2. oktober 2007
Folketingets
Uddannelsesudvalg
Emne: Oplæg til mødet med Folketingets Uddannelsesudvalg
tirsdag den 23. oktober 2007 kl. 14.00
Historik:
Kommunernes Skolebiblioteksforening er stiftet i 1933 og har således i 2008 75 års jubilæum som landsorganisation. Foreningens medlemsgrundlag er Danmarks Kommuner, Friskoler, Centre For Undervisning m. fl., samt personlige medlemmer.
Fra 2002 har foreningen arbejdet i sin nuværende organisationsform med en folkevalgt politisk hovedbestyrelse og ligeledes et fagligt udvalg, som vælges hvert år på foreningens generalforsamling på årsmødet. Foreningens politiske og faglige ledelse repræsenterer således et bredt udsnit af Danske Kommuner fra de mindre til de største.
I vision 2003 – 2006 blev det fastslået at:
Kommunernes Skolebiblioteksforening er en stærk interesseorganisation for udvikling af Danmarks skoler og uddannelser og er en officiel høringspart i kommunale og statslige sager, der vedrører skole- og uddannelsesområdet.
Foreningen har et hovedkontor i København og et udviklingskontor i Viborg.
Foreningen har opbygget en moderne, effektiv organisationsstruktur, der tager højde for konjunkturændringer.
Det er derfor glædeligt, at der i den nye kommunestruktur har vist sig en øget interesse fra de nye kommuner, for som medlemskommuner at deltage aktivt i det netværks, udviklings og formidlings arbejde, som er foreningens primære funktioner.
Igennem de senere år, har Kommunernes Skolebiblioteksforening taget initiativ til – og medvirket i – en række nationale og internationale innovative udviklingsprojekter. Vi har alene og i netværkssamarbejde udgivet en række værdsatte emnehæfter og publikationer. Vi har som et eksempel været ophavsmænd til IT udviklingsprojektet, Enter X, der netop i dette efterår i samarbejde med Learning Lab Denmark lanceres som Netpiloten,- en søge applikation, som hjælper børn og unge (og voksne) med at søge de valide informationer på www, som indgår i løsning af opgaver i undervisningen.
Netpiloten forventes at kunne lanceres internationalt.
Vi har netop i september dette år afholdt vores årlige seminar for bestyrelse og fagligt udvalg, hvor Vision 2008 – 2010 er blevet vedtaget. Heri står:
Kommunernes Skolebiblioteksforening tager initiativ og medvirker til udvikling, samarbejde og formidling af de læringsmiljøer tidens børn og unge skal uddanne og udvikle sig i.
Kulturminister Brian Mikkelsens kulturvaneundersøgelse fra 2005 viser, - at 75 % af alle børn kommer på skolebiblioteket mindst en gang om ugen, - og er dermed uden sammenligning den stærkeste kulturbærende faktor i Danmark.
Kommunernes Skolebiblioteksforenings anerkendte tidsskrift Børn & Bøger udkommer i december 2007 med et jubilæumsnummer, da det er sidste nummer i bladets 60. årgang.
I oktober 2007 går foreningen i luften med et nyt og aktivt web site, www.ksbf.dk
I efteråret 2007 tages der hul på en ny serie af udgivelser, hvoraf den første er et hæfte om værdien af lektiecafeer, som er udgivet i samarbejde med Integrationsministeriet, Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket.
Som udviklings og formidlings organisation for Danmarks skoler og uddannelser ser foreningen en række opgaver foran sig.
Vi er allerede i dag en meget efterspurgt partner fra bÃ¥de ministerier, andre organisationer, uddannelser (eks. CVU - CFU) samt naturligvis kommuner og skoler. Vi har taget initiativ til ULD – Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark -, som er et uformelt netværk af kommuner, CVU`erne, Børne og Kulturchef Foreningen samt en række forsknings institutioner. MÃ¥let er pÃ¥ sigt at opbygge et forum, hvor viden og resultater frit kan forkyndes og publiceres – og derved skabe et naturligt flow, - lige fra læringsplan i daginstitution, over skoler og ungdomsuddannelser, - til de videregÃ¥ende uddannelser.Â
Internationalt ser vi os selv, som dem der har kontakter til at kunne formidle både national og international forskning og viden. Vi er medlem af den internationale skolebiblioteks organisation IASL, hvor vi i år har haft to indlæg med på verdens konferencen på Taiwan. Denne internationale formidling af eksakt viden til brugerne finder ikke sted for nuværende.
Herudover kan nævnes, at vi pt. afvikler naturfags udviklings projekt i UVM regi.
I Kommunernes Skolebiblioteksforenings virksomhedsplan er anført, at foreningens daglige drift finansieres af kontingent fra medlemmerne ,- og at eksterne samarbejder og udgivelser som har et nationalt og internationalt sigte ,- skal søges finansieret gennem ansøgninger og donationer fra anden side.
Eksempelvis er foreningen i flere omgange blevet opfordret til at søge vores ULD koncept finansieret igennem CVU`ernes Videns Center midler. Der har været både interesse og forståelse herfor i CVU kredse ,- og vi har været inde omkring konkrete tiltag i samarbejde med CVU`erne Fyn, Storkøbenhavn, Midt-Vest og Lillebælt ,- men resultatet er hver gang blevet, at interne udviklings initiativer er blevet foretrukket frem for et mere landsdækkende initiativ. Dannelsen af Professions Højskoler har hidtil ikke ændret på denne praksis.
Endvidere har vi kunnet konstatere, at andre tilsvarende interesseorganisationer, enten figurerer med et årligt direkte tilskud på finansloven, og/eller har oparbejdet en praksis for betydelige årligt tilbagevendende donationer til nationalt og internationalt udviklings og formidlings arbejde fra forskellige statsligt finansierede puljer og fonde.
Med baggrund i den meget omfattende både nationale og internationale dagsorden, der tegner sig for Kommunernes Skolebiblioteksforening i fremtiden, skal vi venligst anmode Folketingets Uddannelses Udvalg om at foranledige, at Kommunernes Skolebiblioteks- forening fra 2008 bevilges et udviklingstilskud på finansloven på Dkr. 1,0 mio. pr. år.
Vi er selvsagt til rådighed for yderligere oplysninger.
Stor hilsen – og på forhånd tak for udvist interesse
Jens Ingolf Nørgaard
Landsformand