Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet finder det overordentlig positivt, at Skatteministeriet, i forbindelse med den nye arvelov, har fundet anledning til at give dødsboskatteloven et grundigt eftersyn.

Advokatsamfundet foreslår, at fristen for at underrette SKAT om en foretagen acontoudlodning skal forlænges til 3 måneder regnet fra boets udlevering til skifte, når modtageren er afdødes efterlevende ægtefæller eller samlever, eventuelt kun for så vidt angår fast ejendom, der har tjent som bolig eller fritidsbolig.

 

Skatteministeriet finder, at Advokatsamfundets forslag om en 3 månedersfrist vil give en håndterbar, praktisk mulighed for med de gældende regler om proklama at få fuld klarhed over boets status, inden der sker acontoudlodning af aktiver. Der er ikke afgørende grunde, der taler imod Advokatsamfundets forslag. En regel som foreslået af Advokatsamfundet indgår derfor nu i lovforslaget, dog kun for så vidt angår efterlevende ægtefælle/samlever og kun for så vidt angår fast ejendom omfattet af parcelhusreglen.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret og Dansk Landbrug

Dansk Landbrug finder overordnet, at bo- og gaveafgifterne bør afskaffes.

Dansk Landbrug er tilfreds med intentionerne i lovforslaget, som vil indebære en væsentlig forenkling af dødsbobeskatningen.

Landscentret bemærker, at det bør være så enkelt som muligt at konstatere, om et dødsbo er skattefritaget eller ej. Afskaffelse af beløbsgrænsen for boets nettoformue samt klarheden om, at skattekrav ikke indgår i grænsen, er et godt skridt på vejen. Landscentret opfordrer til, at der skabes yderligere klarhed om, hvordan aktivmassen opgøres, gennem eksempler i lovforslagets bemærkninger. Landscentret opstiller to taleksempler, som man ønsker kommenteret i lovforslaget.

Dansk Landbrug bemærker, at lovforslaget indebærer en skævvridning af neutraliteten mellem personligt ejede og selskabsejede virksomheder. En personligt ejet virksomhed indgår således i boet med sin aktivmasse, mens et selskab indgår med sin nettoværdi. Denne skævvridning foreslår DL løst ved, at man lader personligt ejede virksomheder indgå (i opgørelsen af boets aktivmasse) med nettoformuen opgjort ud fra virksomhedsskatteordningen.

Endelig påpeges det, at efterladte samlevere ikke fuldt ud bliver ligestillet med efterladte ægtefæller. Det er således ikke foreslået, at samlevere skal kunne succedere i værdier, der overstiger arvelodden, jf. dødsboskattelovens § 37, ligesom der peges på, at en række regler for efterladte ægtefællers overtagelse af virksomheder ikke er foreslået anvendt på efterladte samlevere.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en revision og forenkling af den gældende dødsboskatteordning fra 1997. Lovforslaget omhandler ikke gaveafgift og kun meget perifert boafgifterne.

Den nye arvelov indeholder visse ændringer, der i arvemæssig henseende kan lette generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Regeringen har imidlertid ingen aktuelle planer om at afskaffe bo- og gaveafgifterne, heller ikke som følge af den nye arvelov.

En afskaffelse af bo- og gaveafgifterne må i øvrigt anses for en meget bred løsning på lettelse af generationsskifte af danske virksomheder, idet alle andre arvefald og gaveoverdragelser også vil blive begunstiget ved en afskaffelse. Hertil kommer, at en afskaffelse af bo- og gaveafgifterne ville medføre et betydeligt provenutab i milliardklassen, der i givet fald ville skulle finansieres. 

Forudsætningen for, at en beløbsgrænse for boets nettoformue kunne undværes, var, at beløbsgrænsen for boets aktiver kunne forhøjes markant. Lovforslaget indeholder ikke længere en sådan markant forhøjelse, hvorfor nettoformuegrænsen er fastholdt.

Principperne for, hvordan aktivmassen skal opgøres, er ikke foreslået ændret ved lovforslaget, og lovforslagets bemærkninger er ikke udvidet med taleksempler på, hvordan de gældende regler skal forstås.

De taleksempler, som Landscentret ønsker kommenteret, synes i øvrigt hentet fra en konkret sag, som for tiden er under behandling ved Landsskatteretten. Skatteministeriet kan under hensyn hertil ikke kommentere eksemplerne.

Med ændringen af lovforslaget, således at det nu indeholder et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af boets aktiver samt bevarelse af nettoformuegrænsen ses der ikke at blive tale om skævvridning med hensyn til valg af driftsform for en virksomhed. Den påpegede forskel findes også i det gældende regelsæt.

Der indgår nu i lovforslaget et forslag om, at en efterladt samlever skal være omfattet af den meget brede personkreds, der har mulighed for med succession at overtage værdier, der overstiger vedkommendes arvelod, jf. dødsboskattelovens § 37.

Der er ikke foreslået yderligere ændringer. Der er i lovforslagets motiver, afsnit 3.2.3., redegjort for, hvorfor der ikke er foreslået en fuld skattemæssig ligestilling af efterladte samlevere med efterladte ægtefæller.

     

Dansk Told- og Skatteforbund

DTS påpeger, at forslaget om at hæve beløbsgrænsen for skattefritagelse markant medfører, at latente skatter af en betydelig størrelse ikke vil blive opkrævet. Som alternativ foreslås, at boliger omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9 (parcelhusreglen) holdes ude af beløbsgrænserne.

DTS påpeger endvidere – med udgangspunkt i et konkret taleksempel – at lovforslaget fortsat giver ægtefæller mulighed for at opnå skattemæssige fordele ved at oprette særeje. DTS finder det ikke rimeligt, at erhvervsdrivende og andre med ”skattetunge aktiver” etablerer særeje udelukkende af skattemæssige årsager.

DTS drager med udgangspunkt i en analyse udarbejdet til brug for fusionsorganisationen i 2005 de administrative konsekvenser af lovforslaget i tvivl.

Endelig bemærker DTS, at flere skattecentre har foretaget manuelle undersøgelser af det nuværende provenu af dødsboskat m.v., der tyder på, at provenutabet vil blive betydeligt større end det, som Skatteministeriet har beregnet.

Lovforslaget er ændret på dette punkt, således at det indeholder nu et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme beløb som grænsen for boets aktiver.

Det er korrekt, at der i eksempler som det beskrevne fortsat kan opnås skattemæssige fordele ved at oprette særeje. Det falder ikke inden for formålet med dette lovforslag at gribe ind over for den civilretlige adgang for ægtefæller til at indrette sig med den formueordning, de måtte ønske.

Der er i lovforslaget nævnt en årsværksbesparelse på 20 årsværk. SKAT har i sit høringssvar bemærket, at denne årsværksbesparelse forudsætter et betydeligt kompetenceløft. Som følge af de foretagne ændringer af lovforslaget er den forventede årsværksbesparelse nu nedsat til 10.

I erkendelse af, at den først foreslåede forhøjelse af skattepligtsgrænsen til 10 mio. kr. kunne medføre ikke ubetydelige defacto skattefritagelser for latente skatter, og provenutabet dermed ville blive større end skønnet, er der nu indsat en alternativ lempelse af grænsen for, hvornår et dødsbo erklæres skattepligtigt, jf. ovenfor.

Den Danske Dommerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dommerfuldmægtigforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Har ingen bemærkninger.

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR ønsker at anerkende det generelle indhold i forslaget, der på væsentlige punkter vil medvirke til at forbedre retssikkerheden på dødsbobeskatningsområdet.

Ad forslag til ændret formulering af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, om proklama og skattekrav fra tidligere år foreslår FSR, at bestemmelsen præciseres.

Ad forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse foreslår FSR af hensyn til retssikkerheden, at denne ændres, således at boer efter personer, der er afgået ved døden i 2007 får mulighed for at lade sig omfatte af de nye regler.

FSR finder, at forslaget bør tage højde for den fremtidige skattemæssige behandling af SP-bidraget.

FSR finder, at det retssikkerhedsmæssigt må anses for en betydelig fordel for de efterladte, hvis der indføres en særlig kort ligningsfrist for dødsboer.

FSR foreslår endvidere, at en række yderligere bestemmelser i dødsboskatteloven passende vil kunne præciseres i forbindelse med lovrevisionen:

Ad dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 4, ønsker FSR det præciseret, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis den efterlevende ægtefælle får udleveret hele boet, efter at alle livsarvinger har givet arveafkald.

Ad dødsboskattelovens § 59, stk. 5, om overførsel af underskud fra den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle foreslår FSR, at det præciseres, at underskud i længstlevendes indkomst kan modregnes i afdødes indkomst i mellemperioden.  

Ad dødsboskattelovens § 67 om separat skifte af førstafdødes særbo foreslår FSR, at det præciseres i bestemmelsen, at reglerne om begrænset skattepligtige dødsboer også finder anvendelse ved sådanne skifter, således at der er sikker hjemmel for den gældende retstilstand.

Ad dødsboskattelovens §§ 78 og 79 om boudlæg foreslår FSR det præciseret i lovteksten, at bestemmelserne ikke gælder, hvis afdøde både efterlader et særbo og en andel i et fællesbo, og kun det ene bo sluttes med boudlæg.

FSR tænker formentlig på tilfælde, hvor en selvangivelse er indsendt, eller hvor en afgørelse er truffet, uden at det har resulteret i en årsopgørelse på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Anmeldelseskravet er opfyldt, hvis en årsopgørelse i disse situationer kommer boet i hænde inden for 8 ugersfristen for anmeldelse, selv om der ikke er sket en særskilt anmeldelse i brevform forinden. Skatteministeriet finder ikka anledning til yderligere præciseringer.

Forslaget om, at dødsdagen skal være afgørende for, hvilket regelsæt der gælder for dødsboet, følger et dødsboskattelovens hovedregel, jf. § 97 i den gældende lov. Denne afgrænsning er valgt for at hindre, at bobehandlingstiden af skattemæssige grunde udstrækkes i længere tid end nødvendigt.

Der er ingen aktuelle ændringer i den skattemæssige behandling af SP-bidrag ved dødsfald. FSR’s bemærkning har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.

Skatteministeriet finder ikke, at der umiddelbart er påvist et behov for at fravige den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

I modsætning til FSR finder Skatteministeriet, at det følger af bestemmelsens nuværende ordlyd, at den finder anvendelse i denne situation. En præcisering anses derfor for ufornøden.

Lovforslaget indeholder nu en præcisering som ønsket af FSR.

Behovet for en regel som den foreslåede må anses for minimal. Reglen indlægger desuden en forudsætning om, at SKAT kender til afdødes udenlandske formueordning efter udenlandsk ægtetskabsret – en forudsætning, der sjældent kan opfyldes. Forslaget er derfor ikke fulgt.  

Overtager den efterlevende ægtefælle det andet bo efter reglerne om uskiftet bo m.v., er forholdet lovreguleret i dødsboskattelovens § 58, stk. 3, 3. pkt. Skiftes det andet bo, er der intet behov for en præcisering. Reglerne om afsluttende skatteansættelse vedrørende mellemperioden gælder for begge boer, og en eventuel skatteansættelse omfatter al indkomst, uanset hvilket bo den måtte hidrøre fra.

Foreningen Danske Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR finder overvejende, at der er tale om forenklinger, som foreningen hilser velkomne.

FRR finder, at forslaget om ændret anmeldelsesfrist for acontoudlodninger ikke er vidtgående nok. Det er FRR’s holdning, at hvis f.eks. en virksomhed eller en landbrugsejendom er udtaget, og man har foretaget de normale sikringsaktier såsom tinglysning m.v., bør det efter en konkret vurdering være muligt at beskatte hos modtageren, selv om 4 ugers fristen ikke er overholdt.

FRR tænker særligt på ”fodfejlssager”, hvor der ikke hersker tvivl om, at hensigten har været at acontoudlodde til en arving, og hvor denne via sikringsakter, f.eks. tinglysning med heri liggende offentlig registrering, har tilkendegivet, at aktivet er udlagt til denne.

Indberetningen om acontoudlodningen til SKAT er enkel og er ikke mere kompliceret end foretagelse af sikringsakter, f.eks. tinglysning.

Skatteministeriet finder derfor ikke, at der er afgørende grunde, der taler for indførelse af en særlig dispensationsregel. Der er herved henset til, at den ville medføre øget administration hos SKAT.

Forsikring og Pension

Har ingen bemærkninger, idet man antager, at lovforslaget ikke ændrer på, hvilke aktiver der skal medregnes ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt. Herved tænkes navnlig på indsættelse af begunstigede i forsikrings- eller pensionsordninger.

F&P har ret i sin antagelse for så vidt angår forsikrings- og pensionsordninger og øvrige aktiver. Dog foreslås fast ejendom omfattet af parcelhusreglen nu holdt uden for opgørelsen af  boets aktiver.

Kommunernes Landsforening

Har ingen bemærkninger.

Realkreditrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Retspræsidenterne ved byretterne

Har ikke afgivet bemærkninger.

SKAT

Bemærker, at den skønnede besparelse på 20 løbende årsværk forudsætter et betydeligt kompetenceløft.

Da der er tale om en omfattende revision af loven, vil det være hensigtsmæssigt at informere om de nye regler i store annoncer. Udgifterne til information vil hermed blive øget med 50.000 kr.

Lovforslaget er ændret på dette punkt, således at det indeholder et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme beløb som grænsen for boets aktiver.

Som følge heraf er forventningen til årsværksbesparelsen nedsat til 10 årsværk.

SKAT’s retssikkerhedschef

Har ikke afgivet bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

SRF finder generelt, at der er tale om et godt revisionsarbejde af den 10 år gamle lov.

SRF bemærker, at det naturligvis er et politisk valg, hvilket provenu man ønsker indkrævet i forbindelse med ophørsbeskatningen ved død. Man har noteret, at der i lovforslagets bemærkninger står, at der ikke foreligger tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn over de provenumæssige konsekvenser af disse forhold, og påpeger i den forbindelse, at det på grundlag af de tilgængelige provenustatistikker umiddelbart forekommer at være et misforhold mellem det samlede provenu af dødsboskatten og det skønnede provenutab. 

SRF påpeger, at forslaget om at hæve beløbsgrænsen for skattefritagelse markant medfører, at latente skatter af en betydelig størrelse ikke vil blive opkrævet. Forslaget vil ligeledes medføre store forskelle i beskatningen afhængig af, om en erhvervsejendom sælges før eller efter dødsfaldet. Som alternativ til beløbsgrænseforhøjelsen foreslås, at boliger omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9 (parcelhusreglen) holdes ude af beløbsgrænserne.

SRF bemærker, at beløbsgrænsen for skattefrihed reelt synes at være 11,5 mio. kr. og ikke 10 mio. kr. som følge af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2007.431 LSR og skatteministerens efterfølgende svar på spørgsmål 325 af 30. juli 2007.

Endelig bemærker SRF, at forslaget om, at længstlevende ægtefælle, der er eneste arving, skal kunne vælge beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II, kan medføre, at urealiserede kapitalgevinster kan undgå beskatning. Tilsvarende gælder ved uskiftet bo, hvis de pågældende aktiver udloddes til en anden end den efterlevende ægtefælle. SRF har dog ikke overvejet, om der kunne være behov for at værnsregler imod dette.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke foreligger tilgængelige statiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn for de provenumæssige konsekvenser af de foreslåede mindre tilpasninger, justeringer og reparationer af de gældende lovbestemmelser.

Det skal endvidere understreges, at det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser af ændringen af skattefritagelsesgrænsen.

Der henvises i øvrigt til kommentaren til DTS.

Lovforslaget er ændret på dette punkt, således at det indeholder et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme beløb som grænsen for boets aktiver.

Det er korrekt, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 fortsat er gældende.

Reglerne herom for uskiftet bo foreslås ikke ændret ved dette lovforslag. Der er redegjort i lovforslagets bemærkninger, afsnit 3.12. for, hvorfor Skatteministeriet ikke mener at efterlevende ægtefæller, der arver alene, bør stilles ringere end efterlevende ægtefæller, der har mulighed for at skifte. Der er ikke planer om at indføre værnsregler, heller ikke i forbindelse med uskiftet bo. 

Sø- og Handelsretten

Har ikke afgivet bemærkninger.

Vestre landsret

Har ingen bemærkninger.

Østre landsret

Har ingen bemærkninger.