1. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

 

Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dshenstilling

 

b)            Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dsbeslutning

 

2.             Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 316

- RÃ¥dskonklusioner

 

3.             Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den offentlige sektor

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.             (Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

5.             Bedre regulering

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.             Flexicurity – økonomiske aspekter

KOM(2007) 359

- RÃ¥dskonklusioner

 

7.             Dialog med tredjelande

KOM-dokument foreligger ikke

          - Orientering fra Kommissionen / udveksling af synspunkter

 

 

 

8.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)             Clearing og afvikling

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

b)            Finansiel stabilitet i EU

KOM-dokument foreligger ikke

           - Rådskonklusioner

 

9.             Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat moms for de nye medlemslande

KOM(2007) 381

- Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet den 09.10.2007, men forventes behandlet på et senere rådsmøde.

 

10.         Eventuelt

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dshenstilling

 

b)            Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dsbeslutning

 

2.             Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 316

- RÃ¥dskonklusioner

 

3.             Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den offentlige sektor

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.       (Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

5.       Bedre regulering

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.       Flexicurity – økonomiske aspekter

KOM(2007) 359

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1a:           Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

 

Resumé

Rådet ventes at vedtage en henstilling under artikel 104.7, der – i lighed med Rådets første henstilling til Tjekkiet fra juli 2004 og i opfølgning på Rådets beslutning om utilstrækkelig opfølgning fra juli 2007 – anbefaler Tjekkiet at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008. Endvidere anbefaler henstillingen en nødvendig strukturel budgetforbedring i 2008 for at sikre et nominelt underskud på under 3 pct. af BNP i samme år samt en øget konsolideringsindsats mod den mellemfristede målsætning (MTO) om et strukturelt underskud på 1 pct. senest i 2012.

 

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004)

Tjekkiets offentlige budgetunderskud for 2003 blev primo 2004 opgjort til 12,9 pct. af BNP.[1] ECOFIN vedtog derfor den 5. juli 2004 en beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Tjekkiet, jf. Traktatens artikel 104.6, og en henstilling til Tjekkiet om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådet vedtog endvidere en udtalelse om det tjekkiske konvergensprogram.

 

En henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i tilfældet vedrørende Tjekkiet forelå sådanne særlige omstændigheder i lyset af, at underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant over referenceværdien på 3 pct. og i lyset af den igangværende strukturelle omstilling til en markedsøkonomi.

 

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Tjekkiets konvergensprogram fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer – med plan om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2008 – samt Rådets udtalelser herom burde udgøre grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.[2] Henstillingen til Tjekkiet anbefalede således, at de tjekkiske myndigheder:

 

·               Bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør snarest muligt.

·               Bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet finanspolitisk ramme for at nÃ¥ mÃ¥let om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2008 pÃ¥ en troværdig og holdbar mÃ¥de i overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet, specificeret i RÃ¥dets udtalelse om det tjekkiske konvergensprogram (5,3 pct. af BNP i 2004, 4,7 pct. i 2005, 3,8 pct. i 2006, 3,3 pct. i 2007 og mindre end 3 pct. i 2008).

·               Bør implementere de tiltag, der præsenteres i konvergensprogrammet af maj 2004 med særligt fokus pÃ¥ nedjustering af de statslige lønudgifter samt reduktion af udgifter i de enkelte ministerier.

·               Bør iværksætte effektive tiltag for at nÃ¥ mÃ¥let for budgetunderskuddet i 2005 senest den 5. november 2004.

 

Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om utilstrækkelig opfølgning på henstillingen (10.juli 2007)

Rådet vedtog den 10. juli 2007 en beslutning, der fastslår, at Tjekkiets finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser sig at være utilstrækkelige.

 

Rådets henstilling om uforholdsmæssigt stort underskud i 2004 fastsatte ikke et præcist mål for størrelsen af underskuddet i 2008, da konvergensprogrammet fra 2004 kun dækkede perioden frem til 2007. I opdateringen af konvergensprogrammet fra november 2005 blev der fastsat et mål på 2,7 pct. i 2008, jf. tabel 1.

 

  Tabel 1: Tjekkiets offentlige finanser
			2004	2005	2006	2007	2008	2009
		Saldoen på de offentlige finanser (pct. af BNP)
		Anbefalet saldo i Rådshenstillingen af 5. juli 2004 / Tjekkiets første konvergensprogram af maj 2004	-5,3	-4,7	-3,8	-3,3	< 3
	Tjekkiets konvergensprogram af november 2005		-3,0	-3,6	-3,5	-3,3	 -2,7
		Tjekkiets seneste konvergensprogram af marts 2007 Alternativt tilpasningsforløb – den nye regerings stabiliseringspakke1		-3,6   -3,6	-3,5   -3,5	-4,0   -4,0	-3,5   -3,2	       -3,2              -2,8
		Kommissionens forårsprognose 2007	-2,9	-3,6	 -2,9	-3,9	-3,6
		Strukturelle budgetforbedringer
		Tjekkiets seneste konvergensprogram af marts 2007			-0,5	-0,5	0,5	0,4
		Kommissionens seneste skøn i forårsprognosen 2007	4,3	       -0,8	-0,8	-1,3	0,3
		Output gap: Kommisionens seneste skøn 2007			0,4	0,5	0,5
		1)        Da den nye regering tiltrÃ¥dte i 2007, indførtes en plan for øget finanspolitisk konsolidering. Effekterne af regeringens stabiliseringspakke er endnu ikke endeligt kvantificeret og derfor er tilpasningsforløbet usikkert.

 

I Rådets udtalelse af 24. januar 2006 vedrørende det opdaterede konvergensprogram af 2005, blev det vurderet, at Tjekkiet fulgte den fremlagte plan for nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud. Tjekkiet havde i 2005 opnået et bedre end forventet budgetmæssigt resultat og havde udsigt til højere økonomisk vækst end antaget. Derfor blev Tjekkiet opfordret til at styrke konsolideringsindsatsen i forhold til den strukturelle budgettilpasning i lyset af den smalle margin mellem målet for underskuddet i 2008 og referenceværdien på 3 pct. samt med henblik på at realisere den mellemfristede finanspolitiske målsætning (MTO) hurtigst muligt.[3]

 

I modstrid med Rådets henstilling fra 2004, udskyder Tjekkiets seneste konvergensprogram af marts 2007 reduktionen af det uforholdsmæssigt store underskud med mindst ét år til trods for den gunstige konjunktursituation i Tjekkiet. Forud for udskydelsen har Tjekkiet i samtlige år opnået reduktioner i budgetunderskuddet, der har været mere favorable end de mål, der blev fastsat i Rådets henstilling fra 2004 – i perioden 2004-2006 udgjorde budgetunderskuddet i gennemsnit 1 pct. point mindre end anbefalet i Rådets henstilling. Årsagen til denne udvikling har primært været den høje økonomiske vækst i perioden frem for varige forbedringer i det offentlige budget.

 

Udskydelsen af reduktionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud i Tjekkiets konvergensprogram af 2007 skyldes særligt en ekspansiv finanspolitik i 2007 og især øget vækst i sociale udgifter – sociale overførsler stiger med ca. 1,1 pct. af BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose forventes det ekspansive budget at medføre en stigning i det strukturelle budgetunderskud på ca. 1,25 pct. point i 2007. Budgettet blev oprindeligt vedtaget af den tidligere regering og blev bekræftet af den nye regering, der tiltrådte i januar 2007.

 

I konvergensprogrammet af 2007 præsenterede den nye regering en programerklæring med en stabiliseringspakke. Stabiliseringspakken har til formål at styrke konsolideringsindsatsen i 2008-2009 og forventes at medføre en forbedring af underskuddet i 2008 på 0,3 pct. point. Stabiliseringspakken er vedtaget og Kommissionen vurderer, at planens underskudsreducerende effekt er plausibel, selv om den ikke vil føre til et ophør af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud i 2008. Ifølge den alternative tilpasningsprofil vil det uforholdsmæssigt store underskud først bringes til ophør i 2009, mens MTO forskydes fra 2012 til 2013.

 

ECOFIN vedtog på denne baggrund en rådsbeslutning den 10. juli 2007 under artikel 104.8, der fastslår, at Tjekkiets finanspolitiske tiltag i opfølgning på Rådets henstilling under artikel 104.7 af 5. juli 2004 ikke er tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden for henstillingens frist i 2008.

 

Da Tjekkiet ikke deltager i euroen, er Tjekkiet ikke omfattet af artikel 104.9. Rådet kan – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse af en henstilling under artikel 104.7 – således ikke beslutte at pålægge Tjekkiet at træffe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. Rådet kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under artikel 104.7, der bekræfter den gældende henstillings frist eller fastsætter en ny frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

 

Indhold

Kommissionen har den 12. september 2007 fremlagt en henstilling om en ny rådshenstilling under artikel 104.7 til Tjekkiet.

 

Kommissionen finder, at den nye henstilling til Tjekkiet bør fastholde 2008 som frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen bygger henstillingen på følgende overvejelser:

 

·               I perioden 2004-2006 har Tjekkiet især som følge af høj vækst opnÃ¥et lavere budgetunderskud end de mÃ¥l, der lÃ¥ til grund for RÃ¥dets henstilling under artikel 104.7 i juli 2004.

·               Den primære Ã¥rsag til udsættelsen af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Tjekkiets konvergensprogram af 2007 er det ekspansive budget i 2007. Uden dette ekspansive budget ville underskuddet, der udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2006, fortsat have ligget under referenceværdien pÃ¥ 3 pct. af BNP.

·               Der er rig mulighed for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden for den oprindelige frist i 2008. Væksten i den tjekkiske økonomi er fortsat meget høj og en tilbageholdende finanspolitik vil være i overensstemmelse med den gunstige konjunktursituation. Tjekkiet har endvidere tidligere haft offentlige udgifter, der var lavere end planlagt og da det ekspansive budget for 2007 ikke er endeligt implementeret, kan forbedrede resultater stadig opnÃ¥s. Endeligt forventer regeringen, at gennemførelsen af den planlagte stabiliseringspakke vil medføre et underskud, der kun er marginalt større end 3 pct. i 2008. Dette indikerer, at Tjekkiet forholdsvist nemt bør kunne opnÃ¥ et underskud, der ligger under referenceværdien pÃ¥ 3 pct.

 

Kommissionen henviser endvidere til artikel 3(4) af regulation (EC) nr. 1467/97, hvoraf det fremgår, at Rådet bør anmode om en årlig forbedring af den strukturelle balance på 0,5 pct. i sammenhæng med en henstilling om uforholdsmæssigt stort underskud. Tjekkiets strukturelle balance forventes at blive væsentligt forværret i 2007. For at mindske denne forværring og sikre et budgetunderskud på under 3 pct. i 2008, finder Kommissionen det i udgangspunktet passende, at Tjekkiet får en anbefaling om en forbedring af den strukturelle balance på 1 pct. af BNP fra 2007 til 2008. Ny information om konjunktur- og budgetudviklingen, herunder højere skatteindtægter i 2007 end forventet, peger imidlertid på, at budgetunderskuddet i 2007 vil være lavere end skønnet af Kommissionen, hvilket også vil have positive effekter på de offentlige finanser i 2008. Det synes således sandsynligt, at en strukturel budgetforbedring på under 1 pct. af BNP vil være tilstrækkelig til at sikre et nominelt underskud på under 3 pct. af BNP i 2008.

 

ECOFIN ventes – på grundlag af Kommissionens vurdering – at vedtage en henstilling, der anbefaler, at de tjekkiske myndigheder bør begrænse forværringen af budgetunderskuddet i 2007 og bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2008, samt iværksætte effektive tiltag i overensstemmelse med denne henstilling senest den 9. april 2008. Rådet ventes desuden at anbefale en nødvendig forbedring af den strukturelle saldo i 2008 for at sikre et nominelt budgetunderskud på under 3 pct. af BNP i samme år og en fastholdelse af denne reduktion på sigt.

 

Endvidere ventes Rådet at opfordre Tjekkiet til at fastholde den budgetmæssige konsolidering mod den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP og opnå dette mål inden for den oprindelige tidsfrist i 2012.

 

Rådet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers vægtede stemmer, idet Tjekkiets stemmer dog ikke medregnes.

 

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, artikel 104.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Tjekkiet og Rådets henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalget forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg og Rådets beslutning under artikel 104.8 om utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 10. juli 2007.

 

Holdning

 

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes den ventede henstilling under artikel 104.7 til Tjekkiet. Tjekkiet har god mulighed for at udnytte den fortsat gunstige konjunktursituation og den deraf følgende favorable udvikling i budgetunderskuddet til at gennemføre en finanspolitisk konsolidering i 2008, der retter op på lempelsen i 2007 og sikrer et budgetunderskud på under 3 pct. af BNP i 2008. En styrkelse af de offentlige finanser, der i fravær af en styrket konsoliderings- og reformindsats vil være uholdbar på længere sigt, er afgørende for at realisere Tjekkiets potentiale for vækst og velstand.

 

Andre landes holdninger

Der ventes enighed om en rådshenstilling under artikel 104.7, der anbefaler Tjekkiet at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008. 

 

Dagsordenspunkt 1b:           Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien

 

Resumé

Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til UK, idet UK har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud i finansåret 2006/07 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 24. januar 2006.

 

Baggrund

UK overskred Traktatens 3-procentsgrænse for underskuddet på de offentlige finanser[4] for første gang i finansåret 2003/04, hvor underskuddet udgjorde 3,2 pct. af BNP[5]. Kommissionen iværksatte derfor proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i kraft af en rapport under artikel 104.

 

Vurderingen var, at underskuddet i 2003/04 var lille og midlertidigt, og at underskuddet trods overskridelsen af de 3 pct. derfor ikke var uforholdsmæssigt stort. Kommissionen og Rådet tog således ikke yderligere skridt inden for rammerne af proceduren. 

 

Underskuddet udgjorde imidlertid fortsat over 3 pct. af BNP i finansåret 2004/05. Kommissionen iværksatte derfor på ny proceduren i kraft af en rapport, der gjorde gældende, at underskuddets overskridelse af 3-procentsgrænsen ikke var midlertidig. Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedtog en artikel 104.4-udtalelse, der støttede vurderingen, men anbefalede, at yderligere skridt under proceduren burde afvente offentliggørelsen af Kommissionens efterårsprognose i 2005. Prognosen skønnede, at underskuddet fortsat ville overskride 3-procentsgrænsen i 2005/06 og i 2006/07. Kommissionen fandt derfor, at underskuddets overskridelse af de 3 pct. ikke var midlertidig.

 

På grundlag af henstillinger fra Kommissionen vedtog ECOFIN således en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i UK (artikel 104.6) og en henstilling til UK om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (artikel 104.7).

 

RÃ¥dets henstilling til UK af 24. januar 2006 indeholdt flg. anbefalinger:

 

-         UK’s myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i finansÃ¥ret 2006/07

-         UK’s myndigheder bør bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP pÃ¥ en troværdig og holdbar mÃ¥de og derfor sikre en forbedring af den strukturelle saldo pÃ¥ mindst 0,5 pct. af BNP mellem finansÃ¥rene 2005/06 og 2006/07

-         RÃ¥det fastlægger en frist til den 24. juli 2006 (6 mÃ¥neder efter henstillingen), for myndighedernes iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i forhold til disse anbefalinger.

-         UK opfordres til at sikre, at budgetkonsolideringen – efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud – fastholdes med henblik pÃ¥ at opnÃ¥ et mellemfristet budgetmÃ¥l, der 1) sikrer en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen, 2) fortsat sikrer en moderat gældskvote i lyset af aldringens økonomiske og budgetmæssige effekter, og 3) – under hensyntagen til 1) og 2) – sikrer et budgetmæssigt rÃ¥derum, særligt i lyset af behovet for offentlige investeringer.   

 

ECOFIN drøftede på rådsmødet den 10. oktober 2006 UK’s opfølgning på henstillingen og vurderede, at der ikke var behov for yderligere skridt i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK.

 

ECOFIN fandt, at UK’s budgetmæssige udvikling syntes at kunne korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i finansåret 2006/07, men at udviklingen samtidig var forbundet med store usikkerheder. ECOFIN vurderede desuden, at den strukturelle forbedring kunne blive mindre end den anbefalede værdi på 0,5 procent af BNP. ECOFIN opfordrede således UK til at gennemføre finanspolitiske tiltag for at sikre en sikkerhedsmargin ift. referenceværdien, samt at sikre den budgetmæssige konsolidering i de kommende år.

 

Indhold 

Kommissionen har offentliggjort en henstilling under Traktatens artikel 104.12 med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK, som ventes behandlet på ECOFIN den 9. oktober 2007.

 

Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at UK’s offentlige budgetunderskud for 2006/07 blev opgjort til 2,7 pct. af BNP i UK’s seneste notifikation i juli 2007. UK har således bragt sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP i overensstemmelse med henstillingens tidsfrist.

 

Tabel 1
UK’s offentlige finanser
		04/05	05/06	06/07	07/08	08/09
	Saldo på de offentlige finanser:
	Kommissionens skøn	-3.4	-3.2	-2.7	-2.6	-2.4
	UK’s seneste notifikation/budget	-3.4	-3.2	-2.7	-2,6	-2,2
	UK’s tidligere skøn (konvergensprogram 06)		-2,9	-2.8	-2,3	-1,9
	Strukturel saldo:
	Kommissionens skøn	-3.5	-3.3	-2.6	-2.4	-2.1
	UK’s seneste notifikation/budget	-3.5	-3.3	-2.6	-2,3	-1,9
	UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af dec. 2006)		-3,0	-2,5	-2,1	-1,7
	Ændring i strukturel saldo:
	Kommissionens skøn		0.2	0.7	0.2	0.3
	UK’s seneste notifikation/budget		0.2	0.7	0.3	0.4
	UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af dec. 2006)			0,5	0.4	0.4
	Offentlig gæld: skøn fra Kommissionen/UK	39.6	41.6	42.5	43.3/ 44.3	43.9/ 44.4
	BNP-realvækst: skøn fra Kommissionen/UK	2.9	1.9	2.9	2.7/ 2,5	2.4/ 2.5
	Output gap: skøn fra Kommissionen/UK	0.5	-0.3	-0.4	-0.4/ -0,6	-0.5/ -0,6

Kilde: Kommissionen

 

Det faktiske budgetunderskud på 2,7 pct. af BNP for 2006/07 er lidt lavere end skønnet i UK’s konvergensprogram på 2,8 pct. af BNP fra december 2006. Underskuddet på den strukturelle saldo skønnes at have udgjort 2,6 pct. af BNP for 2006/07. Dette svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,7 pct. point i 2006/07 i overensstemmelse med anbefalingen om at sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP. Kommissionen skønner, at ændringen i det strukturelle underskud vil udgøre hhv. 0,2 og 0,3 pct. point for 2007/08 og 2008/09, mens UK venter lidt større budgetforbedringer.

 

Forbedringen af den nominelle offentlige saldo på 0,5 pct. af BNP fra 2005/06 til 2006/07 kan overvejende henføres til større offentlige indtægter, herunder fra beskatning af en øget profit i den finansielle sektor samt en fordobling af en ”supplement” skattesats på profit fra udvindingen af olie og gas.

 

Kommissionen skønner, at underskuddet på den offentlige saldo gradvist vil blive reduceret til 2,6 pct. af BNP i 2007/08, 2,4 pct. i 2008/09, 2,0 pct. i 2009/10, 1,8 pct. i 2010/11 og 1,5 pct. i 2011/12. UK skønnes at skulle have et strukturelt underskud på 1,5 pct. af BNP for at have en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen, hvilket ifølge Kommissionens skøn først kan ventes opnået i 2011/12. Kommissionen finder således, at den planlagte konsolidering i lyset af den gunstige økonomiske situation kunne være mere ambitiøs.

 

 

UK’s skøn for underskuddet på den offentlige saldo på 2,6 pct. af BNP i 2007/08 er baseret på en forventning om øgede offentlige indtægter på 0,4 pct. point af BNP som følge af en højere passagerafgift inden for flytrafikken samt diverse tiltag mod skatteunddragelse. De offentlige udgifter ventes derimod at stige med 0,3 pct. point af BNP i samme periode, hovedsageligt som følge af øgede offentlige investeringer.

 

Kommissionen konkluderer samlet, at UK har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud, idet underskuddet blev bragt under 3-procentsgrænsen til Rådets frist i 2006/07 og også fremadrettet skønnes at ville overholde denne grænse.

 

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der – på basis af præmisser i lighed med Kommissionens vurdering – fastslår følgende:

-         en helhedsvurdering tilsiger at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i UK er blevet korrigeret

-         rÃ¥dsbeslutningen under artikel 104.6 om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i UK ophæves.

 

ECOFIN træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til artikel 205, idet stemmer afgivet af det berørte land – in casu UK – dog ikke medregnes. ECOFIN ventes at vedtage beslutningen i enighed.

 

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, artikel 104.12.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende vurdering af opfølgningen på henstillingen til UK blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 10. oktober 2006. Sagen vedrørende henstillingen til UK blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 24. januar 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side noterer man, at UK har nedbragt underskuddet til 2,7 pct. af BNP i 2006/07 og sikret en strukturel budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP samt at underskuddet skønnes at holde sig under 3 pct. af BNP i finansårene umiddelbart efter fristen, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Det støttes derfor fra dansk side, at proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK ophæves. Fra dansk side finder man dog, at UK’s konsolideringsplaner ikke er særlig ambitiøse i lyset af den gunstige økonomiske situation og UK’s forpligtelser i forhold til blandt andet sikring af en sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens vurdering om ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2:       Offentlige finanser i ØMU’en

 

Resumé

ECOFIN ventes at have en drøftelse i opfølgning på rådsmødet den 10. juli 2007, hvor Rådet noterede en præsentation af Kommissionens meddelelse om sikring af effektiviteten i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. Pagtens forebyggende regler har til formål at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. ECOFIN vil muligvis nå en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, eventuelt i form af rådskonklusioner.

 

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli 2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende forordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens oprindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

 

ECOFIN vedtog konklusioner om de første erfaringer med den reformerede Pagt på rådsmødet den 11. juli 2006. ECOFIN fandt, på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen, at det første års erfaringer var relativt positive, især i forhold til proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, men at der samtidig var en række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

På denne baggrund har Kommissionen den 13. juni 2007 offentliggjort den årlige rapport om offentlige finanser i ØMU’en samt en meddelelse om sikring af effektivitet i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.

 

På rådsmødet den 10. juli 2007 noterede ECOFIN en præsentation af Kommissionens meddelelse. På rådsmødet den 9. oktober 2007 ventes ECOFIN at have en drøftelse og eventuelt at vedtage rådskonklusioner, fx overordnede konklusioner vedrørende arbejdet med at styrke gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler.

 

Reformen af Pagten medførte øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende del, der overordnet har til formål, at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Reglerne indebærer således, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning (MTO) for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det muligt at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i det enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands MTO mere eksplicit skal fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed og således tage højde for aldringens effekter på de offentlige finanser, når metoderne er udviklet og der er enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger foreløbig sin MTO i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt målsætninger, der er mere ambitiøse end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en national strategi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet indsatsen bør være bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i ’dårlige tider’. De lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået deres mellemfristede målsætninger.

 

Med reference til disse regler noterer Kommissionen i sin meddelelse – på linje med ECOFIN’s vurdering af det første års erfaringer med reglerne – at mens der er en meget velfungerende gennemførelse af de korrigerende regler, dvs. proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, er der fortsat udfordringer med at sikre fuld gennemførelse af de forebyggende regler. Nu hvor de fleste EU-lande har korrigeret eller er tæt på at have korrigeret deres uforholdsmæssigt store underskud, er den store udfordring at drage fordel af den gunstige konjunkturudvikling og sikre hurtige fremskridt mod de mellemfristede målsætninger.

 

EU-landenes gennemsnitlige underskud, der toppede med over 3 pct. af BNP i 2003, er blevet næsten halveret til 1,7 pct. af BNP i 2006 og skønnes fortsat at falde i år og næste år. Den gennemsnitlige strukturelle saldo skønnes ligeledes at være blevet forbedret foreløbig tre år i træk, herunder med over 0,5 pct. af BNP årligt i både 2005 og 2006. Der ventes imidlertid kun moderate strukturelle budgetforbedringer i 2007 og 2008, hvor der fortsat er og ventes at være gode tider, og Pagtens principper derfor tilsiger strukturelle budgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af BNP for lande, som endnu ikke opfylder deres mellemfristede målsætninger.

 

Forbedringerne af de offentlige finanser i 2006 skyldes i høj grad uventet høje merindtægter under det økonomiske opsving. Kommissionen finder, at udviklingen i indtægterne er mere gunstig end skønnet af landene i deres stabilitets- og konvergensprogrammer, men at de offentlige udgifter til gengæld også udvikler sig mindre gunstigt end planlagt. Merindtægterne synes således i nogen grad at blive anvendt til finansiering af ekstra udgifter.

 

Kommissionen lægger i lyset heraf vægt på, at landene lever op til Pagtens principper om konsolidering i gode tider og undgår at gentage tidligere tiders fejl.

 

Den utilstrækkelige konsolidering under højkonjunkturen omkring 2000 var hovedårsagen til de efterfølgende finanspolitiske problemer, der blev forstærket af lavkonjunkturen.

 

Kommissionens meddelelse fremlægger en række forslag, som ikke indebærer nye regler eller lovgivning, men som kan udgøre et grundlag for arbejdet med at styrke gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler, jf. samlenotat vedrørende ECOFIN den 10. juli 2007.

 

ECOFIN ventes i dette lys at have en drøftelse vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, der fokuserer på blandt andet en styrkelse af arbejdet med vurderinger af de offentlige finanser og opfølgning på aftalerne om øget vægt på den langsigtede holdbarhed i målene for finanspolitikken. ECOFIN vil muligvis nå en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, eventuelt i form af rådskonklusioner.

 

-                 Det er en hovedprioritet i Pagtens forebyggende regler at sikre finanspolitisk holdbarhed pÃ¥ lang sigt i lyset af de aldrende befolkninger.

-                 De offentlige finanser er i de fleste EU-lande blevet forbedret i lyset af den gunstige konjunkturudvikling, men der er fremadrettet behov for at fastholde et positivt momentum i styrkelsen af stillingen pÃ¥ de offentlige finanser.

-                 Stabilitets- og Vækstpagten skal gennemføres fuldt ud. Alle lande, der endnu ikke efterlever deres mellemfristede mÃ¥l, bør styrke reduktionen af de offentlige underskud og gældskvoter i overensstemmelse med reglerne.

-                 Nationale finanspolitiske regler og institutioner er vigtige i forhold til sikring af sunde offentlige finanser. Nationale regelbaserede flerÃ¥rige finanspolitiske rammer kan bidrage til at overholde mellemfristede budgetplaner, herunder gennem styrket udgiftskontrol. Det er vigtigt at sikre nationalt ejerskab, herunder gennem involvering af de nationale parlamenter.

-                 Landenes mellemfristede mÃ¥lsætninger for de offentlige finanser (MTO) skal - i overensstemmelse med aftalen om reform af Pagten - tage højde for de offentlige finansers samlede langsigtede holdbarhed, sÃ¥ledes at man indregner de fremadrettede stigninger i de aldringsrelaterede nettoudgifter i kravene til finanspolitikken. Der arbejdes videre med at udvikle kriterier og metoder for fastlæggelse af holdbarhedsbaserede MTO’er med henblik pÃ¥ drøftelser forud for de næste fælles EU-fremskrivninger af aldringsrelaterede udgifter i 2009 og en efterfølgende aftale om retningslinjer for de holdbarhedsbaserede MTO’er. EU-landene vil i givet fald have mulighed for at præsentere deres nye MTO’er i de stabilitets- og konvergensprogrammer, som fremlægges i 2009. 

-                 Der kan i forbindelse med vurderingerne af EU-landenes finanspolitik ske en styrkelse af analyserne af den makroøkonomiske situation, herunder sammenhængen mellem makroøkonomiske ubalancer og de offentlige finanser.

-                 Der kan arbejdes pÃ¥ en styrkelse af metoderne til mÃ¥ling af EU-landenes underliggende finanspolitiske situation, især med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ procyklisk finanspolitik i gode tider.

-                 Landene kan i deres stabilitets- og konvergensprogrammerne præcisere, hvordan de mellemfristede budgetmÃ¥l skal opnÃ¥s, herunder specificere omfanget af yderligere tiltag, som er nødvendige for at nÃ¥ mÃ¥lene, relativt til eksisterende og allerede gennemførte politikker.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005, senest m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af Stabilitets- og Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER den 22.-23. marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. - Bilag 81. ECOFIN’s drøftelse af det første års erfaringer med den reformerede Pagt blev forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 11. juli 2006. Kommissionens meddelelse om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, som blev præsenteret og noteret på ECOFIN den 10. juli 2007, blev forelagt Europaudvalget forud for dette rådsmøde.   

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man målet og arbejdet med at styrke effektiviteten af Pagtens forebyggende regler og vil fortsat lægge vægt på og bidrage aktivt til EU-samarbejdet om at styrke konsolideringen af de offentlige finanser og undgå procyklisk finanspolitik især i gode tider samt at udarbejde og efterleve mellemfristede budgetmål, som er konsistente med holdbarhed af de offentlige finanser på lang sigt. Fra dansk side vil man kunne støtte en enighed i ECOFIN, der afspejler dette mål, eventuelt i form af rådskonklusioner. 

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte målet om at styrke Pagtens forebyggende regler og vil muligvis nå en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, eventuelt i form af rådskonklusioner.

 

 

 

Dagsordenspunkt 3:             Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den offentlige sektor

 

Resumé

Rådet ventes, på baggrund af drøftelsen på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007 i Portugal, at fortsætte drøftelsen af arbejdet med modernisering af den offentlige sektor. Drøftelsen ventes at munde ud i vedtagelse af rådskonklusioner.

 

Baggrund

Øget effektivitet og kvalitet af de offentlige udgifter er vigtige elementer i Lissabon-strategien og kan endvidere understøtte målene i Stabilitets- og Vækstpagten. Initiativer til modernisering af den offentlige sektor spiller en vigtig rolle heri.

 

Rådet (ECOFIN) drøftede den 5. juni 2007 en rapport fra Kommissionen og Det Økonomisk-Politiske Udvalg (EPC) vedr. det igangværende arbejde med kvaliteten af de offentlige finanser og det fremtidige arbejde herom. I den forbindelse enedes man om at vende tilbage til sagen i løbet af efteråret 2007 med henblik på udveksling af erfaringer medlemslandene imellem.

 

På det uformelle økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007 havde ministrene en drøftelse af de institutionelle aspekter af kvaliteten af de offentlige finanser, herunder medlemslandenes initiativer til modernisering af den offentlige administration. Udgangspunktet for drøftelsen var en ”issues note” fra EPC, hvori medlemslandenes moderniseringsinitiativer inddeles i fire indsatsområder; i) fokus på resultaterne af de offentlige udgifter, ii) omstrukturering af den offentlige administration, iii) forbedret personaleadministration og iv) øget brug af informations- og kommunikationsteknologi samt optimering af interne processer.

 

Indhold

Det ventes at Rådet, på baggrund af drøftelsen på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007 og med udgangspunkt i noten fra Kommissionen og EPC vedr. medlemslandenes initiativer til modernisering af den offentlige sektor, vil vedtage rådskonklusioner, som bl.a. fastslår at:

 

·        Alle medlemslandene har igangsat initiativer til modernisering af den offentlige sektor med henblik pÃ¥ styrket effektivitet i overensstemmelse med medlemslandenes forskellige udgangspunkter og reformbehov;

·        modernisering af den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle med henblik pÃ¥ forbedring af konkurrenceevnen, opnÃ¥ bedre offentlig service for pengene samt sikre bedre styring af de offentlige udgifter;

·        reformer af den offentlige sektor kan bidrage til opfyldelsen af Lissabon-strategien samt Stabilitets- og Vækstpagten, og skal sÃ¥ledes være genstand for udveksling af erfaringer og ”best practices” – særligt i forbindelse med de nationale reformprogrammer;

·        de nationale systemer til effektivitetsmÃ¥linger og til evaluering af reformerne i den offentlige sektor bør forbedres;

·        Kommissionen og EPC bør intensivere arbejdet pÃ¥ at forbedre analyser og mÃ¥linger af kvaliteten af de offentlige finanser, herunder effektiviteten og kvaliteten af de offentlige indtægter og udgifter samt reformer i den offentlige sektor;

·        medlemslandene bør intensivere arbejdet pÃ¥ levering af detaljeret data for de offentlige udgifter senest i 2008;

·        RÃ¥det vil i løbet af forÃ¥ret 2008 vende tilbage til drøftelsen af effektiviteten af de offentlige udgifter med særlig fokus pÃ¥ enkelte udgiftskategorier, sÃ¥som udgifter til sociale ydelser, uddannelse samt forskning og udvikling.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra Kommissionen og Det Økonomisk-Politiske Udvalg (EPC) vedr. fremskridtene i arbejdet med måling af effektiviteten og kvaliteten af de offentlige finanser blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. på orientering den 1. juni 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt dansk holdning. Fra dansk side lægges der stor vægt på effektivitet i de offentlige finanser og sikring af bedst mulig kvalitet for pengene.

 

Andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning til rådskonklusionerne.

 

Dagsordenspunkt 4:             (Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes eventuelt at have en drøftelse af den økonomiske situation og den seneste tids udvikling på de finansielle markeder. Ministrene drøftede sagen på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007, hvor man i den forbindelse offentliggjorde et fælles statement vedr. den økonomiske situation. 

Baggrund og indhold

Den økonomiske situation - kort

Væksten i verdensøkonomien har ligget over 5 pct. i perioden 2004-06, hvilket er meget højt. Mens der som ventet er sket en mindre opbremsning i USA i foråret 2006, er væksten i en række andre regioner fortsat høj. Der er således ikke indtruffet en egentlig afdæmpning. Den globale vækst ventes i prognoseperioden at blive godt 5 pct. i både 2007 og 2008.

 

Efter det kraftige opsving i euroområdet i anden halvdel af 2006 er tempoet gået lidt ned i første halvdel af 2007. Væksten synes at fortsætte i overkanten af det mellemfristede potentiale, og det negative outputgab vil yderligere indsnævres. Effekten af den tyske momsforhøjelse pr. 1. januar 2007 har været mærkbar på vækst og inflation og godt placeret i forhold til konjunkturudviklingen. Den europæiske centralbank fortsætter formentlig med at ”normalisere” den pengepolitiske rente.

 

Efter at være aftaget siden midten af 2006 er inflationen tiltaget igen i forbindelse med, at oliepriserne er steget i de seneste måneder.

 

Risikobilledet præges af større uro på de finansielle markeder, hvor vanskelighederne på det sekundære amerikanske lånemarked har spredt sig til finansielle institutioner uden for USA. Centralbankerne har interveneret og ekstraordinært tilført billig kortfristet likviditet. Der er i den sammenhæng tegn på, at det lave rentespænd mellem obligationer med høj og lav kreditvurdering stiger til et højere niveau, som svarer til de historiske erfaringer. En sådan korrektion vil indebære strammere finansieringsvilkår og dæmpe den økonomiske aktivitet.

 

Ligeledes er det et åbent spørgsmål, om den afkobling, der tilsyneladende er sket mellem konjunktursituationen i den amerikansk økonomi og resten af verden, kan fortsætte, eller om en fortsat nedgang i USA vil smitte af på Europa.

 

Risikoen relateret til en hurtig afvikling af de globale ubalancer i form af store betalingsbalanceunderskud i USA og modsvarende overskud i fx Kina, Japan og de olieeksporterende lande i Mellemøsten er fortsat til stede.

 

Udsigterne for verdensøkonomien

Verdensøkonomien har siden 2004 oplevet historisk høje vækstrater i omegnen af 5 pct. Væksten i verdensøkonomien ventes – på baggrund af IMF’s nye og endnu ikke offentliggjorte skøn – også i 2007 og 2008 at ligge på 5¼ pct.

 

I 2007 ventes en mindre opbremsning i USA til ca. 2 pct. Omvendt er væksten i en række andre regioner fortsat høj, jf. tabel 1. Herunder er både Japans og euroområdets økonomier styrket. Dertil kommer at den stærke fremgang i aktiviteten i Asien – ikke mindst Kina – fortsætter med uformindsket styrke. Der er således tegn på, at resten af den globale økonomi indtil videre er afkoblet fra den amerikanske.

 

EU-kommissionens seneste vurdering (fra september 2007) af den økonomiske situation peger på en BNP-vækst i euroområdet på 2,5 pct. i 2007 – hvilket stort set ligger på linje med IMF’s vurdering.

 

Tabel 1
IMF’s skøn for væksten i verden og udvalgte regioner og lande
	Ã…r	2006	2007		2008
	Tidspunkt for skøn		April	September	April	September
		-------------------- Realvækst, pct. --------------------
	Verden	5,4	4,9	5,3	4,9	5,2
	USA	2,9	2,2	1,9	2,8	2,8
	Japan	2,2	2,3	2,5	1,9	2,0
	Euroområdet	2,8	2,3	2,6	2,3	2,5
	Tyskland	2,8	1,8	2,6	1,9	2,4
	Frankrig	2,0	2,0	2,2	2,4	2,4
	Italien	1,9	1,8	1,8	1,7	1,7
	Spanien	3,9	3,6	3,9	3,4	3,5
	UK	2,8	2,9	2,9	2,7	2,7
	Danmark	3,5	2,5	2,3	2,2	1,8
	Developing Asia1	9,7	8,8	9,8	8,4	9,2
	Kina	11,1	10,0	11,5	9,5	10,5
	Indien	9,7	8,4	9,0	7,8	8,4

1) De primære lande i regionen er Kina, Indien, Korea, Taiwan, Hong Kong og Singapore.

Kilde: IMF, World Economic Outlook, April 2007og September 2007, draft.

 

Den finansielle turbulens som ramte verdensøkonomien hen over sommeren har endnu ikke ændret de realøkonomiske faktorer nævneværdigt. Der er dog risiko for at den finansielle uro og usikkerhed i sig selv kan påvirke realøkonomiske faktorer, hvis uroen fortsætter. Centralbankerne har reageret på uroen ved at tilføre markederne ekstraordinær likviditet, som i første omgang synes at have haft den ønskede virkning.

 

Konjunktursituationen i USA

Den finansielle uro udspringer blandt andet fra usikkerheden omkring opbremsningen i amerikansk økonomi, herunder problemerne i subprime lånemarkedet[6] og risikoen for afsmittende virkninger på de øvrige dele af amerikansk økonomi.

 

På subprime lånemarkedet er antallet af misligholdte lån steget markant. Det skyldes i høj grad omslaget på det amerikanske boligmarked, hvor stigningen i huspriserne er ophørt. Afmatningen på det amerikanske boligmarked har endnu ikke for alvor påvirket den overordnede amerikanske økonomi, om end væksten i privatforbruget har været aftagende.

 

Den aftagende vækst i privatforbruget modsvares af et større vækstbidrag fra nettoeksporten, i lyset af høj eksportmarkedsvækst og en lav dollar. Således voksede den amerikanske økonomi stærkt i 2. kvartal med en årsvækstrate på 3,5 pct. efter et svagt 1. kvartal, jf. figur 1a.

 

For 2007 og 2008 skønner IMF en økonomisk fremgang på henholdsvis 1,9 og 2,8 pct., jf. tabel 1. Den aftagende indenlandske efterspørgsel og den fortsat kraftige vækst på eksportmarkederne indebærer, at nettoeksporten i 2007 ventes at yde et positivt vækstbidrag for første gang siden 1995.

 

Det store underskud på betalingsbalancen – IMF forventer underskud på 6 pct. af BNP i både 2007 og 2008 – udgør stadig en risikofaktor, som kan føre til en yderligere svækkelse af dollaren og et opadgående pres på de ellers lave lange renter, jf. figur 1b. Efter et kraftigt fald i den offentlige saldo i 2002 har udviklingen været positiv de seneste år. I 2006 var underskuddet på den offentlige saldo aftaget til 2,3 pct. af BNP.

 

Figur 1a		Figur 1b
BNP-vækst, USA		Underskud på betalingsbalance og offentlig saldo

Anm.: Figur 1a viser kvartalsvækstrater for BNP og deres sammensætning på vækstbidrag.

Kilde: Ecowin, BEA samt egne beregninger

 

Konjunktursituationen i euroområdet

Den økonomiske udvikling i euroområdet siden midten af 2006 været gunstig og den nuværende økonomiske situation vurderes generelt at være robust i forhold til at imødegå den seneste uro på de finansielle markeder.

 

Euroområdet voksede i 1. halvår 2007 med 2,5 pct. i forhold til 1. halvår 2006. Det er kun lidt mindre end den relativt høje vækst i 2006 på 2,8 pct., jf. figur 2a. Dermed er opsvinget i euroområdet fortsat i første halvdel af 2007. Væksten i euroområdet skønner IMF til omkring 2½ pct. i både 2007 og 2008 efter vækst på 2,8 pct. i 2006, det højeste siden 2000.

 

Den fortsat faldende ledighed og stigende beskæftigelse i euroområdet samt en forholdsvis afdæmpet prisudvikling danner et godt fundament for en robust fremgang i aktiviteten i fremtiden, jf. figur 2b. De europæiske husholdninger er endvidere ganske optimistiske, hvilket kommer til udtryk i den målte forbrugertillid, der ligger betydeligt over sit historiske gennemsnit.

 

Figur 2a		Figur 2b
BNP-vækst, euroområdet		Beskæftigelse og ledighed, euroområdet

Anm.: Figur 2a viser kvartalsvækstrater for BNP og deres sammensætning på vækstbidrag.

Kilde: Ecowin, Eurostat og egne beregninger

 

Det er specielt udviklingen i Tyskland som løfter den økonomiske vækst i euroområdet. Den tyske økonomi voksede i 1. kvartal 2007 med 0,5 pct. og 0,3 pct. i 2. kvartal, hvilket er en opbremsning i forhold til fjerde kvartal 2006, jf. figur 3a. Opbremsningen kan hovedsagligt tilskrives momsforhøjelsen i starten af 2007, som har fået privatforbruget til at falde.

 

Med fortsat bedring af situationen på det tyske arbejdsmarked samt pæne forventede vækstrater i 2007 og 2008 på 2,6 og 2,4 pct. ser tysk økonomi ud til at være i god fremgang. Momsforhøjelsen har således været godt placeret i forhold til konjunkturudviklingen.

 

Tysklands offentlige finanser blev konsolideret betydeligt i 2006, og underskuddet på de offentlige finanser kom ned på 1,7 pct. af BNP. Det ventes, at underskuddet i år nedbringes yderligere til 0,6 pct. Den positive udvikling kan tilskrives dels højere indtægter som følge af de nuværende gunstige konjunkturforhold og dels de strukturelle effekter af de økonomiske reformer vedtaget i 2005 samt tilpasninger af finanspolitikken. Det tyske finansministerium har netop fremlagt et finanslovforslag for 2008 samt en mellemfristet finanspolitisk plan for 2007 – 2011. Planen sigter på en fortsat budgetkonsolidering, som vil indebære et marginalt underskud i 2010 og balance i 2011, svarende til målet om en strukturel saldo på 0 pct. af BNP senest i 2010.

 

Figur 3a		Figur 3b
BNP-vækst og konjunkturindikator i Tyskland		Inflationen i USA, euroområdet og Japan

Kilde: Ecowin

 

Inflation og renteudvikling

I takt med afdæmpningen af væksten i USA og det markante olieprisfald aftog inflationen i USA fra midten af 2006. Den er efterfølgende steget lidt igen, delvis fordi olieprisen atter er steget, jf. figur 3b. Kerneinflationen har fulgt en nedadgående trend siden september 2006, men ligger dog stadig lidt over den amerikanske centralbanks (FED) foretrukne inflationsinterval. Med den lidt lavere vækst og med et lidt mindre presset oliemarked kan kerneinflationen forventes at falde yderligere i løbet af 2007. 

 

I euroområdet er inflationen aktuelt under 2 pct. Der er således fortsat plads til en vis yderligere vækst uden væsentligt pres på resurserne, men outputgabene ventes dog stort set at blive lukket i løbet af prognoseperioden. Kerneinflationen har dog været tiltagende siden september 2006 og er steget til 2,0 pct. på det seneste. På trods af momsforhøjelsen i Tyskland per 1. januar 2007 er inflationen i euroområdet forblevet i omegnen af 2 pct. siden begyndelsen af 2007.

 

I Japan ligger inflationstakten fortsat omkring 0 pct. Det er forventningen at inflationen tiltager en anelse i sidste halvdel af 2007.

 

Centralbankerne i de store økonomier står dermed over for forskellige udfordringer, som afspejler landenes forskellige konjunktursituation. I euroområdet er pengepolitikken forholdsvis lempelig, og den økonomiske udvikling trækker i retning af en normalisering af renteniveauet, jf. figur 4a. I USA er faldet i ledigheden ophørt, og der er på sigt basis for en lidt lempeligere pengepolitik, herunder ikke mindst i forhold til at modgå den nuværende finansielle uro.

 

Den japanske centralbank har holdt den pengepolitiske styringsrente uændret siden majvurderingen, og det er usikkert om renten bliver hævet, så længe der synes at være en reel risiko for fortsat deflation.

 

Figur 4a		Figur 4b
Pengepolitiske renter i USA og euroområdet		Prisen på Brent-olie i USD og euro

Kilde: Ecowin

 

Oliepris og valutakurs

I juli 2007 nåede råolieprisen op på et niveau svarende til toppunktet i august 2006 efter at have været en del lavere omkring årsskiftet, jf. figur 4b. Prisudviklingen skal ses på baggrund af OPEC’s produktionsnedsættelse og vedvarende stigninger i efterspørgslen efter olie. Desuden udføres der i sommeren et særligt stort vedligeholdelsesarbejde på boreplatformene i Nordsøen. Dette ventes at betyde, at produktionen uden for OPEC vil falde i tredje kvartal.

 

På valutamarkederne har den langsommere vækst i USA og opblomstringen i Europa givet næring til forventningen om en indsnævring af renteforskellen, hvilket har bidraget til at dollaren er svækket yderligere, især i forhold til euroen og pundet.

Offentlige finanser

EU-landenes offentlige finanser er generelt blevet styrket i takt med de forbedrede konjunkturer. I en række lande er de offentlige finanser dog kun i mindre grad forbedret strukturelt, og konsolideringen under den nuværende økonomiske fremgang synes ikke umiddelbart tilstrækkelig til at give manøvrerum for finanspolitikken under en eventuel fremtidig lavkonjunktur i alle lande.

Udover de gunstige effekter fra konjunkturfremgang m.v., har de økonomiske reformer og tilpasninger af finanspolitikken (herunder momsforhøjelsen)bidraget til at nedbringe de store offentlige budgetunderskud i Tyskland. Andre lande, herunder Frankrig, Italien og UK synes ikke i samme omfang at have foretaget tilpasninger i den økonomiske politik og har fortsat relativt store faktiske og strukturelle underskud.  

Den finansielle sektor og den finansielle stabilitet

Den seneste tids turbulens på de finansielle markeder begyndte i USA pga. vanskeligheder på sub-prime lånemarkedet som følge af et stigende antal misligholdte lån. Turbulensen spredte sig imidlertid hurtigt til bl.a. de europæiske finansielle markeder, fordi en række europæiske finansielle virksomheder var eksponerede over for de amerikanske sub-prime lån. Dette medførte aktiekursfald i Europa og bl.a. ECB reagerede ved at tilføre ekstra likviditet til pengemarkederne.

I de seneste par uger har de finansielle markeder været forholdsvis rolige og aktiekurserne har til dels genvundet det tabte. Således lå aktieindeksene ved udgangen af august ca. 5 pct. lavere end i midten af juli, men stadig højere end i august sidste år. Indtil videre synes effekten set fra et europæisk synspunkt at have været en generel stigning i risikopræmierne og dermed en ”sund” udvidelse af rentespændet mellem de mest og mindst risikofyldte lån, der i en periode har været noget lavere end det langsigtede forventede niveau.

Det er imidlertid for tidligt at vurdere om turbulensen er overstået og det kan ikke udelukkes, at uroen kan blusse op igen. Hvis der ikke opstår yderligere uro på er der meget der tyder på, at virkningen af turbulensen vil være begrænset både for den økonomiske aktivitet og den finansielle stabilitet fordi korrektionerne indtil videre ikke har været meget markante.

Den realøkonomiske virkning vil kunne mærkes gennem en mulig lidt hurtigere opbremsning af amerikansk økonomi med deraf afledt lavere træk fra udenrigshandel og investeringer. Dertil kommer effekten af lidt strammere finansieringsbetingelser for virksomheder og husholdninger samt en mulig effekt gennem lavere forbrugertillid. Selvom de centrale scenarier for udviklingen i europæiske økonomi er intakte, er risikoen for negative overraskelser steget.

Udsigterne for den finansielle stabilitet i Europa er heller ikke forværret fordi den europæiske finansielle sektor generelt har høj indtjening og har store reserver til at imødegår eventuelle tab.

Foreløbige erfaringer med den finansielle uro

Selvom effekten af turbulensen både på den finansielle sektor og den økonomiske aktivitet synes forholdsvis lille har den rejst nogle problemstillinger, der givetvis vil præge tænkningen fremadrettet:

·               De finansielle markeder opererer globalt og med en række komplekse produkter, hvilket bl.a. medfører, at det er vanskeligere at vurdere pÃ¥ forhÃ¥nd, hvor de reelle tab materialiserer sig og hvor store de kan blive, nÃ¥r der opstÃ¥r vanskeligheder pÃ¥ de finansielle markeder. Der er derfor et ønske om højere grad af transparens i forhold til placering af risici blandt aktørerne pÃ¥ de finansielle markeder.

·               Kreditvurderingerne spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Der synes at være bred enighed om at kreditvurderingsbureauerne i det aktuelle tilfælde har været for sene til at nedjustere vurderingen af kvaliteten og opjustere risici ved de finansielle produkter, der udløste turbulensen.

·               Incitamentsstrukturen for kreditvurderingsbureauerne er muligvis uhensigtsmæssig, fordi en stor del af bureauernes indtjening genereres gennem de produkter de vurderer.

·               Selvom turbulensens udløsende faktorer alle var erkendte pÃ¥ forhÃ¥nd som potentielle risici, var man alligevel ikke i stand til at forudse eller forhindre dens komme.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En drøftelse af den økonomiske situation har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side følges udviklingen på de finansielle markeder løbende, herunder betydningen for den danske og den europæiske økonomi. Det økonomiske fundament i Danmark og i resten af EU er stærkt og skønnene for 2007 og 2008 peger på en økonomisk vækst i overensstemmelse med økonomiens potentielle vækstkapacitet.

 

Andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger vurderes at ligge på linie med den danske.

Dagsordenspunkt 5:             Bedre regulering

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes at nå til enighed om rådskonklusioner vedr. status for Kommissionens arbejde med administrative lettelser i EU.

 

Baggrund 

Rådet (ECOFIN) udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode (baseret på den såkaldte Standard Cost Model[7]) til måling af de administrative byrder i EU.

 

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen opfordrede i en meddelelse op til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007.

 

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at fremsætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommissionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

 

Kommissionen præsenterede i januar 2007 et handlingsprogram for administrative lettelser. Her foreslog Kommissionen at introducere en fælles mÃ¥lemetode til at opgøre de administrative byrder, at opstille et reduktionsmÃ¥l pÃ¥ 25 pct. for administrative byrder i EU inden 2012 og at etablere en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger (IA). Endelig præsenterede Kommissionen en liste over 13 prioriterede indsatsomrÃ¥der, hvor der skulle foretages mÃ¥linger med henblik pÃ¥ forenkling, samt en liste over 10 sÃ¥kaldte ’fast track’-forenklingsforslag, det vil sige forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont.

 

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kommissionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig dets målsætninger.

 

Arbejdet med etableringen af målinger på de 13 udvalgte områder blev påbegyndt i juli 2007 og ventes færdiggjort ved medio/ultimo 2008. Målingerne på selskabsretsområdet forventes færdiggjort allerede med udgangen af 2007 med henblik på at gennemføre hurtigere og betydelige lettelser inden for dette område. Det er i det hele taget planlagt, at konsulenterne, der forestår målingerne, løbende skal indsamle forslag til administrative lettelser og sende dem videre til Kommissionen. Kommissionen vil analysere og behandle disse forslag.

Fire af de ti ’fast track’-forslag er gennemført, fem af forslagene forventes vedtaget snarest, mens et enkelt af forslagene vedrørende fødevarekontrol i mindre virksomheder har givet anledning til problemer. Det forventes, at der fremlægges ti nye ’fast track’-forslag i begyndelsen af 2008.

 

Tyve medlemslande er ved at have eller har allerede påbegyndt målinger af (dele af) egen regulering i henhold til Standard Cost/AMVAB-modellen.

 

I juni 2007 blev en evaluering af Kommissionens konsekvensvurderinger (IA). Kommissionen vil gennemføre ændringer på baggrund heraf, blandt udvides anvendelsesområdet for IA’erne, mens omfanget af de enkelte IA’er tilpasses forslagenes væsentlighed.

 

Kommissionen fremlægger i begyndelsen af 2008 ”Strategic Review of Better REgulation”.

 

Indhold

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 9. oktober 2007 at diskutere udkast til rådskonklusioner vedrørende Kommissionens arbejde for administrative lettelser i EU.

 

Der ventes vedtaget drøftelse af rådskonklusioner, hvori Rådet særligt: 

 

·        understreger, at arbejdet med administrative lettelser kræver en stærk, fælles indsats bÃ¥de fra EU-institutioner og fra medlemsstaterne,

·        erindrer DER’s invitation til at gennemføre alle ’fast track’-forslag inden udgangen af 2007,

·        hilser fremskridt med hensyn til mÃ¥ling og reduktion af administrative byrder pÃ¥ bÃ¥de EU- og medlemsstatsniveau velkommen som en del af den større ’bedre regulering’-dagsorden og Lissabon-strategien,

·        anmoder medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om senest i 2008 at fastsætte nationale reduktionsmÃ¥l, som tager højde for de forskellige udgangspunkter og institutioner, og som svarer til ambitionerne pÃ¥ EU-niveau – en reduktion af de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering, med 25 pct. frem mod 2012 – som DER opfordrede til pÃ¥ forÃ¥rstopmødet 2007,

·        opfordrer Kommissionen til at præsentere forenklingsforslag, samtidig med at mÃ¥lingerne af prioritetsomrÃ¥derne stÃ¥r pÃ¥ og i overensstemmelse med handlingsprogrammet,

·        anbefaler Kommissionen at sikre, at innovative SMVer, der er uproportionalt hÃ¥rdt ramt af administrative byrder, tages i betragtning i forbindelse med ’bedre regulering’-indsatsen og reduktionen af administrative byrder, særligt i forbindelse med forenklingsforslag, der er relevante for det indre marked,

·        opfordrer Kommissionen – i konsultation med EPC/medlemsstaterne og i lyset af det kommende ”Strategic Review of Better Regulation” – til at undersøge, om de eksisterende ’bedre regulering’-redskaber bliver benyttet effektivt i praksis af Kommissionen, RÃ¥det og medlemsstaterne i forbindelse med alle nye forslag, særligt dem der er relevante for det indre marked

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne må vurderes fra sag til sag. Hvis der bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets rådskonklusioner vil ikke medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Generelt vil administrative lettelser for virksomheder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Formandskabets rådskonklusioner medfører ikke negative administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for en række rådsmøder (Indre Marked, Forbruger og Turisme, Konkurrenceevne og ECOFIN). Senest blev sagen forelagt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. maj 2007. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Regeringen støtter Kommissionens handlingsprogram og Kommissionens hensigt om at måle administrative omkostninger og reducere virksomheders administrative byrder. Regeringen støtter, at der fastsættes et fælles, overordnet reduktionsmål på 25 pct., og at dette omfatter regulering med oprindelse i såvel EU-regulering som national regulering. Regeringen støtter desuden, at der på de mest byrdetunge reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

 

Man vil fra dansk side vurdere de enkelte forenklingsforslag fra sag til sag. Endelig støtter Danmark, at et kvantitativt reduktionsmål ikke forhindrer gennemførelse af ny velbegrundet regulering på EU-niveau, herunder f.eks. i de tilfælde, hvor EU-reguleringen aflaster national lovgivning.

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen tager udgangspunkt i Standard Cost Modellen (på dansk: AMVAB) som fælles metode til måling af de administrative byrder i EU. Danmark støtter, at den fælles målemetode tages i anvendelse snarest muligt på de mest byrdefulde områder, da målemetoden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og forenkling af eksisterende regulering.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og konsekvensvurderinger forbedres og styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at der bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i forbindelse med væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet, med fokus på at sikre omkostningseffektive løsninger.

Regeringen støtter udvælgelsen af og indsatsen over for de såkaldte ’fast track’-forenklingsforslag, da det anses som væsentligt, at man allerede tidligt i processen kan registrere mærkbare resultater, mens målingerne af prioritetsområderne står på.

 

Regeringen støtter Kommissionens forslag om generelt at prioritere vedtagelsen af forenklingsforslag i den interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af en ’fast track’-procedure indenfor traktatens rammer. Regeringen støtter, at der arbejdes videre med implementeringen af en egentlig ’fast track’-procedure i forbindelse med nye forenklingsforslag fra Kommissionen, idet det forudsættes, at der sker den fornødne koordinering på tværs af ressortområder. Det drejer sig specifikt om art. 36 i den Interinstitutionelle Aftale om Bedre Regulering, der blev vedtaget af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i 2003, og som netop har til hensigt at sikre, at forslag til regelforenklinger gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt.

Fra dansk side støttes Kommissionens forslag om at give virksomhederne mulighed for at indberette digitalt, i stedet for at dette skal foregå ved hjælp af papirblanketter. De danske erfaringer viser, at digitale løsninger kan medvirke til at reducere de administrative byrder.

 

Regeringen støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandarder. Regeringen ser endvidere bedre regulering som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

 

Andre landes holdninger

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder i EU.

 

 

 

Dagsordenspunkt 6:             Flexicurity – økonomiske aspekter

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes den 9. oktober 2007 2006 at drøfte Kommissionens meddelelse ”Towards Common Principles of Flexicurity: More and better jobs through flexibility and security”, COM(2007) 359, samt at drage rådskonklusioner herom.

 

Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd (DER) bad i marts 2006 Kommissionen sammen med medlemslandene og sociale partnere at ”undersøge mulighederne for at udarbejde et sæt fælles principper for flexicurity”.

 

Målet med Kommissionens meddelelse ”Towards Common Principles of Flexicurity: More and better jobs through flexibility and security” er at understøtte en generel debat, som kan føre hen til, at DER ved udgangen af 2007 kan vedtage et sæt fælles principper om flexicurity. Disse fælles principper skal der­efter inspirere og bidrage til implementeringen af de Integrerede Retningslinier og særligt Retningslinierne for Beskæftigelsen (EG).

 

Den Fælles Beskæftigelses Rapport 2007/08 vil analysere i hvilken udstrækning medlemslandene har udformet overordnede flexicurity strategier.

 

I den næste cyklus for de Integrerede Retningslinier vil medlemslandene i deres Nationale Reform Programmer blive bedt om at rapportere om deres flexicurity strategier. Kommissionen vil overvåge disse strategier i de årlige fremskridt rapporter.

 

Kommissionens skitse til fælles principper

Der fremgår af meddelelsen at der er konsensus om at flexicurity politikker dækker 4 komponenter:

1.             Fleksible og pÃ¥lidelige kontraktuelle forhold gennem moderne arbejdsmarkedslovgivning, overenskomster og organisering af arbejdet.

2.             Bredtfavnende strategier for livslang læring for at sikre omstillings- og beskæftigelsesevne, særligt hos de mest sÃ¥rbare arbejdere.

3.             Effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker der hjælper til at hÃ¥ndtere hurtige ændringer, reducerer ledighedsperioder, og letter transitionen til nye job.

4.             Moderne understøttelsessystemer der giver acceptabel indkomstunderstøttelse, tilskynder beskæftigelse og øger mobiliteten i arbejdsmarkedet.

 

På baggrund af OECD-analyser og egne analyser anfører Kommissionen i den forbindelse blandt andet

(i)            at streng lovgivning om jobbeskyttelse ofte fører til anvendelse af midlertidige kontrakter med begrænset overgang til almindelig ansættelsesvilkÃ¥r, særligt for kvinder og unge, og derved segmentering af arbejdsmarkedet;

(ii)          at deltagelse i livslang læring er positivt korreleret med høj beskæftigelse og lav langtidsledighed, men at investeringer i livslang læring for ofte kun omfatter de højtuddannede;

(iii)        at god ledighedsunderstøttelse modvirker negative indkomstkonsekvenser under jobskifte, men at det kan have en negativ effekt pÃ¥ jobsøgning og kan reducere tilskyndelsen til at acceptere jobtilbud. Det kan i vid udstrækning modvirkes af effektiv hjælp til jobsøgning og initiativer, der sikrer en balance mellem rettigheder og pligter. En succesfuld flexicurity strategi mÃ¥ nøje afveje indkomstbeskyttelsen i dagpengesystemer med passende aktiveringsstrategi, der understøtte vejen til beskæftigelse.

 

Flexicurity må endvidere ses i sammenhæng med sunde og holdbare makroøkonomiske politikker samt effektive mikroøkonomiske politikker og fri konkurrence på produkt-, service- og kapitalmarkeder. Flexicurity har budgetmæssige konsekvenser og må være fuldt kompatible med sunde og holdbare offentlige finanser.

 

Der lægges op til 8 fælles principper. Hvert enkelt af disse principper kan sammenfattes som følger:

1.             Flexicurity involverer fleksible og pÃ¥lidelige kontraktuelle forhold, strategier for livslang læring, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moderne sociale understøttelsessystemer.

2.             Flexicurity implicerer en balance mellem rettigheder og ansvar for arbejdsgivere, arbejdstagere, jobsøgende og offentlige myndigheder.

3.             Flexicurity bør tilpasses de specifikke omstændigheder, arbejdsmarkeder og erhvervsrelationer i hvert enkelt medlemsland.

4.             Flexicurity bør reducere afstanden mellem insidere og outsidere i arbejdsmarkedet.

5.             SÃ¥vel intern (inden for virksomheden) som ekstern (mellem virksomheder) flexicurity bør fremmes.

6.             Flexicurity bør understøtte ligestilling, dels mellem mænd og kvinder, dels i ft. indvandrere, unge, handicappede og ældre arbejdere.

7.             Flexicurity forudsætter et klima med tillid og dialog mellem offentlige myndigheder og sociale partnere.

8.             Flexicurity politikker har budgetmæssige omkostninger og bør forfølges under hensyntagen til at bidrage til sunde og holdbare finanser.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

En gennemførelse af reformer i retning af større flexicurity i andre EU-lande vil imidlertid kunne have væsentlige positive effekter for europæisk og derigennem dansk økonomi i det omfang reformerne reelt sikrer mere fleksible arbejdsmarkeder og lavere strukturel ledighed.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og finder det positivt, at der er lagt op til at flexicurity får en mere fremtrædende rolle i forbindelse med de Integrerede Retningslinier og Retningslinierne for Beskæftigelsen.

 

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til bredt formulerede principper, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til selv at fastsætte de konkrete politikker og initiativer i forbindelse med flexicurity strategier. Herunder lægger regeringen vægt på, at den såkaldt danske model, hvor arbejdsvilkår først og fremmest aftales frit mellem arbejdsmarkedet parter, kan rummes inden for rammerne af de skitserede principper.

 

Regeringen støtter fremhævelsen af, at flexicurity bør forfølges under hensyntagen til at bidrage til sunde og holdbare finanser. Omkostningseffektive politikker er afgørende for at sikre bl.a. opfyldelse af Lissabon målsætningerne og at fastholde sunde offentlige finanser.

 

Fra dansk side støtter man, at der i EU-samarbejdet om flexicurity arbejdes for fremme af fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, en målrettet aktiv arbejds-markedspolitik, livslang læring, en adækvat social beskyttelse og parternes aktive involvering i de enkelte medlemslande.

 

Herunder finder man fra dansk side, at der bør lægges stor vægt også på indsatsen for at sikre fleksible arbejdsmarkeder. Øget fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet er ikke hinandens modsætninger. Det er sammenkædningen af fleksibilitet og det offentlige sikkerhedsnet som kan styrke vækst og beskæftigelse og social sammenhængskraft.

 

Andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og de 8 principper, som Kommissionen skitserer. Det ventes, at der opnås enighed om et sæt rådskonklusioner herom.