Udenrigsudvalget
Christiansborg, den 22. oktober 2007
Til
                     Udenrigsudvalgets medlemmer og stedfortrædere
Nicaraguas udenrigsminister, Samuel Santos López, besøger Danmark fra den 8.-10. november 2007. I den forbindelse er der arrangeret et møde med Udenrigsudvalget
den 8. november kl. 14.45 – 15.45  i vær. 2-133.
Besøget er et led i en rundrejse, som også omfatter Finland og Norge. Formålet med besøget er fra nicaraguansk side at styrke de bilaterale bånd til Danmark; at præsentere den nye nicaraguanske regerings politiske program og udviklingsmålsætninger samt takke for det mangeårige og fortsatte danske udviklingssamarbejde.
Under sit besøg i Danmark skal Santos bl.a. mødes med udviklingsminister Ulla Tørnæs og undervisningsminister Bertel Haarder. Endvidere skal han besøge danske virksom-heder, der investerer i Nicaragua, og han skal deltage i et møde med Håndværksrådet/-IFU/LO/DI og i et møde med Mærsk. Derudover skal Santos mødes med de danske NGOer, der arbejder i Nicaragua, og han skal interviewes af Politiken.
Nicaragua er et dansk programsamarbejdsland. Den årlige danske bistand til Nicaragua beløber sig til 190 mio. kr. og fordeler sig på sektorerne uddannelse, transport, landbrug, miljø, decentralisering, reform af den offentlige sektor og demokrati og menneskeret-tigheder. Landeprogrammet vil i de kommende år gennemgå en ændring, som vil reducere det samlede antal indsatsområder under bibeholdelse af den planlagte økonomiske ramme. Udviklingsministeren aflagde besøg i Nicaragua i 2005 og Statsministeren i 2004.
CV for Samuel Santos og landefakta for Nicaragua.
Tilmelding bedes ske på vedhæftede slip, på tlf.  3607, 3618 eller til [email protected] senest den 2. november 2007.
Med venlig hilsen
Dorte Neimann,
udvalgssekretær.
Møde med Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos Lopeztorsdag den 8. november 2007 kl. 14.45 – 15.45 i vær. 2-133.
|
} Ja, jeg ønsker at deltage i ovennævnte møde
} Nej, jeg kan desværre ikke deltage i mødet
MF navn:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â _______________________________________
Evt. kontaktperson:Â Â Â Â Â Â Â Â Â _______________________________________
Evt. bemærkninger:         ______________________________________
Retur til 1. udvalgssekretariatAtt. Iris Madsen
senest den 2. november 2007
|