Store stigninger i udgifter

til sundhedsvæsenet i 2008

 

 

Sammenfatning

 

De offentlige budgetudgifter til sundhedsvæsenet for 2008 viser en realvækst på 4,9 pct. i forhold til 2007, korrigeret for den tekniske omlægning af administration og forskning. Der er tale om den største stigning i sundhedsudgifterne gennem de seneste 15 år. Man skal helt tilbage til 1993-94 for at finde tilsvarende stigninger.

 

De nyeste forventede udgifter på 1 mia. kr., som netop er aftalt mellem regering og regionerne til kræftbehandling i 2007 og 2008, er ikke medregnet.

 

De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 128,7 mia. kr. i 2008, og udgifterne går primært til sygehuse, ældrepleje, hjemmesygepleje, sygesikring samt medicin. Der er altså tale om sundhedsudgifter for både regioner og kommuner.

 

Tallene viser også, at udgifterne i 2007 og 2008 til administration m.v. af sundhedsvæsenet må opjusteres til ca. 5 mia. kr. årligt, hvor man tidligere kun regnede med administrative udgifter m.v. på ca. 1,5 mia. kr. til sundhedsvæsenet. Der er alene tale om en teknisk omlægning, der synliggør de samlede (eksisterende) administrative udgifter m.v. Der er anvendt de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Indledning

 

Som opfølgning på økonomigruppens minianalyse om sundhedssektoren (jan. 2007), hvor de offentlige og private sundhedsudgifter for perioden 1971-2005 blev belyst, kunne det være formålstjenligt at se på hvordan udgifterne i 2006 samt budgettallene for 2007 og 2008 har udviklet sig. Der er meget stor interesse for netop udgifterne til sundhedsvæsenet.

 

Der er anvendt de seneste tal fra Danmarks Statistik (Statistikbanken), over fordelingen af de offentlige finanser. Under sundhedsvæsen medtages også de kommunale udgifter til ældrepleje og hjemmesygepleje.

 

2. Udgifter til sundhedsvæsen 2005-2008

 

Nedenfor i tabel 1 er vist udgifterne til sundhedsvæsenet for 2005 og 2006, samt budgettallene for 2007 og 2008. Der er regnet i faste priser.

 

Tabel 1

Udgifter til sundhedsvæsenet (2006-priser, mia. kr.)
	Regnskabstal				Budgettal
	2005		2006		2007		2008
Hospitalstjenester i alt:		83,3		84,9		85,61)		90,3
Hospitalstjenester fordelt på:
Sygehuse:                      Â	55,4	#####	57,7	####	54,8	  -		-
Ældrepleje, invaliditet:     Â	25-302)	#####	25-302)	####	250	-		-
Ambulant behandling i alt:		16,9		17,7		18,21)		18,8
Ambulant behandling fordelt på:
Sygesikring:                  Â	12,2	#####	12,4	####		-		-
Hjemmesygepleje:           Â	4,8	#####	5,3	####		-		-
Medicinske produkter, apparatur og udstyr		6,9		6,8		8,5		8,7
Hospitalstjenester, ambulant behandling, medicinsk behandling	107,2		109,5		112,3		117,8
m.v. i alt  (”Egentlige udgifter”)
Forskning og udvikling		1,0		1,0		0,3		0,2
indenfor sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsen m.v. (administration)		1,6		1,7		5,3		4,9
Samlede offentlige sundhedsudgifter		109,8		112,2		117,91)		122,9
Private udgifter		19,6		19,4		-		-
(Opgjort under det private forbrug
i nationalregnskabet)
Offentlige og private	129,4		131,7
sundhedsudgifter i alt (i mia. kr.)

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken), Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Sundhedssektoren i tal, juni 2007) Ved beregning i faste priser er anvendt en deflator for hospitalstjenester. For 2007 og 2008 er deflateret med et gennemsnit for 2004-2006. 1) Budgettallet for 2007 er hævet med 2,5 mia. kr. for at tage højde for midtvejsreguleringen af regionernes sygehusudgifter m.v. (j.f. aktstykke 175 af 13. juni 2007) 2) Udgifterne til ældreplejen er behæftet med usikkerhed.

I 2008 er de ”egentlige” udgifter til sundhedsvæsenet (ekskl. administration og forskning) steget med ikke mindre end 5,5 mia. kr. i forhold til 2007 (budgettal, faste priser). Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i faste priser. I 2007 er den tilsvarende stigning kun på 2,8 mia. kr.

 

I 2008 anslås de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet at være oppe på 128,7 mia. kr. i løbende priser (jf. bilag 1, tabel 1). Det svarer til de 122,9 mia. kr. i tabel 1, som er i 2006- priser.

 

I figur 1 nedenfor er vist udviklingen i de samlede offentlige sundhedsudgifter siden 1990.

 

Figur 1

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken). Ved beregning i faste priser er anvendt en deflator for hospitalstjenester. For 2007 og 2008 er deflateret med et gennemsnit for 2004-2006.

 

Det ses af figuren, at der for hele perioden 1990-2008 er en gennemsnitlig årlig stigning på ikke mindre end 2,1 mia. kr. (faste priser) i de offentlige sundhedsudgifter. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt, bortset fra, at budgettallet for 2008 stiger med 5,0 mia. kr. i forhold til 2007 (incl. administration og forskning).

 

Det skal nævnes, at der ikke er taget højde for de netop aftalte merudgifter på ca. 1 mia. kr. til kræftbehandling. Ifølge det oplyste fordeler udgifterne sig med 0,3 mia. kr. i 2007 og 0,7 mia. kr. i 2008.

 

3. Administration og forskning

 

Det ses af tabel 1 ovenfor, at der er sket en markant stigning i administrationsudgifterne m.v. i 2007 og 2008, samtidig med at forskningsudgifterne er faldet. Forklaringen er følgende:

 

I forbindelse med sygehusenes overgang til regionerne, er udgifterne til administration kommet mere frem i lyset. Hvor de administrative udgifter tidligere var konteret to steder i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser, nemlig under generelle offentlige tjenester, (konto 1.5) og sundhedsvæsen m.v., (konto 7.5)), er de nu samlet ét sted (sundhedsvæsen m.v., (konto 7.5)). Det viser sig, at udgifterne kan opgøres til ca. 5 mia. kr., mod tidligere anslået ca. 1,5 mia. kr. Der er således ikke tale om en stigning i administrationsudgifterne m.v., men blot en teknisk korrektion, som samler de faktiske udgifter, og klassificerer dem mere præcist.

 

For udgifter til forskning og udvikling er der derimod tale om en reel revurdering, hvorfor niveauet er blevet sænket fra 1,0 mia. kr. til 0,2-0,3 mia. kr. i 2007 og 2008.

 

4. Procentvis ændring i udgifter til sundhedsvæsenet (ekskl. administration og forskning)

 

I figur 2 nedenfor er vist den årlige procentvise stigning i sundhedsudgifterne, for perioden 1990-2008, korrigeret for den tekniske omlægning af de administrative udgifter m.v. og faldet i forskningsudgifterne.

 

Figur 2

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken). Ved beregning i faste priser er anvendt en deflator for hospitalstjenester. For 2007 og 2008 er deflateret med et gennemsnit for 2004-2006.

 

Med en stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet på knap 5 pct. (faste priser) i 2008 (ekskl. de nye aftalte udgifter til kræftbehandling), er der tale om en historisk set stor realvækst. For at finde en tilsvarende stigning skal man helt tilbage til 1993-94, hvor stigningerne udgjorde omkring 5 pct. i gennemsnit.

 

De forventede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet vil i 2008 skønsmæssigt udgøre 7,3 pct. af BNP i løbende priser, hvor udgifterne tidligere var på ca. 7 pct. af BNP.

 

 

Med venlig hilsen

 

Niels Hoffmeyer / Sara Larsen
Bilag 1

 

Tabel 1

Tal for de offentlige udgifter 2005-2008 (løbende priser)

(Mio. kr.)	Regnskabstal		Budgettal
	2005	2006	2007	2008
7. Sundhedsvæsen	106.781	112.218	118.171	128.687
7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr	    6.752	    6.825	    8.705	    9.088
7.2 Ambulant behandling	  16.474	  17.725	  18.166	  19.683
7.3 Hospitalstjenester	  81.055	  84.940	  85.602	  94.585
7.4 F & U inden for sundhedsvæsen	       971	    1.015	       320	       198
7.5 Sundhedsvæsen mv. (administration m.v.)	    1.530	    1.712	    5.378	    5.133

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken)

 

 

 

 

 

Figur 1

 

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken). Ved beregning i faste priser er anvendt en deflator for hospitalstjenester. For 2007 og 2008 er deflateret med et gennemsnit for 2004-2006.