Trafikudvalget 2007-08 (1. samling), Retsudvalget 2007-08 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 48, REU Alm.del Bilag 67
Offentligt
405969_0001.png
”nye veje til øget trafiksikkerhed”
Rapport om eCall
Af
IT trafiksikkerhedsgruppen
2007
1
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
1.0. Indledning ................................................................................................................................. 3
2.0 Rapportens formål og afgræsning .............................................................................................. 4
3.0. Hvad er eCall: ........................................................................................................................... 5
3.1. eCall funktionalitet. Hvordan virker det? ................................................................................. 5
3.2. Udløsning af et eCall og tilknyttet infrastruktur: ...................................................................... 6
3.2.1. Automatisk eCall ................................................................................................................... 6
3.2.2. Manuelt eCall ......................................................................................................................... 6
3.2.3. Observerende bilist ................................................................................................................ 6
3.3 Alarmcentralen. Modtageren af et eCall .................................................................................... 7
3.4. Infrastruktur og alarmcentralerne ............................................................................................. 7
3.5. Økonomiske betragtninger ved implementering af eCall. ........................................................ 7
4.0. Positive effekter ved indførelsen af eCall. ................................................................................ 8
5.0 Positive eksternaliteter ved indførelsen af eCall. ....................................................................... 8
5.1 eCall i samspil med moderne trafikledelse ................................................................................ 9
5.2. Flådestyring, navigation og kørselsoptimering (privat og erhverv): ...................................... 10
5.3. Tyverisikring og forsikringsfordele: ....................................................................................... 12
5.4 Kørselsmåling .......................................................................................................................... 13
6.0 Afslutning. ............................................................................................................................... 13
2
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
1.0. Indledning
Hvert år omkommer der 41.000 mennesker i trafikken på de europæiske veje. I 2001 tog
EU initiativ til en overordnet trafiksikkerheds strategi: ”The White Paper”
med henblik
på at reducere antal dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Dette skal bl.a. opnås ved brug af trafikfremmende teknologier herunder systemet eCall.
ECall kan redde liv i trafikken. Hvor mange er vanskeligt at fastslå præcist Det er EU-
Kommissionens vurdering, at eCall årligt vil kunne redde 2500 liv i trafikken i EU,
herunder 30 liv i Danmark. Danske undersøgelser peger dog på et lavere tal.
Hertil kan lægges de mange alvorligt tilskadekomne, der ved hurtigere hjælp kan opnå et
bedre rehabiliteringsforløb. eCall må derfor ses som et væsentligt led i bestræbelserne på
at forbedre det danske præ-hospitale beredskab. Uanset om det er 10 eller 30 liv der årligt
kan reddes i Danmark er hvert trafikdrab ét for meget og i det lys vil eCall kunne få en
afgørende positiv indvirkning på målsætningerne om at sænke antallet af dræbte i
trafikken. Derfor indgår eCall også i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan.
For at gøre rapporteringen af ulykker mere simpel, og for at give alarmmodtageren flere
informationer om ulykker, lancerede EU kommissionen et kommunike som pålægger
medlemslandene at implementere et fælles Europæisk alarm nummer 112, hvilket er
blevet fulgt af alle medlemslandene.
3
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Som et led i EU kommissionens bestræbelser på at få medlemslandene med på planen har
man udformet et ”Memorandum of Understanding” som man opfordrer alle interesserede
parter til at tilslutte sig. Tyskland, Østrig, Grækenland, Italien, Cypern, Litauen, UK,
Slovenien, Finland og Sverige har som medlemslande d.d. underskrevet dokumentet.
Derudover har Schweiz, Norge og Island samt en lang række industriorganisationer,
herunder ACEA, der er en sammenslutning af europæiske bilproducenter, underskrevet
Memorandumet. Danmark har endnu ikke tilsluttet sig.
Kommissionen har opfordret medlemslandene til at skrive under i år for at systemet kan
rulles ud samtidig i EU i år 2009- 2010
2.0 Rapportens formål og afgræsning
IT trafiksikkerhedsgruppen sætter med denne rapport fokus på de muligheder og fordele
vi i Danmark vil kunne opnå ved at etablere eCall for yderligere at reducere antallet af
dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Formålet med rapporten er at skabe forståelse om eCall, og sætte gang i en dialog herom
som er en forudsætning for innovative visioner på trafiksikkerhedsområdet. Rapportens
mål er ikke at finde nye argumenter eller skabe ny viden, men blot at sammenfatte en del
af den information og dokumentation der allerede er tilgængelig.
Vi har afgrænset rapporten til kun at omhandle eCall systemet og ikke de forudgående
projekter som har ligge til grund for eCall som et fælles europæisk nødopkald system.
Rapporten er ikke et forskningsmæssigt dokument, men skal ses som en vurdering fra
gruppen, baseret på den viden og erfaring som denne repræsenterer.
Vi har valgt at afholde en temadag på Christiansborg for at fremme debatten og
derigennem forståelse for eCall med det formål at sikre et innovativt bidrag og stærkt
supplement til den indsats som Danmark allerede har ydet for at reducere antallet af
dræbte og tilskadekomne i trafikken
Rapport er udarbejdet af IT Trafiksikkerhedsgruppen som er en ERFA gruppe og dens
medlemmer er:
Poul Erik Skjerning, AUDI/SMC
Preben Kjær, Danmarks Automobilforhandler Forening
Claus Biel Knudsen, Siemens VDO
Jan Ankerstjerne, TrygVesta
Søren Troels Berg, Rådet for større Færdselssikkerhed
Frank Vad, Tidligere teknisk direktør for Fiat Danmark, Mercedes Benz og Nordisk
Autochef Falck
Lars Albæk, Dansk Autohjælp
John Lerche, Transport Research Laboratory (UK)
4
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Medlemmerne har en daglig berøring med trafikteknologiske systemer enten som
leverandører, forsker eller brugere af disse. Gruppen repræsenterer dermed en pragmatisk
kompetence i forhold til hvordan systemerne er opbygget og fungerer, og hvilke effekter
disse kan have både for industrien, brancherne, og samfundet som helhed.
Gruppen formål er at udbrede viden om brug af IT i biler ud fra et
trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.
Gruppen er tidligere kommet med en anbefaling om sorte bokse i biler som er blevet
fremsendt til en række trafikpolitiske ordfører samt Havarikommissionens formand.
Temaet eCall er blevet valgt fordi gruppen mener at have identificeret at Danmark har
helt unikke egenskaber for at kunne implementerer eCall hurtigt, billigt og effektivt, hvis
der er politisk og kommerciel vilje til at gøre det. Danmark skønnes dermed ikke alene at
kunne reducere antallet af trafikofre, men samtidigt styrke sin internatonale position som
en innovativ og vidensdrevet nation.
Vores rapport er naturligvis ikke fyldestgørende for alle aspekter, men skal ses som en
grundig introduktion til problematikken. Gruppen står naturligvis til yderligere
disposition såfremt man ønsker uddybende kommentarer.
3.0. Hvad er eCall:
I korte træk kan eCall beskrives på følgende måde:
eCall er et telefonisk opkald fra en forulykket bil til en alarmcentral. Opkaldet kan
foretages automatisk eller manuelt. Opkaldet kan udover at vise hvilket nummer der
ringes fra også vise nøjagtig position, registreringsnummer, biltype og mange andre
oplysninger som det vil være op til det politiske system at vurdere, hvad der er behov for.
Et eCall foregår teknisk ved at bilen populært sagt kan ringe til alarmcentralen via en
indbygget GSM/GPS boks i køretøjet. Opkaldet kan ske manuelt ved et tryk på en knap
eller automatisk ved udløsning af fx airbags, hvis bilen vælter eller en af mange andre
fysiske begivenheder.
3.1. eCall funktionalitet. Hvordan virker det?
5
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
405969_0006.png
For at et køretøj skal være i stand til at levere et eCall til en alarmcentral, kræver det at
køretøjet er udstyret med en GPS/GSM boks. Det vil med andre ord sige en enhed der
kan modtage data fra flere satellitter (GPS) med henblik på at kunne fastslå hvilken
position den selv (enheden) befinder sig på. For at positionen kan blive kendt af andre
end enheden selv og fx sendes videre til en alarmcentral skal der i enheden også være en
indbygget mobiltelefon (GSM) som på et givet signal kan sende positionen (og evt. anden
forud defineret data) videre til alarmcentralen.
Et eCall´s primære funktion er at sende den præcise location og et minimums data set
(
1
MSD) for et forulykket køretøj, med henblik på at hjælpen hurtig og præcist kan
komme frem til den forulykkede.
3.2. Udløsning af et eCall og tilknyttet infrastruktur:
Et E-call kan som beskrevet både aktiveres automatisk og manuelt:
3.2.1. Automatisk eCall
Den automatiserede kontakt etableres når foruddefinerede faresituationer opstår, og kan
fx bestå i ekstraordinære krængnings- og hældnings alarmer, udløsning af airbags,
ekstreme G-påvirkninger (deceleration/acceleration), påvirkning af crashcensorer og
meget andet. Udviklingen går stærkt på dette område.
3.2.2. Manuelt eCall
Ved ulykkestilfælde hvor bilisten selv er i stand til at aktive et eCall sættes han/hun i
telefonisk forbindelse med alarmcentralen som samtidig får den præcise position. Det er
vigtigt at systemet selv genererer en præcis position da rednings- og autohjælps
tjenesternes erfaringer peger på at folk i rigtig mange tilfælde ikke er klar over hvor
præcis de befinder sig når de anmelder en ulykke m.m.
3.2.3. Observerende bilist
I tilfælde af at en bilist observerer en ulykke, der kræver hurtig assistance fra
redningstjeneste, kontaktes alarmcentralen manuelt. Herved sættes bilisten i kontakt med
alarmcentralen, samtidig fremsendes information om position. Bilisten vil ligeledes
1
Data som MSD kan indeholde: GPS position, kørselsretning, farve, bilmodel, hvilke
sensor er udløst Airbag, front, side eller på hoved, crash sensor minimum 2 sensorer
skal udløses, tidspunkt for ulykken, service provider ID, service provider
telefonnummer, lande ID, speciel bilmodel og brugerkode.
6
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
kunne supplere med en ordinær information, idet der automatisk etableres en tovejs
kommunikation mellem bil og alarmcentral.
3.3 Alarmcentralen. Modtageren af et eCall
Alle eCall alarmer sendes/routes til alarmcentraler (PSAP 1) med en såkaldt
”gatekeeper”
funktion, som forestår den endelige verificering af alarmen hvorefter en egentlig 112
central (PSAP 2) alarmeres. PSAP eller Public Safety Answering Point, er en fælles
europæisk teknologistandard for at modtage eCall. PSAP 2 er den fysiske location
(redningstjenesten), hvor kald fra PSAP 1 modtages og redningstjenestens biler udsendes
og koordineres.
De nærmere procedurer for verificeringen skal fastsættes af myndighederne. Vi finder det
er vigtigt at have gatekeeper/PSAP 1 alarmcentralerne for ikke at overbelaste 112
centrene med mulige falske alarmer. 112 centrene skal
jo forsat skal varetage ”normale”
112 funktioner. Men det skal samtidig understreges at det ikke er et krav fra EU at der
etableres disse ”gatekeepercentraler”.
3.4. Infrastruktur og alarmcentralerne
Hvis eCall skal fungerer som planlagt i år 2009, skal Beredskabsstyrelsen snarest
opgradere alarmcentraler, så de kan håndtere locations bestemte informationer fra eCall. I
Danmark er vi heldig stillet da vi allerede har implementeret E112. Således mangler vi
infrastrukturelt kun at PSAP 1- og 2 certificere de allerede eksisterende alarmcentraler
der skal deltage.
Alle involverede parter så som sygehuse, redningstjenester, alarmcentraler, skal have fuld
adgang til alle informationer så de sikrer en effektiv indsats og udnytter de data, som et
eCall kald udløser.
Den præambulante- og paramedicinske indsats forventes at kunne nyde godt af eCall
informationerne. I indeværende rapport ser vi dog bort fra de medicinske fordele ved
eCall da dette emne ligger udenfor gruppens kompetenceområder.
Vi vil dog henlede opmærksomheden på at der allerede i dag er funktionelle test i gang
med telemedicinering hvor hjerteambulancer er i direkte kontakt med det modtagne
sygehus, og data sendes til lægens terminal, for rådgivning og forberedelse på
modtagelse.
3.5. Økonomiske betragtninger ved implementering af eCall.
7
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Implementeringen af eCall pr bil er en relativ lille investering. Ca 100 € pr bil (ved
montering på fabrik) og 50.000 € for at en central kan blive opgraderet med
PSAP Public
Safety Answering Point.
eCall skal introduceres som standard i alle nye biler fra september 2010.
En eCall boks til eftermontering må forventes på markedet
til ca 350 € (monteret), men
udviklingen er absolut på forbrugernes side idet priserne på pålidelige GSP/GSM bokse
konstant er faldende. Ved en implementering af eCall omkring 2010 vil et forsigtigt bud
på en pris ligge på ca.150
€.
Flere bilproducenter tilbyder i dag nødopkald systemer som indeholder eCall systemer.
Mercedes har TeleAid, BMW, BMW Assist og Volvo On call samt GM Onstar.
Ovennævnte mærkespecifikke forsøg, viser at dette emne absolut har bilfabrikanternes
interesse, samt at fabrikanterne blot afventer en fælles standard for at implementere eCall
i køretøjerne.
4.0. Positive effekter ved indførelsen af eCall.
Når vi taler om effekterne ved at indføre eCall i Danmark er det vigtigt at skelne mellem
to former for effekter. For de første de direkte effekter som fremkommer ved ovenstående
infrastrukturelle systemer der muliggør en hurtig alarmering og præcis indsats ved
færdselsuheld.
For det andet de afledte effekter som i ligeså høj grad kan henføres til det faktum at eCall
forudsætter at alle biler udstyres med et GPS/GSM modul som kan anvendes til en række
andre formål. Disse afledte effekter behandles nedenfor i kapitel 5.
EU anslår at antallet af dræbte i trafikken kan reduceres med mindst 3 % ved indførelsen
af eCall.
På det seneste har det ydermere været et politisk tema i Danmark at nedbringe
udrykningstiden for ambulance- og redningskøretøjer. I dagens tidsregning regnes
udrykningstiden fra alarmen går ind til man er fremme på åstedet. Ved indførelsen af
eCall og specielt automatiske alarmer må det alt andet lige forventes at alarmen i en
række tilfælde kan gives langt tidligere end det er tilfældet i dag, og dermed sætte helt
nye standarder for udrykningstiden.
Som nævnt tidligere ligger der også et muligt stort potentiale i den præambulante og
paramedicinske sektor, som dog må belyses nærmere af andre undersøgelser end denne.
5.0 Positive eksternaliteter ved indførelsen af eCall.
De følgende anvendelsesmuligheder er alle afledte effekter af at have en GPS/GSM boks i
bilen og i sig selv ikke direkte afledt af Ecall problematikken. Men de vil alligevel være
en meget væsentlig del af hele realiteten bag indførelsen af eCall
8
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
5.1 eCall i samspil med moderne trafikledelse
Trafikledelse bliver et stadig mere væsentligt indsatsområde i takt med at trængslen på
vejene stiger. ITS (Intelligente Transport Systemer) forventes at blive en vigtig faktor i
den fremtidige udbygning af den danske infrastruktur, hvilket bl.a. anbefales af den af
regeringen nedsatte Infrastrukturkommission.
ITS kan bl.a. bestå i avanceret overvågning af trafikstrømmen og i samarbejde med
intelligente vejskilte, som de kendes fra Motorring 3 i Hovedstadsområdet, være med til
at sikre bedre flow i trafikken i spidsbelastningsperioderne. Det er vurderingen, at ITS
kan øge kapaciteten på de eksisterende veje med 5-10 pct., hvilket ofte er forskellen
mellem om trafikken flyder eller står stille.
ECall i form af bilens GSM/GPS modul vil kunne udgøre et interessant samspil med ITS
trafikledelsessystemer. eCall-systemet vil kunne sende værdifulde data om det enkelte
køretøjs position til vejmyndighederne, som via digitale vejkort vil kunne skabe et unikt
realtids billede af trafiksituationen og dermed have grundlag for en endnu bedre
trafikledelse til glæde for alle trafikanter i Danmark.
I en tid med knaphed på arbejdskraft vil bedre trafikledelse og underforstået mindre
kødannelse, faktisk også øge det reelle arbejdsudbud betragteligt. I dag er TMC (Traffic
Message Channel) udbredt i en lang række europæiske lande, hvorfor det vil være oplagt
at kombinere dette system med en fælleseuropæisk eCall løsning. TMC er baseret på
koder der udsendes via RDS- signalet, koderne, der er standard for alle de deltagende
lande, består dels af stedkoder og dels af koder for på forhånd definerede hændelser.
Herved sikres at en bilist modtager trafikmeldingen på sit eget sprog, også når meldingen
er udsendt af en udenlandsk service. Stedkoderne sikrer at meldingen kun viderebringes i
de køretøjer der befinder sig i det pågældende område.
En væsentlig faktor ved eCall systemet er at det forulykkede køretøjs geografiske
placering automatisk sendes til alarmcentralen, såfremt disse geodata omgående defineres
som et "blackspot" og udsendes via TMC, så vil andre bilister i området være ekstra
agtpågivende, hvorved følgeuheld begrænses.
Efterfølgende kan redningsmandskab give en mere klar melding når der er overblik over
situationen.
TMC modtagere er oftest indbygget i navigationssystemer, der udover at viderebringe
meldingen, også kan bearbejde den og navigere udenom uheld, kødannelser mv.
(dynamisk navigation), fordelen herved er en mere glidende, og mindre resurse krævende
trafikafvikling Fremtidens digitale radio systemer (DAB) vil uden større problemer kunne
formidle TMC. De digitale sendere kan håndtere langt større datamængder, og vil der
kunne udsende real time trafikmeldinger, hurtigere og mere målrettet.
En anden mulighed er at udnytte GSM/UMTS sendemasterne, og via disse udsende real
time trafikmeldinger til mobiltelefoner der befinder sig i nærheden af hændelsen.
9
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Køretøjets eCall system aktiveres som tidligere omtalt af en række hændelser i det
pågældende køretøj, bilindustrien forsker allerede nu i muligheden for "bil til bil
information", så et eCall samtidig registreres og bearbejdes i køretøjer i umiddelbar
nærhed af det forulykkede køretøj.
Generelt for real time trafikinformation gælder, at jo hurtigere og mere præcist disse
udsendes, des større forebyggende / afværgende effekt.
Real time trafikformationer kræver en adgang til offentlige data og muligheden for at
offentlig og private samarbejder om service lokalt såvel på EU plan.
Trafiksituationen uden for hoved- /motorveje og byområder er sjældent overvåget,
hvilket betyder at disse er ukendte for trafikinformations leverandører (DR og
Vejdirektoratet), etablering af stedkoder for veje udover disse øger ikke alene
præcisionen i meldingerne, men sikrer også at køretøjer med dynamisk navigation ikke
alle ledes af samme alternative rute, alternativt tung trafik igennem byområder, eller øget
trafik ved foruddefinerede "blackspots" såsom skoler etc.
5.2. Flådestyring, navigation og kørselsoptimering (privat og erhverv):
For meget få midler kan man koble en skærm til en GPS boks således at alle får adgang
til navigation. I et land som Tyrkiet hvor benzinpriserne er ekstremt høje er navigations
systemer meget udbredte og populære da private sparer en del brændselskroner ad den
vej. Samtidig er der en miljøvinkel i at der spares så meget brændstof som muligt.
Erhvervsvinklen er jo klart mere åbenlys da der altid kan kørselsoptimeres når man
præcis ved hvor alle ens køretøjer er på et givent tidspunkt.
Fleet management (flådestyring) betragtes ofte som et enkeltstående system, hvilket
generelt ikke er tilfældet. Flere flådestyringssystemer indeholder mulighed for
opgradering til eCall funktioner, og det modsatte er også tilfældet, hvor eCall modulet
kan udrustes med en flådestyringsfunktion. Dette er en effekt af at bilen er i stand til at
kommunikerer med omverden gennem eCall modulet.
Flådestyring giver i sin basale form, brugeren mulighed for at kende bilens aktuelle
position og derved kunne planlægge kørselsopgaver rationelt. De mest kendte
anvendelser af flådestyringer i dag er taxa, distributionskørsel og buskørsel. Flere
redningskorps anvender også flådestyring for hurtigt at finde og disponerer nærmeste
redningskøretøj der opfylder kravene om udstyr og uddannelse til den akutte situation.
Samlet betragtet anvendes flådestyring primært til at optimerer driften for de involverede
virksomheder. Det er et område flere og flere virksomheder finder anvendelse for, og
væksten styrkes af at flådestyringsmodulerne og tilhørende abonnementer er blevet så
billige at prisen ligger på niveau med en bedre mobiltelefon. Det har allerede bevirket at
nye brugere som håndværkere og mindre virksomheder med bare 1..2 biler investerer i
flådestyring, og antallet af brugere vokser hastigt allerede på nuværende tidspunkt.
10
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Flådestyring er ganske enkelt blevet interessant hos de professionelle forbrugere
der
generelt kører mange kilometer- og bruger flere timer dagligt på de befærdede veje.
En anden anvendelse af flådestyring er udarbejdelse af elektroniske kørebøger. Flere af
systemerne indeholder allerede denne funktion, og har fået de nødvendige godkendelser.
Den seneste udvikling går i retning af at systemet automatisk kan betale for parkering,
samt bro - og vejafgifter.
Flådestyring har ikke alene en interesse for virksomheder men også for trafiksikkerheden.
Årsagen til denne mulighed ligger i de informationer som bilen kan sende til
virksomheden eller en vagtcentral. Informationer om bilens position, aktuelle hastighed,
acceleration, deceleration og kørselsadfærd sendes i tidsintervaller fra 30 sekunder til et
par minutter. I princippet betyder det at den enkelte bils kørselsadfærd direkte og aktuelt
kan aflæses af systemet. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde sig for øje at det er
køretøjet
der følges, og ikke den enkelte chauffør. Chaufføren skal være sikret
anonymitet, og systemerne kan sættes op data ikke sendes til virksomheden, men
eksempelvist til vejdirektoratet.
I opsætningen kan anonymiteten yderligere sikres ved at informationer om bilens og
førerens identitet udelades i transmissionen fra enheden. Ved et alarmopkald (eCall) til
vagtcentralen medtages alle data for at kunne identificerer køretøjet og dets position.
Den samfundsmæssige nyttevirkning af flådestyring, kan være en mere dynamisk
trafikstyring. Trafikstyring er i dag primært baseret på videoovervågning eller
registrering via vejspoler, som fortæller om trafiktætheden og hastigheden på faste
vejstrækninger. Når et tilstrækkeligt stort antal køretøjer er udrustet med flådestyring, vil
de kunne leverer aktuelle og valide data for både det primære vejnet som motorveje og
indfaldsveje, samt for det sekundære vejnet som landeveje og bygader, uden der skal
investeres i overvågningsudstyr i selve vejnettet.
For at virksomheder og privatpersoner skal arbejde som elektroniske trafikinformatører,
må det forventes at der skal anvendes en eller anden form af incitament. Det kan være en
afgift fritagelse, reduktion af grønne afgifter eller direkte støtte til abonnementet.
Udtrykt på en anden måde kan det siges, at køretøjet fortæller om den aktuelle adfærd det
har i trafikken, og automatisk oplyser om egen involvering i en ulykke hvis en sådan
indtræffer.
Flere virksomheder har i dag en trafiksikkerhedspolitik, men er henvist til at stole på at
den overholdes eller at medtrafikanter melder chaufføren for ikke at overholder regler og
kører til fare for sig selv og andre. Systemerne kan indstilles til at give en alarm hvis der
køres med flere voldsomme accelerationer/ opbremsninger eller flere overskridelser af en
defineret maksimal hastighed, inden for eksempelvist arbejdstiden.
11
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
Konkret betyder det at en virksomhed kan få informationer om at et køretøj ikke
overholder loven og trafiksikkerhedspolitikken, og har mulighed for at gribe ind inden
der sker uheld eller alvorlige skader.
Det må antages at der vil være en grad af spin off effekt fra en forbedret kørselsadfærd
blandt de professionelle bilister. Dels vil det påvirke medtrafikanter hvis en større gruppe
af trafikanter begynder at køre mere defensivt. Dels må det antages, at hvis en trafikant
har en forbedret kørselsadfærd i arbejdstiden, så vil det også have en effekt på adfærden
som privatbilist i fritiden.
Ud over de trafiksikkerheds- og planlægningsmæssige gevinster er der yderligere en
effekt som gavner både virksomheden og samfundet. Gevinsten opstår ved at en bedre
planlægning sammen med en mere defensiv kørsel føre til et reduceret brændstofforbrug,
og dermed også til en reducering af udledningen af de skadelige drivhusgasser og co2.
Den bedre planlægning har også en positiv indvirkning på trafikbelastningen, grundet en
bedre udnyttelse af kapaciteten i den samlede flåde af distributionskøretøjer. Enkelt sagt
kan distributøren med dette værktøj få et bedre overblik over lasten af det enkelte køretøj
og kan tage varer med undervejs på den planlagte rute. Derved kan færre køretøjer
transporterer den samme godsmængde uden det fører til serviceforringelser. Dette vil
samlet set både sænke udledningen og reducerer belastningen på vejnettet og trafikken,
hvilket er til gavn for virksomheden og miljøet.
Det er arbejdsgruppens konklusion at flådestyring kan gavne både erhvervslivet,
trafikken og miljøet, hvis informationerne fra systemet anvendes målrettet af
virksomheder og samfundet. For at stimulerer en hurtig implementering skal der arbejdes
afgifter, struktur i trafikstyringen og lettelse i administration mellem virksomheder og det
offentlige, eksempelvist gennem anvendelsen af elektroniske kørebøger.
5.3. Tyverisikring og forsikringsfordele:
Genfindings problematikken ved stjålne køretøjer er jo næsten banal at fremføre, men der
er ydermere muligheder for en række features der især nok vil gavne forsikringsbranchen
og måske føre til lavere forsikringspræmier For få midler kan alle biler udstyres med
følere der registrerer G-påvirkninger af køretøjet. Således vil man altid kunne sige om en
påkørt bil holdt stille eller var i bevægelse på det tidspunkt hvor den evt. bankede op bag
i et foran holdende køretøj. Lige præcis den problematik er meget svær at afgøre i dag og
er et område der bruges en del tid på i forsikringsbranchen.
Registrering af kørselsmønstre accelerationer/nedbremsninger kan også danne
udgangspunkt for differentierede forsikringer som man har hørt drøftet før. Således
behøver alle unge mænd mellem 18 og 25 ikke høre for at de er dårlige bilister
det kan
man nu konstatere ved individuelt syn.
12
REU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 67: Meddelelse om materiale fra E-call seminar
405969_0013.png
5.4 Kørselsmåling
Ganske simpel registrering af hvor meget tid/km bilisten tilbringer på betalingsveje og
automatisk betaling herefter. Problematikken har for nylig været fremført i medierne,
hvor det fejlagtigt blev fremført at det vil kræve store infrastrukturelle investeringer at
indføre fx betaling for at køre bestemte steder. Det er ikke rigtigt, da systemerne allerede
findes, endda udviklet af danske virksomheder. Ligeledes kan man nemt registrere
parkeringstid på samme måde.
Ekstrem udgaven er den hvor bilisten automatisk betaler for at køre for stærkt, den skal
næppe fremføres som et argument for at indføre disse systemer, men det kan sagtens lade
sig gøre. Det vil dog altid være et politisk følelsesladet emne i hvor høj grad man skal
overvåge borgerne. Vi vil blot gøre opmærksom på mulighederne, og herefter lade det
være op til politikerne at afgøre hvad der skal implementeres.
Når eCall moduler findes i køretøjerne, er det således teknisk muligt at udbygge med
andre funktioner, som kan have en sikkerhedsrelateret og en komfortrelateret funktion.
Det betyder at en række funktioner kan være med til at udbrede eCall systemet, når
systemerne kan give forbrugeren daglige nyttevirkninger som ligger ud over
ulykkesrelateret situationer.
6.0 Afslutning.
Det er IT Trafiksikkerhedsgruppens forhåbning at vi med nærværende rapport har kastet
et bedre lys over de forskellige aspekter og problematikker der er omkring indførelsen af
eCall i Danmark. Såfremt vi som enkeltpersoner eller som gruppe, kan bidrage med
yderligere information om emnet står vi naturligvis gerne til rådighed for de der måtte
ønske det. Til formålet kan vi kontaktes på nedenstående fælles e-mail adresse:
[email protected]
13