TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Titel |
Spørgsmål E Vil ministeren redegøre for ministerens overvejelser om, hvordan økonomien på erhvervsskolerne kan forbedres?
Spørgsmål F Vil ministeren redegøre for, at nedskæringer på undervisningstaxametrene på erhvervsuddannelserne fører til flere lærerfri timer, og hvad vil ministeren gøre for at undgå at antallet af de lærerfri timer stiger?
Spørgsmål G Hvordan vil ministeren sikre, at man kan tiltrække faglærere på tekniske skoler, når undervisningsforholdene bliver ringere, og når skolens lønninger ikke kan hamle op med lønningerne på det private arbejdsmarked? |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
7-8 minutter |
|
Tid og sted |
Fredag den
5. oktober 2007, kl. 10.00 |
Disposition
1. Besvarelse af spørgsmål E
2. Besvarelse af spørgsmål F
3. Besvarelse af spørgsmål G
1. Besvarelse af spørgsmål E
Udvalget har spurgt mig:
â€Vil ministeren redegøre for ministerens overvejelser om, hvordan økonomien pÃ¥ erhvervsskolerne kan forbedres? â€
Besvarelse af spørgsmål E:
· Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at erhvervsskolernes økonomi har det godt. Alene i 2006 opnåede sektoren et samlet overskud på knap 57 mio. kr., hvilket må siges at være en indikation på, at sektoren overordnet har en god økonomi.
· Som led i udmøntningen af globaliseringspuljen er der afsat i alt mere end 15 mia. kr. frem til 2012 til uddannelse. Heraf er afsat knap 9 mia. kr., som også kommer erhvervsskolerne til gode, fordi de er helt centrale for regeringens målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Endvidere er der afsat 1 mia. kr. til øget aktivitet på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, som også vil komme erhvervsskolerne til gode.
· Der er afsat 150 mio. kr. i 2007 til et kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne og 300 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009. Heraf bruges 95 mio. kr. i 2008 til en forhøjelse af grundforløbstaksten på erhvervsuddannelserne. De penge skal bruges til at understøtte indsatsen mod frafald og for unge med svage forudsætninger.
· Når det er sagt, vil jeg samtidig gerne medgive, at det også er vigtigt at holde øje med økonomien de enkelte uddannelsesområder. Og netop af den grund har ministeriet gennemført en analyse af økonomien på de gymnasiale uddannelser.
· Analysen har helt konkret resulteret i, at regeringen med sit finanslovsforslag lægger op til at forhøje taksterne til undervisning pÃ¥ hhx med ca. 60 mio. kr. fra 2008. Jeg mener derfor, at vi pÃ¥ dette uddannelsesomrÃ¥de kan sige, at vi har givet sektoren en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning. Â
· På den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse har regeringen og arbejdsmarkedets parter i trepartsdrøftelserne givet hinanden håndslag på, at en styrkelse af netop dette område er et fælles ansvar.
· Her vil jeg især fremhæve den ekstra milliard, som er afsat til øgede offentlige driftsudgifter til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Det betyder øget aktivitet og bedre økonomi på erhvervsskolerne, fordi holdene bliver fyldt op.
· Nu er vi i gang med at drøfte rammevilkårene på AMU-området med parterne, hvorefter spørgsmålet overgår til de politiske forhandlinger.
· Erhvervsskolerne har som helhed en sund økonomi. Der er tilført ekstra midler til at styrke kvaliteten, og jeg forventer, at aktiviteten på erhvervsskolerne vil stige i de kommende år i takt med, at 95 pct. målsætningen opfyldes. Samlet set er der tale om en udvikling, som vil medvirke til en faglig og økonomisk styrkelse af skolerne.
Udvalget har spurgt mig:
â€Vil ministeren redegøre for, at nedskæringer pÃ¥ undervisningstaxametrene pÃ¥ erhvervsuddannelserne fører til flere lærerfri timer, og hvad vil ministeren gøre for at undgÃ¥ at antallet af de lærerfri timer stiger?â€
Besvarelse af spørgsmål F:
· Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at der ikke sker besparelser på erhvervsuddannelserne i 2007 og 2008 – tværtimod!
· Taksten til grundforløbet pÃ¥ erhvervsuddannelserne er sat op i 2007 med 44 mio. kr. I 2008 er grundforløbstaksten forhøjet med yderligere 95 mio. kr. til bekæmpelse af frafald i erhvervsuddannelserne, mere praksisnær undervisning mv. Â
· Udover reguleringen for pris- og lønudviklingen stiger taxametertilskuddet til erhvervsuddannelserne under ét med 1,2 pct. til næste år, når alle ændringer er medregnet.
· Hvad angår den såkaldte lærerfri undervisning, så har jeg flere gange svaret på § 20-spørgsmål og spørgsmål fra Uddannelsesudvalget om dette. Jeg kan bl.a. henvise til mit svar af 15. august 2007 på spørgsmål nr. S 5568 fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
· Jeg kan kun gentage, hvad jeg ved disse lejligheder har svaret, nemlig, at Undervisningsministeriet ikke anerkender begrebet ’lærerfri undervisning’ som en lærings- eller undervisningsaktivitet. En læringsaktivitet forudsætter, at den organiseres af og gennemføres under medvirken af en eller flere lærere, når man ser bort fra elevens personlige forberedelse til undervisningen, herunder hjemmearbejde.
· Al skoleundervisning er lærerstyret i ungdomsuddannelserne, herunder i erhvervsuddannelserne. Men lærerstyringen har forskellig karakter, alt efter om der er tale om klasseundervisning, gruppearbejde, individuel opgaveløsning, projektarbejde, værkstedsarbejde, ekskursioner eller forelæsninger.
· Undervisningen kan også i perioder være organiseret virtuelt, hvor lærere og elever helt eller delvist befinder sig på forskellige geografiske steder. Det afgørende er som nævnt, at aktiviteten er organiseret og gennemført under medvirken af en eller flere lærere.
· Det indgår i ministeriets tilsynsarbejde at føre tilsyn med, at skolerne lever op til de retlige krav til undervisningen, herunder kravet om, at elevernes arbejdstid i erhvervsuddannelserne for læringsaktiviteter skal udgøre 37 timer ugentlig, svarende til arbejdstiden på det almindelige arbejdsmarked.
Udvalget har spurgt mig:
†Hvordan vil ministeren sikre, at man kan tiltrække faglærere pÃ¥ tekniske skoler, nÃ¥r undervisningsforholdene bliver ringere, og nÃ¥r skolens lønninger ikke kan hamle op med lønningerne pÃ¥ det private arbejdsmarked?â€
Besvarelse af spørgsmål G:
· Som jeg lige har gennemgået, så sker der ikke nedskæringer på erhvervsuddannelserne.
· Tværtimod er der som led i implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen afsat betydelige ressourcer til opkvalificering og efteruddannelse af lærere på netop erhvervsuddannelserne.
· Jeg har ikke kendskab til, at de tekniske skoler ikke kan besætte deres stillinger med kompetente faglærere. Jeg ved dog, at skolerne må bruge flere ressourcer og mere tid på at rekruttere kompetente faglærere, men efter vores oplysninger er der ikke tale om, at skolerne har ubesatte stillinger i nævneværdigt omfang.
· Med den nuværende højkonjunktur i bl.a. byggebranchen er der naturligvis rift om uddannede håndværkere, hvilket også smitter af på rekrutteringssituationen for skolerne. At skolerne skal bruge flere ressourcer på rekruttering er et vilkår, de deler med mange arbejdsgivere i øjeblikket.
· Det ligger som en præmis i spørgsmålet, at lønnen på de tekniske skoler ikke kan matche lønningerne på det private arbejdsmarked. Jeg kan hverken be- eller afkræfte dette. Undervisningsministeriet har ikke sammenlignelige løntal for stillinger på det private arbejdsmarked og stillinger som lærer ved de tekniske skoler - hvis man overhovedet kan sammenligne.
· Jeg er øvrigt tvivlende over for, om lønnen er det afgørende rekrutteringsparameter for skolerne. Der er stor forskel på arbejdet som lærer ved en teknisk skole og arbejdsindholdet i stillinger på det private arbejdsmarked, så det betyder nok i det lange løb mere, om man har lyst til underviserjobbet.