ndsgodkendte arbejdsgivere, nÃ¥r ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice. Ordningen omfatter overenskomstdækket arbejde samt stillinger som omhandlet i § 9 a, stk. 5, nr. 2, dvs. forskere, specialister m.v. pÃ¥ individuelle ansættelseskontrakter.

 

Efter § 9 a, stk. 18, jf. stk. 19, kan integrationsministeren fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn pÃ¥ særlige omrÃ¥der er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5.

 

2.2. Forslag til udfasning af overgangsordningen – overenskomstdækket arbejde og forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder

 

2.2.1. Overenskomstdækket arbejde

 

Arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at nye skridt i en gradvis udfasning af overgangsordningen bør tage afsæt i det overenskomstdækkede område, hvor løn- og ansættelsesvilkår i forvejen er reguleret. På den baggrund indgår det i forligskredsens aftale af 29. juni 2007, at kravet om opholds- og arbejdstilladelse for arbejde dækket af en kollektiv overenskomst ophæves. Det samme gælder for specialister, forskere og undervisere, der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder.

 

Statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, vil således fremover blive undtaget fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse. De pågældende vil i stedet blive omfattet af EU-reglerne.

 

Det vil i den forbindelse være et krav, at der er tale om et ansættelsesforhold, som er omfattet af en overenskomst, hvor aftaleparten på lønmodtagersiden mindst er en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Dette krav stilles allerede i dag for opnåelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1.

 

Med henblik på at imødegå tilfælde, hvor en arbejdsgiver urigtigt oplyser over for en arbejdstager, at arbejdet er overenskomstdækket – således at arbejdstageren får den opfattelse, at arbejdstilladelse ikke kræves for at udføre arbejdet – foreslås det, at arbejdsgiveren er pligtig til fra ansættelsesforholdets begyndelse at udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af. Tilsidesættelse af pligten straffes med bøde.   

 

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning for at straffe en udenlandsk arbejdstager for ulovligt arbejde efter udlændingeloven, at arbejdstageren har handlet forsætligt eller uagtsomt. I tilfælde hvor arbejdsgiveren urigtigt har oplyst, at arbejdet er overenskomstdækket, kan arbejdstageren som udgangspunkt ikke antages at have handlet forsætligt eller uagtsomt.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 15.

 

 

2.2.2. Forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder

 

Også højtuddannede forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes på en overenskomstdækket virksomhed, vil fremover være undtaget fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse og blive omfattet af EU-reglerne.

 

Det vil være et krav, at den pågældende ansættes i arbejdsfunktioner, som ikke sædvanligvis er dækket af en overenskomst, men derimod er reguleret via individuelle ansættelseskontrakter. Endvidere skal den pågældendes arbejdsgiver afgive en erklæring på tro og love om, at betingelserne for at være omfattet af EU-reglerne, herunder at den pågældende er forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist, er opfyldt.

 

Med hensyn til afgrænsning af begrebet forsker, specialist m.v. er der tale om den afgrænsning, der i dag gælder i forbindelse med ansættelse af specialister i forhåndsgodkendte virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Integrationsministeriet vil endvidere foranledige, at de relevante myndigheder orienteres om afgræsningen af specialistbegrebet.

 

Endvidere vil arbejdsmarkedets parter vedligeholde og offentliggøre information om overenskomstdækkede virksomheder. Informationen vil være tilgængelig via relevante myndigheders hjemmesider.

 

Integrationsministeriet vil endvidere foranledige, at der generelt orienteres om de ændrede regler på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

 

2.3. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder  

 

De gældende krav for meddelelse af arbejdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes i ikke-overenskomstdækket arbejde, opretholdes, jf. afsnit 2.1, og lovforslagets § 1, nr. 5.

 

Med hensyn til kravet om opholdstilladelse henvises til afsnit 3.  

 

Der gennemføres en målrettet indsats i såvel Udlændingeservice som i de regionale beskæftigelsesråd for at nedbringe sagsbehandlingstiden for disse sager.

 

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der allerede har ansat statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn efter overgangsreglerne, ønsker at ansætte yderligere statsborgere fra disse lande på tilsvarende løn- og ansættelsesvilkår, vil Udlændingeservice som i dag kunne anvende en særlig fast-track procedure uden høring af de regionale beskæftigelsesråd, medmindre Udlændingeservice har kendskab til eller mistanke om, at virksomheden ikke overholder de betingelser, som lå til grund for tidligere udstedte opholdstilladelser.

 

Forligskredsen vil fremover følge udviklingen på det ikke-overenskomstdækkede område og på den baggrund løbende vurdere mulighederne for at lette adgangen til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft på dette område, eksempelvis gennem forhåndsgodkendelse af ikke-overenskomstdækkede virksomheder, der erfaringsmæssigt overholder betingelserne i forbindelse med ansættelse af arbejdskraft fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

 

På den baggrund videreføres den gældende bemyndigelse for integrationsministeren til at kunne fastsætte regler om en anmeldelsesordning for arbejde hos ikke-overenskomstdækkede arbejdsgivere, hvis der skulle opnås enighed derom i forligskredsen. Dette giver mulighed for hurtigt at indrette reglerne efter beslutninger truffet af forligskredsen. Uden en bemyndigelse vil en tilsvarende smidiggørelse på det ikke-overenskomstdækkede område kræve lovændringer. 

 

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, der i dag er indeholdt i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.  

 

2.4. Kompetencen til at behandle de nye sager

 

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 c kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om, at andre myndigheder end Udlændingeservice kan træffe afgørelser vedrørende opholdstilladelser efter bl.a. § 6 – opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne – herunder hvilken myndighed, der er klageinstans, og at denne myndighed kan fastsætte nærmere regler for sagernes behandling.

 

Afgørelser vedrørende opholdsdokumenter, dvs. registreringsbeviser, til EU-borgere træffes normalt af statsforvaltningerne med klageadgang til Udlændingeservice, jf. § 29, stk. 1, og § 30, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler).

 

Afgørelser vedrørende opholdstilladelse til arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 5, træffes af Udlændingeservice med klageadgang til Integrationsministeriet, jf. § 29, stk. 2, og § 31 i EU-opholdsbekendtgørelsen.

 

Afgørelser om statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes enten i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, eller som forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister på en overenskomstdækket virksomhed, og som fremover er undtaget fra kravet om arbejdstilladelse og i stedet skal have udstedt et registreringsbevis, vil skulle træffes af statsforvaltningerne. Sager om disse persongrupper vil således fremover blive behandlet af statsforvaltningerne i stedet for Udlændingeservice. Statsforvaltningernes afgørelser vil kunne påklages til Udlændingeservice.

 

Integrationsministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage de nødvendige ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen.

 

2.5. Udstedelse af registreringsbevis

 

De arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der fremover undtages fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse, vil i lighed med statsborgere fra de øvrige EU-lande skulle have et registreringsbevis fra statsforvaltningerne, jf. § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal EU-statsborgere med ret til tidsbegrænset ophold efter bekendtgørelsen ansøge om registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder.   

 

Statsforvaltningerne vil ved modtagelse af en ansøgning efterse, om den pågældende arbejdstager skal ansættes eller er ansat i et ansættelsesforhold, der er dækket af overenskomst med henblik på at vurdere, om sagen skal behandles af statsforvaltningerne eller Udlændingeservice. Som dokumentation herfor skal der forevises et ansættelsesbevis med henvisning til den omhandlede overenskomst.

 

Tilsvarende skal statsforvaltningerne ved modtagelse af en ansøgning fra en specialist m.v. efterse, om den pågældende skal ansættes eller er ansat på en overenskomstdækket virksomhed med henblik på at vurdere, om sagen skal behandles af statsforvaltningerne eller Udlændingeservice. Ansøgningen skal være ledsaget af en tro- og loveerklæring underskrevet af arbejdsgiveren, jf. afsnit 2.2.2. ovenfor.

 

Det vil fremgå af det udstedte registreringsbevis, at den pågældende arbejdstager ikke må udføre lønnet arbejde i Danmark, medmindre der er tale om overenskomstdækket arbejde henholdsvis – for specialister m.v. – en overenskomstdækket virksomhed. Som i dag vil denne betingelse ikke gælde, når den pågældende har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. 

 

Integrationsministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage de nødvendige ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen.

 

3. Gennemførelse af direktiv 2004/38/EF

 

Det følger af direktiv 2004/38/EF, at unionsborgere har ret til ophold i en anden medlemsstat i mere end tre måneder, hvis de er arbejdstagere. Det gælder alle unionsborgere, herunder også statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. For dem er retten til frit at tage beskæftigelse i en overgangsperiode – indtil den 1. maj 2009 – dog betinget af national lovgivning, som kan kræve, at de skal have en arbejdstilladelse.

 

Mulighederne for at etablere overgangsforanstaltninger vedrører således kun retten til at søge og tage beskæftigelse. Ved direktiv 2004/38/EF er kravet om opholdstilladelse ophævet, og det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold udover tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort.     

 

På baggrund af direktivet foreslås det gældende krav i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, om opholdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn på grundlag af beskæftigelse erstattet af et krav om arbejdstilladelse på de områder – det ikke-overenskomstdækkede arbejdsområde – hvor der fortsat stilles krav, der går ud over de krav, der gælder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen.

 

Det bemærkes, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a samtidig har opfyldt betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse. Betingelserne for arbejdstilladelse er således for denne gruppe indeholdt i og sammenfaldende med betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

 

Direktivets krav om ophævelse af betingelsen om opholdstilladelse indebærer endvidere en række konsekvensændringer af udlændingeloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, nr. 3, nr. 6, og nr. 8-14.

 

Integrationsministeriet vil ændre EU-opholdsbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed og vil endvidere ændre udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 5, der i dag bl.a. regulerer udstedelse af arbejdstilladelse til udlændinge, der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

 

4. Styrkelse af indsatsen mod illegalt arbejde

 

Den lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked, som udfasning af østaftalen vil betyde, aktualiserer en øget kontrolindsats på området, således at risikoen for misbrug minimeres mest muligt. Det bemærkes, at udlændinge, der ikke har fornøden arbejdstilladelse og således arbejder ulovligt, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, og at en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding, der ikke har fornøden arbejdstilladelse, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2 og 4.

 

Det indgår i aftalen af 29. juni 2007 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (forligskredsen) om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked, at der fremover skal tilrettelægges særlige kontrolaktioner målrettet illegalt arbejde i lyset af ændringerne i overgangsordningen, og at kontrolaktionerne skal tilrettelægges i samarbejde mellem relevante myndigheder.

 

Det indgår også i aftalen, at Udlændingeservice skal gennemføre stikprøvekontrol af, om arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der er ansat på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, overholder betingelserne for arbejdstilladelsen, og at Udlændingeservice på baggrund af konkret mistanke skal kunne bede politiet om at gennemføre en kontrol på bestemte virksomheder.

4.1. Kontrollen i dag   

 

4.1.1. Udlændingeservices kontrol, herunder stikprøvekontrol

 

Udlændingeservice fører kontrol med udlændinges opholdsgrundlag som led i Udlændingeservices almindelige håndhævelsesopgaver. Kontrollen omfatter bl.a. administrativ kontrol, hvorved Udlændingeservice på baggrund af nye oplysninger i en sag, herunder oplysninger fra en anden offentlig myndighed, kan undersøge, om betingelserne for opholdstilladelsen (fortsat) er opfyldt.

 

Kontrollen omfatter endvidere stikprøvekontrol, hvorved Udlændingeservice – f.eks. på baggrund af mistanke om systematisk misbrug – udtager et vist antal sager fra et sagsområde til stikprøvekontrol med henblik på en nærmere undersøgelse af forholdene.

 

En stikprøvekontrol tilrettelægges således, at Udlændingeservice indhenter oplysninger fra virksomheder om løn- og ansættelsesforhold m.v. med henblik på kontrol. Kontrollen kan føre til, at Udlændingeservice træffer afgørelse om inddragelse. Der kan også blive tale om, at Udlændingeservice indgiver anmeldelse om ulovligt ophold og arbejde til politiet, der kan rejse straffesag efter udlændingeloven.

 

Den løbende stikprøvekontrol omfatter bl.a. sager vedrørende opholdstilladelser til arbejdstagere fra de nye EU-lande, herunder stikprøvekontrol af opholds- og arbejdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder.

 

I tilfælde, hvor Udlændingeservice – f.eks. i forbindelse med en henvendelse fra en fagforening eller på baggrund af oplysninger fra en ansøger – bliver bekendt med, at løn- og ansættelsesvilkårene ikke svarer til de vilkår, som opholds- og arbejdstilladelsen er betinget af, kan der være grundlag for yderligere undersøgelser, enten på skriftligt grundlag ved anmodning om yderligere oplysninger eller ved politimæssige undersøgelser. Resultatet af kontrolundersøgelserne kan herefter danne baggrund for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en tilladelse. Det bemærkes, at der hidtil ikke har været grundlag for politianmeldelser.

 

4.1.2. Koordinerede kontrolaktioner – Fair Play

 

Som led i det tværministerielle myndighedssamarbejde mellem bl.a. Skat, Politiet, Arbejdsdirektoratet og Udlændingeservice – Fair Play-initiativet – gennemføres koordinerede kontrolaktioner af udvalgte virksomheder i relation til bl.a. betaling af skat og afgifter. Der kan endvidere gennemføres kontrol af fødevaresikkerhed, modtagelse af sociale ydelser m.v.

 

Hvis myndighederne i forbindelse med kontrolaktionerne træffer udlændinge, hvor der er tvivl om de pågældendes opholdsgrundgrundlag, overdrages sagen til politiet med henblik på en vurdering af, om der er tale om ulovligt ophold og arbejde. Udlændingeservice kan til brug for politiets efterforskning afgive skriftlige vejledende udtalelser om de enkelte sager og spørgsmål om ophold m.v. efter udlændingeloven.

 

4.2. Den fremtidige kontrolindsats

 

4.2.1. Udvidelse af fair play samarbejdet

 

Som nævnt ovenfor, jf. afsnit 4.1.2., deltager en række forskellige myndigheder i det tværministerielle samarbejde, som koordinerer kontrolaktioner.

 

Ved fremtidige koordinerede kontrolaktioner skal fokus i højere grad rettes mod udlændinges opholdsgrundlag. Myndighederne vil således i højere grad være opmærksomme på, om der er sager, der skal overdrages til politiet med henblik på en vurdering af, om der er tale om ulovligt ophold og arbejde.

 

Herudover vil deltagerkredsen i Fair Play samarbejdet blive udvidet, således at også statsforvaltningerne deltager. Statsforvaltningernes og Udlændingeservices aktive deltagelse i dette samarbejde skal sikre øget fokus på illegalt arbejde.

 

Med hensyn til overenskomstdækket arbejde ligger garantien for ordnede løn- og ansættelsesforhold i, at overenskomstparterne løbende overvåger overholdelsen af overenskomsten, og den styrkede kontrolindsats skal tilrettelægges under hensyn hertil.

 

Med hensyn til kontrollen med arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn – der ikke har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7 – bør fokus derfor rettes mod udlændinge, der uden at have arbejdstilladelse udfører ikke-overenskomstdækket arbejde eller arbejder som specialister m.v. på en virksomhed, der ikke er overenskomstdækket.

 

Det bemærkes, at det fremgår af tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, jf. afsnit 9, at arbejdstagere fra de nye medlemslande ikke må behandles mere restriktivt end arbejdstagere, der er tredjelandsstatsborgere og opholder sig og arbejder i det pågældende medlemsland. Kontrollen skal således tilrettelægges i overensstemmelse hermed.  

 

4.2.2. Øget stikprøvekontrol m.v.

 

Regeringens handlingsplan af 22. marts 2006 om en nyorientering af Udlændingestyrelsen opstiller en række forslag til sikring af en styrket kontrol på udlændingeområdet. De lovgivningsmæssige elementer af handlingsplanen blev gennemført ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet). Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (Lovforslag nr. L 17 af 4. oktober 2006), afsnit 5, at vilkårskontrollen fremover ikke kun skal ske på baggrund af nye oplysninger i sagen, herunder fra andre myndigheder, men i højere grad også på baggrund af stikprøvekontrol og/eller på baggrund af en analyse af, hvor der er størst risiko for misbrug.

 

For 2008 vil Udlændingeservice og Integrationsministeriet fastsætte mål for antallet af sager, som skal udtages til vilkårskontrol, bl.a. på baggrund af stikprøvekontrol. Som en del af disse mål vil Udlændingeservice i 2008 målrettet udtage sager på det ikke-overenskomstdækkede område til stikprøvekontrol. Udtagelsen af sager til stikprøvekontrol vil både ske gennem en tilfældig udvælgelse – der kan medvirke til, at nye misbrugstendenser bliver opdaget på et tidligere tidspunkt – og mere målrettet efter en misbrugsprofil, der vil være opstillet på baggrund af en analyse af tidligere stikprøvekontroller og/eller pålidelige forlydender fra f.eks. andre myndigheder om systematisk misbrug.

 

Kontrollen vil blive udført administrativt ved indhentelse af oplysninger om den faktisk udbetalte løn. Indhentelsen af oplysningerne vil enten ske ved opslag i register eller ved henvendelse til arbejdstagerne/arbejdsgiverne.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) bl.a. i § 5 indeholder en række regler om indsamling af oplysninger. Efter stk. 2 og 3 skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formÃ¥l, og senere behandling mÃ¥ ikke være uforenelig med disse formÃ¥l. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formÃ¥l, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formÃ¥l, hvortil oplysningerne senere behandles. Udlændingeservices indhentelse af oplysninger i registre til brug for stikprøvekontrol vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler herom.

 

Hvis Udlændingeservice, SKAT, Arbejdstilsynet eller andre særmyndigheder i forbindelse med kontrolvirksomhed på deres område eller på anden vis bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om overtrædelse af reglerne i udlændingelovgivningen om ophold og arbejde, rettes der henvendelse til den pågældende politikreds med henblik på, at politiet undersøger, om der er grundlag for at indlede efterforskning i medfør af retsplejelovens regler.

 

Tilsvarende undersøger politiet, om der er grundlag for at indlede efterforskning af muligt ulovligt ophold og arbejde, hvis der modtages konkrete anmeldelser fra f.eks. fagforeninger eller privatpersoner.

 

Politiets undersøgelse af en konkret mistanke i forhold til udlændinge, der er ansat i en virksomhed, vedrører som udgangspunkt alene spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende har den fornødne opholds- og arbejdstilladelse eller eventuelt er fritaget for arbejdstilladelse. Hvis en udlænding har en arbejdstilladelse, men der er tvivl om, hvorvidt tilladelsen omfatter det konkrete arbejde, der udføres, forelægger politiet sagen for Udlændingeservice.

 

Hvis spørgsmålet om overholdelse af vilkår, som en arbejdstilladelse er betinget af, drejer sig om løn- og ansættelsesvilkår eller om, hvorvidt konkrete arbejdsfunktioner kan betragtes som specialistarbejde eller som arbejde af særlig karakter, kan Udlændingeservice under sagsbehandlingen indhente udtalelser fra de relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[Under udarbejdelse]

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås den nationale overgangsordning om adgang for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn til det danske arbejdsmarked delvist udfaset. Overgangsordningen og udfasningen heraf er i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i Rådets forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EF-Tidende Specialudgave 1968 II, s. 467) kan fraviges for så vidt angår arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

 

Tilsvarende gælder det med hensyn til statsborgere i Bulgarien og Rumænien. Overgangsordningen har hjemmel i tiltrædelsestraktaten af 25. april 2004, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i forordning 1612/68 kan fraviges for så vidt angår arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien.

 

Endvidere tager lovforslaget højde for direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere er ophævet. Det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold ud over tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort. Dette indebærer en række konsekvensændringer af udlændingeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 6 og 8-14.

 

10. Ligestillingsmæssige konsekvenser

 

De foreslåede ændringer i udlændingeloven er kønsneutrale.

11. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

 

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Landbrug, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden på Grønland, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, præsidenterne for Vestre og Østre landsret, Retssikkerhedsfonden, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sundhedskartellet og UNHCR.

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Med lovforslaget foreslÃ¥s den nationale overgangsordning om adgang for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn til det danske arbejdsmarked delvist udfaset. Overgangsordningen og udfasningen heraf er i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i RÃ¥dets forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EF-Tidende Specialudgave 1968 II, s. 467) kan fraviges for sÃ¥ vidt angÃ¥r arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.   Tilsvarende gælder det med hensyn til statsborgere i Bulgarien og Rumænien. Overgangsordningen har hjemmel i tiltrædelsestraktaten af 25. april 2004, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i forordning 1612/68 kan fraviges for sÃ¥ vidt angÃ¥r arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien.   Endvidere tager lovforslaget højde for direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere er ophævet. Det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold udover tre mÃ¥neder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pÃ¥gældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort. Dette indebærer en række konsekvensændringer af udlændingeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 6 og 8-14.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

 

Til § 1

 

 

Til nr. 1, 3, 6 og 8-14

 

Der er tale om konsekvensændringer som følge af direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere er ophævet. Det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold ud over tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort.    

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

 

Til nr. 2

 

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 6 gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 5, for sÃ¥ vidt angÃ¥r arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.

 

De nærmere regler om opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, er fastsat i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006). Det drejer sig bl.a. om betingelserne for, at EU-statsborgere har ret til ophold i Danmark ud over 3 eller 6 mÃ¥neder som arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende, personer med tilstrækkelige midler, pensionister m.v.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 6, stk. 1, udstedes der efter ansøgning registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog jf. § 9 a, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt., og § 9 a, stk. 5 og 6, for sÃ¥ vidt angÃ¥r statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, der ikke er omfattet af stk. 2 eller 3.

 

Som følge af direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere og deres familiemedlemmer er ophævet, er udstedelse af opholdstilladelse ændret til udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

 

Henvisningen til 3. pkt. i stedet for 2. pkt. i § 9 a, stk. 1, er en konsekvens af lov nr. 379 af 25. april 2007, hvorved der blev indsat et nyt 2. pkt.

 

Endelig foreslås henvisningen til § 9 a, stk. 5, ændret til § 9 a, stk. 5 og 6, som konsekvens af den foreslåede nye affattelse af § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, der regulerer udstedelse af arbejdstilladelse til statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse uden for det overenskomstdækkede område.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, har en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, ret til ophold her i landet ud over de 3 eller 6 måneder, den pågældende i medfør af § 2, stk. 1, kan tage ophold i Danmark, såfremt den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

 

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et overenskomstdækket ansættelsesforhold ikke er omfattet af udlændingelovens krav om opholds- og arbejdstilladelse, men derimod af EU-reglerne om arbejdstagere på lige fod med andre EU-borgere. 

 

Overenskomstkravet svarer til det krav, der i dag stilles for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1, til statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn med overenskomstdækket beskæftigelse.

 

Opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1, er betinget af, at der er tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen.

 

Statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et overenskomstdækket ansættelsesforhold stilles som andre EU-borgere, der er arbejdstagere, og registreringsbevis efter EU-reglerne til denne gruppe er derfor efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, ikke betinget af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen. 

 

Med hensyn til arbejdstagere i ansættelsesforhold, der ikke er overenskomstdækket, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.  

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, ret til ophold her i landet ud over de 3 eller 6 måneder, den pågældende i medfør af § 2, stk. 1, kan tage ophold i Danmark, såfremt den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., og arbejdsgiveren har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Dette er dog efter forslaget til § 6, stk. 3, 2. pkt. betinget af, at arbejdsgiveren over for statsforvaltningen afgiver en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår.

 

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har beskæftigelse som forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger eller specialister m.v. hos overenskomstdækkede virksomheder, ikke er omfattet af udlændingelovens krav om opholds- og arbejdstilladelse, men af EU-reglerne om arbejdstagere på lige fod med andre EU-borgere. 

 

Det indgår i aftalen af 29. juni 2007 om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked, at afgrænsningen af specialistbegrebet skal svare til den afgrænsning, der i dag benyttes ved ansættelse af specialister på forhåndsgodkendte virksomheder.   

 

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 157 af 6. februar 2005 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.), vedtaget som lov nr. 283 af 26. april 2004, side 14, fremgår det, at der ved specialister forstås medarbejdere med specialistfunktion, der ikke tilhører den øverste ledelse, herunder bl.a. ingeniører, arkitekter, økonomer, jurister, læger, dyrlæger, tandlæger, fysioterapeuter, sygeplejersker, journalister, technical advisers og legal advisers.

 

Ved forskere forstås medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter, højere læreanstalter eller private virksomheder driver forskning, herunder professorer, gæsteprofessorer, forskningsprofessorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-forskere, forskningsledere, forskningsmedarbejdere, forskningsassistenter, researchere og scientists.

 

Ved undervisere forstås medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter eller højere læreanstalter driver undervisning, herunder professorer, gæsteprofessorer, seniorlektorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-studerende og undervisningsassistenter.

 

Ved funktionærer i ledende stillinger forstås direktører, chefer og ledende teknisk eller administrativt personale, der tilhører den øverste ledelse, herunder administrerende direktører, tekniske direktører, salgschefer, indkøbschefer, importchefer, marketingschefer, personalechefer, ledende ingeniører, chefingeniører, chefarkitekter, økonomi- og regnskabschefer.

 

Den nævnte opregning er ikke udtømmende. Det fremgÃ¥r sÃ¥ledes af Integrationsministeriets notat af 19. februar 2004 om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 157 af 6. februar 2005 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse pÃ¥ grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.), sendt til Arbejdsmarkedsudvalget den 20. februar 2004 (L 157 – bilag 2), at bemærkningerne til lovforslaget ikke indeholder en udtømmende opregning af den personkreds, der er omfattet af den foreslÃ¥ede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 2 (den gældende bestemmelse om opholdstilladelse til specialister m.v.). Med hensyn til mellemledere, der ikke betragtes som funktionærer i ledende stillinger, betragtes mellemledere med akademisk eller tilsvarende baggrund som specialister, mens mellemledere med kontormæssig eller tilsvarende baggrund betragtes som tilhørende det almindelige arbejdsmarked.

 

Økonomi- og regnskabschefer sidestilles med Ã¸vrige funktionærer i ledende stillinger og er omfattet af begrebet specialister m.v. Det samme gælder som udgangspunkt IT- konsulenter, system-programmører, system-konsulenter, revisorer og civiløkonomer.

 

Opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 2, er betinget af, at der er tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen.

 

Forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister m.v., der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, og i beskæftigelse hos overenskomstdækkede virksomheder stilles som andre EU-borgere, der er arbejdstagere, og registreringsbevis efter EU-reglerne til denne gruppe er derfor efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, ikke betinget af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen. 

 

Med hensyn til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger eller specialister m.v., i beskæftigelse hos virksomheder, der ikke er overenskomstdækket, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. 

 

Det er et krav for at være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3 – og dermed af EU-reglerne – at arbejdsgiveren over for statsforvaltningen afgiver en erklæring på tro og love om, at der er tale om en stilling som specialist m.v. inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, samt at virksomheden er etableret i Danmark og har indgået en overenskomst om løn- og arbejdsforhold med en dansk lønmodtagerorganisation.

 

Efter den i § 6, stk. 4, foreslÃ¥ede bestemmelse afgiver det regionale beskæftigelsesrÃ¥d efter anmodning fra statsforvaltningen en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 2 eller 3, 1. pkt., angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. Der henvises til bemærkningerne til den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. 

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, skal den herværende arbejdsgiver i de i stk. 2 nævnte tilfælde udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.

 

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ansætter en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, i et ansættelsesforhold, der er dækket af en overenskomst som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, har arbejdsgiveren således pligt til at sørge for, at udlændingen fra ansættelsesforholdets begyndelse har skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af.

 

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder denne pligt, straffes han eller hun med bøde, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 8.     

 

Til nr. 4

 

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5. 

 

Til nr. 5

 

Ved ophævelsen af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, stk. 11-15, stk. 17 og stk. 19, ophæves kravet om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens regler inden for det overenskomstdækkede område. Sådanne personer er i stedet under visse betingelser omfattet af EU-reglerne, jf. forslaget til bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3. Endvidere – og som konsekvens af, at det overenskomstdækkede område omfattes af EU-reglerne – ophæves ordningen om, at arbejdstageren kan begynde at arbejde uden at afvente Udlændingeservices afgørelse, når der er tale om forhåndsgodkendte overenskomstdækkede arbejdsgivere, og ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice.

 

Det foreslås, at § 9 a i stedet regulerer under hvilke betingelser, der kan gives arbejdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af EU-reglerne.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, kan arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, udstedes, hvis beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Bestemmelsen viderefører den del af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 5, nr. 3, der vedrører ordinær beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der ikke har indgået en sådan overenskomst, som i dag kræves for at opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 5, nr. 1, og som fremover vil kunne begrunde, at den pågældende kan få udstedt registreringsbevis efter EU-reglerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2.

 

Som i dag vil det være et krav, at beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, kan arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, udstedes, hvis beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og er inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

 

Bestemmelsen viderefører den del af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 5, nr. 2, som falder uden for den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, dvs. tilfælde, hvor forskere, undervisere, funktionærer i en ledende stilling eller specialister m.v. inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, ansættes på ikke-overenskomstdækkede virksomheder.     

 

Som i dag vil det være et krav, at beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, finder stk. 5 og 6 ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse.

 

Der er tale om en præcisering, som allerede fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er omfattet af EU-reglerne på lige fod med andre EU-borgere efter 12 måneders uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked og behøver således ikke arbejdstilladelse ved efterfølgende ansættelse i et ikke-overenskomstdækket arbejdsforhold.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 8, skal arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, kan arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 ikke gives, sÃ¥fremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller pÃ¥ anden mÃ¥de retsstridig.

 

Arbejdstilladelse efter stk. 5 skal efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 10, betinges af, at den indgÃ¥ede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkÃ¥rene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 11, afgiver den herværende arbejdsgiver i sager vedrørende arbejdstilladelse efter stk. 5 over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkÃ¥rene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 10 nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

 

Efter forslaget til § 9 a, stk. 12, afgiver det regionale beskæftigelsesrÃ¥d efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5, 6 eller 10 angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

Efter forslaget til § 9 a, stk. 13, videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesrÃ¥d. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive oplysninger om lønmodtagerens navn, arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed, lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, og om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, kan integrationsministeren fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn pÃ¥ særlige omrÃ¥der er fritaget for krav om arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5 og 6.

 

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 8-14, viderefører de gældende bestemmelser i § 9 a, stk. 6-10, stk. 16 og stk. 18.

 

Til nr. 7

 

Udlændingelovens § 14, stk. 1, opregner en række persongrupper, der er fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Blandt andre er udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6, dog ikke statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, fritaget for kravet om arbejdstilladelse.

 

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af forslaget om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, og specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder, under visse betingelser undtages fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse og i stedet omfattes af EU-reglerne, mens statsborgere fra de nævnte lande, der ikke opfylder disse betingelser, vil skulle have arbejdstilladelse efter de forslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 5 og 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5. 

 

Til nr. 15

 

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 13, fastsatte frist pÃ¥ 30 dage afhenter sin opholdstilladelse. Bestemmelsen i § 9 a, stk. 13, vedrører ordningen om forhÃ¥ndsgodkendelse af overenskomstdækkede virksomheder, der foreslÃ¥s ophævet. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 5.  Forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i § 59, stk. 8, er sÃ¥ledes en konsekvensændring.  

 

 

Efter forslaget til den nye § 59, stk. 8, straffes arbejdsgiveren med bøde, hvis han eller hun tilsidesætter pligten i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, dvs. hvis arbejdsgiveren ikke senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse udsteder skriftlig dokumentation til en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde.

 

Udgangspunktet for fastsættelse af en bøde bør være 1000 kr. Fastsættelse af en bøde for at have tilsidesat pligten udelukker ikke, at der fastsættes en større straf i medfør af udlændingelovens andre straffebestemmelser, f.eks. i tilfælde, hvor der tillige er tale om ulovlig beskæftigelse. 

 

 

Til § 2

 

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

Den foreslåede ordning om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der opfylder betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2 eller 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, omfattes af EU-reglerne, finder således anvendelse fra den 1. januar 2008, uanset på hvilket tidspunkt den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager her i landet.

 

Det betyder, at ansøgninger om opholdstilladelse som arbejdstager fra statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ikke er afgjort den 1. januar 2008, skal behandles efter de foreslåede bestemmelser i § 6 og – hvis betingelserne for at udstede registreringsbevis ikke er opfyldt – efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 5 og stk. 6, subsidiært udlændingelovens § 9 a, stk. 1, uanset på hvilket tidspunkt den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager her i landet.

 

Ansøgninger, der endnu ikke er afgjort pr. den 1. januar 2008, vil være indgivet til Udlændingeservice, og det vil også være Udlændingeservice, der skal træffe afgørelse som nævnt ovenfor. Verserende sager pr. 1. januar 2008 skal således ikke overdrages til statsforvaltningerne.

 

Indgives en ansøgning, der efter de foreslåede nye regler skal behandles i første instans af statsforvaltningerne fra 1. januar 2008, derimod efter den 1. januar 2008 til Udlændingeservice, skal Udlændingeservice videresende ansøgningen til statsforvaltningen. Udlændingeservice skal i den forbindelse orientere ansøgeren herom samt om baggrunden herfor.   

 

Sager om forlængelse af opholdstilladelse for statsborgere i de nævnte lande, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2008 allerede har opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, skal behandles efter den foreslåede bestemmelse i § 6, og – hvis der ikke er grundlag for at udstede registreringsbevis efter denne bestemmelse – efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5 eller 6, subsidiært § 9 a, stk. 1.

 

Det bemærkes, at det vil være uden betydning for arbejdstagerens familiemedlemmers adgang til at tage ophold hos arbejdstageren i medfør af EU-rettens regler herom, om arbejdstageren har registreringsbevis, jf. § 6, eller arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Ordningen om forhåndsgodkendelse ophæves, fordi arbejdstagere på det overenskomstdækkede område fremover omfattes af EU-reglerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

 

Ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse på en forhåndsgodkendt virksomhed, der ikke er afgjort den 1. januar 2008, skal afgøres af Udlændingeservice efter EU-reglerne, jf. lovforslagets § 6.

 

I forbindelse med ophævelsen af ordningen om forhåndsgodkendelse ophæves bl.a. § 9 a, stk. 13, hvorefter en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, skal hente sin opholdstilladelse inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt, og § 59, stk. 8, hvorefter udlændingen kan straffes, hvis opholdstilladelsen ikke hentes. Under hensyn til, at bestemmelserne gælder indtil den 1. januar 2008, forudsættes det, at Udlændingeservice ikke træffer afgørelse om meddelelse af sådanne opholdstilladelse fra den 1. december 2007.

 

Det forudsættes generelt, at Udlændingeservice fra og med lovforslagets fremsættelse vil vejlede de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse på baggrund af overenskomstdækket beskæftigelse, om, at de ved lovens ikrafttræden vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 6.

  

 

Til § 3

 

 

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.