Fra: Ole Møller Christensen
Organisation:
Adresse: Stadsvej 107
Postnr: 7080 Børkop
EMail: [email protected]
Telefon:
Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja


Til udvalgets orientering - opfølgning af tidl henvendelse.

 

Kære Ole Møller Christensen.

 

Tak for din mail. Blot for en ordens skyld skal jeg præcisere, at jeg ganske rigtig blev ringet op af Arne Sigtenbjerggaard vedr. sommerhusområde ved Mørkholt. Jeg svarede bekræftende på spørgsmålet om, at sommerhusarealerne som udgangspunkt blot skal ligge indenfor det område som tidligere er udlagt som ferie/fritidsområde. Helt som du har fået oplyst fra anden side. Endvidere anbefalede jeg Arne Sigtenbjerggaard, at der af Vejle kommune (igen) blev taget kontakt til Skov- og Naturstyrelsen (eller nu By- og Landskabsstyrelsen) for så vidt angår spørgsmålet om der skulle være andre problemer indenfor det store område - fx. §3 arealer eller lignende - der gør at ikke alle arealer er lige velegnede. Jeg kan forstå på din mail, at der nu er indsendt et nyt forslag til styrelsen som grundlag for det videre arbejde med et forslag til landsplandirektiv. Jeg har derfor sendt din mail videre til styrelsen.

 

M.v.h.

Peder Baltzer Nielsen

Miljøministeriet / Ministry of the Environment

Højbro Plads 4

DK 1200 Copenhagen K

 

-------------------------------------------

 

Kære Peter Baltzer. Tak for dit hurtige svar. Jeg kan udfra det foreliggende derfor se, at du/I ikke har udelukket mit areal som en mulighed for at blive inddraget i landsplandirektivet. Der må derfor være opstået en misforståelse mellem kommunen og dig, hvilket jeg har noteret mig. For så vidt angår andre hensyn som kommunen skal tage stilling til, er jeg ikke bekendt med om der er nogle yderligere områder, herunder ny natur som skal tages med ind i overvejelserne. For god orden skyld skal jeg oplyse, at jeg også mandag aften sendte kopi af skrivelsen til folketingets plan- og miljøudvalg i en forlængelse af tidligere skrivelse til udvalget. Jeg fandt anledning til dette, da jeg formoder at udvalget på et tidspunkt skal tage stilling til landsplandirektivet og at de i den forbindelse burde have flest mulige oplysninger. Såfremt mine arealer ikke kunne medtages af miljømæssige hensyn havde jeg forståelse for visse dele af sagsgangen, men indtil nu er der ikke fremsat kommunale tilkendegivelser i den anledning, ej heller fra Skov- og Naturstyrelsen, derfor mine henvendelser. Jeg hører dog gerne om, der såfremt kommunen ikke anmoder ministeriet om at medtage min jord, om ministeriet senere på grund af høringssvar kan inddrage arealet. Jeg er p.t. på ferie, men er indstillet på at inddrage denne, såfremt et møde måtte anses for værende nødvendigt. Jeg vil nu overveje hvilke skridt jeg skal tage, for mig at se kan ministeriet ikke med de foreliggende oplysninger udstede nyt Landsplansdirektiv førend Vejle Kommunes behandling af sagen er uvildigt undersøgt. Endnu engang tak for tidligere besvarelse og tilkendegivelse af handlignsforløbet.

 

m.v.h.

 

Ole Møller Christensen