Fra Ivan T. Herrmann. den 16. oktober 2007

 

Vedrørende kystlivredning og sikkerhed ved de danske strande.

Tak for Retsudvalgets og Kommunaludvalgets tid torsdag den 11. oktober 2007. Jeg vil gerne følge op på et par af de spørgsmål, der blev stillet:

 

Peter Skaarup stillede spørgsmålet "Hvad ville det koste?" Jeg svarede: "et stede mellem 0,5-1 million kroner". Dette svar er baseret på:

 

1. en stor del egenkontrol fra de forskellige tjenester
2. en stikprøvekontrol fra en uafhængig 3.parts instans

 

De fleste af tjenesterne har allerede insitu-træning, og via denne funktion kan man nemt indføre egenkontrol/kvalitetssikring. Via en stikprøvekontrol kan staten sikre, at det tjenesterne selv oplyser af resultater er korrekte. Det er denne stikprøvekontrol, jeg vurderer vil koste mellem 0,5-1 million kroner.

 

Konsekvens. Hvis man finder, at en tjeneste ikke lever op til en mindstestandard, mener jeg man bør fratage tjenesten retten til at kalde sig en livredende organisation. Til gengæld kan man være en samarit-organisation, der beskæftiger sig med ikke-akutte førstehjælpsopgaver - hvilket der er også er stor behov for.

 

Poul Nødgaard stillede spørgsmålet: ”Hvad kan man gøre for at få folk til at svømme på langs med kysten i stedet for væk fra kysten?” Der er mulighed for at sætte bøjer omkring svømmeområdet. Det er mit indtryk at folk svømmer indenfor dette område, når det er afmærket. Bellevue strand ved Klampenborg Nord for København er måske det bedste eksempel på, hvordan dette virker. Som jeg ser det, er den vigtigste og meget positive side af at bruge sådanne bøjer, at man får adskilt (speed)både og svømmere. I 2006 skete der mindst en ulykke, hvor en jetski sejlede en svømmer over. Jeg tror, at folk, der virkelig gerne vil svømme væk fra kysten, finder på at gå i vandet andre steder, end der hvor der er livreddere.

 

Søren Pind stillede spørgsmålet: ”Hvorfor gør de ikke selv de ting, det ser så nemt ud?” Dette synes jeg er det absolut sværeste spørgsmål at give et svar på. Der findes måske heller ikke en entydig forklaring på det. Mine bud på forskellige årsager er listet her:

 

1. Der er allerede brugt mange penge på det designet af tårne mm, som TrygFonden benytter sig af. At kaste sig ud i et helt nyt design af livredderstationerne, vil kunne opfattes som at vinke farvel til en allerede stor investering.
2. Rigtig mange steder benytter Tryg sig af et logo, hvor netop tårnet er motivet – der er altså bygget et brand op omkring dette tårn, hvilket også er en stor investering.
3. Der mangler en erkendelse i Tryg på Strandens ledelse af problematikkerne – det kan være bevidst eller ubevidst. Følgende to eksempler mener illustrer denne påstand:
1. I foråret 2007 gjorde jeg i 3Fs fagblad opmærksom på problemet omkring manglende vinduer i Tryg-tånet, hvortil svaret fra Tryg på Strandens projektleder var:

                                                               i.      at tÃ¥rnet bliver udviklet løbende og der netop var kommet større vinduer i (Der refereres her til det tÃ¥rn, der blev fremvist pÃ¥ slide 9 torsdag den 11. oktober – vinduerne er altsÃ¥ ikke blevet særligt store).

                                                             ii.      at tÃ¥rnet har været udstillet pÃ¥ Modern Art i New York, mens

                                                            iii.      direktøren for Dansk Svømmeunion siger i Venstrebladet (2007) at tÃ¥rnet slet ikke er beregnet til at opholde sig i.

2. I september 2007 i Venstrebladet har Kystlivredningschefen (fagligt ansvarlig) fra Tryg på Stranden givet to indvendinger mod at lave tidskontrol af livredning:

                                                               i.      Man kan ikke tage tider under forskellige omstændigheder, eksempelvis spiller vejret ind.

                                                             ii.      I Australien bruger man ikke tider, nÃ¥r man skal afgøre, hvem der bliver nummer 1, 2 osv. – det handler kun om at komme først.

Med hensyn til tidskontrol og problemstillinger omkring vejrets, strandens, udstyrets, personalets indflydelse mv., er det netop pointen med de forskellige statistiske metoder, at man kan isolerer de forskellige faktorer og finde deres indflydelse på den målte gennemsnits tid[1] (se fodnote for referencer). Desuden spiller trafik og vejr også en stor rolle, når man tester forskellige ambulancetjenesters udrykningstid. Og kan det lade sig gøre her, kan det også i kystlivredning.

 

Det er noget galt i argumentationen, når man siger: ’I Australien handler det kun om hvem der kommer først ind, man bruger ikke tider’. Hvem der kommer ind som nummer 1, 2, 3 osv. må jo netop blive afgjort af tidsparameteret.

4. Som nævnt, er den måde TrygFonden måler Tryg på Strandens resultater, antal af positive avisartikler i medierne. Der er altså ingen direkte krav om god kvalitet i kystlivredningsopgaven. Som vist på slide 12 i præsentationen fra torsdag den 11. oktober, er der mange måder, man kan opnå positive artikler i medierne.