Trafikudvalget |
|
|
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. oktober 2007 |
Regeringens lovprogram 2007-08 på transportområdet
Vedlagt omdeles et uddrag af statsministerens skriftlige redegørelse i Folketinget tirsdag den 2. oktober 2007, som vedrører Trafikudvalgets arbejdsområde.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Transport-
og energiministeren
- vedrørende transportområdet
Lovgivning
Ændring af lov om offentlige veje og lov om
private fællesveje (Gennemførelse af EU-regler på vejområdet) (Nov I)
Forslaget bemyndiger transport- og energiministeren til at fastsætte regler
eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale
konventioner og EU-regler om forhold på vejområdet, herunder forordninger,
direktiver og beslutninger om tunnelsikkerhed og betalingssystemer. Forslaget
skal bl.a. ses i sammenhæng med henvendelser fra Kommissionen.
Lov om omklassificeringer af visse veje i forlængelse af kommunalreformen
(Nov I)
Forslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at nedklassificere
visse nærmere angivne hovedlandevejsstrækninger (statsveje) til kommuneveje
samt bemyndigelse til at opklassificere en række nærmere angivne kommuneveje
til statsveje.
Ændring af lov om trafikselskaber (Takstkompetence) (Dec I)
Lovforslaget indebærer, at takstkompetencen ændres, således at togoperatørerne
tildeles takst-kompetencen for længere rejser ud over et lokalområde – typisk
35 til 40 km – idet togoperatørerne vil kunne indgå nærmere aftaler med
trafikselskaberne om fordeling af takstkompetencen. Lovforslaget omhandler
desuden fastsættelsen af sigtelinier for udviklingen af de fremtidige takstsystemer.
Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) (Jan II)
Lovforslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at anlægge
motorvej mellem Funder og Låsby. Forslaget er et led i opfølgningen på trafikaftalen
af 5. november 2003 mellem regeringen, DF og RV samt aftale om trafik for 2007
mellem de samme parter. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget
â€Nye mÃ¥l†fra februar 2005.
Lov om Entreprise A/S (Feb I)
Forslaget indebærer, at Banedanmark Entreprise omdannes til et aktieselskab,
Entreprise A/S, og samtidig sælges 25 pct. af aktierne til en privat køber.
Indenfor en treårsperiode fra stiftelsen af selskabet skal der tages stilling
til salg af yderligere 35 pct. af aktierne. Forslaget udmønter en aftale mellem
regeringen, DF og RV fra november 2006.
Lov om anlæg af overhalingsspor ved Tommerup (Feb I)
Lovforslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at gennemføre
de nødvendige foranstaltninger med henblik på at anlægge et 1000 meter langt overhalingsspor ved Tommerup på jernbanen Odense – Middelfart.
Ændring af lov om færgefart (Ændringer som følge af EU-regler m.v) (Feb II)
Lovforslaget vil indeholde enkelte ændringer af færgeloven med henblik på at
kunne opnå enighed med Kommissionen om at forlige en sag, som Kommissionen har
rejst om traktatkrænkelse.
Redegørelser
Redegørelse om godsstrategi (Apr II)