1. november 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2007

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2007

 

1.             Lissabon-strategien: Den nye treÃ¥rige cyklus

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

2.             Globalisering: Rapport fra Kommissionen om migration

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

 

3.             Statistik:                   

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder; EU’s statistiske styring; Håndtering af større statistiske revisioner

KOM(2007) 0625

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.             Skat

 

a)           Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat moms for nye medlemslande

KOM(2007) 0381

- Generel tilgang

 

b)           Bilbeskatning: Forslag til rÃ¥dsdirektiv om afgifter pÃ¥ personbiler

KOM(2005) 0261

- Politisk aftale

 

c)           Momspakken

KOM(2003) 0822, KOM(2004) 0728, KOM(2005) 0334

- Orienterende debat

 

5.             Galileo – finansieringsaspekter

KOM(2007) 0535, KOM(2007) 0549

- Udveksling af synspunkter

 

6.             Revisionsrettens Ã¥rsberetning 2006

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

 

7.             Eventuelt

 

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             Lissabon-strategien: Den nye treÃ¥rige cyklus

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

2.             Globalisering: Rapport fra Kommissionen om migration

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

 

3.             Statistik:                   

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder; EU’s statistiske styring; Håndtering af større statistiske revisioner

KOM(2007) 0625

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1:             Lissabon-strategien: Den nye treårige cyklus

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes den 13. november 2007 at drøfte fokus for den næste 3 års cyklus for Lissabon-strategien samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom. Der ventes enighed om, at der ikke er behov for en grundlæggende ændring af de Integrerede Retningslinjer, og at der i den kommende 3 års cyklus skal være større fokus på implementering og gennemførelse af reform­tiltag.

 

Baggrund

Som led i relanceringen af Lissabon-strategien på DER den 22.-23. marts 2005 blev det besluttet, at medlemslandene hvert tredje år skal udarbejde nationale reformprogrammer, der gør rede for landenes reformstrategier inden for Lissabon-strategiens emnekreds, dvs. sikre vækst og beskæftigelse inden for en sund makroøkonomisk ramme og på grundlag af fortsat social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed. I hvert af de mellemliggende år udarbejder medlemslandene implementeringsrapporter, der primært sigter på at beskrive de tiltag, medlemslandene har gennemført i løbet af de seneste 12 måneder. Den første af disse 3 års cyklusser afsluttes med landenes indsendelse af den 2. implementerings­rapport i efteråret 2007 og behandlingen heraf.

 

Et element i relanceringen af Lissabon-strategien i 2005 var vedtagelsen af 24 Integrerede Retningslinjer, der dækker dels makroøkonomiske politikker og sektor­specifikke/mikroøkonomiske indsatsområder samt beskæftigelses­retningslinjer. De Integrerede Retningslinjer har fungeret som et redskab til at sammenligne de reformindsatser som medlemsstaterne har præsenteret i den første 3 års cyklus for de nationale reformprogrammer.

 

På DER den 23.-24. marts 2006 blev det besluttet at fokusere Lissabon-strategien yderligere ved at fremhæve fire prioritetsområder: beskæftigelse, investering i viden og innovation, realisering af erhvervslivets potentiale samt energi og klima­ændringer.

 

Som led i forberedelsen af den anden 3 års cyklus (2008-2011) for de nationale reformprogrammer skal de Integrerede Retningslinjer evalueres med henblik på evt. justeringer af disse.

 

Indhold

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at drøfte fokus for den næste 3 års cyklus for Lissabon-strategien samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom.

 

I udkastet til rådskonklusioner lægges der først og fremmest op til at der i den kommende 3 års cyklus skal være større fokus på implementering og gennem­førelse af reformtiltag. Der vurderes til gengæld ikke at være behov for grundlæggende at revidere de integrerede retningslinjer, ligesom de fire særlige prioritetsområder fortsat vurderes at være relevante.

 

Rådskonklusionerne henviser til, at muligheder og udfordringer fra globaliseringen fuldt ud skal inddrages i den såkaldt eksterne dimension af Lissabon-strategien, og der refereres til meddelelsen KOM(2007) 581 (”The European Interest: Succeeding in the age of globalisation”), der bl.a. berører strategiens eksterne dimension. Det er endnu uklart, nøjagtig hvilke områder der forventes indeholdt i den eksterne dimension af Lissabon-strategien samt hvilken rolle denne dimension forventes tiltænkt. Af konklusionerne fremgår, at Rådet ser frem til yderligere forslag der kan understøtte EU’s evne til at forme globaliseringsdagsordenen baseret på kompetitive markeder, åbenhed og fairness.

 

Det kan bemærkes, at der i forhold til den generelle diskussion vedr. Lissabon-strategiens eksterne dimension bl.a. er fremført synspunkter om ”reciprocitet”, som kan udlægges som indførelse af markedsadgangshindringer overfor lande der opfattes som praktiserende unfair handelspraksis (bl.a. ved ikke-toldmæssige barrierer).

 

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår endvidere, at der gennem en opdatering af Community Lisbon Programme er mulighed for at fokusere og styrke indsatsen på fællesskabsniveau.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Ideen med landenes reformprogrammer og de Integrerede Retningslinjer er at understøtte gennemførelse af strukturreformer. I det omfang landene gennemfører reformer, der bl.a. sikrer bedre rammevilkår, bidrager til større fleksibilitet og/eller styrker arbejdsudbuddet, kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og derigennem dansk økonomi.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side finder man det positivt, at der lægges op til større fokus på implementering og gennemførelse af reformtiltag. Gennemførelse af reformer i landene er afgørende i forhold til at opnå Lissabon-strategiens overordnede målsætning om vækst og beskæftigelse.

 

Fra dansk side er man enig i, at der ikke er behov for en grundlæggende revision af de Integrerede Retningslinjer, herunder er man enig i at de fire særlige prioritetsområder fortsat er relevante.

 

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte at Community Lisbon Programme opdateres med henblik på at fokusere og styrke indsatsen på fællesskabsniveau.

 

Fra dansk side lægges der vægt på, at Lissabon-strategiens eksterne dimension ikke bruges som en løftestang i forhold til handelspolitiske tiltag, der risikerer at lægge yderligere hindringer i vejen for international handel.

 

Andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om behovet for større fokus på implementering. Ligeledes ventes generel enighed om, at der ikke er behov for en grundlæggende revision af de Integrerede Retningslinjer, og at de fire særlige prioritetsområder fortsat er relevante.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2:             Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration

 

Resumé

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at udveksle synspunkter om økonomiske konsekvenser af immigration, med baggrund i en ”issues note” fra EPC. EPC-noten berører bl.a. immigration i lyset af faldende antal personer i erhvervsaktive aldre, mulighed for at afhjælpe flaskehalse og større geografisk mobilitet. Desuden berøres betydningen af integration på arbejdsmarkedet og ”brain drain” fra hjemlande.

 

Fra dansk side lægges vægt på, at immigration kan bidrage til fleksibilitet i en konjunktursituation, men ikke udgør en ”snuptagsløsning” i forhold til den aldringsproblematik som Europa står overfor. Erfaringerne peger på potentielt væsentlige udfordringer i forhold til integration på arbejdsmarkedet. I forhold til virkningen på de offentlige finanser er det samtidig vigtigt at tage højde for, at immigranter kan optjene ret til offentlige pensioner eller tilsvarende, ligesom immigranter i lighed med den øvrige befolkning i deres alderdom vil udløse et træk på offentlige serviceydelser.

 

Baggrund

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at drøfte økonomiske konsekvenser af immigration.

 

Indhold

ECOFIN-drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en ”issues note” fra EPC.

 

Det fremgår af EPC-noten, at:

-               For en række EU-lande er omfanget af immigration fra tredjelande bestemmende i forhold til hvorvidt befolkningstallet fortsat vokser. Parallelt hertil har immigration bidraget til voksende beskæftigelse i de fleste EU-lande gennem det sidste Ã¥rti.

-               Der er dog et uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt immigranter, der generelt har mærkbart lavere beskæftigelsesfrekvens og højere ledighed end lokalbefolkningerne.

-               Immigration har spillet en rolle i forhold til at dæmpe væksten i enhedslønomkostninger, og i flere lande har immigration bidraget til at afhjælpe flaskehalse i arbejdsmarkedet uden at skabe inflationspres.

-               I fravær af immigration vil antallet af personer i de arbejdsdygtige aldre i nogle EU-lande falde med op til 35 pct. frem mod 2050.

-               Geografisk mobilitet kan spille en rolle i tilpasningen til økonomiske forstyrrelser. Arbejdskraftmobiliteten er forholdsvis lav i euroomrÃ¥det (og EU som helhed). Immigranter har typisk højere mobilitet og fleksibilitet end landenes lokalbefolkninger.

-               OpnÃ¥else af de potentielle gevinster fra immigration forudsætter succesfuld integration af immigranter pÃ¥ arbejdsmarkedet. Det kræver effektive integrationspolitikker, særligt i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og lige rettigheder.

-               Immigration til EU kan føre til lavere vækst i immigranternes hjemlande ved at fjerne en produktionsfaktor. Det er derfor vigtigt, at EU-landene hjælper til at afbøde negative effekter af hjerneflugt (”brain drain”) og fremmer positive effekter af overførsler til familier mv. i hjemlandet (”remittances”). ”Remittances” udgør en væsentlig del af mange fattige landes valutaindtjening og er mindre volatile end andre udenlandske kapital flows. ”Remittances” kan bidrage til investeringer og langsigtet vækst. Tilbagerejse af immigranter kan udgøre en ”hjernegevinst” (”brain gain”) idet immigranter kan have opnÃ¥et færdigheder der øger deres produktivitet ogsÃ¥ i hjemlandet.

-               PÃ¥virkningen af de offentlige finanser fra immigration er kompleks og afhænger af landespecifikke forhold, herunder sammensætningen af immigrationen, beskæftigelsesmulighederne for immigranter samt skatte- og understøttelsessystemerne i det enkelte land.

-               Immigranter kan pÃ¥ kortere sigt bidrage positivt til finansieringen af offentlige pay-as-you-go pensioner, men over tid kan immigranter ogsÃ¥ optjene pensionsrettigheder. PÃ¥ længere sigt er reformer af pensionssystemerne nødvendige for at sikre langsigtet holdbarhed.

-               Situationen i ft. immigration er meget forskellig blandt de 27 EU-lande. Medlemslandene har heterogene præferencer og behov, og deres politikker i ft. immigration varierer ogsÃ¥ betydeligt.

-               Nationale immigrationspolitikker har pÃ¥virkning pÃ¥ tværs af EU-grænser, givet det indre marked med fri bevægelighed for bl.a. arbejdskraft.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side finder man at

-               De økonomiske effekter af immigration er komplekse, særligt i forhold til virkningen pÃ¥ de offentlige finanser. Immigration kan bidrage til fleksibilitet i en konjunktursituation. Men immigration er ikke en snuptags­løsning i forhold til den befolknings- og aldringsproblematik som Europa stÃ¥r overfor. Herunder fører en større befolkning ikke til et større velstandsniveau (BNP per capita).

-               Der vil være forskellige effekter af immigration i de forskellige EU-lande, ikke mindst afhængigt af sammensætningen og den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for immigranter i forhold til gennemsnittet for landet.

-               En betingelse for at immigration bidrager til en holdbar finansiering af aldringsproblematikken er, at immigranterne set over hele opholdet bidrager mere i skatter og afgifter end de modtager fra de offentlige systemer. Det er væsentligt at tage højde for, at immigranter kan optjene ret til offentlige pensioner eller tilsvarende, ligesom immigranter i lighed med den øvrige befolkning i deres alderdom vil udløse et træk pÃ¥ offentlige serviceydelser i form af sundhedsydelser, ældrepleje m.v. (givet de fortsat er bosiddende i landet).

-               Erfaringerne viser, at integration pÃ¥ arbejdsmarkedet er af afgørende betydning samt at der kan være væsentlige udfordringer knyttet hertil, herunder ogsÃ¥ i forhold til efterkommere.

-               Immigration bør ikke fjerne opmærksomheden fra vigtigheden af sÃ¥vel strukturreformer der kan øge fleksibiliteten pÃ¥ arbejdsmarkedet, som reformer af pensions- og tilbagetrækningssystemer for at øge arbejdsudbuddet og sikre langsigtet holdbarhed.

-               Der er en række andre spørgsmÃ¥l end de rent økonomiske knyttet til immigration fra tredjelande, herunder bl.a. sociale og kulturelle spørgsmÃ¥l.

 

Andre landes holdning

-               Det ventes, at nogle lande i højere grad end Danmark vil se immigration som et instrument der kan bidrage til at løse den europæiske befolknings- og aldringsproblematik. Herunder ventes at nogle lande i forhold til de offentlige finanser vil fokusere mere pÃ¥ evt. positive effekter pÃ¥ kortere sigt og lægge mindre vægt pÃ¥ langsigtede aspekter.

-               Det ventes, at nogle lande vil fremhæve immigration i forhold til flaskehalse og tilpasning pÃ¥ arbejdsmarkedet, herunder bl.a. lægge vægt pÃ¥ immigranters betydning i forhold til sæsonarbejde.

-               Et flertal af landene ventes at være enige i at der er andre spørgsmÃ¥l end de rent økonomiske knyttet til immigration fra tredjelande, herunder sociale og kulturelle spørgsmÃ¥l.

 

Dagsordenspunkt 3:       Statistik:

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder; EU’s statistiske styring; Håndtering af større statistiske revisioner

 

Resumé

Rådet ventes den 13. november at drøfte Statusrapporten 2007, samt at drage rådskonklusioner herom. I forbindelse med reduktion af statistiske byrder ventes Rådet at anerkende det arbejde, der er blevet iværksat, men at opfordre Kommissionen til at fremskynde processen. Endvidere ventes Rådet at diskutere rammerne for statistisk produktion og vedtage en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et rådgivende udvalg, samt at notere sig Kommissionens forslag vedrørende en forordning om statistisk lovgivning.

 

KOM(2007) 625

Baggrund

Statusrapport 2007

EFC’s statusrapport for 2007 om informationskravene i ØMU’en følger op på anbefalingerne i statusrapporten fra 2006. Rådskonklusionerne fra den 7. november 2006 konstaterede med tilfredshed fremskridt inden for tilgængeligheden og kvaliteten af de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (Principle European Economic Indicators - PEEI). Medlemslandene blev opfordret til at følge op på resultaterne med hensyn til bedste nationale praksis og tage konkrete skridt på baggrund af andre landes erfaringer. EFC blev opfordret til at udarbejde en ny statusrapport i 2007.

 

Reduktion af statistiske byrder

I november 2006 bad Rådet Kommissionen fremlægge en plan for hurtigst muligt at gøre fremskridt med at forenkle de statistiske processer og forbedre prioriteringen inden for det statistiske område.

 

Rammerne for statistisk produktion

I Rådets konklusioner af den 8. november 2005 understregedes betydningen af at fremme Eurostats og det europæiske statistiske systems uafhængighed, integritet og ansvarlighed. På den baggrund noterede Rådet med tilfredshed Kommissionens intention om at fremsætte et forslag om dannelsen af to forskellige organer, der skulle styrke rammerne for statistisk produktion (statistical governance) i EU. For det første skulle der gennemføres en reformering af Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område (CEIES), således at der blev etableret et mindre, og mere effektivt, rådgivende organ. Hensigten var at forbedre styringen af det europæiske statistiske system og at højne kvaliteten af EU’s statistikker gennem bedre afvejning mellem omkostninger ved produktion af statistik og brugerbehov. Herudover konkluderede Rådet, at et nyt, eksternt rådgivende organ på højt plan kunne styrke overvågning af implementeringen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som blev indført i foråret 2005.

 

I oktober 2006 forelagde Kommissionen et forslag for Rådet og Europa-Parlamentet vedrørende oprettelsen af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB - European Statistical Governance Advisory Board). I november 2006 fremlagde Kommissionen ligeledes forslag om oprettelsen af et europæisk rådgivende udvalg for Fællesskabets politik for statistisk information (EACCSIP - European Advisory Committee on Community Statistical Information Policy).

 

Indhold

Statusrapport 2007

Rådet ventes at tilslutte sig EFC’s statusrapport for 2007 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU’en. Rapporten noterer en række fremskridt i forhold til anbefalingerne i statusrapporten fra 2006. Målene for rettidighed, som blev fastsat i 2002 af Kommissionen og Rådet, er nået for de fleste indikatorer. De områder, hvor målene forsat mangler at blive opfyldt vedrører især arbejdsmarkedet og servicesektoren. Der bør i fremtiden også fokuseres på at gøre indikatorerne mere præcise og troværdige og forbedre kommunikationen om PEEI’erne til både offentligheden og ekspertbrugere. Rådet ventes at opfordre medlemslandene, Eurostat og ECB til at styrke PEEI’erne ved at udvikle og implementere de nødvendige tekniske og lovmæssige instrumenter.

Rapporten angiver, at samarbejdet mellem de nationale statistiske myndigheder og Eurostat i fremtiden bør styrkes yderligere for at fremme metodeudvikling og forbedre statistikernes kvalitet og tilgængelighed. Især bør der fokuseres på samarbejde med hensyn til informationsudveksling, teknologi og udveksling af bedste praksis. Statusrapporten anbefaler iværksættelsen af en gennemgang af PEEI’erne med fokus på indikatorernes omfang, rettidighed og kvalitet. Der er gået fem år siden Kommissionens meddelelse om PEEI’er, og indikatorerne bør analyseres ud fra de resultater, der er opnået, de begrænsninger der forsat eksisterer og udviklingen i brugernes behov.

Rapporten noterer også det fortsatte behov for statistik af høj kvalitet i forbindelse med udførelsen af strukturelle analyser. Der er fremskridt på området, men yderligere tiltag bør gennemføres.

Det vurderes, at en opdateret statusrapport bør udarbejdes i 2008.

Reduktion af statistiske byrder

Selvom der stadig mangler indikatorer, som viser udviklingen i den statistiske byrde, anslås det, at den udgør mindre end 2 pct. af den samlede administrative byrde, hvor udenrigshandel (Intrastat) opfattes som den største byrde. Der bør fastsættes mål for udviklingen i byrde og omkostninger.

 

 

 

Der er iværksat et antal initiativer:

-         udenrigshandelsstatistikkens dækningsgrad foreslÃ¥s reduceret og pÃ¥ længere sigt ændret fx til et single-flow system, uden at kvaliteten reduceres væsentligt. Det kræver nøjere undersøgelser.

-         justering af forordningerne om korttidsstatistik (STS), produktionsstatistik (Prodcom), erhvervsstatistik (MEETS) og landbrugsstatistik

-         udvikle de statistiske metoder sÃ¥ som brug af EU-stikprøver, administrative registre og edb-teknologi fx RBXL

-         Eurostat vil i perioden 2008-12 gennemgÃ¥ de statistiske omrÃ¥der med henblik pÃ¥ en systematisk prioritering

-         nye statistikker, som pÃ¥lægger SMV’er væsentlige byrder, skal underkastes cost-benefit analyse, før de iværksættes

-         EU-kommissionen opfordres til at fortsætte anstrengelserne for at mÃ¥le den statistiske respondentbyrde og ændringer heri inden oktober 2008.

 

Samtidig skal man finde den rette balance mellem at begrænse respondentbyrden og sikre statistik af tilstrækkelig høj kvalitet. Forenklinger bør ikke iværksættes, hvis de resulterer i uacceptabel kvalitetsforringelse af nøglestatistikker eller mangel på ny vigtig information, som kun kan tilvejebringes gennem nye undersøgelser.

 

Rammerne for statistisk produktion

Rådets drøftelse af rammerne for statistisk produktion den 13. november 2007 ventes at omfatte tre områder. Rådet ventes at vedtage en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ (ESGAB) og et rådgivende udvalg (EACCSIP). I forbindelse med Kommissionens forslag om en forordning om lovgivningen for udvikling, produktion og formidling af europæisk statistik, ventes Rådet at notere sig, at der skal arbejdes videre med modernisering af de lovgivningsmæssige rammer.

 

Efter drøftelser mellem formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er der enighed om en revideret udgave af Kommissionens forslag fra 2006 om oprettelsen af ESGAB og EACCSIP. Under forudsætning af at Europa-Parlamentet vedtager de ændringer i Kommissionens forslag, som man er nået til enighed om, ventes Rådet den 13. november 2007 at træffe beslutning om det således ændrede forslag.

 

ESGAB vil som rådgivende organ have til formål at sikre en uafhængig overvågning af det europæiske statistiske system med henblik på implementeringen af den europæiske statistikkodeks og styrkelse af troværdigheden af de statistiske produkter. ESGAB skal udforme årlige rapporter til Europa-Parlamentet og ECOFIN vedrørende implementeringen af statistikkodeksen i relation til Eurostat og i det europæiske statistiske system som helhed. Endvidere skal ESGAB rådgive Kommissionen om implementering, formidling og opdatering af kodeksen. ESGAB skal bestå af syv eksperter med særlig kompetence inden for statistik. Efter konsultation med Kommissionen skal Rådet udpege en formand, som efterfølgende godkendes af Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet udpeger hver tre medlemmer, der sidder i tre år. 

 

Efter konstatering af en bred opbakning til en omfattende reform af CEIES, foreslår Kommissionen endvidere oprettelsen af et rådgivende udvalg (EACCSIP), som erstatter CEIES. Reformeringen af CEIES skyldes et behov for et mindre organ, der mere effektivt kan vurdere og skabe ligevægt mellem de fordele og omkostninger, der er ved Fællesskabets statistiske krav, samt at reducere byrden forbundet med den statistiske lovgivning. Det rådgivende udvalg skal bistå Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med at sikre, at der ved koordinering af de strategiske mål og prioriteringer i Fællesskabets politik for statistisk information tages højde for brugerbehovene og de omkostninger, som påføres dataleverandørerne og dataproducenterne. I den forbindelse skal udvalget konsulteres, når Kommissionen udarbejder Fællesskabets statistiske program. Udvalget skal endvidere udtale sig om prioriteringen af opgaverne i det statistiske program og afpasningen af programmets dækning, detaljeringsniveau og brug af ressourcer med brugernes behov.

 

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er udvalgets mandat til at sikre afpasning af byrden og omkostningerne for dataleverandører med brugernes behov blevet indskærpet. Endvidere er processen om udpegelsen af udvalgets medlemmer revideret – Kommissionen udpeger nu 12 ud af samlet 24 medlemmer i stedet for 14 ud af 25.

 

Rådet ventes at byde initiativet om at modernisere det eksisterende lovgivningsmæssige regelsæt velkommen. Kommissionen har fremsat forslag om vedtagelsen af en forordning om europæisk statistik, som Rådet ventes at notere sig. Hensigten med forslaget er at revidere og strømline de eksisterende lovmæssige rammer for styringen af produktionen af europæisk statistik. Endvidere søger forordningen at konsolidere aktiviteterne i det europæiske statistiske system og klargøre de nationale statistiske institutioners og Eurostats respektive roller i systemet. I lyset af den vedtagne statistikkodeks og forslagene om oprettelsen af ESGAB og EACCSIP er behovet for forstærkede rammer for den institutionelle struktur i det europæiske statistiske system blevet tydeliggjort. Forordningen vil samle, revidere og simplificere flere eksisterende lovgivningsmæssige tekster, med udgangspunkt i regulativ no. 322/97 af 17. februar 1997 om Fællesskabets statistik.

 

Rådets konklusioner lægger endvidere vægt på, at balancen mellem ESS Partnership Group og Statistical Programme Committee (SPC) forbedres, så medlemslandene får tilstrækkelig indflydelse i beslutningsprocedurer.

 

Offentlig orientering om større statistiske revisioner (Major Statistical Revisions, MSR)

Som følge af Rådets konklusioner i 2006, har CMFB udarbejdet et forslag til en række retningslinjer. Ændringer i statistiske metoder, begreber, definitioner, klassificering, datakilder mv. nødvendiggør, at man fra tid til anden gennemfører større justeringer af makroøkonomiske og sociale statistiske oplysninger.

 

 

God praksis indebærer, at

-         MSR annonceres i god tid inden offentliggørelse af statistikken med oplysninger om Ã¥rsag til justering, tidspunkt for offentliggørelse og indhold af den reviderede statistik. Endvidere skal SPC orienteres samtidig.

-         MSR skal dokumenteres sÃ¥ledes, at brugerne kan vurdere omfanget og konsekvenserne af de foretagne justeringer.

-         MSR initieret af EU-lovgivning bør koordineres omhyggeligt pÃ¥ tværs af det europæiske statistiksystem (ESS).

 

RÃ¥det ventes at byde retningslinjerne velkommen og opfordre medlemslandene til at tage dem til efterretning.

 

Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for de tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion er artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslagene skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Ifølge den fælles beslutningsprocedure, skal de tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion i høring i Europa-Parlamentet.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagerne vurderes ikke at have umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagerne vurderes ikke at have umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Statusrapporten for 2007 er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget. Den foregående rapport, statusrapport 2006, blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. orientering den 3. november 2006. Kommissionens meddelelse om reduktion af statistiske byrder blev forelagt for Europaudvalget mhp. orientering den 24. november 2006. De tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion er ikke tidligere blevet forelagt for Europaudvalget. Retningslinjerne for større statistiske revisioner, som er udarbejdet på baggrund af Rådets konklusioner i 2006, er ikke tidligere blevet forelagt for Europaudvalget.

Holdning

 

Dansk holdning

Rådskonklusionerne om statusrapporten mv. fra 2007 kan fra dansk side støttes.

 

Fra dansk side lægges der vægt på at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, og gennem en revurdering af behov for de enkelte statistikker at frigøre ressourcer til dækning af nye og vigtigere statistikbehov. De foreslåede initiativer vedrørende reduktion af statistiske byrder kan derfor støttes fra dansk side

 

De tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion kan alle støttes fra dansk side. Oprettelsen af et nyt rådgivende organ vil støtte overvågningen og pålideligheden af statistik. Det reformerede og mere effektive rådgivende udvalg vil sikre, at EU’s statistiske program er fokuseret på brugerbehov, og at byrden ved opfyldelsen af Fællesskabets statistiskkrav nedsættes.

 

Fra dansk side kan endvidere støttes, at Rådet byder retningslinjerne for kommunikation om større statistiske revisioner velkommen.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at opnås enighed om rådskonklusionerne.