Indenrigspolitisk situation, herunder menneskerettighedssituationen:
Nicaragua er en demokratisk republik. Den lovgivende forsamling er et étkammer-system. Parlamentet har 92 medlemmer, som vælges for 5 år.

Den indenrigspolitiske situation bærer stærkt præg af præsidentvalget den 5. november 2006. Kandidaten fra det venstreorienterede parti FSLN, Daniel Ortega, vandt i første valgrunde med ca. 38 % af stemmerne. Det liberale parti PLC, blev forinden valget splittet da en fraktion af partiet som tager afstand fra ”pagten” forlod PLC for at danne partiet Den Nationale Liberale Alliance (ALN).  ”Pagten” er en politisk aftale indgÃ¥et under den forrige regering mellem de to største partier –PLC og FSLN om fordeling af magtkvoter i de vigtigste af de statslige institutioner. Af samme Ã¥rsag forlod en mindre fraktion FSLN partiet og dannede partiet Den Nye Sandinistiske Bevægelse, MRS. HovedÃ¥rsagerne til Ortegas sejr er splittelsen af højrefronten, Ortegas overbevisende sejr ved kommunevalgene i 2004, træthed over den tidligere regerings manglende resultater især for den fattige befolkning samt en ændring i valgloven, som gør det muligt at vinde med 35% af stemmerne med en marginen pÃ¥ 5% til nummer to. Ortega blev indsat som landets præsident den 10. januar 2007. Ortega har tidligere været præsident under Sandinist styret fra 1985 til 1990 og har stillet op til og tabt præsidentvalget i 1990, 1996 og 2001.

På grund af Ortegas baggrund, har der i de første måneder af hans regeringstid været stor international opmærksomhed vedrørende regeringens politiske tiltag . Ortega har dog bebudet, at han vil respektere landets aftale med IMF, arbejde for reduktion i fattigdommen, makroøkonomisk stabilitet og for at styrke bl.a. private investeringer og derved skabe nye arbejdspladser. Regeringens fattigdomsstrategi vil sandsynligvis bygge på den tidligere regerings plan, men med ekstra fokus på fattigdomsreduktion og særligt på uddannelse og sundhed. Af konkrete tiltag fra den nye regerings side kan nævnes at buspriserne er sænket, en proces mod at sænke de urimeligt høje offentlige lønninger samt hæve mindste-lønnen er påbegyndt og endelig er der taget initiativ til at reducere den alt for udbredte skattefritagelse.

Af mere negative tiltag kan nævnes den omfattende udskiftning af ansatte i statsapparatet, hvilket giver diskontinuitet. Ligeledes ser det ikke ud til at politiseringen af retsvæsnet og andre centrale statslige strukturer, som fortsat er domineret af Ortega, mindskes. Det frygtes at Ortega vil benytte sin gunstige position til yderligere at centralisere magten og beslutningsprocesserne omkring sig selv og hans kone, Rosario Murillo. En positiv konsekvens af regeringens magt i parlamentet, hvor kun 9 stemmer skal hentes hos oppositionen, er dog større sandsynlighed for forbedret indenrigspolitisk stabilitet sammenlignet med den tidligere regering, som på grund af begrænset magt i parlamentet led under en række kriser. Aleman, leder af PLC og tidligere præsident, blev under den forgående regering dømt til 20 års fængsel for korruption. I forhandlingerne om PLCs støtte til FSLN i parlamentet er Alemans afsoning blevet en vigtig brik og Alemans straf er blevet mindsket flere gange, senest til husarrest, som i praksis kun betyder, at Aleman ikke kan forlade landet.

Med hensyn til menneskerettighederne er der i forbindelse med kriminaliseringen af terapeutisk abort blevet rejst international kritik af mangelfulde kvinderettigheder i Nicaragua. Ytringsfriheden er velfunderet i Nicaragua, og der udøves ikke systematisk repression mod befolkningen. Der rapporteres dog løbende om overtrædelse af menneskerettighederne på politistationer mv. Kriminaliteten i landet er stigende selvom problemet ikke er så alvorligt som i andre Mellemamerikanske lande.

Økonomisk situation:
Nicaragua er efter Haiti det fattigste land i Latinamerika og et af de lande i verden med størst ulighed i fordelingen af indkomsten. Den generelle fattigdom i Nicaragua faldt fra 50.3 % i 1993 til 45,8% i 2001. Siden er der ikke sket en afgørende reduktion i fattigdommen. Ekstrem fattigdom er fortsat størst på landet, hvor mere end 25% af befolkningen kæmper for at overleve for mindre end en dollar om dagen.

I 2004 var den økonomiske vækst 5.1 %. og i 2005 4 %. Eksporten er i bedring og er steget med 18 % fra 2005 til 2006. Handelsbalancen er dog fortsat negativ og underskuddet stigende. Pengehjemsendelser fra Nicaraguanere i udlandet udgør 13% af bruttonationalproduktet og er uundværlige for landets økonomi.

Inflationen var på 9.5% i 2006 og er faldende. Den forventes at nå ned på omkring 7% i løbet af 2007. Underbeskæftigelsen berører næsten halvdelen af befolkningen. I 2007 skal Nicaragua genforhandle sin Poverty Reduction and Growth Facility-aftale (PRGF) med IMF. Den tidligere aftale som blev indgået I 2002 og som skulle løber fra 2003-2005 blev suspenderet i en periode i 2005 men reformer i slutningen af 2005 bragte samarbejdet tilbage på sporet i begyndelsen af 2006. Programmet sigter på at skabe makroøkonomisk stabilitet og begrænse sårbarheden på makroniveau. Programmet indeholder målsætninger om høje økonomiske vækstrater, lav inflation, jobskabelse og en bæredygtig betalingsbalance. Nicaragua fik i januar 2004 lovning på gældslettelse af 80 pct. af udenlandsgælden gennem HIPC-initiativet (Highly Indebted Poor Countries) dvs. USD 5.1 mia. I juni 2006 var der blevet eftergivet USD 5.3 mia. Samtidig var ulandsgælden dog steget til 4.52 mia. i 2006 og 4.56 i 2007. IMF har under G8s Multilaterale Gældslettelse Initiativ (MDRI) givet Nicaragua 100% gældslettelse i 2006 for landets gæld fra før 2005.

Udenrigspolitisk situation, herunder samhandel:
USA er største bilaterale donor og har givet udtryk for at landet forsat vil samarbejde med og støtte Nicaragua under den nye regering. Regeringen har forbedret forholdet til Honduras som ellers har været køligt på grund af uenigheder over territoriale farvandsstridigheder, men i forhold til Costa Rica blussede den gamle grænsestridighed omkring rettighederne til floden San Juan op på ny i 2005. Nicaragua blev i 1995 medlem af WTO, og deltager fuldt ud i Systemet for Mellemamerikansk Integration (SICA). Endvidere har Nicaragua i 2005 tilsluttet sig Central American Free Trade Agreement (CAFTA) som trådte i effekt fra april 2006 og samarbejdet fortsættes under den nye regering. Endelig er Nicaragua medlem af det Mellemamerikanske Parlament (PARLACEN).

I foråret 2006 besluttede EU og dele af Mellemamerika (Honduras, Nicaragua, El Salvador, Guatemala) at indlede forhandlinger om en Associeringsaftale. Aftalen vedrører også etableringen af et frihandelsområde. Panama og Costa Rica forholder sig afventende til en tilsvarende aftale med EU. Ortega har desuden aktivt meldt ud, at man samtidig vil undersøge alternative internationale markedsmuligheder, bl.a. det såkaldte Mercosur og det venezuelanske initiativ, Alba.

Ortegas internationale allierede er bl.a. Cuba, Bolivia og Venezuela samt Iran. Dette har fået en blandet modtagelse af det øvrige internationale samfund og har vækket en del bekymring.

Danmark eksporterede i 2005 for DKK 18,9 mio. til Nicaragua (hovedsageligt olie, radioudstyr, maskindele), og importerede for DKK 2,0 mio. (hovedsageligt kaffe og træ).

Udviklingssamarbejdet:
I samarbejde med de nicaraguanske myndigheder er en dansk landestrategi blevet udarbejdet for 2004-2009. Strategien indebærer en koncentration af bistanden inden for sektorerne transport, landbrug, miljø og uddannelse, samt indsatser indenfor decentralisering, offentlig sektor reform og fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. I 2006 anvendtes DKK 200 mio. til bilateralt udviklingssamarbejde. Dette gør Danmark til den tredjestørste bilaterale donor i Nicaragua.